Det er blevet lidt “moderne” eller i hvert fald interessant at sy amerikansk håndsyning. Der holdes workshops og kurser i mindre eller større grupper. Det handler om at sy i hånden med små “risting” og vel at mærke uden pap, som de fleste syr patchwork i hånden i Danmark.

Hvorfor nu det? Jo, det er faktisk hurtigere og nemmere, og man er fri for alt det pap, stoffet skal ris eller limes på, og fri for alle de ritråde, der skal pilles ud bagefter, før man kan fjerne pappet. Det er også hårdere ved hænderne, end når man bare skal sy i 2 lag stof.

Så nu skal jeg i morgen holde en workshop for 9 patchworkere i Tranbjerg, så må vi se, om de synes bedre om det, end om syning over pap, “English Patchwork”, som det hedder internationalt.

Vi skal nok få det rigtig hyggeligt, det er altid dejligt at sy patchwork sammen med andre med samme interesse.

Men jeg undrer mig endnu engang: Hvorfor er der så mange, der begejstret melder sig til, og så hopper fra i sidste øjeblik? Der var 16 tilmeldte + 1 på venteliste, og jeg måtte lukke for tilmelding. Deraf har halvdelen + hende på venteliste meldt fra! De 2 er pga sygdom, det kan man ikke gardere sig imod. Men ellers er begrundelserne, at der er kommet noget andet i vejen.

Nu er det her en lille workshop, som er aftalt på Facebook, men jeg kan godt forstå, at de professionelle, altså butiksindehavere og de undervisere, de engagerer sig med, ofte meget længe i forvejen, er kede af at arrangere kurser, der måske ikke bliver til noget pga frameldinger. Og derfor ser sig nødsaget til at opkræve kursusgebyr på forhånd.

Hvad skyldes det? Har det noget at gøre med “smid-væk-mentaliteten” eller har “vi” ikke respekt for andres tid og arbejde?

Jeg glæder mig til i morgen og de 9 deltagere, der gerne vil – der er nemlig nu blevet plads til en ekstra i sidste øjeblik. Og jeg håber, at jeg kan indfri deres forventninger.

Hvordan laver man blokke til sådan et tæppe – eller hvad man nu vil bruge de blokke til. Det var teknikken, der skulle læres. Forberedelserne hjemmefra var gjort, idet 5 forskellige stoffer var skåret i firkanter.

Nu skal man bestemme sig – hvordan skal de placeres i forhold til hinanden?

Det blev sådan her. Her er 4 ens blokke syet, og måske skal de ligge sådan i forhold til hinanden – det skal der pusles med senere, når alle 16 blokke er syet.

Alle havde valgt blandt deres egne stoffer – og det var meget forskelligt.

Så skulle der sys på maskine.

Færdig blok…

.. også julestoffer kan bruges – skal de ligge sådan?..

..syet sammen sådan.

Færdige resultater til at gå videre med derhjemme.

Her er de syet sammen, fordi der kun skal laves 4, som så kan bruges til en pude med kanter udenom – det var en prøve! Det var meget hyggeligt altsammen. Og det er sjovt at undervise i dette mønster, for de fleste tror, at det er så svært – men det er det slet ikke, når bare man lærer teknikken og så iøvrigt giver sig selv lov til at lege med mulighederne!

Jeg skal undervise i mit mønster “Kinesiske Møller” i aften hos Quiltenålen i Odder. Det er et par år siden, jeg har gjort det sidst, så det er spændende. Jeg har gjort klar med materiale og mønstre, og de skal have symaskiner med, så de kan begynde allerede i aften.

Jeg synes selv, det er rigtig sjovt at sy og har syet det som vægtæppe flere gange. Det kan også bruges i en taske:

Og i puder – det skal jeg prøve!

Nu glæder jeg mig til at se, hvad de får ud af det i Odder.