Trøjen “En Bette” fra Design-club strikkede jeg, mens han lå i sin mors mave for omkring 1 år siden. Nu er den taget i brug og passer ham godt 9 måneder gammel.
Han er så dejlig – jeg får et helt sug i maven, for det er ikke så tit, jeg ser ham!
Jeg har sovet uroligt i nat af bekymring for Dikis ører, som pludselig i går blev røde – altså huden omkring øreindgangen under ørerflapperne. Han kløede sig også lidt, og det så ikke ret godt ud. Så kl 8 ringede jeg til dyrlægen og kunne komme med det samme.
Diki opførte sig helt eksemplarisk i modsætning til, da han blev vaccineret for 4 mdr. siden, da hylede og sprællede han helt vildt. Men denne gang stod han roligt på bordet og lod dyrlægen kigge sig i ørerne.
Det var desværre øregangsbetændelse, som er eksploderet i løbet af 1-2 dage, men heldigvis indtil nu kun på de ydre ører og ikke længere inde, så det er forhåbentlig ikke svært at behandle. Han havde ikke temperatur, og det er også et godt tegn. Og det smitter ikke, men kan så være et allergiproblem. Det vil vise sig.
Foreløbig fik han dråber på de betændte ører, det skal han have 2 x daglig, og så fik han en indsprøjtning, hvor dyrlægen sagde: så nu hyler han! – men nej, han sagde ikke et piv! Og vi havde ellers lige snakket om hans enorme hyl, som skærer i ørerne på os andre! Men altså ikke i dag. Han klarede det hele i fuldstændig ro – med mors beroligende hænder omkring sig! Og han fik ROS!
Og så var der gensynsglæde, da vi kom hjem til Bodil, som måtte være alene hjemme (med et hygge-ben), jeg var bange for, at det var for bøvlet at have hende med derop. Og det kan sagtens være, at Diki ville have hylet, hvis hun havde været der, sådan for at få lidt medhold!
Nu skal Bodil hjem til sin egen familie i dag – jeg tror, hun bliver helt ellevild glad! Men hun har ikke været ked af at være her, og de er jo heldigvis meget glade for hinanden, så der bliver helt sikkert et savn!
Mht Dikis ørebetændelse, som kan være allergi, så kan det muligvis være, fordi han stjæler Bodils mad – det vil vise sig, når han ikke mere har den indenfor rækkevidde, men “kun” sin egen. Der kan desværre også være andre grunde, og for en sikkerheds skyld blev han også lige kigget efter for lopper, men dem var der ingen af.
Det har været dejligt at have Bodil på ferie, og jeg er meget lettet over, at Diki er i behandling, og at det er taget i opstarten. Jeg er meget tryg ved den dyrlæge, som jeg har haft til både Baloo og Whisky også – nåh ja, jeg har til gengæld haft hans drenge som spejdere, men det er jo også mange år siden nu.
Hvordan laver man blokke til sådan et tæppe – eller hvad man nu vil bruge de blokke til. Det var teknikken, der skulle læres. Forberedelserne hjemmefra var gjort, idet 5 forskellige stoffer var skåret i firkanter.
Nu skal man bestemme sig – hvordan skal de placeres i forhold til hinanden?
Det blev sådan her. Her er 4 ens blokke syet, og måske skal de ligge sådan i forhold til hinanden – det skal der pusles med senere, når alle 16 blokke er syet.
Alle havde valgt blandt deres egne stoffer – og det var meget forskelligt.
Så skulle der sys på maskine.
Færdig blok…
.. også julestoffer kan bruges – skal de ligge sådan?..
..syet sammen sådan.
Færdige resultater til at gå videre med derhjemme.
Her er de syet sammen, fordi der kun skal laves 4, som så kan bruges til en pude med kanter udenom – det var en prøve! Det var meget hyggeligt altsammen. Og det er sjovt at undervise i dette mønster, for de fleste tror, at det er så svært – men det er det slet ikke, når bare man lærer teknikken og så iøvrigt giver sig selv lov til at lege med mulighederne!
Det var rigtig hyggeligt i Quiltenålen i Odder! Og der var stor interesse for at sy “Kinesiske Møller” (mit mønster, men lært i Vancouver). Billeder i morgen!
Og sikke en velkomst jeg fik af 2 glade hunde, da jeg kom hjem! De havde hørt bilen, så jeg kunne høre dem gennem døren, og vi tog lige den helt store velkomstscene, før de kom med ud for at tisse. Men hvor er det flot: ikke en smule “gale streger” havde de lavet, hvor er det dejligt. Jeg har på fornemmelse, at Bodil måske følte sig lidt forladt, da hun skulle være “alene hjemme” her hos mig, selv om hun er vant til det derhjemme. Men det er flot alligevel!
Jeg skal undervise i mit mønster “Kinesiske Møller” i aften hos Quiltenålen i Odder. Det er et par år siden, jeg har gjort det sidst, så det er spændende. Jeg har gjort klar med materiale og mønstre, og de skal have symaskiner med, så de kan begynde allerede i aften.
Jeg synes selv, det er rigtig sjovt at sy og har syet det som vægtæppe flere gange. Det kan også bruges i en taske:
Og i puder – det skal jeg prøve!
Nu glæder jeg mig til at se, hvad de får ud af det i Odder.
..både den 2-benede og de 4-benede:
Øj, hvor har de travlt!
Hvad foregår der?
De finder små tørrede fisk – nam, nam! Der ligger én lige foran Dikis snude.
Vi må hellere lige tage en tur mere! De er ikke nemme at se – men næsen kan lugte dem.
Der bliver passet godt på, mens “Mormor/Mor” arbejder..
..med at sortere hundredvis af flotte, modtagne patchworkblokke, som skal sendes ud og monteres af “monteringstanter” rundt omkring i landet, så de bliver til mange fine puttetæpper til børn på julemærkehjem. Det er et sjovt arbejde, for de skal passe sammen.
Er det ikke hyggeligt? 2 dejlige, afslappede uldtotter/Tibetanere, strikketøjet i sofaen, te og TV.
Sengetid lørdag. De sover godt begge 2 og generer hverken hinanden eller mig!
Sengetæppet? Det er bagsiden af dette – og det kan vaskes.
Fantastisk!
Men det bleger hurtigt – og 5 minutter efter er himlen bare lys og grå. Godt at være tidligt ude.
Ja, det gør der jo: …en sød lille logrende én! (Raquel Rastenni, hvis nogen kan huske den dejlige schlager)
Bodil er hjemmefra vant til at hoppe op i vindueskarmen og kigge ud på gaden, og hun kan balancere ligesom en kat uden at vælte noget ned!
Og da hun gøede ad noget, hun ikke kunne se, viste jeg hende, at hun også kan se ud ad vinduet i entréen her.
Nu er trappegitteret nemlig fjernet, så de kan løbe op og ned ad trappen, så meget, de har lyst til.
Diki har lært det lidt ad gangen, lige så stille, men nu løber de rask både op og ned. Diki har ikke lært at hoppe op i vindueskarmen endnu! Bodil var også lidt usikker på, hvordan hun kom ned igen, for hun skal jo lande på trappetrin, men jeg hjalp hende lidt, og det kunne hun sagtens.
Så dejligt har de det sammen i Bodils store sækkepude foran terrassevinduet – legetøj mangler der ikke!
Jeg kunne altså ikke forstå, hvorfor Diki hylede som en vild, og det lød som om han bankede på en dør?
Jamen det var, fordi Bodil, hans gode veninde, var blevet lukket inde på toilettet, uden at jeg havde opdaget, at hun var gået med mig derind men ikke ud igen!
Bodil sagde ingenting, i hvert fald ikke så højt at jeg kunne høre det, men Diki var i høj grad utilfreds med, at hun ikke kunne komme ud! Dyygtig lille hund!
Og så krammede de hinanden til den store guldmedalje!