På arbejde..

..både den 2-benede og de 4-benede:

Øj, hvor har de travlt!

Hvad foregår der?

De finder små tørrede fisk – nam, nam! Der ligger én lige foran Dikis snude.

Vi må hellere lige tage en tur mere! De er ikke nemme at se – men næsen kan lugte dem.

Der bliver passet godt på, mens “Mormor/Mor” arbejder..

..med at sortere hundredvis af flotte, modtagne patchworkblokke, som skal sendes ud og monteres af “monteringstanter” rundt omkring i landet, så de bliver til mange fine puttetæpper til børn på julemærkehjem. Det er et sjovt arbejde, for de skal passe sammen.

Der sidder en vovse i et vindue..

Ja, det gør der jo: …en sød lille logrende én! (Raquel Rastenni, hvis nogen kan huske den dejlige schlager)

Bodil er hjemmefra vant til at hoppe op i vindueskarmen og kigge ud på gaden, og hun kan balancere ligesom en kat uden at vælte noget ned!

Og da hun gøede ad noget, hun ikke kunne se, viste jeg hende, at hun også kan se ud ad vinduet i entréen her.

Nu er trappegitteret nemlig fjernet, så de kan løbe op og ned ad trappen, så meget, de har lyst til.

Diki har lært det lidt ad gangen, lige så stille, men nu løber de rask både op og ned. Diki har ikke lært at hoppe op i vindueskarmen endnu! Bodil var også lidt usikker på, hvordan hun kom ned igen, for hun skal jo lande på trappetrin, men jeg hjalp hende lidt, og det kunne hun sagtens.

Så dejligt har de det sammen i Bodils store sækkepude foran terrassevinduet – legetøj mangler der ikke!

ALARM!

Jeg kunne altså ikke forstå, hvorfor Diki hylede som en vild, og det lød som om han bankede på en dør?

Jamen det var, fordi Bodil, hans gode veninde, var blevet lukket inde på toilettet, uden at jeg havde opdaget, at hun var gået med mig derind men ikke ud igen!

Bodil sagde ingenting, i hvert fald ikke så højt at jeg kunne høre det, men Diki var i høj grad utilfreds med, at hun ikke kunne komme ud! Dyygtig lille hund!

Og så krammede de hinanden til den store guldmedalje!

Sikke en skøn morgen..

..det er bare så flot vejr, og jeg går stadig i sommervindjakken – også når vi går morgen-luftetur, de 2 søde, dejlige hunde og jeg. Det er så hyggeligt, når de går side om side foran mig, den ene (lidt runde) med vrikkende bagdel, den anden, vimse, nærmest magre, ved siden af. Så snuser de rundt, får gjort de ærinder, de skal og hygger sig helt tydeligt med hinanden.

Nej – jeg skal ikke have 2 permanent, men det ER hyggeligt – også at vågne ved at der sidder 2 forventningsfulde hunde, uden at sige noget, men bare sidder og venter, ved siden af mig i dobbeltsengen!

Der var ikke mere strøm på kameraet, så billeder må vente.

Nye procedurer og programmer

Ja, ja, det skal nok komme til at blive bedre og hurtigere – men jeg skal både vænne mig til andre procedurer og nye måder at gøre tingene på!

Nu har jeg sat det første nye billede på www.Kludekoner.dk – et flot gruppesyet puttetæppe, men alene at finde ud af, hvordan jeg overfører billede fra kameraet voldt nogle problemer og support – igen-igen!

Det lykkedes, men der skal noget ekstra til at få det sat ind på galleriet under Dansk Patchwork Forenings hjemmeside, hvor vi ellers viser puttetæpperne, så det må komme senere.

Det er et flot tæppe, syet af Patchworkholdet på Gedvedhus i Gedved! Det er bare en rigtig god idé med sådan et fælles projekt til et godt formål.

 

Store forventninger

UHH, det er spændende! Ny computer er installeret med fælles hjælp fra sønner og sønnesøn. Jeg bliver helt panisk ved tanken om selv at rode med diverse ledninger, stik, fordelinger osv osv.

Så er det godt, at de unge kan hjælpe mig! Der mangler nogle få detaljer, men ellers ser det ud til at virke.

Jeg har efter megen overvejelse købt en bærbar, men den kan kobles på den større skærm fra den gamle PC, som jeg gerne vil fortsætte med at bruge herhjemme. Til gengæld er både den bærbare computer og tilhørende skærm meget større og betydeligt hurtigere end den lille bærbare, jeg har haft det sidste års tid. Så det ser jeg frem til at få glæde af.

Det er smart, at den ene søn kna indkøbe og klargøre “maskinen” for mig med alt tilbehør, og den anden søn + sønnesøn kan sætte den til de rigtige stik. Og så kan de dels i fællesskab, dels ved fjernstyring via nettet overføre alle data fra den gamle til den nye pc – og det er ikke lidt, skal jeg hilse og sige. Alene mine billeder fylder jo  enormt.

Nu får jeg også automatisk back-up et sted ude på Internettet, idet jeg har lejet mig ind på en dertil bestemt server. Jeg har tit haft mareridt ved tanken om, at jeg faktisk hører til alle dem, der ikke tager back-up, men nu sker det automatisk.

Og nu bliver den gamle PC renset, så den ikke kører så langsomt, og så får svigerdatteren den, det ved jeg, at hun glæder sig til.

TAK TIL HJÆLPERNE!

Patienten har det godt!

Heldigvis har patienten det godt i dag! Allerede hen på aftenen fik hun det bedre og fik lidt at spise, og her til morgen SPRANG hun ud af sengen, da hun havde taget sin temperatur, og den viste 36.8 ! Hun er bare så glad!

Hendes far og storebror kommer i dag for at hjælpe med at installere min nye bærbare computer, som jeg efter mange overvejelser har købt, og som skal bruges både som stationær og bærbar. Den gamle er SÅ LANGSOM, så det gør ondt!

Og så kører hun med dem hjem, så hun også kan få et par feriedage derhjemme. Men dejligt, at hun ikke skal være så sølle, som hun var i går.

Og selv om hun er 11½ år og en stor og fornuftig pige, så føler man jo alligevel et ansvar, når man har hendes “til låns”, så jeg er også glad for, at hun har det godt igen.