Vagthund

Tibetansk Terrier racen blev oprindeligt holdt som vagthunde og hyrdehunde af munkene i Tibet, og det ligger åbenbart latent hos Diki, for han skældte højt og inderligt ud i eftermiddags, da alt, så vidt jeg kunne se, var ganske fredeligt i haven og på terrassen, hvor vi opholdt os igen i dag i det dejlige vejr.

Men så kunne jeg pludselig høre, at der blev læsset noget af en bil, og det var ganske rigtigt min havemand, der kom. Så han fik skæld ud! Og selv om de hilste pænt på hinanden, holdt Diki skarpt øje med, hvad han lavede i “vores” have!

Jeg kom til at tænke på, at det egentlig er meget godt, at der kommer en mand her engang imellem, for han ser ikke mange mænd i det daglige, og jeg har hørt om hunde, opdrættet af kvinder, der for altid er skeptiske eller ligefrem bange for mænd. Og vi fik da også en kop kaffe, hvor Diki kunne se ham lidt nærmere an og blive kløet lidt bag ørerne.

Før første gang gik vi tur op i byen i formiddags, og han holdt sig meget lige bag mine ben, men jeg syntes alligevel, det gik godt, der er jo meget trafik og en del støj, og det virkede ikke, som om han blev bange. Og hvor går han pænt, når vi går mindre trafikerede steder, de små ben traver lystigt af sted ved siden af og en smule foran mig. Dygtig hund!

En dejlig solskinsdag

Sådan en dejlig solskinsdag har vi ikke lavet andet end at hygge os! Jo, i formiddags havde jeg besøg af Bente, som ikke har mødt Diki før, og det er dejligt at konstatere, at han fint kan passe sig selv og lege i haven, mens vi sorterede stofrester og fotograferede puttetæpper.

Efter gåturen lagde Diki sig ind under sofaen og tog sin middagslur, mens jeg benyttede mig af det til at køre et par ærinder, og han opdagede slet ikke, jeg var væk. Jeg tror forresten, at det var under sofaen, han lå og sov i går, da jeg ikke kunne finde ham!

Resten af dagen har vi nydt det på terrassen, så fint vejr skal man udnytte! Og jeg fik da lige lokket naboen til en kop kaffe midt i alt det, hun skulle nå i sin have og sit hus på sin fridag. Og hende kender Diki nu så godt, at han viser sin glæde, når han ser hende- til stor glæde for hende, som var den, der forgæves måtte forsøge at trøste den lille hvalp, hun var med til at hente for 3 uger siden!

Og da humøret var så godt og stemningen afslappet, tog jeg lige og gav Diki en tur med børsten, det er han rigtig god til, og jeg kan se pelsen vokse, så han skal vænnes til det så tidligt som muligt.

 

 

 

Victors første faste føde.

Victors far har lavet et lille indlæg her til Farmors blog, så jeg (og trofaste læsere) kan se, hvor dygtig Victor er, nu da han 5 måneder gammel i dag må få sit første måltid med andet end mælk.

Nu er det ikke udstyr, Victors far mangler (lig Bdr. Price), så der er anskaffet en meget avanceret dampkoger/blender, som gulerodsmosen bliver tilberedt i. Se bare:

Økologiske gulerødder skåret i stykker og kommet i Philips Avent steamer/blenderen hvor de står og dampkoger.

Dernæst vendes skålen om og der blendes

 Så er der det lækreste gulerodsmos klar (hvor meget mos tror han, at sønniken kan spise? red.)

Storebrorhunden holder selvfølgelig øje med alt foregår ordenligt

Så er det spise tid for Victor:

 

[youtube]http://youtu.be/tSRj2faoMHE[/youtube]

 

Den gamle Farmor er vildt imponeret! Det er første gang, Victor spiser af en ske, og han har aldrig smagt noget i den retning. Man skulle tro, det var snyd – men det er helt autentisk. Bravo Victor! Du blir ingen kostforagter.

PUH ha! det var drøjt.

Jeg er ved at blive for gammel! Jeg kan ikke magte at pakke og slæbe de store pakker, så jeg skal lige puste ud.

Jeg har pakket 3 hele flyttekasser til 2 julemærkehjem:

1 kasse med 101 hyggesokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark + 2 puttetæpper, der lige kunne være der.

1 kasse med 11 puttetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark

1 kasse med 12 puttetæpper til Julemærkehjemmet Skelskør

Jeg ville have sendt dem i går, men jeg skulle lige have 2 flyttekasser mere fra Genbrug, almindelige store kasser var ikke store nok.

Alle 3 flyttekasser skulle tapes godt til, og det er drøjt, når de er så store, og så skulle de bakses ud i bilen.

Lige midt i pakningen var Diki væk! Døren stod åben til terrassen, og han havde både ligget og gasset sig derude i solen og vimset rundt om mig, men pludselig var han væk. Der var lige ved at gå panik i mig, for han plejer at komme sprintende, når jeg går ud og kalder. Men væk var han. I frygt for, at han skulle have listet sig udenfor indhegningen, gik jeg både ud i den ydre del af haven, som også er indhegnet, men med et groveret net, og helt ud på vejen. Så kom naboen til – og lige pludselig dukkede han op indenfor “kravlegården”, altså hvor han skulle være.

Han har nok ligget under en busk og slappet af – jeg tror, han ikke kunne lide lyden af pakke-tapen, og da jeg havde rost og vi havde nusset, lagde han sig da også ind på kontoret og sov i fred. Så kørte jeg op og afleverede pakkerne uden ham, og han opdagede slet ikke, at jeg var væk.

Puh ha, jeg er værre end en småbarnsmor!

Hvalpe-leg, tilladt og forbudt

Hvem spiser hvem?

Diki elsker sit legetøj og kan få meget tid til at gå med at tumle og ruske i det. Nu kan han selv få grisen til at grynte og den lille elefant til at pive. Elefanten er en afskedsgave fra “onkel Sherpa”, der hvor han kommer fra. Familien havde set, at han var så glad for gamle Sherpa’s lille elefant, så den skulle han have med. Og han er stadig meget glad for den.

Den her leg er altså også sjov! – men forbudt! Mors bukser har sådan en åndssvag og fristende snøre forneden, den kan man da ikke lade være at trække i?

Ork, der er mange fristelser for sådan en lile fyr – og hvad er tilladt og hvad er forbudt?

Kærlig tanke og gerning

På QUIP-dagen i Vejerslev fik jeg overbragt dette meget søde tæppe af Anne-Marie fra Lappehønsene i Støvring.

Det er syet af en nu afdød “lappehøne” Elna Sørensen, som desværre ikke fik det gjort færdigt. Lappehønsene arvede alt Elnas stof og patchworkting, og de besluttede, at det ville være i Elnas ånd, at det blev et puttetæppe, der kan glæde et barn på julemærkehjem! Anne-Marie har monteret og quiltet det med nænsom hånd og med fleece på bagsiden, og det er blevet rigtig dejligt.

Tak for den søde tanke til Lappehønsene og Anne-Marie!

Sokker og blokke i overflod

Det er virkelig overflod dette her! Bedst som jeg i går morges var ved at pakke sammen til QUIP-dag i Vejerslev, kom posten med 2 store brevpakker med dejlige sokker til Projekt Hyggesokker:

Britta i Jyderup har strikket 20 par fine sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark.

 

Og Strikkepigerne fra Kildevældet i Hornsyld har strikket 14 par søde sokker, også til Projekt Hyggesokker.

Hvor er det dejligt!

Og her er de 7 toppe og 267 blokke, jeg kom hjem med fra QUIP-dag i Vejerslev. Nogle af blokkene er ordnet i poser med blokke til et helt tæppe i hver pose, nogle er blokke i forskellige farver, der kan stykkes sammen med blokke, som andre har syet i samme farver, og endelig er der en stor stak med blokke, syet efter 2010-mønsteret, men det er helt OK, når der er blokke nok til 1-2 tæpper. Der er også (forrest i midten) 12 blokke, som er vundet i bloklotteriet på et TRÆF i Dansk Patchwork Forening, men som aldrig er samlet. Så nu kommer de blokke til ære og værdighed i et puttetæppe! Intet, der kan bruges, skal gå til spilde!

 

 

 

 

Diki som storvildtjæger

Diki har været med til QUIP-dag i Vejerslev i dag, og opførte sig som sædvanligt helt upåklageligt! Bilen kunne holde i skygge med bagageklappen åben, så han havde det fint i transportkassen og sov det meste af tiden. Mange, som kender ham her fra bloggen, kiggede til ham og kom med melding til mig: “Han sover!” Men selvfølgelig blev han også luftet på græsplænen mellem kirken og forsamlingshuset, fik vand og mad og var med lidt inde hos alle patchworkerne – det var måske lige rigeligt med så mange beundrere, der kom Tibbens reservation overfor fremmede frem! Så var det godt på mors arm.

Da vi så kom hjem, og han havde været en tur i haven, og jeg havde tømt bilen for alle tæpper mm, så skal jeg ellers lige love for, at han fik et energi-flip! Rasende lyde fortalte mig, at han havde meget travlt – og se nu bare: det sammenfoldede tæppe, som han ellers kan ligge på under sofabordet, blev trukket hen over gulvet til voldsom snerren og hvinen! Sikke mange kræfter han har, og sikke en energi.

Lidt senere, mens jeg var ved at spise aftensmad, fræsede han frem og tilbage og ruskede så det ene – så det andet stykke legetøj – for så lige pludselig at falde i søvn midt på gulvet! Jeg skal passe på ikke at grine meget højt, når han laver den slags, det ser simpelthen så skægt ud! Men han fik da afreageret! Det er OK. Han har været en rigtig sød og nem dreng at have med i byen.

Forrygende QUIP-dag i Vejerslev

QUIP-dag (QUilt In Public) i Vejerslev Kulturhus (forsamlingshus), arrangeret af Freja Quilterne og HANNEs patchworkbutik blev en helt forrygende oplevelse!

Det er ikke for meget sagt, at det myldrede med glade patchworkere fra nær og fjern! Et skøn, der byggede på optalte kaffekopper (!) sagde, at der var over 100 besøgende i løbet af de 3 timer !

Jeg var inviteret til at vise og fortælle om Projekt Puttetæpper og havde medbragt en stor stak tæpper samt årets mønster. Og jeg havde også forberedt mulighed for at sy en blok, hvilket der var mange, der gerne ville. Der var meget stor interesse for puttetæpperne, og foruden alle de tæpper, jeg havde med, modtog jeg flere nye tæpper, UFO’er og mange færdigsyede blokke (de er ikke talt op endnu).

Det var rigtig dejligt! De 2 trofaste blok-syersker Maren og Inga fra Vestjylland kom med blokke til 8 tæpper! Fint talt op i poser med det antal blokke, der skal bruges til hver sit tæppe.

Der var også en fin lille udstilling af tæpper, som Freja Quilterne har syet.

Det var en rigtig god dag, eneste minus var stakkels HANNE, som havde fået dårlig hals efter sin flytur hjem fra USA, at hun overhovedet ikke kunne sige noget, så det var godt, hun som sædvanligt havde god hjælp i butikken af familien.