Tibetansk Terrier racen blev oprindeligt holdt som vagthunde og hyrdehunde af munkene i Tibet, og det ligger åbenbart latent hos Diki, for han skældte højt og inderligt ud i eftermiddags, da alt, så vidt jeg kunne se, var ganske fredeligt i haven og på terrassen, hvor vi opholdt os igen i dag i det dejlige vejr.
Men så kunne jeg pludselig høre, at der blev læsset noget af en bil, og det var ganske rigtigt min havemand, der kom. Så han fik skæld ud! Og selv om de hilste pænt på hinanden, holdt Diki skarpt øje med, hvad han lavede i “vores” have!
Jeg kom til at tænke på, at det egentlig er meget godt, at der kommer en mand her engang imellem, for han ser ikke mange mænd i det daglige, og jeg har hørt om hunde, opdrættet af kvinder, der for altid er skeptiske eller ligefrem bange for mænd. Og vi fik da også en kop kaffe, hvor Diki kunne se ham lidt nærmere an og blive kløet lidt bag ørerne.
Før første gang gik vi tur op i byen i formiddags, og han holdt sig meget lige bag mine ben, men jeg syntes alligevel, det gik godt, der er jo meget trafik og en del støj, og det virkede ikke, som om han blev bange. Og hvor går han pænt, når vi går mindre trafikerede steder, de små ben traver lystigt af sted ved siden af og en smule foran mig. Dygtig hund!

















