En nytårsgave fra USA

Jeg er glad for at fortælle, at jeg har en nytårsgave til alle os, der syr patchwork.

Bea som er dansk og fra Horsens, men bor i USA, har nemlig sagt ja til at være gæsteblogger her med en tutorial, hvor hun viser, hvordan man syr disse utroligt søde ugle grydelapper! Hun har skrevet dansk tekst til og omregnet målene til cm. Når jeg får det bearbejdet og fået billederne i et format, jeg kan bruge, kommer den her på bloggen som et gratis mønster.

Det glæder jeg mig til! Beas tutorial på engelsk kan ses på sew we quilt og du kan se mere om Bea på hendes egen blog Beaquilter

GODT NYTÅR !!!

Rigtig godt nytår 2012 ønsker jeg jer allesammen – alle I, der tålmodigt læser med her på bloggen.

Både når jeg er glad og viser jer forskellige ting, som mine hænder har frembragt – når jeg kan fortælle lidt om min trofaste følgesvend Whisky – når jeg af og til er en lille smule trist – og når jeg kan viser jer skønne puttetæpper, som de dejlige tæppetanter laver til børn på julemærkehjem og fortælle hvor dejligt det, at vi nu kan levere tæpper til alle 4 julemærkehjem.

Og når jeg kan melde klar til endnu et afsnit af min “Grønlandskrønike”, som vil få sine sidste afsnit i 2012. Det har overrasket mig, at den har fået så stor opmærksomhed. For mig var det jo en hverdag, der godt nok var anderledes end her i DK, men dog en almindelig families hverdag. Det har været helt utroligt dejligt at skrive afsnittene, ikke særlig vemodigt, men skønt at tænke tilbage. En helt særlig oplevelse har det været at finde de mange, mange gamle breve fra den gang, skrevet til familie, som havde gemt dem. Meget i de breve ville ikke interessere andre, men jeg kunne finde små erindringsstumper, som hjalp med at skrive historien. Og når jeg læste de ganske dagligdags ting om vores børn, om fester, om kortspil osv, så var det lige som at være tilbage i de år, som jo egentlig gik så hurtigt, men hvor vi oplevede meget, og familien udviklede sig fra at være 2 mennesker, der tilfældigvis opholdt sig i en lille grønlandsk by samtidig, til at være en familie på 5 med et familieliv, der havde sine op- og nedture, men dog klarede sig igennem og nu er en hel flok, der godt nok har mistet “overhovedet”, men ikke sammenholdet.

Mange kærlige hilsner til min dejlige familie, mine venner og alle jer derude!

GODT NYTÅR – FÅ ET LYKKELIGT 2012!

Leverpostej..

..bliver ikke ens fra gang til gang, når man ikke følger en opskrift. Og efter mange års bagning af leverpostej bruger jeg ikke opskrift, så de falder forskelligt ud.

Den portion, jeg bagte før jul, er – pist forsvundet!

Så nu bagte jeg en ny omgang i aften, så der kan blive frisk, lun leverpostej til natmad Nytårsaften, hvor det er “min tur”. Det er så hyggeligt, når det går på skift mellem gode naboer. Det gør vores årlige grillfest om sommeren, nytårsmiddagen og natmaden – hvis vi hver i sær kan få det til at passe med andre planer. Vi er ikke forpligtede, så det aftales fra år til år.

Og de er bare rigtig gode, de nye leverpostejer, der står til afkøling nu, det syntes Whisky også.

Hvor er opmærksomheden?…

…siger min hund! Han aflæser i den grad mit kropssprog, og i går gjorde han alt muligt for at få opmærksomhed – hvorfor? Jo, jeg var meget fraværende, som jeg er, når jeg skriver og redigerer billeder til “Grønlandskrøniken”. Jeg læste også i de gamle breve (mine, som min svigerinde havde gemt) for at få nogle detaljer med, så jeg var helt opslugt.

Så danser han omkring mig, hyler, gør, vil lege, og ja, selvfølgelig skal han også have opmærksomhed, så jeg tog hans tov og legede med ham lidt, så er han tilfreds.

Det er desværre begrænset, hvilke billeder, jeg har at illustrere med, for dels har mine børn deres egne albums med alle papirbillederne, dels ligger der rigtig meget på smalfilm, som ville være fantastisk at vise, men det mestrer jeg ikke. Så det bliver dels de forholdsvis få lysbilleder, dels sort/hvide papirbilleder, som har tilhørt mine forældre og Svigermor og nu er her.

Så jeg må “male” med ord, og der hjælper brevene, som jeg er meget fascineret af at læse – hold da fast en flittig brevskriver, jeg har været! Der er en masse om børnene og deres udvikling, som ikke kan interessere andre end den dengang fraværende familie og nu moderen, så mange år efter. Men imellem dette er der også beskrivelser af begivenheder, samfundsudvikling og oplevelser, som måske kan interessere mine læsere.

Jeg har det i hvert fald sjovt, når jeg skriver og genoplever – og jeg skal nok huske min hund!

Det hele kongerige – efter vask og udspænding

Så er “Det hele kongerige” klar til den lille gut, som forventes at ankomme midt i februar.

Det er simpelthen så blødt og lækkert, og nu er det vasket og tørret udspændt med MASSER af knappenåle. Det er råhvid merino + silke, og ja – det skal håndvaskes, men den første vask var i maskinen ved 15 grader uldvask, så ulden har rejst sig. UHHMM!

FAKTA:
“Det hele kongerige” – strikkekit fra MARKNO
320 gram økoligisk Merino uld + Tussah silke
Strikket på Knitpicks rundpind nr 4, 120 cm

Spasmagerne

Mine børnebørn kan alle 4 være nogle dejlige spasmagere, og de 2 af dem, som jeg fejrede juleaften sammen med, ikke mindst.

På trods af, at juleaften blev en lille smule kaotisk pga deres Farfars alvorlige sygdom og akutte indlæggelse, hyggede vi os, og Ris á la manden fik ben at gå på og skålen blev skrabet

Se lige “uldtotten” i midten – hun håber også, men tigger ikke!

Der var den jo! Han siger, at det er mange år siden, han har været så heldig – og han kunne ikke gemme den, som hans Morfar var ekspert i, indtil skålen var tom.

Prinsesvøb og tårer

Jeg er (endelig) blevet færdig med “Prinsesvøbet” / “Det hele kongerige” / Hap-shawl’et til den lille dreng, der om ikke så længe (ca 6 uger) kommer til verden som mit 5. barnebarn – puh ha, den yderblonde kan trække tænder ud!

Det er hverken vasket eller spændt op endnu, men enderne er hæftet. Og det bliver så lækkert, når det er vasket.

Og så sad jeg og tudede, mens jeg strikkede de sidste pinde, for jeg så “Me and Marley” – og det jo noget, jeg har prøvet et par gange eller 3 – og vil komme til igen, forhåbentlig først om nogle år – at tage afsked med en bandit af en elsket hund. Det er SÅ svært, og jeg kunne mærke i hele kroppen, hvordan det er, uanset det er det rigtige. Hvis man er hundemenneske, ved man hvad jeg mener… nu får jeg vand i øjnene igen.

Lækre Möebius tørklæder til pigerne

Jeg har haft rigtig travlt med rundpindene her før jul, men kunne jo ikke vise det, fordi det var julegaver! De 3 af mine 4 “piger” = datteren, den ene svigerdatter og sønnedatteren fik alle et Möebius tørklæde i julegave. Alle strikket på meeeget lang rundpind, nr 5 el 6 og med 440 masker, strikket inde fra midten.

Christinas Möebius er strikket af Natural Dye Studio håndfarvet Alpacca/Merion, utroligt blødt og lækkert.

Leonors er strikket i håndfarvet Manos Silk Blend fra Katrinelund. Det er virkelig lækkert og blødt. 

Og Helles er strikket i Natural Dye Studio Blue Faced Leister Wool, som er en anelse tykkere garn end de andre 2, men også meget blødt og lækkert.

HER er mere om fremgangsmåden ved at strikke en Möebius:

 

Fla’ u’

Jeg elsker min familie – jeg elsker at hygge mig sammen med dem – jeg elsker at sove sammen med Ebbe på hans værelse i hans knirkende seng og med Whisky og Ebbe, der deler hans madras på gulvet!

Det har været en munter og hyggelig jul sammen, men jeg nyder også nu at “fla’ u’ ” i stilheden.

Whisky og jeg har været ude i det buldermørke, der hersker her i kvarteret, hvor næsten ingen gadelamper lyser (det er næsten uhyggeligt), og nu venter min the og lune boller, avisen og strikketøjet! Og det sidste af kalenderlyset.

God efter-jule-morgen !