Det er ventet, ved jeg, mit 7. afsnit af Grønlandskrøniken, og nu er det her.
HER kan du læse mere om vores hverdagsliv i Grønland, denne gang fra Egedesminde (Aasiaat) fra 1968, hvor vi boede de sidste 5 år af vores liv i Grønland.
Så er “Det hele kongerige” klar til den lille gut, som forventes at ankomme midt i februar.
Det er simpelthen så blødt og lækkert, og nu er det vasket og tørret udspændt med MASSER af knappenåle. Det er råhvid merino + silke, og ja – det skal håndvaskes, men den første vask var i maskinen ved 15 grader uldvask, så ulden har rejst sig. UHHMM!
FAKTA:
“Det hele kongerige” – strikkekit fra MARKNO
320 gram økoligisk Merino uld + Tussah silke
Strikket på Knitpicks rundpind nr 4, 120 cm
Mine børnebørn kan alle 4 være nogle dejlige spasmagere, og de 2 af dem, som jeg fejrede juleaften sammen med, ikke mindst.
På trods af, at juleaften blev en lille smule kaotisk pga deres Farfars alvorlige sygdom og akutte indlæggelse, hyggede vi os, og Ris á la manden fik ben at gå på og skålen blev skrabet
Se lige “uldtotten” i midten – hun håber også, men tigger ikke!
Der var den jo! Han siger, at det er mange år siden, han har været så heldig – og han kunne ikke gemme den, som hans Morfar var ekspert i, indtil skålen var tom.
Jeg er (endelig) blevet færdig med “Prinsesvøbet” / “Det hele kongerige” / Hap-shawl’et til den lille dreng, der om ikke så længe (ca 6 uger) kommer til verden som mit 5. barnebarn – puh ha, den yderblonde kan trække tænder ud!
Det er hverken vasket eller spændt op endnu, men enderne er hæftet. Og det bliver så lækkert, når det er vasket.
Og så sad jeg og tudede, mens jeg strikkede de sidste pinde, for jeg så “Me and Marley” – og det jo noget, jeg har prøvet et par gange eller 3 – og vil komme til igen, forhåbentlig først om nogle år – at tage afsked med en bandit af en elsket hund. Det er SÅ svært, og jeg kunne mærke i hele kroppen, hvordan det er, uanset det er det rigtige. Hvis man er hundemenneske, ved man hvad jeg mener… nu får jeg vand i øjnene igen.
Jeg har haft rigtig travlt med rundpindene her før jul, men kunne jo ikke vise det, fordi det var julegaver! De 3 af mine 4 “piger” = datteren, den ene svigerdatter og sønnedatteren fik alle et Möebius tørklæde i julegave. Alle strikket på meeeget lang rundpind, nr 5 el 6 og med 440 masker, strikket inde fra midten.
Christinas Möebius er strikket af Natural Dye Studio håndfarvet Alpacca/Merion, utroligt blødt og lækkert.
Leonors er strikket i håndfarvet Manos Silk Blend fra Katrinelund. Det er virkelig lækkert og blødt.
Og Helles er strikket i Natural Dye Studio Blue Faced Leister Wool, som er en anelse tykkere garn end de andre 2, men også meget blødt og lækkert.
HER er mere om fremgangsmåden ved at strikke en Möebius:
Jeg elsker min familie – jeg elsker at hygge mig sammen med dem – jeg elsker at sove sammen med Ebbe på hans værelse i hans knirkende seng og med Whisky og Ebbe, der deler hans madras på gulvet!
Det har været en munter og hyggelig jul sammen, men jeg nyder også nu at “fla’ u’ ” i stilheden.
Whisky og jeg har været ude i det buldermørke, der hersker her i kvarteret, hvor næsten ingen gadelamper lyser (det er næsten uhyggeligt), og nu venter min the og lune boller, avisen og strikketøjet! Og det sidste af kalenderlyset.
God efter-jule-morgen !
Julegaven fra de 2 af mine børnebørn!
Jeg har i årevis ønsket mig og rykket for billeder af dem til at stille ved siden af de andre børnebørns skolefoto + diverse bryllypsbilleder. De billeder, jeg har af dem i ramme, er alt for gamle.
Men nu skal jeg love for, at jeg har fået billeder! Ældstesønnens familie kommer meget i Legoland, som regel har de sæsonkort. Og lige fra Christian var lille, har hans far placeret ham foran modellen af Amalienborg, senere sammen med Christina, og fotograferet dem på nøjagtig samme spot. Der mangler billede fra 2006, hvor de ikke var i Legoland, men det passer fint med det antal i forhold til at arrangere billederne.
Og nu havde far’en så fået den god idé at lave en collage – men det er vel at mærke Christian, der har sat det hele sammen digitalt – flot arbejde af en 14-årig, og så er det færdige billede lavet af en fotohandler, så det er skarpt og flot. Det er stort: 30 x 40 cm incl. ramme og en sort kant, så det ser rigtig godt ud. Jeg skal have flyttet rundt på mine billeder nu, så det kommer op at hænge ved siden af bryllupsbilleder og Søren.
En dejlig julemorgen efter en skøn juleaften i familiens skød.
Og jeg fik næsten alle mine ønsker opfyldt – billeder kommer senere – jeg fik en “kæmpestor skæreplade”, som jeg har ønsket mig i flere år. Datteren havde konspireret med HANNE’s og fået lavet et gavekort, fordi den er umulig at sende, så jeg skal en tur til Vejerslev efter nytår – men det har jeg jo ikke noget imod!
Jeg fik også en skøn billedcollage med billeder af Christian og Christina, den er fantastisk – med dobbelt-billeder taget af dem fra 2002 til 2011 på nøjagtig samme sted – foran “Amalienborg” i Legoland, og så sat sammen til et stort billede. Sikke en sjov idé!
Og jeg fik en fiks lille taske til min bærbare, og en mus til samme, samt dejlige cremer.
Desværre blev aftenen præget af, at svigersønnens far kom på sygehuset i går, så der var en del opdateringer og uro. Vi håber, at han har det bedre i dag.
Så i dag er det mig, der står for traktementet, når det meste af familien kommer til julefrokost “med det hele”!
Så blev de sidste julegaver pakket ind, også de små pakker til vores traditionelle pakkeleg ved julefrokosten.
Så nu er der ved at være ro på.
Jeg tror, jeg skal gøre Whisky “julefin” og strigle ham – det kan han godt lide! Men først skal vi ud og gå formiddagsturen.
Det er godt nok et lækkert vejr for alle de, der skal ud og køre i dag – ikke som de sidste 2 år.
Rigtig god jul til jer allesammen derude!!!
Det var HANNE’s Jule-DHD, der gav mig “et spark” og lyst til at få julepyntet lidt mere. Der plejer at hænge nogle store guldstjerne-uro’er i terrassevinduet, men det blev der så lavet om på i år, da hjerterne kom op. Og så syntes jeg alligevel, at de mindre “guld”-ting, som altid hænger i midten, godt kunne passe til hjerterne – så de kom også op.
Og så fandt jeg også Jette Frölich’s “guld”-juletræ frem og andre af hendes fine ting. Og den søde lille serviet, som en veninde for mange, mange år siden broderede til mig i Egedesminde (Aasiaat) – ja hun lever ikke mere, så det er lidt vemodigt, men dejligt at gense. Bente gav mig nisserne det år, hvor Søren lige var død.
Julekortene står altid på skænken i december.
Og de store nisser skulle også frem.
Det er ikke så hyggeligt at gå og pynte op til jul for sig selv! Og det er da også langt fra al min julepynt, der er fundet frem. Men nu er der noget i vinduerne og forskelligt til fyrfadslys over det hele.
Og i dag har jeg fået en masse fra hånden, så det, der kan forberedes til julefrokosten er klar. Vi har i mange år “prøvesmagt” “Vrie’kålen” (el. knugekålen, som min far kaldte det) og den svenske juleskinke på Lillejuleaften. Skinken var min svigermors traditionelle julemad, kålen kendte hun ikke (den er fra Trekantsområdet, og min Farmor var fra Erritsø), men Svigermor elskede den kål, og den sidste jul, hun levede, 87 år gammel, forspiste hun sig Lillejuleaften, så hun blev dårlig og vi måtte have vagtlæge!
I år har jeg prøvesmagt kålen i ensom “majestæt”, og den var OK. Det var frikadellerne også – det syntes Whisky også! Skinken er lavet – langtidsstegt og glaceret med rasp/sennep/æg/farin-blanding, men den tog jeg ikke hul på.
Så nu kan det godt blive jul!