Det er lidt sjovt: når jeg er ved forberedelserne til julefrokosten og vil lave svensk juleskinke, jysk “Vrie’kål” og svensk julesennep, så behøver jeg ikke lede efter opskrifterne, men skal bare tage Café Hacks kogebog over egnsretter frem – det er der altsammen! (Jeg har selv bidraget!)
Den sennep er simpelthen bare god! Stærk og smagt til med cognac!
Mit yngste barnebarn, Ebbe på 10 år, har mange særdelse kreative evner! Vi undres gang på gang over, hvad han finder på, og hvordan han selv finder ud at kombinere – fuldstændig uimponeret – sine forskellige talenter. F.eks. med et computer, et videokamera og sin krop. Han har lavet flere sjove You Tube-videoer. Prøv at se denne, hvor han optræder som street-danser med “shuffle” inde i Fredericias gågader! Hans storebrors kammerater er vildt imponerede!
Jeg blev færdig med alle dele af HANNE’s sjove jule DHD – dvs ophængningen er mit gæt, men mon det er forkert?
Det har været en rigtig sjov opgave og et rigtigt “Mystery”, for det har været meget svært undervejs at gætte sig til, hvad det skulle ende med.
For nogle dage siden gættede jeg, at det var noget med et hjerte, men juletræet kom først til sidst, selv om de små dele til det har ligget klar længe.
Tak for, at du ville give os denne Jule DelHverDag, HANNE.
Betty fra vores strikke café har hæklet det skønne tæppe med “oldemor-firkanter” til sin datter. Der er brugt masser af bomuldsgarn, og det har taget 1½ år!
Det er stort og lækkert:
Jeg blev endelig inspireret til at skrive mit årlige “Julebrev” til venner og famlie og fik det sendt af sted i går. Jeg kan ikke skrive, hvis jeg er trist og uinspireret, og jeg troede, at jeg ikke fik det gjort i år. Men lige pludselig, efter at jeg havde været i København, kom inspirationen, og så gik det til gengæld stærkt – men jeg kom først i seng kl 02 mandag aften! Til gengæld var det så lige til at skrive ud tirsdag, så jeg kunne pakke det og få det af sted. Jeg har valgt at sende nogle af dem som mail, det er blevet dyrt med portoen!
Og så fik jeg en overraskelse, da naboen kom med denne søde julehilsen:
Jeg behøver ikke tak for hjælp til strikketøj eller hvad vi ellers hjælper hinanden med. Men det er dejligt at få sådan en skøn juleopmærksomhed!
Karen, som nu er 92 år, har altid været glad for håndarbejde, strikker, syr patchwork og har også tidligere kniplet meget. Så hendes julepynt i lejligheden på Søndergården, hvor hun bor nu og har hjælp lige ved hånden, fordi hun sidder i kørestol, er meget yndig. Jeg har fået lov at vise noget af det:
Stjernerne er syet som patchwork.
Blomsterne på billederne og stjernen og hjertet er kniplet. De små hjerter er patchwork.
Pynten på grangrenene er også kniplet.
Og minsandten om ikke også nisserne er kniplet! Ligeså det smukke kræmmerhus.
Der er ingen tvivl om, at Karen er meget glad for stadig at kunne bruge sine hænder og øjne til smukt håndarbejde.
Jeg har taget billeder af Karens julepynt (min besøgsven). Hun har så mange fine og søde ting, men jeg har for travlt i dag med mine julebreve, så her er bare lige et par meget søde nisser;
Jeg tror ikke, hun selv har lavet dem, så jeg ved ikke, hvor modellenkommer fra.
Derimod har hun lige syet denne søde brødbakkeserviet, som hun skal bruge som en julegave:
Den er håndsyet med mønster og stof fra HANNE’s patchworkbutik.
Jeg har været så heldig, at jeg har været i det julepyntede Tivoli flere gange, helt fra allerførste gang, hvor Tivoli lavede julemarked, dengang kun i en meget lille del af haven. Og jeg bliver lige betaget hver gang. Efter at yngstesønnen har sat bo i København med sin københavnske hustru, har jeg været der næsten hvert år. Og altså også i år – selv om det var lige ved at gå i vasken for mig – ikke pga tog-kaos, men fordi jeg overvurderede hvor langt jeg kan gå! Vi oplevede nemlig 3 ting på samme dag, alle indebærende belastning af de dumme, svage fødder, jeg efterhånden har fået. Men heldigvis gav jeg ikke op!!!
Der er et russisk tema i udsmykningen i år – efter sigende meget dyrt! – det er bestemt flot, men efter min mening er lys-udsmykningen flot nok i sig selv.
Det er altid en god idé at komme der, mens det stadig er lyst og så se lysene mod den klare himmel (hvis man er så heldig), efterhånden som det mørkner.
Det er betagende med de smukke effekter..
..og alle de søde idéer.
Dette var vist også en del af det russiske tema, med en historiefortællende Fader Christmas, eller hvad han hedder på russisk!
Og så en af de pudsige: rensdyr – rigtig levende rensdyr..
..foran Pantomimeteateret. Jeg tror, de keder sig!
Det er virkelig smukt!
Hvis jeg må komme med et enkelt surt opstød – og det må man godt – så var det en negativ oplevelse at gå ind på et meget “beskedent sted”, nærmest en overdækket terrasse, bare for at få en kop kaffe og for at hvile benene. Der var uhyggeligt trangt, men varmt nok. En kop kaffe kostede 27 kr, og så blev den serveret i et plastikkrus, der kun var halv fyldt med: Nescafé!
Og 3 æbleskiver, rygende varme, med syltetøj, blev serveret på en pølsebakke for 27 kr! Servitricen var ret humoristisk og kaldte plastikkruset og pølsebakken “Kongeligt porcelæn”! Tjah, hun kan jo ikke gøre for det! Men 162 kr for den servering til 3 personer, så er det betalt.
..julestjerne som smuk blomst – stjerner på juledugen – fine, håndflettede stjerner fra den fingernemme datter.
Datteren har altid været meget fingernem og kreativ, og i år har hun en sød ny model på stjerner, som hun fletter af papirstrimler i forskellige farver. Da jeg “mellemlandede” i går på vej fra København, forærede hun mig disse 2, der kan ligge eller hænge, som man har lyst. De er rigtig fine.
Blomsten med skjuler er en gave fra en veninde, og dugen er ved at være en hel del år gammel. Det er egentlig et juletræstæppe, et Pedari mønster Majbritt fra HANNE’s patchworkbutik, men det har nu i mange år ligget på mit spisebord i hele december måned.
Jeg vil jo ikke skilte med, at jeg ikke er hjemme, så det skriver jeg først om bagefter! Jeg sikrer mig ved gode naboers hjælp på mange måder, og det gik også godt denne gang! Jeg har ellers hørt om så mange indbrud, sidst har én i familien fået stjålet alt sit sølvtøj og alle sine smykker, arvestykker og gaver – men som hun heldigvis kan sige: det er døde ting!
Nu er jeg hejmme igen efter en dejlig weekend i København, hvor jeg har besøgt det vordende forældrepar, og det er så spændende at tænke på, at næste gang vi ses, er der en “lillemand” ! Heldigvis har de det godt, og det ser ud til, at alt går planmæssigt trods et for højt blodtryk, som der holdes skarpt øje med.
Og togtrafikken med alle sine besværligheder de sidste dage, voldte heller ikke problemer. Lyntoget derover fredag aften gik helt planmæssigt, det var nemt, svigersønnen kørte mig til toget med min bagage og hele familiens julegaver til københavnerne, og sønnen hentede og bar!
Hjemad var pladsbilletsystemet suspenderet, og der var propfyldt, så unge mennesker sad på gulvet i gangene. Men jeg købte en tillægsbillet til 1. klasse, og der var god plads. Igen fulgte og hentede de mig med alle julegaverne den anden vej! Så jeg har været julegave-pakke-bud for dem allesammen!
Billeder og oplevelser venter til i morgen, når jeg har hentet Whisky, som er i pension, hvor han heldigvis er meget glad for at være.