Jeg har taget billeder af Karens julepynt (min besøgsven). Hun har så mange fine og søde ting, men jeg har for travlt i dag med mine julebreve, så her er bare lige et par meget søde nisser;
Jeg tror ikke, hun selv har lavet dem, så jeg ved ikke, hvor modellenkommer fra.
Derimod har hun lige syet denne søde brødbakkeserviet, som hun skal bruge som en julegave:
Den er håndsyet med mønster og stof fra HANNE’s patchworkbutik.
Jeg har været så heldig, at jeg har været i det julepyntede Tivoli flere gange, helt fra allerførste gang, hvor Tivoli lavede julemarked, dengang kun i en meget lille del af haven. Og jeg bliver lige betaget hver gang. Efter at yngstesønnen har sat bo i København med sin københavnske hustru, har jeg været der næsten hvert år. Og altså også i år – selv om det var lige ved at gå i vasken for mig – ikke pga tog-kaos, men fordi jeg overvurderede hvor langt jeg kan gå! Vi oplevede nemlig 3 ting på samme dag, alle indebærende belastning af de dumme, svage fødder, jeg efterhånden har fået. Men heldigvis gav jeg ikke op!!!
Der er et russisk tema i udsmykningen i år – efter sigende meget dyrt! – det er bestemt flot, men efter min mening er lys-udsmykningen flot nok i sig selv.
Det er altid en god idé at komme der, mens det stadig er lyst og så se lysene mod den klare himmel (hvis man er så heldig), efterhånden som det mørkner.
Det er betagende med de smukke effekter..
..og alle de søde idéer.
Dette var vist også en del af det russiske tema, med en historiefortællende Fader Christmas, eller hvad han hedder på russisk!
Og så en af de pudsige: rensdyr – rigtig levende rensdyr..
..foran Pantomimeteateret. Jeg tror, de keder sig!
Det er virkelig smukt!
Hvis jeg må komme med et enkelt surt opstød – og det må man godt – så var det en negativ oplevelse at gå ind på et meget “beskedent sted”, nærmest en overdækket terrasse, bare for at få en kop kaffe og for at hvile benene. Der var uhyggeligt trangt, men varmt nok. En kop kaffe kostede 27 kr, og så blev den serveret i et plastikkrus, der kun var halv fyldt med: Nescafé!
Og 3 æbleskiver, rygende varme, med syltetøj, blev serveret på en pølsebakke for 27 kr! Servitricen var ret humoristisk og kaldte plastikkruset og pølsebakken “Kongeligt porcelæn”! Tjah, hun kan jo ikke gøre for det! Men 162 kr for den servering til 3 personer, så er det betalt.
..julestjerne som smuk blomst – stjerner på juledugen – fine, håndflettede stjerner fra den fingernemme datter.
Datteren har altid været meget fingernem og kreativ, og i år har hun en sød ny model på stjerner, som hun fletter af papirstrimler i forskellige farver. Da jeg “mellemlandede” i går på vej fra København, forærede hun mig disse 2, der kan ligge eller hænge, som man har lyst. De er rigtig fine.
Blomsten med skjuler er en gave fra en veninde, og dugen er ved at være en hel del år gammel. Det er egentlig et juletræstæppe, et Pedari mønster Majbritt fra HANNE’s patchworkbutik, men det har nu i mange år ligget på mit spisebord i hele december måned.
Jeg vil jo ikke skilte med, at jeg ikke er hjemme, så det skriver jeg først om bagefter! Jeg sikrer mig ved gode naboers hjælp på mange måder, og det gik også godt denne gang! Jeg har ellers hørt om så mange indbrud, sidst har én i familien fået stjålet alt sit sølvtøj og alle sine smykker, arvestykker og gaver – men som hun heldigvis kan sige: det er døde ting!
Nu er jeg hejmme igen efter en dejlig weekend i København, hvor jeg har besøgt det vordende forældrepar, og det er så spændende at tænke på, at næste gang vi ses, er der en “lillemand” ! Heldigvis har de det godt, og det ser ud til, at alt går planmæssigt trods et for højt blodtryk, som der holdes skarpt øje med.
Og togtrafikken med alle sine besværligheder de sidste dage, voldte heller ikke problemer. Lyntoget derover fredag aften gik helt planmæssigt, det var nemt, svigersønnen kørte mig til toget med min bagage og hele familiens julegaver til københavnerne, og sønnen hentede og bar!
Hjemad var pladsbilletsystemet suspenderet, og der var propfyldt, så unge mennesker sad på gulvet i gangene. Men jeg købte en tillægsbillet til 1. klasse, og der var god plads. Igen fulgte og hentede de mig med alle julegaverne den anden vej! Så jeg har været julegave-pakke-bud for dem allesammen!
Billeder og oplevelser venter til i morgen, når jeg har hentet Whisky, som er i pension, hvor han heldigvis er meget glad for at være.
17. del af HANNE’s jule DHD er nu også syet og venter på næste spændende trin -vi er vist mange, som er spændte nu!!
Jeg er først blevet færdig med del 16 nu, for jeg var til yngste barnebarns første runde fødselsdag = 10 år i går,hvor jeg også lige skulle hjælpe datteren i gang med hendes første Möebius.
Men nu er jeg klar til del 17 – nu gætter jeg på 2 små ophæng? Men hvordan ? Ja, det må tiden og HANNE vide!
Bare lige for at vise, at jeg faktisk stadig er “med” og fik del 15 færdig i går aftes:
Og nu er det hele pillet af pladen og skal sys sammen én dag ad gangen? Jeg har et lillebitte gæt på, hvordan det bliver, men jeg er ikke sikker, så jeg holder det for mig selv.
Det er så dejligt, at mange tænker på os, når de ikke selv får gjort en UFO færdig, eller når et dødsbo skal tømmes for stof og ufærdige quilts.
Og det er ikke mindst dejligt, at nogen har lyst til at gøre dem færdige til søde puttetæpper.
I går fik jeg en kæmpestor, dejlig pakke fra en af de flittige “monteringstanter”, Karin, som har monteret mange tæpper af års-blokke og også gerne vil sy forskellige UFO’er færdige.
Denne er syet af ca ½-delen af en masse søde blokke, syet i countrystoffer, som vi fik sammen med en masse andet fra Pia for længe siden. Jeg ved, Pia følger med her på bloggen, så jeg er glad for lidt ad gangen at vise, hvad der kommer ud af det. Karin har selv syet supplerende blokke af country stof, som vi også har fået forærende.
Dette tæpper er ét af 2, som Karin har fået ud af en meget stor UFO, som jeg fik med hjem fra Mariager Fjord Quilterne. Og Karin har haft en masse sarong’er med hjem fra Thailand, som hun bruger som bagsider på nogle af tæpperne, som her:
Ialt 6 tæpper kom der fra Karin i denne omgang, de kan alle ses på Projekt Puttetæppers blog HER
Karin har bedt om mere at sy, så nu er jeg i gang med at finde en UFO og forskelligt stof + vat frem til hende, så hun har noget at sy på.
Jow, jow, jeg er færdig med del 14 – godt nok først i eftermiddag, til patchwork på Søndergården, men her er det hele:
Jeg har bl.a. haft travlt med at finde materialer frem til flere tæppetanter, som har bedt om noget at lave! Bl.a. Karen, som nu har fået skabeloner og stof, der er skåret, så hun kan begynde ar sy til det næste puttetæppe!
Jeg har også taget og fået billeder af puttetæpper, men det må vente – for nu skal jeg selvfølgelig følge med i håndboldkampen!
Det var et vægtæppe noget lignende dette, der var den direkte årsag til, at jeg begyndte at sy patchwork!
En spejderleder-kammerat havde inviteret mig til sin 40 års fødselsdag, hvor hendes patchworkklub også var med. Det var i december 1995, og de havde i fællesskab syet et jule-vægtæppe til hende, som jeg blev helt vild med. Så jeg måtte jo spørge dem, hvordan de havde syet det? Og så gik jeg på biblioteket og lånte Hanne Wellendorffs bog el bøger og prøvede at lave noget lignende. Det var sjovt, og jeg stak en føler ud til spejderlederen, om man kunne komme med i klubben, som var en helt privat klub, og det måtte jeg gerne.
Klubben eksisterer stadig, jeg er stadig med, og den kom senere til at hedde “Kludekonerne” og endnu senere gav den navn til min hjemmeside, hvor der også er masser af patchwork, som de andre kludekoner har syet + en masse andet.
Dette vægtæppe findes også på hjemmesiden, men det er en scanning af et papirbillede, så det er lidt grumset.
Det er ikke hvert år, jeg har haft det oppe, men det vægtæppe, der normalt hænger på denne plads, er i øjeblikket udstillet på Nørrevang i Horsens, så det var en god lejlighed til at få det op igen. Jeg har ikke ret meget julepynt fremme endnu, og det bliver nok heller ikke til så meget. Lysten til at pynte op for mig selv er ikke så stor. Jeg har en af de rastløse perioder, hvor jeg har svært ved at “tage mig sammen” til at være målrettet og ikke synes, jeg når ret meget i det daglige. Der er så meget, jeg gerne vil – men…