Inden jeg tager til Hedensted..

..i aften, blev jeg lige færdig med den søde UFO, som nu er en FO og et puttetæppe til et barn på Julemærkehjemmet Fjordmark.

Den er da blevet sød med de kønne gyldne farver. De 5 rammer, jeg har givet den, er syet på en UFO, som vi har modtaget for et stykke tid siden, og jeg ved at giveren følger med her, så nu håber, at du er tilfreds!

Det var denne lille fine UFO, som nu er midten af tæppet.

Og nu kan den komme med sammen med alt det andet, jeg har fundet frem til at tage med til Hedensted, hvor de har bedt mig komme og fortælle om “Mit liv med patchwork” – ja, det gør jeg gerne, og puttetæpperne er jo blevet en ret stor del af det efterhånden, så de skal nok få lov at se et udvalg – incl. denne. Jeg glæder mig!

Lille sømandssweater

Der går godt nok lige et par år, før det kommende barnebarn vil kunne passe den søde lille sømandssweater! Men det var en UFO i str. 3 år, og kommer tid, kommer størrelse. Og den blev så min oktober FO i projektet 12under12under2011 – og sød er den…

..fotograferet i efterårshaven. “Sømandsweater” str. 3 år, strikket i Gepard CottonWool. Rigtig lækker og flot farve. Design Gepard Garn.

Jeg har det godt med de UFO’er, der bliver til FO’er!

Og så har jeg forresten besluttet, at min Möebius ikke er bred nok. Jeg vil gerne kunne bruge den som sjal/skuldervarmer, så jeg har pillet opslagskanten op og strikker den bredere – nu med matchende farver, fordi jeg ikke havde mere af det første. Men heldigvis har jeg samme garn i rosa og en lidt mørkere lilla, begge håndfarvede, så er det spændende, om det bliver tilfredsstillende!

Travl uge

For en gangs skyld havde jeg ikke børnebørn på efterårsferie i sidste uge, og Søndergården var lukket, så det var en stille uge, hvor jeg så til gengæld fik lavet en masse selv.

Denne uge bliver til gengæld så travl, at der foregår noget hver eneste dag. Det er mærkeligt, som det kan ramle sammen. Men det er altsammen hyggelige ting.

Besøg hos besøgsvennen, som nu er i gang med at quilte 2 brødservietter – strikkecafé i går, hvor vi var mange i munter stemning og nogle af os efterfølgende besøgte Gårdbutikken Katrinelund (den karrygule trøje, Lene har på på forsiden af hjemmesiden, er bare SÅ lækker!), og de 2 andre købte lækkert garn til hhv et stort halsrør og en Möebius – patchwork i eftermiddag på Søndergården – og patchwork i aften i Vitus Bering Quilterne, hvor jeg også skal hjælpe én med at slå op til en Möebius – i morgen holder jeg foredrag “Mit liv med patchwork” hos Hedensted Quilterne og viser masser af tæpper, selvfølgelig både mine egne og puttetæpper – og så fik jeg en dejlig overraskelse, da yngstesønnen og svigerdatteren “med mave” anmeldte deres besøg i weekenden, det glæder jeg mig meget til, jeg har ikke set “maven” siden sidst i juli, hvor der ikke var meget at se, så det er spændende at se, hvor stor “den” er blevet.

Jeg er forresten blevet færdig med min “oktober UFO”, som er en grøn sømandstrøje, godt nok str 3 år, så det varer lige lidt, inden den kommer i brug – men det var jo en UFO, og det er altid rart at have tøj, der ikke skal bruges, mens barnet er helt lille. Én helt lille trøje + et par sokker kan de få med hjem, og der er en lillebitte trøje, strikket i silke/uld strømpegarn (superblødt) mere tæt på at være færdig. Den grønne trøje ligger og skvulper i vaskemaskinen lige nu, men der kommer billede senere.

Og så kommer der nogen med 3 bæreposer kaffeposer i formiddag, til brug for flet af genbrug til tasker, så jeg keder mig ikke!

Natteøjne

Det er godt nok mørkt om morgenen nu! Det er “skraldemandsdag” i dag, så Whisky var tidligt vågen for at skælde ud! Så vi var måske lidt før ude på vores lille “morgen-rengøringstur”, som vi altid går før morgenmaden. Så har jeg god samvittighed til at læse min avis i fred og ro.

Turen går ad skolestien og igennem lidt “skov” (læbælte mod landevejen), og hvis det er meget mørkt eller regner meget, så jorden er blød, går vi ad nogle naboveje. Men man skal helst ikke lave om på noget, så i dag havde Whisky kursen mod skoven, selv om det var mørkt. Nå, OK, jeg har altid haft gode natteøjne, så han fik lov at bestemme.

Det gik også fint, vi kunne lige akkurat se, hvor vi skulle gå, jeg har lært mange spejdere i sin tid, at man skal kigge opad, så kan man se himlen imellem træerne og dermed, hvor stien er. Men jeg kan jo ikke se små ujævnheder på stien, så jeg går forsigtigt.

Vi kom godt hjem, og så skal han lige sidde lidt på trappestenen og gø ad imaginære fjender, inden han vil ind! Ja, vi kender hinanden, min hund og jeg.

Legen førte til..

..at denne lille UFO nu er denne top:

Bare ved at sy nogle kanter omkring den oprindelige, meget søde top.

Det er desværre taget i elektrisk lys, så farverne er ikke optimale, men giver da et indtryk.

Jeg er faktisk vild med det – og nu skal det sandwiches og quiltes.

 

Möebius – se det på!

Så fik naboens datter taget billeder – hun ønsker sig også en Möebius!

Med mit eget hus i baggrunden på en kølig, solfyldt efterårsdag. Möebius’en er strikket med 10 omgange ret / vendt og strikket med 10 omgange ret osv. Derved fremkommer den rillede effekt. Afsluttet med nogle omgange perlestrik.

For den, der ikke kender det, så strikker man fra midten af “båndet” og ud i begge retninger i bredden på én gang. Der er ingen ret- el. vrangside, og det snor sig af sig selv én gang, som det ses.

Det kan bruges som sjal…

..man kan også sno det en gang mere omkring halsen..

..eller man kan trække det op om ørerne.

Nabodatteren vil gerne kunne sno sit 3 gange om halsen – jamen så slår man bare nogle flere masker op! Så vi – incl. moderen, som skal strikke det – skal ud og kigge på farver og garn! Jeg skal nok slå op, så er det ganske enkelt at strikke.

Dette er strikket – opslået: 440 masker – af 112 gram Dream in Color håndfarvet strømpegarn 4 OZ & = 450 Yards på 120 cm rundpind nr 5 – . Meget blødt og lækkert.

Opslagning til en Möebius kan ses HER

Min første Möebius – ikke den sidste!

Det var både nemt og sjovt at strikke en Möebius, så dem kommer der flere af på pindene.

Og den passer meget godt i str. til mig, kan fint snos om halsen og om hovedet – der skal nok komme billeder med noget indeni! Den kan også sagtens strikkes større, både bredere og længere, men dette er det 1. forsøg.

Jeg har strikket den af meget lækkert håndfarvet Dream in Color, Smooshy, dvs svarende til 6-trådet strømpegarn, og jeg har brugt 112 gram = et bundt.

Jeg har strikket ret hele tiden, men vendt efter hver 10. pind og strikket fra den anden side, for at få ret/vrang effekten. Mønsteret er jo ens på begge sider af en Möebius, der er ingen ret el. vrang side.

Se hvor præcist, jeg ramte for at bruge alt garnet: tråden for oven er det, der var tilbage! Men det var en balance, for hvornår skulle jeg begynde at lukke af og have garn nok til at lukke alle de 440 masker. Billedet er efter aflukningen, før vask, i går aftes.

UFO’er igen-igen – skønt!

Så fik jeg igen 3 UFO’er, som jeg har hængt op på mine sofaer.

Det er til puttetæpper til børn på julemærkehjem forstås. Og Bente siger: kom bare med dem! – så det er ikke noget problem at få dem quiltet. Nå ja, der er andre end Bente, der færdiggør UFO’er, men hun laver de fleste! Og her kan i hvert fald blive 3 rigtig dejlige tæpper. Den midterste i de pastelle farver er iøvrigt 2011-blokke, som afsenderen, Gerda, selv har syet sammen, det er jo ikke så ringe. Det er simpelthen en flot blok. (Og mønsteret kan stadig købes, hvis nogen har lyst – blokkene skal bare være sendt til os inden 1. februar, så kommer det med i et puttetæppe)

Og denne her med alle de håndsyede sekskanterne bliver et dejligt drengetæppe!

 

Lille UFO

Nu skal jeg til at lege lidt igen:

Den lille UFO fik vi for et par år siden sammen med en hel masse andre dejlige sager – noget er færdiggjort, noget er ikke, fordi jeg ikke har kunne bestemme mig. Den har en str., så jeg har overvejet at lave den til barnevognstæppe og forære den til Mødrehjælpen, men nu prøver jeg at gøre den større til et puttetæppe.

Så jeg har fundet forskellige stoffer frem, som kunne tænkes at passe til en “udvidelse”. Det er så fint et mønster og smukke lyse/gyldne farver, og de mørke bryder fint.

Så nu “leger” jeg igen – det er noget af det sjoveste, indtil jeg er tilfreds.

Det skal ikke være noget mønster, men nogle borter af forskellige stoffer udenom den fine midte, det bliver nærmest en medaillon-quilt.

Først skal pappet pilles ud, jeg kan bedst se det, når ritrådene ikke “forstyrrer”.

Shining Star i pastel

Puttetæppemønsteret 2011 hedder “Shining Star”, og her et fint eksempel på, hvor flot et tæppe kan blive med det mønster. På Træf 2011 i Odense var der nogle, der afleverede en stak blokke, syet i pastelfarver, som de selv havde syet sammen 4 + 4, så man kunne se den fine stjerne, der fremkommer. 12 af disse store blokke (4 x 12 = 48 blokke) har Bente monteret og quiltet til et meget sødt, stort tæppe med en matchende kant om.

Se flere nye puttetæpper HER.