Jeg er næsten helt "væk"..

..når jeg skriver på min Grønlandskrønike. Det 4. afsnit er snart klar, om den første tid i Godthåb, efter at vi havde holdt bryllup og ferie i DK – møblering af “vores” nye hus – det bringer igen minderne frem. Det er fint, at jeg har alle Sørens over 1000 lysbilleder at plukke i, men det er også et stort arbejde at redigere dem. Og så kommer jeg jo til at fordybe mig i billederne..

..også dem, der ikke har noget med Grønland at gøre, som f.eks. dette fra “Spidshuset”, den weekendhytte, som min far og hans gamle spejderkammerater havde som mødested (mandfolkeklubhus) uden for Odense i næsten hele deres voksenliv. Denne aprildag for 47 år siden, lige efter vores hjemkomst, lavede vi en familieudflugt, så Søren også kunne se det.

Mine forældre, min ældste søster (de 2 yngste ligger i græsset bagved og skal være hurtigt brune!) – her havde vi tilbragt mange sommer weekender, ikke mindst under krigen, hvor vi cyklede derud (børnene i en anhænger efter cyklen, “på stangen” og senere selv) og mødtes med de andre familier.

Eller her, den nygifte brud med den flotte Volvo Amazon.

Og forberedelsen til Sørens 30 års fødselsdag hos hans mor, sammen med svogeren.

Og nu er de allesammen væk!

Jeg er min svigerdatter meget taknemmelig, fordi hun har scannet alle de lysbilleder, så jeg kan kalde dem frem og bruge dem!

På Søndergården..

..sys mange søde og spændende ting – både småt og stort.

Inger er ved at sy en løber mere med jordbær, magen til denne.

Sonja har gang i en masse små lilla  firkanter..

..men arbejder også videre på denne “UFO”, som hun har fået foræret. Sonja laver mange søde ting i årets løb, som bliver solgt til fordel for den afdeling på Skejby Sygehus, der behandler børn med cystisk fibrose.

Ellen laver “Bedstemors blomster” til et tæppe, hun syr mange tæpper til spejder-bazar,

og Else-Marie er ved at sy et nyt tæppe (af mange) med stjerne i pink og lilla.

Og ved siden af hende sidder Kathrine og syr på endnu et tæppe, denne gang i flotte grønne farver.

Det er så hyggeligt og inspirerende at sy sammen en gang om ugen på Søndergården, der godt nok bliver sparet en hel del på, efter at vi er kommet i Horsens kommune – men hyggen kan de ikke tage fra os!

Hvad den kone dog kan..

..undskyld Birgith – men jeg bliver lige imponeret hver gang!

Jeg fik en hel “stak” billeder af quilts, som Birgith har syet til mennesker i Japan, der har mistet alt.

9 tæpper !!! har Birgith syet på kort tid. Her er ét af dem. Det er så smukt! Og når Birgith selv quilter sine tæpper, foretrækker hun quilt-as-you-go…

…det giver en meget smuk bagside også! Det er bare utroligt.

Vi håber meget, at der er en løsning på vej med hensyn til sponsering af fragt, så tæpperne kan komme derud snart.

Tykke grydelapper til at swappe

Jeg har syet det første par grydelapper til swap’en i patchworkgruppen på 24.dk. Et par store, dejligt tykke grydelapper i livlige farver, foret med thermolam, det eneste rigtige efter min mening.

Det er samme mønster – “Mine” design Else Vandborg – som mine egne yndlingsgrydelapper, (i helt andre farver), som snart trænger til afløsere, så måske…

Min besøgsven Karen var ret begejstret for dem, så jeg har lovet at lave mønster og skære stof til hende magen til. Selv om hun bor i plejebolig og ikke selv har brug for grydelapper, vil hun gerne lave ting til gaver.

Jeg når vist et par mere i et andet mønster inden fristen for indsendelse.

Ro i sindet

Jeg skulle lige have ro i sindet, så vi var en tur hos dyrlægen. Whiskys hudproblemer fra sidste år er dukket op igen – i begrænset omfang. Han har fået en ny sort plet på den tynde hud under maven. Det gik jo ellers så godt med at få det væk med en specialshampoo i efteråret.

Men nu var den gal igen, og denne gang var jeg hurtigt opmærksom på, at han slikker sig og begyndte selv at vaske ham med den samme shampoo.

Vi har en god dyrlæge, og han forklarede mig grundigt, at det er noget velkendt, som alle hunde har på kroppen, men nogle hunde får reaktioner, hvis de er allergiske, hvilket Whisky er. Det kan vise sig flere steder, han viste mig plancher, hvor man kan se, hvordan det kan se ud, og Whiskys reaktion er heldigvis i den milde afdeling. Der er lidt i ørerne også, men ikke på poterne, som der kunne være.

Så vi skal bruge shampooen – dyrlægen spurgte mig pænt, om jeg godt kunne vaske Whisky dernede under maven og omkring tissemanden, men det kan jeg godt. Jeg vasker ham i brusenichen med håndbruseren. Jeg kunne også pacifisere ham, så der kunne tages prøver, det har han før bemærket – det er jo en stor hund! Og så skal jeg dryppe ørerne, det ved jeg, at Whisky hader, men han finder sig i det.

Iøvrigt roste dyrlægen Whiskys flotte pels, og han har også taget på, så han vejer 46 kg, det har han aldrig vejet før, han har altid været lidt mager!

Så nu er “Mor’en” rolig igen!

Et stort arbejde

Jeg fik en stak billeder af puttetæpper fra Middelfart . De 3 er syet af en gruppe i fællesskab, og de 7 af en “monteringstante”, som syr nogle af de blokke sammen, som bliver sendt til os hvert år (1692 blokke i 2010!!!)

Det er et stort arbejde, og hvor er det dejligt, at der er mange, der gerne vil lave dejlige tæpper ud af de blokke, som andre har syet.

Her er 2 af dem, de kan alle ses på Projekt Puttetæppers egen blog.

Et stort dejligt quilteprojekt

Jeg håndquilter – et rigtig dejligt, omend meget stort projekt.

Et dobbelt sengetæppe, som jeg har påtaget mig at quilte, noget jeg ikke gør så tit for andre, men der er en særlig historie bag dette.

Det er pænt syet i fine, bløde, dæmpede farver, så det er en fornøjelse at quilte det. Jeg har heller ikke noget imod, at det er mere dæmpede farver, end jeg oftest bruger, jeg kan godt lide det.

Jeg er nødt til at folde det sammen for at det ikke skal flyde hen ad gulvet! Og så quilte et stykke ad gangen, jeg har jo den store quilteramme på søjle, det hjælper meget, ellers ville det være alt for tungt at sidde med.

Jeg har altid syntes, at der er noget næsten mediativt (tror jeg – jeg har aldrig mediteret) ved at håndquilte et stort tæppe, tankerne flyver, og det virker beroligende!

Mens jeg quilter dette, har jeg tankerne på næste afsnit at min Grønlandskrønike, jeg ved godt, at der er nogle, der venter på det, men jeg skal være klar til det.

I det røde felt!

Jeg var virkelig oppe i det røde felt, da jeg forsøgte at få nogle ryttere til at forstå, at de hverken måtte ride på skolestien eller på “skovstien”.

Vi har en asfalteret skolesti ned til søkvarteret, hvor jeg går hver dag med Whisky, og der er skilt i begge ender med knallertkørsel og ridning forbudt. Men vi er et par hundeluftere, der har lagt mærke til, at der er begyndt at færdes ryttere her i foråret.

Vi kan tydeligt se spor – både klove og store bunker hestepærer – inde i den lille, bløde sti, der munder ud i skolestien, og som går gennem “skoven” = læbæltet over mod landevejen. Den er slet ikke beregnet til de hårde hestehove og bliver hurtigt pløjet op, og iøvrigt er der altså også kun adgang til den fra den forbudte skolesti!

Jeg har engang tidligere kontaktet et par ryttere på gale veje, men så bagefter, at de ignorerede min henstilling.

Denne gang blev jeg rigtig gal og råbte efter 2 kvindelige – voksne – ryttere, som fuldstændig ignorerede mig, og da jeg blev ved at råbe, fik jeg “fingeren”!

Der var én der sagde til mig bagefter, at jeg skulle have sluppet Whisky, så hestene ville blive forskrækkede. Det kunne jeg ikke drømme om – det er jo ikke hestenes skyld, og jeg vil heller ikke risikere, at min hund bliver sparket.

Men fra første gang vidste jeg, hvor de kommer fra, så jeg ringede til det sted, hvor hestene er opstaldede og brokkede mig. Den venlige og forstående dame gav mig fuldstændig ret, hun sagde klart, at heste er sidestillede med motorkøretøjer og ikke må færdes på en skolesti, men hun kunne kun love mig at skrive det på deres tavle og så snakke med de aktuelle 2 kvinder, for det er ikke en rideskole, så hun har ingen myndighed over dem. Men hun forstår det heller ikke, for de har virkelig mange gode muligheder for at ride på naturstien, der går lige forbi gården.

Så nu håber jeg, det hjælper. Vi er flere, der har snakket med kommunen, men de er kede af at sætte alt for mange skilte op. De har dog lukket den “låge”/sluse, der skal dæmpe cyklisternes fart inden tunnelen, men den kantede de da bare hestene igennem. Jeg forstår slet ikke, at de tør trække hestene igennem den lavloftede tunnel, hvor lydene runger. Igennem den tunnel går og kører mange børn på cykel og dagplejemødre med fyldte barnevogne + børn ved siden! Hvad vil der ske, når de møder 2 store heste?

Men jeg forstår heller ikke, at alle vi andre skal finde os i at vade i de store bunker hestepærer, som bare bliver liggende! Der skal nok blive råbt op, hvis hundeluftere ikke samler op – men hestenes efterladenskaber, dem behøver man ikke fjerne!

Rhododendron-tid

Det var godt, vi fik lidt regn, for jeg var lidt bekymret for de flotte Rhododendron.

Denne er én af mine yndlinge, jeg har vist den før. Den har den skønneste pink farve, der bliver lysere, når blomsterne springer ud, og jeg er så glad for, at den har det godt, for den flyttede Søren sammen med ældstesønnen fra sine forældres gravsted, før han blev syg, fordi den var blevet for stor, og den overlevede og har det stadig godt.

Varme hveder og Whiskys fødselsdag

Whisky og jeg var inviteret til varme hveder St. Bededags aften hos ældstesønnen…

..og hans fødselsdag blev fejret med ½ leverpostej blandet i hans sædvanlige tørfoder – det var guf!!

Så han var stopmæt, da vi andre satte os til bordet for at spise “varme hveder” –

med en overdådighed af pålæg! – en tradition helt fra mit barndomshjem, hvor mine forældre først lukkede butikken kl. 20, fordi det var helligdag næste dag, og så fik vi først aftensmad, som denne aften var te og varme hveder med pålæg, som vi 4 døtre kunne gøre klar, efterhånden som vi blev gamle nok til det.

Den tradition har vi videreført, selv om der ikke mere er nogen butik! Og nu er det mine børn, der stadig holder den i hævd. Jeg tror måske nok, at “Lola” (børnenes Mormor fra Filippinerne, som er på besøg) synes, det er en lidt mærkelig madskik, hun er jo vant til ris til næsten alle måltider.

Men hyggeligt var det!