Godt, jeg har Whisky

En af Kludekonerne havde haft indbrud i går nat. Heldigvis – siger hun selv – var hun ikke hjemme, men kunne straks se, at der var noget galt, da hun kom hjem og gardinerne var trukket for.

ALT var gennemrodet og hældt ud på gulvet i høje stakke af især tøj. Vi gættede på, at det var penge, der var målet, og dem var der kun nogle få hundrede kroner af. TV’et var ikke taget, sølvtøjet heller ikke. Værdifulde smykker har hun i en boks, så det var kun få smykker, der var væk.

Men det er så grimt, så grimt at opleve denne krænkelse af ens privatliv! En kæmpe oprydning forestod, og så raseriet og ærgrelsen! En af de andre har oplevet det samme for få år siden, og det sidder stadig i hende, hver eneste gang, hun kommer hjem, så hun smækker lidt ekstra med døren og kalder højt på en imaginær mand!

Vi var allesammen enige om, at den bedste indbrudsforsikring, man kan have, er min store, højt glammende Whisky!

I samme ombæring snakkede vi også om de irriterende telefonsælgere, som ikke er til at komme af med, eller rettere deres firmaer, som ikke kan respektere et afslag, men lader deres unge sælgere fortsætte med at ringe én op, selv om man har bedt om at brive fri.

Eller, som jeg var ude for dor få dage siden: en forkyndende person, der forsøger at indsmigre sig for at overbevise mig om sine lyksaligheder. De kan også være utroligt påtrængende, det var han nu ikke – nej strategien var en anden denne gang, i stedet for et par salvelsesfulde damer var det en flot, elegant klædt, hvidhåret herre, som smilede til mig, da jeg lukkede døren op med den glammende Whisky i halsbåndet. Jeg var lige ved at blive forvirret, men jeg er hurtig til at meddele, at det ikke har min interesse og så få lukket døren i en fart.

Jeg tror så heller ikke, at den store, vrede hund frister til yderligere påtrængenhed!

Sjals parade – 6 sjaler i strømpegarn, samme opskrift

Dette sjal, strikket i strømpegarn efter opskrift i Hendes Verdens tillæg i nr. 38 – 2009, var der én i strikkecaféen på Søndergården, der strikkede.

Og så var der én til..

..denne gang i 2 forskellige, håndfarvede strømpegarner.

Så var der én, der var kreativ og strikkede efter samme opskrift, men i masser af strømpegarnsrester

Det smittede, så der kom 1 mere – ikke kun i rester, men blandede strømpegarner og satte en kvast på!

Og det kan man være med til, selv om man ikke strikker så mange strømper, at man har en masse rester, så her er et mere:

Og der kommer flere:

Det kan blive til mange

– alle strikket efter samme opskrift i dette hæfte, tillæg til Hendes Verden nr 38, 2009.

15 minutters generalforsamling!

Vitus Bering Quilterne holdt den årlige generalforsamling i går aftes, og det må vist siges at være rekord:

15 minutter tog hele generalforsamlingen! Jeg vil som dirigent ikke påtage mig æren, det må være bestyrelsen og medlemmerne, der skal have den.

Det har været et forrygende år med mange aktiviteter, ikke mindst den store jubilæumsudstilling i oktober, der var meget vellykket og velbesøgt og dertil gav et pænt tilskud til kassebeholdningen, så vi er en velfunderet forening! Bestyrelsen har virkelig lagt mange initiativer og kræfter i arbejdet! Så det var en veloplagt og glad forsamling, der ikke havde svært ved at godkende beretning og regnskab. Valg til bestyrelsen mv gav heller ingen problemer, skriftlig afstemning var ikke nødvendig, så vi har stadig en god bestyrelse med genvalg + 1 nyt medlem og 1 ny suppleant. Og en forening med næsten 100 medlemmer! Flot!

Ydermere har bestyrelsen haft overskud til at arrangere en fællessyning af tæpper til Mødrehjælpen, der kom rigtig mange blokke tilbage i går, så nu resterer kun få blokke samt sammensyning, som vil blive påbegyndt til syaftenen i maj, og da det er japansk foldeteknik i glade farver, er tæpperne færdige, når de er syet sammen. Der bliver mindst 10 tæpper – det er da flot!

Og som ekstra “gevinst” har bestyrelsen også arrangeret udflugt for os – den er overtegnet! – til Thy og Himmerland – øj, hvor vi glæder os! Den var ikke på årsplanen, pga jubilæet, men det er næsten en tradition, at vi har en årlig udflugt, og med tilskud fra foreningskassen kan det gennemføres til en meget rimelig egenbetaling incl. lækker middag, besøg + foredrag hos Karen Ekmann, og selvfølgelig et besøg i en god patchworkforretning, denne gang Quiltefant. En heldagsudflugt med start kl 07.00!! Morgenkaffen medbringer vi selv og indtager i bussen.

Som altid var der flere, der havde færdige tæpper med at vise frem, jeg plejer at “skære hovederne af”, men jeg håber, at Hanne tilgiver, at jeg tager hendes glade ansigt med på billedet af babytæppet til hendes barnebarn. Det er et godt udtryk for en dejlig forsamling af glade quiltequinder.

En ildsjæl..

..er Birgith, når det drejer sig om patchwork. Hun syr de flotteste tæpper til børn på julemærkehjem, som man kan forestille sig, og da hun hørte om projektet med quilts til de mange mennesker i Japan, som har mistet alt, og som quiltere over hele verden syr tæpper til, så var hun straks fyr og flamme.

Her et lille udsnit af det flotte tæppe, som hun skyndte sig at sy af sine blå firkanter. Se hele tæppet her. Birgiths tæpper kan ses her www.kludekoner.dk under “Birgiths quilts”.

Det er syet som “quilt-as-you-go”, dvs at hver blok er syet og quiltet for sig, og derefter er blokkene syet sammen med smalle strimler på både for- og bagside, og så er tæppet færdigt! Den metode er Birgith meget dygtig til, se eksempel her .

Der kommer flere quilts til Japan, vi er bare spændte på, hvor når vi kan sende dem, men kontakten i Japan siger, at de kan ikke komme ud og aflevere dem.

Sengevædere

Jeg drømte en drøm, som jeg  ofte drømte som barn – det er godt nok mange år siden – fuldstændig livagtigt, og meget svær at vågne op fra.

Jeg var sengevæder, indtil jeg var 7-8 år gammel, og i drømmen går jeg på toilettet, sidder på toilettet og tisser – og vågner ved at sengen er våd.

Jeg havde ikke tisset i sengen, men drømmen var den samme, og jeg var lidt ked af det, da jeg vristede mig fri og vågnede.

Jeg blev straffet for at tisse i sengen, det blev min yngste lillesøster ikke, hun var 9 år yngre og havde samme problem – da var mine forældre blevet klogere, heldigvis.
Til gengæld oplevede jeg på spejderlejre, hvor jeg var ung assistent, da min søster blev spejder, at når jeg spurgte, om der var andre end hende, der skulle tages op, inden jeg gik til køjs, så kom der flere forsigtige fingre op. Hvorfor havde forældrene ikke sagt noget om det?

Det samme har jeg oplevet mange gange i de ca. 40 år, jeg var spejderleder. Engang var det et par tvillingedrenge, hvor moderen mente, at den ene ikke kunne blive spejder, fordi han ikke kunne ligge tør. Jamen, det er da ikke noget problem, for min egen søn har samme problem, så kan de sove ved siden af hinanden, og jeg kan tage dem begge op. Moderen blev meget forlegen og fortalte undrende til andre, at jeg slet ikke var flov over min søn!

De andre spejdere vidste godt, at de skulle ikke drille, når der kom et par soveposer op at tørre.

Vi prøvede mange forskellige hjælpemidler til vores søn, men det endte med, at han, som de fleste, voksede sig fra problemet.

Mit problem blev løst, da mine forældre fik en ny “ung pige i huset” – en 14-årig, der kom fra et børnehjem, hvor problemet ikke var ukendt. Hun sagde til mine forældre, at det kunne hun godt hjælpe med, og så satte hun 2 træbyggeklodser under hvert ben i fodenden på min seng, så den blev hævet. Det hjalp. Efter noget tid tog hun de 2 klodser værk og til sidst de sidste 2, og så var jeg kureret.

Mærkeligt, at den drøm pludselig dukker op igen efter så mange år!

Hvad er det?

Hvad er det? Sekskanter – ja. 4 cm på den lige side. Strøget sammen med Veledon + vlies inden i.

Til hvad? Ikke Bedstemor blomster!!! Vent og se.

Uha, hvor har jeg travlt!