Min dygtige hund!

Da vi havde gået formiddagstur, Whisky og jeg, og gik ind i carporten, så jeg at han stak snuden i vejret og vejrede, og så gik han søgende længere ind i stedet for at lægge sig ved bilen, som han plejer. Og så fandt han en pakke, der var gemt bag min cykel og skraldespanden. Det var posten, der havde været der, mens vi var væk, og det kunne han lugte. Der var selvfølgelig en seddel i postkassen, som jeg ville have fundet senere, men den dygtige hund sporede sig straks frem til den anderledes lugtende pakke!

Pakken indeholdt et flot tæppe, som skal med på TRÆF på lørdag/søndag, det er en meget stor og flot UFO, som nu er gjort færdig, med thailandsk sarong-stof på bagsiden og smukt quiltet.

Whisky fik besøg af en lille dame

Det blev en dejlig dag med mange tanker til Søren og et lille besøg på kirkegården med lidt blomster – en hyggelig køretur med datter og børnebørn.

Vi fik lige gjort lidt rent for visne blade, så nu er der fint!

Den spændende begivenhed herhjemme var mødet mellem datterens lille hundehvalp Bodil – præcis i dag 4 mdr. gammel – og Whisky.

Jeg var ikke i tvivl om, at det ville gå godt, for Whisky vil meget gerne hilse på og lege med andre hunde, også de små, som vi møder. Vi lod dem mødes udenfor og hilse på, og Bodil er en meget vaks lille dame, der hurtigt forstod, at ham den store ikke var spor farlig! Han accepterede også fuldstændig, at hun kom med indenfor, og de fandt også ud af at bytte legetøj!

Undskyld de uskarpe billeder, men det er svært, når det går stærkt!  Se bare, hvor fint de begge “sitter”..

..og dækker. Hun er utroligt dygtig og lærenem, den lille “Tibetaner”. Hun har en lynhurtig opfattelse, så hun var heller ikke længe om at indtage den lille babysækkestol, jeg havde fundet frem, som erstatning for den større, hun har hjemme. Og så bragte hun sit “bytte” hen i stolen, som blev hendes domæne eller helle.

Whiskys pædagogiske legetøj fandt hun også hurtigt ud af – alt hvad der har med godbidder at gøre, er hun kvik til.

Selv aftensmaden kunne de indtage side om side, det er da flot første gang, de er sammen. Ingen tvivl om, at de allerede er gode venner! Hun er virkelig en utrolig dejlig lille hund, sjov, dygtig og modig, når hun dristede sig til at “lege-knurre” ad den store fætter.

På vejen hjem fra Kjellerup besøgte vi et “pluk-selv-blomster-sted”, hvor der var masser af solsikker, georginer og gladiolus. Det var ikke til at stå for!

I dag..

.. er det lidt vemodigt – en af de “første-gang-uden-Søren-dage”, som der er mange af i år. Det er Sørens fødselsdag, og jeg er glad for, at vi nåede at fejre hans 75 års fødselsdag sidste år med en dejlig fest for den allernærmeste familie. Men selvfølgelig savner jeg ham ekstra en dag som i dag, så det våde vejr, da jeg gik morgentur med Whisky, passede meget godt til humøret!

Men nu er solen ved at bryde igennem, og datter-familien kommer på besøg i dag, for første gang med deres lille hundehvalp “Bodil” ! Det er spændende, hvordan hun og Whisky finder ud af det!

Og så kører vi en tur til Hørup Kirkegård i Kjellerup. Det skal nok blive en god dag.

Surprise udflugt

Jeg blev helt bogstaveligt taget på sengen lørdag morgen kl 07, da jeg troede at høre forkert: min telefon ringede – og det havde den vist gjort flere gange, før jeg reagerede, for jeg har ikke tlf. i soveværelset! Endelig kom jeg ud af sengen, og så var det yngstesønnen, der bad mig få tøj på og lufte min hund, for de var på vej med morgenmad! Fra Fredericia sammen med hans storebror med familie!

OK, jeg vidste godt, at de skulle i Legoland sammen, og jeg havde også hjulpet ham med at sørge for en overraskelse i form af et Danewood quiltestativ til svigerdatteren i anledning af deres 5 års bryllupsdag, som de ville hente i løbet af weekenden, men det var da et sjovt tidspunkt og en lang omvej til Legoland? Men jeg fik da fortalt, at jeg havde lovet at passe 2 af naboens børn i dag, hvilket så betød en lille ændring af deres surprise-plan, som jeg først fik fortalt, da de kom.

Jeg skulle med i Legoland! Og så ville de da bare invitere nabobørnene med! Så det måtte jeg jo lige skynde mig over og fortælle naboen og hendes børn. Det viste sig, at den lille aldrig har været i Legoland og den store kun som ganske lille, så hun kunne ikke huske noget derfra!

Begge mine sønne-familier er store fans af Legoland og Tivoli og har sæsonkort, så de kan invitere gæster med for ½ pris. Og de syntes, det kunne være sjovt at give de 2 piger en oplevelse – og det skal jeg love for, at det blev!

Begge piger gled lynhurtigt ind i vores familieflok, og svigerdøtre og sønner tog sig af dem som deres egne! Velkomsten udenfor Legoland af en “prinsesse” var sød. Christina og hendes storebror Christian gjorde også alt for at invi lille Emma og søde Marie i herlighederne.

Der blev sejlet..

..og fløjet – og svigerdatteren kravlede både ned i både og op i flyvere, gondoler osv!

Der blev roteret og kørt i rutchebaner, så der var nogen, der fik lidt kvalme!

Hele familien besatte flere vogne i højbanen..

de store piger klarede køreskolen mægtig flot

både Maria

og Christina, som fik ros af kørselslederen for at vise tydelig tegn!

Vi var iøvrigt noget forargede over, at nogle større drenge, som overhovedet ikke overholdt færdselsreglerne, men kørte over for rødt, ikke respekterede hajtænder og chikanerede de andre, ikke blev smidt ud, men fik et kørekort som alle andre, der kørte pænt – det burde de ikke have fået!

Emma nød sejlturene, også i Piratland.

Og turen med minetoget

men når det blev mørkt ind i bjerget, var det godt at have storesøster at gemme sig hos!

Trods Christians ihærdige overtalelsesforsøg, lykkedes det ikke at få mig overtalt til hverken de vilde rutchebaner eller vandrutchebanerne, men dem nød resten, kan man se, hvem der lander i dette kano-splash?

Det gør Christian, svigerdøtrene og yngstesønnen.

Ugh! Emma blev prydet med indianerfjer – de store piger valgte armbånd.

Men fotograferes sammen med indianeren – nej der gik grænsen for modet! Han måtte pænt holde sig i baggrunden!

Pigernes kriller i maven af “Frøhop” illustrerer meget fint glæden ved en dejlig dag – trods tiltagende regn, der ikke generede os synderligt. Sikke en overraskelse! Vi var bare så heldige, syntes “mine låne-børnebørn” såvel som mine egne! Og nu har vi nogle fribilletter til en besøg mere, hvor deres bror Mads forhåbentlig kan komme med og få det ligeså sjovt!

"Kinesiske Møller"

Hm, nu fandt jeg det frem og meldte det til medlemsudstilling på Træf næste weekend, så må det jo blive færdigt!

Og ja – der er nu sat bagside på, der er quiltet med perler, så der mangler kun lukkekant, og den er skåret.

Man kan da godt se “møllen” ikk’?

og perlerne, som er den eneste quiltning.

Jo, jeg har også UFO’er!

Mig eller solsorterne?

Mine blåbær er ved at modne, jeg har plukket de første portioner, som dels er spist friske – det er det allerbedste – dels syltet til Drottningsylt sammen med nogle af de hindbær, jeg trods alt fik ud af det.

Men solsorterne har også travlt! Jeg har ikke oplevet før, at jeg har været nødt til at værne mig mod dem i forhold til blåbærrene, derimod tømmer de næsten ribsbuskene. Men jeg har godt set, at der er solsorte mellem buskene, så jeg har sat net omkring de buske med de mest modne bær. Det er umuligt at dække alle buskene af, de er for store.

Men heldigvis var jeg lige derude efter Whiskys og min lille morgentur, for der var en solsorteunge, der havde viklet sig ind i et net og lå og sprællede og skreg, da jeg kom nærmere! Jeg kunne ikke umiddelbart få den fri, så der måtte en saks til, så lykkedes det.

Det er et dilemma, ikk’? De må ikke tage mine bær, men jeg passer jo alligevel på dem!

Garnkøb med forhindringer

Nu kom det endelig: 2. portion af det Aláfoss Lopi, som jeg vil strikke en stortrøje til svigerdatteren af.

Hun valgte selv model og garn , men da jeg læste opskriften, inden jeg skulle til at strikke, opdagede jeg, at jeg kun havde købt halvdelen af, hvad der skulle bruges! Det var naturligvis ekspedienten i butikken, der hjalp med garnet, og hun havde åbenbart ikke opdaget, at der skulle strikkes med dobbelt garn 2 af hver sin farve, så jeg havde kun købt 1 farve og altså halvdelen af, hvad der skulle bruges. Det kan godt være, jeg havde valgt en anden model, hvis jeg havde set det selv, for nu bliver det pebret!

Jeg skrev en mail til butikken – eller rettere 2, for da jeg ikke fik svar på den første mail, prøvede jeg den anden – men den kom der heller ikke svar på. Jeg vidste nemlig, at det var de sidste 7 nøgler af den farve, jeg havde købt, og vi havde diskuteret, om det var nok?, så jeg bad om hjælp til at løse problemet.

Det fik jeg ikke, for der kom ikke svar, så jeg blev træt af det og fandt garnet i en anden butik – det er ovenikøbet samme farve- og indfarvningsnummer, og jeg har valgt at strikke dobbelt med samme farve.

 

Svigerdatteren nåede at undre sig over, at jeg ikke var begyndt (hun ser jo bloggen!), og så måtte jeg fortælle, at jeg ikke turde begynde, før jeg så, om det var samme indfarvningsnummer. Hun blev vildt forfærdet, da hun hørte, at jeg skulle bruge det dobbelte garn – det var alt for dyrt! så hun ville have mig til at sende det tilbage. Nej, hun skal nok få den trøje, så får hun en mindre julegave 😉

Men nu er der så slået op og begyndt, halløjsa, det er godt nok noget andet med så tykt garn og så dobbelt! når man ellers mest strikke på pinde 3 – 4. Men så bliver det vel også hurtigere færdigt.

Dette billede gav mig lyst til at vise jer nogle af mine orkidéer, som er helt fantastiske i øjeblikket

Nogle af dem er 11 – 12 år gamle. Og de kommer igen og igen 1 – 2 gange om året og står meget længe. Det er blevet endnu bedre efter, at jeg købte en speciel blandet orkidégødning af én, der solgte orkidéer mm på Løndal i maj. De får meget større og flere blomster nu, og jeg skal også have nogle af dem plantet om i større potter med den specielle bark, som jeg også købte af ham, når de er afblomstret denne gang.

 

Nogle af dem stammer fra nogle fester, vi har været til, hos min kusine og hendes mand, gartneren, som havde brugt dem som dekorationer, og så fik gæsterne 10 – 12 stykker med hjem!

Jeg har nok af dem – dette er køkkenvinduet! De passer åbenbart til mig og kan tåle, at jeg glemmer dem lidt engang imellem!

Der faldt en sten…

…fra mit hjerte! Jeg var SÅ nervøs for, om Whisky var syg! Han tabte hårene i nakken, hvor huden havde fået en meget mørk farve, og der var også lidt misfarvning foran på halsen. Så vi måtte jo til dyrlægen, og heldigvis fik jeg en tid hos den dyrlæge, som jeg har mest tillid til og som kurerede hans dårlige mave sidste forår.

Han ville gerne have mig til at beskrive det, før han selv så på det, og da jeg så hev en æske op af tasken for at spørge om min mistanke, sagde han med det samme: ja, det er bestemt en mulighed!

Det er Bayvantic, et middel mod flåter og lopper, som jeg har købt på apoteket, men som dyrlægerne også sælger.

Jeg har dryppet Whisky i nakken 2 gange med 1 måneds mellemrum, ligesom jeg tidligere år har gjort med et andet middel uden problemer. Men dette har åbenbart en kendt bivirkning, og jeg skulle have spredt det mere over ryggen, i stedet for at gøre det på et begrænset område. Jeg har ikke givet det hele på samme sted, men i en diameter af ca 10 cm, og det skal være mere spredt.

Det er dog langt det bedste, man kan bruge, så jeg skal ikke undlade at dryppe med det, når der ikke er yderligere virkning. Der har været en mild hudbetændelse, kunne han se, og det er sikkert halsbåndet, der har spredt det til foran på halsen.

Nu har han ikke sit læderhalsbånd på et stykke tid, men kun kæde, når vi går tur, så må vi se, om det forsvinder.

Det kan godt være, at jeg er let til at “se spøgelser” og reagerede for stærkt, men jeg kunne bare ikke klare, at min følgesvend skulle være syg!

Nå, så fik han også lige klippet de kløer på forpoterne, som han ikke selv slider, og det klarede vi bare så flot, mens jeg holdt om ham og uden mundkurv, så jeg indkasserede en rosende bemærkningom mit tag på ham!

ADVARSEL: ulækre billeder

Så nu fik jeg ram på dem! Jeg vidste godt, at jeg havde “dræbersnegle” – det har vi haft i mange år, og vi har altid jagtet dem med forskellige midler – men jeg vidste ikke, at der var så mange! De gemmer sig jo, de skarn.

Jeg plejer at gå med min blomstersprøjte fyldt med vand + 3-dobbelt salmiakspiritus, samt en lille skovl, så jeg skovler dem ud i jord, før jeg sprøjter dem, ellers kommer der gule pletter på græsplænen (jeg gør stadig som Søren har dikteret!)

Men jeg har opdaget: – at de næsten har spist en Klematis – at de havde kurs mod en anden af samme slags – at der var mange omkring de store Hosta – og at de var godt i gang med at æde kartoffeltoppene!

Så nu fandt jeg sneglegiften frem i går og strøede tæt mange steder (de blå korn). Og samtidig med regnvejret, som lokker sneglene frem, har det givet resultat!

Jeg kan altså ikke lide de slimede kryb – Addr! Og nu ligger de så i massevis, halvdøde og drukner i regnpytterne. Jeg har ikke spor medlidenhed!

Enkelte steder var der stadig nogle, som ikke havde været i giften, de fik lige et skvæt med sprøjten!

Det er ikke løgn, at vi har samlet i 10.000-vis, det slår vist ikke engang til, Søren var i TV et par gange det første år, hvor han demonstrerede, hvordan han slog dem ihjel, det år talte han dem, der var over 16.000! Dengang var det med benzin el. salt, men saltet holdt han op med, da han så virkningerne på de grønne områder året efter, hvor der var brune kanter langs skolestien og andre steder. Så fik han rådet med salmiakspiritus+vand, som vi har brugt siden kombineret med sneglegift. Det omdannes til gødning, og det er effektivt!

Det er som med mange andre ting, som Søren plejer at ordne: jeg får et sug i maven og en lille klump i halsen, når jeg finder hans store gummihandsker og hans bøtter med sneglegift frem! Men så tænker jeg på, at han ville jo ikke kunne gøre det, så syg han var. Og så ville det have været synd for ham.

Så lykkedes det

Så er puttetæppet i japansk foldeteknik færdigt, fejlen er rettet, og jeg er meget tilfreds!

Det var planlagt som puttetæppe til et barn på julemærkehjemmet Kildemose med mål: 120 x 160 cm, hvilket svarer til det originale mønster af Bettina Andersen fra 1996. Men så fik Projekt Puttetæpper en forespørgsel, om vi ville lade nogle af tæpperne sælge på auktion ved et velgørenhedsarrangement til fordel for Julemærkefonden = julemærkehjemmene. Det sagde vi straks ja til, og så ændrede jeg det tæppe, jeg var ved at sy til størrelse 160 x 200 cm, som jeg tror giver en større chance for at blive budt op af voksne.

Det er unægtelig spændende, om det kan indbringe nogle penge fra de formodentlig velhavende mennesker, som bliver inviteret!

Tæppet bliver udstillet på Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk 28.-29. august.

Jeg har syet mønsteret i flere udgaver før, og jeg vil undervise i denne teknik med “blomstereffekt” igen hos HANNE’s patchworkbutik igen lørdag 23. oktober med tilladelse fra Bettina Andersen.