Det blev en dejlig dag med mange tanker til Søren og et lille besøg på kirkegården med lidt blomster – en hyggelig køretur med datter og børnebørn.

Vi fik lige gjort lidt rent for visne blade, så nu er der fint!

Den spændende begivenhed herhjemme var mødet mellem datterens lille hundehvalp Bodil – præcis i dag 4 mdr. gammel – og Whisky.

Jeg var ikke i tvivl om, at det ville gå godt, for Whisky vil meget gerne hilse på og lege med andre hunde, også de små, som vi møder. Vi lod dem mødes udenfor og hilse på, og Bodil er en meget vaks lille dame, der hurtigt forstod, at ham den store ikke var spor farlig! Han accepterede også fuldstændig, at hun kom med indenfor, og de fandt også ud af at bytte legetøj!

Undskyld de uskarpe billeder, men det er svært, når det går stærkt!  Se bare, hvor fint de begge “sitter”..

..og dækker. Hun er utroligt dygtig og lærenem, den lille “Tibetaner”. Hun har en lynhurtig opfattelse, så hun var heller ikke længe om at indtage den lille babysækkestol, jeg havde fundet frem, som erstatning for den større, hun har hjemme. Og så bragte hun sit “bytte” hen i stolen, som blev hendes domæne eller helle.

Whiskys pædagogiske legetøj fandt hun også hurtigt ud af – alt hvad der har med godbidder at gøre, er hun kvik til.

Selv aftensmaden kunne de indtage side om side, det er da flot første gang, de er sammen. Ingen tvivl om, at de allerede er gode venner! Hun er virkelig en utrolig dejlig lille hund, sjov, dygtig og modig, når hun dristede sig til at “lege-knurre” ad den store fætter.

På vejen hjem fra Kjellerup besøgte vi et “pluk-selv-blomster-sted”, hvor der var masser af solsikker, georginer og gladiolus. Det var ikke til at stå for!

Jeg blev helt bogstaveligt taget på sengen lørdag morgen kl 07, da jeg troede at høre forkert: min telefon ringede – og det havde den vist gjort flere gange, før jeg reagerede, for jeg har ikke tlf. i soveværelset! Endelig kom jeg ud af sengen, og så var det yngstesønnen, der bad mig få tøj på og lufte min hund, for de var på vej med morgenmad! Fra Fredericia sammen med hans storebror med familie!

OK, jeg vidste godt, at de skulle i Legoland sammen, og jeg havde også hjulpet ham med at sørge for en overraskelse i form af et Danewood quiltestativ til svigerdatteren i anledning af deres 5 års bryllupsdag, som de ville hente i løbet af weekenden, men det var da et sjovt tidspunkt og en lang omvej til Legoland? Men jeg fik da fortalt, at jeg havde lovet at passe 2 af naboens børn i dag, hvilket så betød en lille ændring af deres surprise-plan, som jeg først fik fortalt, da de kom.

Jeg skulle med i Legoland! Og så ville de da bare invitere nabobørnene med! Så det måtte jeg jo lige skynde mig over og fortælle naboen og hendes børn. Det viste sig, at den lille aldrig har været i Legoland og den store kun som ganske lille, så hun kunne ikke huske noget derfra!

Begge mine sønne-familier er store fans af Legoland og Tivoli og har sæsonkort, så de kan invitere gæster med for ½ pris. Og de syntes, det kunne være sjovt at give de 2 piger en oplevelse – og det skal jeg love for, at det blev!

Begge piger gled lynhurtigt ind i vores familieflok, og svigerdøtre og sønner tog sig af dem som deres egne! Velkomsten udenfor Legoland af en “prinsesse” var sød. Christina og hendes storebror Christian gjorde også alt for at invi lille Emma og søde Marie i herlighederne.

Der blev sejlet..

..og fløjet – og svigerdatteren kravlede både ned i både og op i flyvere, gondoler osv!

Der blev roteret og kørt i rutchebaner, så der var nogen, der fik lidt kvalme!

Hele familien besatte flere vogne i højbanen..

de store piger klarede køreskolen mægtig flot

både Maria

og Christina, som fik ros af kørselslederen for at vise tydelig tegn!

Vi var iøvrigt noget forargede over, at nogle større drenge, som overhovedet ikke overholdt færdselsreglerne, men kørte over for rødt, ikke respekterede hajtænder og chikanerede de andre, ikke blev smidt ud, men fik et kørekort som alle andre, der kørte pænt – det burde de ikke have fået!

Emma nød sejlturene, også i Piratland.

Og turen med minetoget

men når det blev mørkt ind i bjerget, var det godt at have storesøster at gemme sig hos!

Trods Christians ihærdige overtalelsesforsøg, lykkedes det ikke at få mig overtalt til hverken de vilde rutchebaner eller vandrutchebanerne, men dem nød resten, kan man se, hvem der lander i dette kano-splash?

Det gør Christian, svigerdøtrene og yngstesønnen.

Ugh! Emma blev prydet med indianerfjer – de store piger valgte armbånd.

Men fotograferes sammen med indianeren – nej der gik grænsen for modet! Han måtte pænt holde sig i baggrunden!

Pigernes kriller i maven af “Frøhop” illustrerer meget fint glæden ved en dejlig dag – trods tiltagende regn, der ikke generede os synderligt. Sikke en overraskelse! Vi var bare så heldige, syntes “mine låne-børnebørn” såvel som mine egne! Og nu har vi nogle fribilletter til en besøg mere, hvor deres bror Mads forhåbentlig kan komme med og få det ligeså sjovt!