Da jeg gik formiddagsturen med Whisky havde han 2 gode oplevelser: først mødte han en lille bitte hund, der var meget interesseret i ham og slet ikke bange. Det er de fleste små hunde ellers, men fordi den ganske uforfærdet vimsede rundt om ham og udstrålede glæde og interesse, var han glad og afslappet. Han kan godt finde på at sige WUF! til hunde, der er usikre, men det var denne ½ år gamle pusling ikke.
Og bedst som vi gik på vej hjem, reagerede han med højt løftet hoved og strittende ører på en bil, der kom bagved os. Han plejer ikke at tage notits af biler, når vi går på fortovet, men da jeg kiggede efter, forstod jeg godt hvorfor! Det var en af Hjemmeplejens små røde kassevogne! Dem kender han jo SÅ godt, de har parkeret herudenfor hver dag i meget lang tid, og de skiftende sygeplejersker og hjemmehjælpere plejer at blive modtaget pænt og hilste også altid pænt på ham, bortset fra en enkelt, som var bange, så vi måtte lukke ham ud i bilen! Ja, her er mere stille nu, så jeg forstår ham godt.
