De sidste sommerdage gav Inga lejlighed til at præsentere sin “Top med bladmønster” i strikkecaféen på Søndergården. Den er blevet rigtig fin!
Opskrift fra BC Garn
Design: Lene Holme Samsøe
Garn: Allino 50% hør 50% bomuld
Opskrift og garn købt i Gårdbutikken Katrinelund.
Jeg har købt samme opskrift og garn, men i en petrol farve. Den bliver til brug næste sommer!
I en stor kasse med patchwork-UFO’er (hel/halvfærdige tæpper), som vi fik i foråret, var der den yndigste lille babysweater i grå/hvid/lilla alpacca, sammen med det Alt for Damerne fra 1986, som opskriften var i. Den var bare ikke strikket færdig.
Måske fordi den er samlet på en alt for lille rundpind (40 cm), måske fordi ærmerne med lus er strikket frem og tilbage, så der bliver en frygtelig masse ender at hæfte.
Men nu har Bente fået sit 6. barnebarn, en stor dreng, så nu strikker jeg den færdig til ham, så kan Bente selv hæfte ender, dvs hun syr den nok sammen på overlockeren. Vi laver den også til en trøje med knapper foran, det er mere anvendeligt til en str. 3-6 mdr. Det kan ikke tage lang tid. Jeg skal se, om hun kan/vil skaffe et billede, den er i hvert fald både sød og blød! Det vil da være en god idé, at den kommer i brug efter at have ligget siden 1986!
Søren begyndte vintersæsonen i Brædstrup Bridgeklub i går aftes. Det er netop 30 år siden, vi meldte os ind – jeg stoppede for en del år siden, jeg er ikke kortspiller! – og klubben har snart 40 års jubilæum. Vi lærte at spille bridge for ca. 38 år siden i Egedesminde (Aasiaat), og vi har oplevet, at det er en god måde at lære mennesker at kende, når man flytter til en anden by.
Søren er i høj grad kortspiller, og bridge er jo et ædelt spil, hvor man skal kunne tænke! huske, kombinere og regne den ud! Det er han god til. Hans makker de seneste år og han er sågar blevet klubmester et par gange.
Udover at spille i bridgeklubben har han selv for nogle år siden startet en senior-bridgeklub, som er meget populær, hvor han har undervist andre, der måske kunne spille whist, eller måske slet ikke har spillet kort før, og de fleste bliver helt vilde med det!
Det er dejligt, at han stadig vil og kan, og makkeren henter og bringer ham troligt. Til senior-klubben kører vi sammen, for da syr jeg samtidig, samme sted, på Aktivitetscenter Søndergården.
Da han kom hjem i går aftes, kaldte han på mig, for han stod med hænderne fulde. Han var blevet udnævnt til æresmedlem i bridgeklubben! Det var stort! De var 4 ældre medlemmer, som fik den ære, men han var den eneste, der var til stede, så han var blevet hyldet! Det var helt klart, at han var glad! Han kan bruge al den opmuntring, han kan få i denne situation, hvor han stadig har mange smerter pga helvedesild.
Til lykke med æren, Søren! Du har fortjent den.
Bente og jeg har brugt eftermiddagen på at sortere i en masse poser/sække med stof, som vi har fået til puttetæpper. Indrømmet: noget kan vi ikke bruge, noget bliver givet videre, men der er rigtig meget, vi nu har sorteret op i store stykker til bagsidestoffer, mindre stykker til at skære op osv. Der er kraftige stoffer, skjortestoffer og tynde, fine patchworkstoffer! Så nu ligger det klar til at tage fat på, så tæppetanterne kan få noget at bruge af.
Samtidig har jeg sendt den første portion færdige blokke til en monteringstante, og jeg har 2 portioner blokke mere klar, så der er allerede gang i 2009-blokkene! Og der er bagsidestoffer og vat klar, så de får det hele!
Det er fint at være 2 om sortering, så går det meget nemmere. Og på fredag drager Bente af til Julemærkehjemmet Hobro med 20 tæpper! Hun lavede aftale med forstanderen i dag, Marie var fuldstændig overvældet! Ja, hun kan lige vente, til hun ser de dejlige tæpper!
Det strømmer allerede ind med færdigsyede blokke til puttetæpper! Vi solgte 437 mønstre på DPF’s Træf i Roskilde sidste weekend, og der var én, der havde købt mønstret lørdag og allerede søndag kom med 2 syede blokke, fordi hun ikke kunne lade være!
Men faktisk har vi solgt årets mønster allerede fra i foråret, det har vi gjort de sidste par år, fordi der var så mange, der spurgte efter det, når de havde afleveret de syede i januar. Vi sælger det på Quiltefestivalen i Middelfart, på forskellige arrangementer, vi kommer til, eller til dem, der ringer/mailer og bestiller det.
Og det giver resultat, kan vi se, for selv om blokkene først skal være afleveret inden udgangen af januar, kommer de i min postkasse allerede nu – og på Træf blev der afleveret en stor stak.
Det er et godt mønster til rester, for man kan bruge alle farver, bare det er mørk – lys. Denne blok kom i går.
Og disse kom i forgårs – der var 10. Det ses, at der er brugt mange forskellige stoffer, det er festligt!
Paula havde syet og monteret dette inden Træffet, så det kunne ses, hvordan tæpperne vil blive. Paula har brugt de samme stoffer til hjørnerne, det giver reglemæssighed, men det er selvfølgelig ikke muligt, når det er mange forskellige, der har syet blokkene. Ydermere er tæppet blevet pyntet helt ekstra med små rosetter! Det er op til “monteringstanterne”, som vi kalder dem, der samler blokkene til tæpper, om der skal noget ekstra på, og hvordan man quilter.
Puttetæpperne, som bliver givet til børn på julemærkehjem som personlig gave, sys enten på denne måde, hvor mange syr 1 eller flere blokke efter årets mønster, som samles til tæpper af andre – eller hele tæpper, som sys af de mange “tæppetanter” helt efter eget valg af mønster og stof. Der afleveres 200-300 tæpper hvert år! Det er et dejligt projekt. Hvis du vil vide mere, så se her. Der er også masser af billeder af færdige tæpper.
Jeg tror, der bliver mange flotte tæpper med denne blok! Og vi har allerede modtaget 96 blokke, så der er snart arbejde til “monteringstanterne”.
En ny vest i vendestrik er på pindene, og jeg er ret begejstret for farverne. Det er igen Kauni, en mørk rød og en multifarvet i pink/lilla/bordeaux. Opskriften er igen fra Katrinelund – næsten samme som cardigan’en, som Inga har strikket i lyse farver, men som vest uden ærmer. Det er lige hvad jeg trænger til, og det går stærkt, ser det ud til, jeg kan godt lide den opskrift og det garn!
Det ser ud til, at Sørens helvedesild klinger af, i hvert fald blev det bedre op på dagen i går, og han har sovet godt i nat. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi fatte, hvordan den praktiserende læge, som stillede diagnosen sidste fredag, kan sige, at der ikke er noget, der kan hjælpe! For vagtlægen gav jo piller, der kunne bremse udviklingen af anfaldet, og Det palliative team, som har Søren under deres vinger, har ordineret ekstra af de nervedulmende kapsler samt en lokalbedøvende salve, som jeg smører på (og dækker med husholdningsfolie – smart), og så fik han endelig den morfinindsprøjtning i går, som virkede godt, da det var mest påkrævet. Det var MIN læge (for jeg har skiftet læge), der ordinerede den, og nu skifter Søren også læge – det var for meget med denne omgang, som godt nok ingen læge kan helbrede, men som åbenbart kan dulmes, stik imod hvad oprindelige læge sagde.
Skal ens læge ikke gøre, hvad han kan for at hjælpe sin patient? Det var også ham, der ikke så til Søren i de 17 dage, han lå med et brækket lårben – det kunne jo være, han kunne have stillet diagnosen, så Søren var blevet sparet for så mange pinsler! I stedet for at slå sig til tåls med, at skadestuens røntgenbillede ikke viste noget brud.
Jeg vil aldrig snakke med ham igen, og jeg er glad for, at jeg kender den læge, som vi kunne komme ind til, han er en omhyggelig og erfaren læge, som jeg har snakket med i dag, han skal nok tage hånd om Søren.
Pludselig kan vi mærke efteråret, så jeg vil lige vise glimt fra haven, mens den endnu er smuk! De flotte Hortensia fik Søren i fødselsdagsgave af en god veninde, de står så flot på et sted, hvor han selv plejer at plante sommerblomster, men ikke har kunnet i år.
Akapantus’erne er en af hans stoltheder, det er en afrikansk lilje, som han har delt flere gange og delt ud af, han har den også i hvid. Den hvide Akapantus har blomstret længe, og nu kom de 2 blå også med deres smukke skærme.
Resten af de blå Hortensia pynter foran terrassedøren, hvor man lige bagved kan skimte…..
..de Syriske Roser!
Det er rigtig synd for Søren i dag. Han har så ondt i ryg og bryst i dag, hvor jagende smerter er helt uuholdelige, at hjemmesygeplejersken nu i samråd med min læge har givet ham en morfinindsprøjtning, der er meget mere effektiv end alle pillerne tilsammen! Det hjalp, så nu sover han, og hun kommer igen. Hvor er det dejligt, når man har så fint samarbejde og så fin service fra hjemmeplejen. Hans hjemmehjælper har selv prøvet det, så hun ved også, hvor slemt det kan være.
Nu kan jeg så få ordnet nogle praktiske ting, mens han sover.
Ja, det er for meget – på flere måder. Flere ting ramler oveni hinanden for mig: Træf, udflugt med Ældresagens besøgsvenner, patchwork-eftermiddag på Søndergården og syaften i Kludekonerne. Så jeg måtte undskylde overfor min svigerdatter, at jeg havde glemt hendes fødselsdag! Det er jeg ked af, men jeg nåede da at ringe. Til lykke, Ulla!
Men det er altså også for meget, at Søren nu skulle have endnu en plage oveni alt det andet. Han har fået “helvedesild”. Heldigvis bliver “ilden” dæmpet af det nervemedicin, han får, men det tager ikke det hele. Formentlig var det det, der var ved at bryde ud med smerter i brystet, som først blev taget for evt. lungebetændelse. Men hans hjemmehjælper opdagede et stort udslæt på ryggen, som lægen bekræftede som “helvedesild”. Han sagde dog, at der ikke kunne gives noget for det, og så er man jo autoritetstro! Heldigvis var der fagpersoner, der hviskede mig i øret, at det er noget sludder, for der findes medicin, der kan hjælpe, men som skal gives meget hurtigt, og det bekræftede den vagtlæge, jeg ringede op og forklarede situationen. Så vi fik det på apoteket inden lukketid. Jeg må indrømme, at respekten og tilliden til den praktiserende læge ligger på et meget lille sted – eller er måske snarere ikke-eksisterende! Der har været for mange svigt nu, først og fremmest manglende undersøgelse i de 17 dage, hvor Søren lå med et lårbensbrud!
Det ER blevet bedre, og det ser pænt ud, men han har ondt i det. Jeg er blevet forklaret, at det er en skoldkoppevirus, der ligger og lurer på nervespidserne, og så kan den bryde ud, f.eks. hvis man har et lavt immunforsvar, som Søren selvfølgelig har nu. Hvor er det synd for ham.