Spændende

Det er spændende, hvor mange ambulancer, der holder her udenfor i morgen for at hente Søren til blodprøvetagning! Det var umuligt for mig at komme igennem til en eller anden instans, hvor jeg kunne bestille liggende transport, og jeg blev bare sendt videre og videre. Til sidst sendte jeg et nødråb til vores egen læge på hans E-konsultation og samtidig ringede de fra det palliative team, hvis vinger vi er under nu. Og nu er der i hvert fald bestilt transport, måske er der bestilt 2? For lægen har også bestilt, skrev han senere.

Vi skal holde os klar 2 timer før, dvs fra kl 6.30!!! for at blive kørt ca 1 kilometer op til laboratoriet på vores lille Brædstrup sygehus, hvor der skal tages nogle blodprøver inden kl. 8.30, som ikke kan tages herhjemme. Men vi er selvfølgelig glade for, at det kan lade sig gøre, og at det ikke behøver at være i Randers, som det var varslet – den sag er vist ikke afgjort endnu.

Vi er også meget taknemmelige for, at det palliative team i den grad følger op på Sørens behandling, at de sætter lynhurtigt ind, når hans blodsukker nu er i ubalance (alt for højt) og bestiller hurtigtvirkende insulin og vil ringe i aften helt udenfor alle arbejdstider! Vi føler, at Søren er i trygge hænder!

Han klarede det!

Christian klarede Lillebælt halvmarathon i fin stil, tid 2 timer 24 min. 9 sek. Det er vist flot af en 12 årig debutant!

christian-og-christina-fc3b8r-halvmarathon

Desværre har vi ikke billeder af ham ude på ruten – det var svært at se ham mellem 10.000! Men her er han før start med lillesøster Christina foran de motor-cykler og scootere, som hans far og andre førstehjælpere kørte rundt på for at hjælpe de mange , der havde problemer.

christian-halvmarathon-fc3b8r-strat

Og her er han i startområdet. Han ringede til mig, ligeså snart han var hjemme og fortalte, at det gik fint. Han havde løbet i sit eget tempo og havde ikke på noget tidspunkt haft problemer. Selvfølgelig var benene trætte de sidste 5 km, men hans far havde set ryggen af ham på Lillebæltsbroen på den sidste del af ruten, og da løb han fint.

Sejt!

Halvmarathon som 12-årig

christian-halvmarathon

I eftermiddag løbes der halvmarathon omkring Middelfart og Fredericia, og her er en af deltagerne!

Christian, ældstesønnens søn, altså mit barnebarn på 12 år! Det er så spændende, og jeg håber, han klarer det!

christian-halvmarathon2

Det er første gang, han løber et stort løb, det er hans egen idé, og han har trænet alene, støttet af sin far, med det træningsprogram, han har fået af dem, der arrangerer løbet. Og han har trænet flittigt! Han har også en speciel menuplan for i går og i dag, og han skal drikke 3 liter is-te og spise saltstænger i løbet af formiddagen! Han hentede sit startnummer og T-shirt i går, flot fyr ikke?

Det siges, at der deltager 10.000, det er da noget af en begivenhed. Og vi kan følge det live i eftermiddag her. Vi skulle selvfølgelig have været der både for at følge med og for at heppe! Men det kan ikke lade sig gøre, så vi må nøjes med at sende mange kærlige tanker og ønsker om en god oplevelse!

Afsat: 1 stk. "pap-ud-projekt"

Min gode nabo, der også syr patchwork, var lige et smut herovre for at se “Bamsetæppet”, inden det bliver sendt. Og så skulle hun også lige se de puttetæppe-toppe, jeg har modtaget. Hun har perioder, hvor hun ikke kan lave ret meget pga astma, og sådan er det lige nu.

“Men jeg kan da godt sidde lige så stille og pille pap ud”, sagde hun og ville gerne tage dette med hjem og fjerne de mange små stykker pap. Så det tilbud tog jeg da imod med kyshånd, der er jo ingen tidsfrist på. Så syr jeg kanter på og finder noget vat og bagsidestof, så kan Quiltefant få lov at quilte det, så er jeg sikker på, at det bliver et meget flot puttetæppe, når vi hver især har haft i hænderne. Det er så skønt, når vi kan arbejde sammen på denne måde og få noget helt specielt ud af det til glæde for et barn.

Endelig færdig med bamserne

Endelig tog jeg de sidste quiltesting på de søde bamser, som bliver dåbsgave til lille Moa i Kil, Sverige, fra hendes Farmor, som har danske aner og hører til vore venner.

moas-bamsetæppe

Det er sjældent, at jeg bruger så lang tid på at sy et babytæppe, men først havde jeg problemer med bamserne, som det endte med, at Bente hjalp mig med, og det er ikke blevet til så meget syning, mens Søren har været syg.

Der skulle have været en anden kant udenom, men den kunne jeg ikke forlige mig med, så jeg fik frie hænder og valgte dette søde stof med lam, køer og haner

moas-bamsetc3a6ppe-kant

Og bamserne er jo dejlige hver især, ikke mindst nu, hvor de er quiltet.

moas-bamsetc3a6ppe-detail1

moas-bamsetc3a6ppe-detail2

moas-bamsetc3a6ppe-detail3

moas-bamsetc3a6ppe-detail4

Så nu vil jeg sende det il Sverige, jeg håber, de bliver tilfredse med det.

Et nyt håb!

Vi har i formiddag haft besøg af  en læge og en sygeplejerske fra “Det palliative team” fra Vejle sygehus, og hold da op, hvor har det været en postitiv oplevelse!

Vi vidste godt, at de er specialister i at hjælpe uhelbredeligt syge til at få en bedre behandling og dermed en bedre livskvalitet, og det tror jeg på, at de kan hjælpe Søren med, efter de timer, de var her sammen med den hjemmesygeplejerske, som kommer her mest.

De kom omkring rigtig mange ting i forhold til sygdomsforløbet og alt muligt andet i vores forhold, liv, børn. Og de stillede specielt spørgsmål ved, hvorfor det roligt fremadskridende sygdomsforløb, Søren har haft siden sommeren 2008, pludselig tog sådan et dyk, som også sygeplejersken kunne beskrive.

De vil nu lægge den medicinske behandling noget om, så Søren ikke får så meget morfin, men andre ting, som de har gode erfaringer med. Der er flere slags medicin, som skal erstattes af andre medikamenter, så nogle bivirkninger undgås, der skal tages nogle blodprøver og laves nogle analyser på forskellige ting, og de fortalte også om resultatet af den scanning, Søren har fået for knap 14 dage siden, som viser, at den strålebehandling, som han er indkaldt til om 14 dage, vil kunne hjælpe ham meget og måske helt tage hans smerter.

Det blev også slået fast, at han kan få liggende transport til de forskellige behandlinger, en af mine bekymringer, for jeg kunne ikke forestille mig, hvordan han kunne holde til at sidde i en bil.

Endelig bliver der en “åben indlæggelse” på Horsens Sygehus til, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med kortere undersøgelser, eller i akut tilfælde. Der havde vores læge ellers fået oplyst, at det kun kunne blive på Randers Sygehus, han kunne få “åben indlæggelse”, hvilket var fuldstændig uacceptabelt i både mine øjne og hjemmesygeplejerskens, der er dælme langt til Randers! Jeg kunne forstå, at det er et tilbagevendende (og uforståeligt) problem i Region Midt, men at netop Det palliative team har været helt til tops i systemet og fået slået fast, at det kan være P6 i Horsens.

Så humøret er rigtig godt i det lille hjem! Og nu har vi de 2 fagpersoner som faste kontakter udover hjemmesygeplejersken og vores egen læge, de følger op på det med jævnlige telefoniske samtaler og besøg, så vi føler os i gode hænder. Der var også tid til at spørge til mig og hvordan jeg har det og klarer det, det er jo dejligt.

Og sidst på eftermiddagen henter jeg Whisky hjem, så må vi se, hvordan det går med at vænne sig til, at der kommer nogle fremmede mennesker her i huset. Han skal jo bare lære dem at kende og helst lære at styre sin begejstring!

En god visit

Den tredie af Sørens kusiner kom på besøg i dag sammen med sin mand. Vi har i de senere år sammen med de 2 fælles kusiner  haft nogle rigtig gode pinseture sammen, med kroophold eller i en ferielejlighed, og har kørt nogle dejlige ture i DK.

Heldigvis havde Søren en god dag i dag, så da de havde kage med – Waleskringle med creme og flødeskum, som Søren elsker, drak vi kaffe oppe hos Søren. Og selv om han var træt, da de tog afsked, nød han både deres besøg og et lille stykke af yndlingskagen! Men kaffe kan han ikke drikke.

kaffegæster

Der bliver altid frisket op på en masse gamle historier fra deres barndom og ungdom. De 3 af os nåede også en lille havevandring og beundrede Sørens rhododendron, aurikler, påskeliljer og tulipaner. Heldigvis har jeg en god aftale med en havemand, der holder haven vedlige og slår græsset.

I morgen får vi besøg af Det palliative team fra Vejle, som jeg har hørt meget godt om. De er specialister i at hjælpe uhelbredeligt syge til at få det så godt som muligt på alle måder.
Søren har i dag fået indkaldelse til strålebehandling, det vil vi snakke med dem om, for der skal være mening med den behandling, som nok kommer lovlig sent. Jeg vil håbe, at han er lige så oplagt som i dag og selv kan være med til at tage stilling.

Vi kommer aldrig til at kede os..

…i Projekt Puttetæpper!

top

I går modtog jeg denne top til et puttetæppe, afsenderen syntes selv, den er kedelig! Det synes jeg ikke, det er da søde farver, og den er fint syet “over pap”. Syersken er “gået kold” på den, men spurgte mig i søndags hos HANNE’s, om vi ville have det med pappet siddende i! Ja, nu skal vi selvfølgelig passe på, hvor meget, vi siger ja til, men det er da ikke nogen uoverkommelig opgave at pille pap ud, sy en kant på, og så kender jeg én, der vil quilte det! Når det er pænt og syet pænt, så er vi da glade.

Ligesom vi er, når vi får et RIGTIG godt tilbud om nydeligt patchworkstof til 25 kr pr meter fra en grossist, der har ryddet op (tilbudet kom via HANNEs). Vi havde stadig lidt penge fra det beløb, vi fik bevilget fra Tuborgfondet sidste år, og så er Bente og jeg blevet enige om at bruge det honorar, vi fik på Vandel Efterskole i torsdags også, så der bliver 52 meter pænt stof i lyse farver, det kan bruges af tæppetanterne både til bagsider og indgå i mønstre.

Jamen, er det ikke dejligt?!

Nærvær

stue

Efter mange besøg og aktivitet både i weekenden, mandag og i dag, satte jeg mig i den stue ovenpå, der nu er indrettet til Søren, med min quilteramme.

I mange år har det været “Sørens stue”. Da vi havde børnene hjemme, var det “voksenstuen”, så kunne ungerne regere nede i køkken-alrummet. Men Søren og jeg ser sjældent de samme TV-programmer, og heller ikke ved samme lydstyrke, derfor har denne løsning passet os fint. Nu ser han meget lidt TV, det kniber med at se billedet tydeligt, synes han, i forhold til afstanden fra sofaen, som han er vant til. Men jeg foreslog ham at sætte en god dvd på, og valget faldt på operaen “Don Carlos”. Så kunne jeg sidde lige så stille og quilte ved siden af ham, også selv om han faldt i søvn indimellem.

Det har trættet ham med alle de besøg, men han har været meget glad for dem alle. I går aftes kom hans yndlingsnevø og hans kone (dem jeg syede brudekjole-sengetæppe til for ½ år siden) med den smukkeste buket blomster, som bl.a. indeholdt en af Sørens yndlingsblomster: “Afrikansk lilje” el. “akapantus”

blomster

Dem har Søren i krukker i haven om sommeren, og han har delt gavmildt ud af knolde, også til nevøen. Det var rigtig hyggeligt at snakke med dem, og heldigvis forstår han selv at sige: “nu er jeg træt og vil gerne hvile lidt, gå nedenunder og snak med Hanne, og kom så op igen, inden I går!” Han er rigtig glad for at de kommer, men afskeden er også hård!

Det var det samme i dag, da kusinerne kom. De var også lidt rystede, for det er ikke så længe siden, vi var sammen, og der er sket meget.

orkide

Det “drypper” også lidt på mig, for se en flot orkidé, datteren kom med i søndags! Og se, hvor heldigt, at den passer så flot til den kurv, jeg lige har syet!

En god weekend

Vi havde en god weekend, hvor Søren var glad for at vores børn kom hjem. Han havde det lidt bedre søndag og nød at snakke med børn/svigerbørn enkeltvis. Han gav hver af dem en personlig ting, som han havde tænkt over og snakket med mig om, men jeg er sikker på, at det betyder meget for børnene, at de fik den af ham personligt.

Da de var taget af sted, havde han det så godt, at han ville se TV, det har ellers ikke interesseret ham, så det var næsten som en alm. aften med TV kørende for høj lydstyrke!

En af sønnerne kom med en god idé til signalgivning. Vi har ellers haft den aftale, at han skulle banke i gulvet med en stok, hvis han skulle have hjælp. Men nu fik vi en af naboerne, der arbejder i et trælastfirma, til at købe en trådløs døralarm med hjem. Så nu har Søren ringeknappen liggende på sengebordet, og jeg tager ringeapparatet med mig rundt i huset, så han kan ringe efter mig – også om natten, hvor jeg havde svært ved at høre, når han kaldte.

I dag er han træt. Og jeg savner min hund! Den er i pension, fordi Søren har svært ved at holde dens gøen ud, når der kommer så mange mennesker hele tiden, vagtlæger, sygeplejersker, naboer, familien. Jeg ved godt, at den har det godt i pensionen, jeg trøster mig med, at der var den jo også, da vi var 12 dage i Norge sidste år, men jeg savner at klø den bag øret, snakke med den, gå tur med den. I weekenden fik den selskab, for søn og svigerdatter fra København satte deres dejlig rottweiler af derude på vej hertil. De er gode ved ham og synes, han er en dejlig hund, men han er ikke her!

Nu er vores havemand kommet, han har lovet at holde Sørens flotte have ved lige. Så jeg vil se, om jeg kan få lidt ro på mig og quilte lidt.