Jeg har lige stjålet dette billede fra Inges blog af Noah med den søde “bandana” med suttestrop, som Bente har syet for mig som gave til Inge og hendes yngste barnebarn Noah.
Hvor er han sød! Og bandana’en er en rigtig sød og praktisk ting, foret med blød frotté.
Hvad er kreativitet? Jeg ved godt, hvad jeg mener med ordet, men det kan jo være mange ting. Som før omtalt har vi i Projekt Puttetæpper i år modtaget rekord mange blokke syet efter 2008-mønsteret, som vi kalder “Emmas blomster”, og de bliver syet sammen af flittige “monteringstanter” ud over landet til søde, fine tæpper.
Imellem alle de flotte blokke er der også nogle (“kreative” ?), som ikke overholder målene eller de enkle regler for farvevalg, som beder om ensfarvet mørkeblå, – grøn eller -brun + lyst/hvidt i de trekantede dele, mens firkanterne må være alt muligt. Som f.eks. her, hvor der er gule, røde, blomstrede, lilla, sågar en rød OG en blå!
Det ser ud til, at man glemmer at læse mønsterets tekst!
Men så er det godt, det er Susse, der modtager blokkene! Hun tager nemlig alle de skæve og dem med “forkerte” farver fra til sig selv!!! Og så syr hun de sjoveste, dejligste tæpper af dem.
Hun er også god til at finde på nye måder at sætte dem sammen på!
Er de ikke flotte? Der er i hvert fald én ting, jeg er sikker på: børnene, der får dem som gave, vil elske hver deres tæppe!
Vi har nu fået næsten 750 syede blokke! Der foruden syr vi på Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup vores eget bidrag, og der har jeg foreløbig modtaget 31 blokke, og der er flere på vej, ligesom der også kommer nogle fra Vitus Bering Quilterne, så jeg også kan montere nogle tæpper. Det er da dejligt!
En overvældende tilslutning til Besøgsvennernes årlige erfarings-udvekslingsmøde var en dejlig afslutning på min epoke som koordinator igennem 9 år. Og det var dejligt at overlade posten til Bodil, som mange kendte i forvejen, og som straks gik ind i diskussionerne med sine erfaringer fra sit faglige liv.
Og så overraskede de mig virkelig ved at give mig gaver! En smuk orkidé i en farve og type, som jeg ikke har haft før, og et yndigt malet porcelæns æg med franske anemoner, hvor var det sødt af dem!
Det har været 9 år med mange oplevelser, ikke alle lige postitive, men altid med et godt samarbejde imellem besøgsvennerne, hvis antal er vokset fra 3-4 stykker, da jeg overtog posten – jeg var selv en af dem – og til de 25, vi er nu! Det er faktisk flot i sådan en lille by.
På vores møde har vi den eneste mulighed for at udveksle de erfaringer, vi hver især har, og der er mange dejlige, varme beretninger om de varme venskaber, besøgsforholdet kan udvikle sig til i løbet af f.eks. 12 år, men også på 1½ år, som én kunne fortælle om, inden besøgsmodtageren døde, hvor de 1½ år var en berigende oplevelse for begge parter, der blev til et ægte venskab med fælles interesser.
Men der er også besøgsforhold, der er meget svære, og hvor det er vanskeligt at se anden mening, end at besøgsvennen udfylder en tom plads, uden selv at få ret meget igen. Det kan være meget svært, og det er beundringsværdigt, at man bliver ved!
Noget nyt har vi startet op for kort tid siden, idet én af besøgsvennerne med sin hund besøger er hus på et plejecenter, og det er en stor succes! Så stor, at et af de andre huse har spurgt, om vi kunne finde en hund til dem også!
Et ægtepar, som begge er besøgsvenner gennem mange år, og som har en dejlig gildestue, lægger hus til vores møde, og vores generøse og fantastiske “Brædstrup Humanitær Forening” sponserer smørebrød og en øl/sodavand, så det blev en dejlig aften.
Jeg fortsætter selvfølgelig som besøgsven og har en bestemt opgave i kikkerten.
Begrebet Quillow ( et sammendrag af Quilt og Pillow) er ikke så kendt i DK, men det er en meget sjov måde at lave et tæppe på, og kalder man det “Hemmeligt tæppe”, synes børn, det er meget spændende. Det er også praktisk til at have i bilen eller på en flyrejse, hvor der kan være koldt i kabinen pga aircondition.
Dette hemmelige tæppe har jeg syet for Margaret, med hendes egne stoffer med dyr på, til hendes barnebarn, fordi det kneb for hende selv med tiden.
Jeg har valgt at sy ninepatch med nogle af stofferne og hele blokke med et stof, det ville være synd at skære i med hestene i et landskab.
Bagsiden er blød fleece og jeg har quiltet med knuder.
Man folder tæppet 2 gange til en trediedel, og på bagsiden er der syet en lomme med motivstof indad, som man krænger ud over det sammenfoldede tæppe, så det bliver til en pude, hvor motivstoffet derved bliver til forsiden.
Til halv-marathon syning i Vitus Bering Quilterne fik Lene begyndt på nogle blokke med Ditzy Donuts. Lene har været flittig, og da vi var til syaften i går, kunne hun fremvise toppen til et tæppe med den blok i flotte farver:
Det er virkelig sjovt at sy den blok. Det skal blive til et “Hemmeligt tæppe”. Mere om det senere.
Nøj, hvor er jeg misundelig! Søren fik ny computer i weekenden, hvor yngstesønnen kom hjem med den nye, han havde købt for ham og installerede den – det er han nemlig god til! Det var også tiltrængt, for den gamle var utroligt ustabil efterhånden.
Det er ham vel undt! Men skærmen! Den er jeg bare misundelig over! Fladskærm, flot billede, bredere, så der er plads til flere spalter!
Jeg har bestilt én!
Det er så smukt derude i haven. Og vi er meget flittige til at fodre fugle, har flere automater med nødder og forskelligt frø, samt et foderbræt, og vi smider også æbler. Og vi følger meget med i hvilke fugle, der kommer. Af en eller anden grund kan Whisky ikke lide solsorterne, men de er også nærgående, når de hopper rundt lige for næsen af ham og samler det, de andre skubber ud eller ikke vil have.
Der er masser af mejser, bogfinker og skovspurve, dompapperne er ikke kommet endnu.
Der lød et ordentligt brag mod terrassevinduet, og der sad ganske rigtigt en bogfinke neden for vinduet, fuldstændig groggy!
Der sad små dun på vinduet, og dens ene vinge sad lidt mærkeligt. Jeg stod længe og kiggede på den, men den sad fuldstændig urørlig! Jeg har set det før, og nogen gange synker hovedet ned på siden, og så er den død. Men denne sad som stivnet, mindst 10 minutter, måske mere.
Jeg kunne liste terrassedøren en lille smule åben, så jeg kunne tage billeder, uden at den ænsede mig, og jeg ventede for at se, om den livede op. Da jeg lukkede lidt mere op, drejede den pludselig hovedet, samlede sig sammen og fløj væk! Godt, der ikke var en kat i nærheden.
Svigerdatteren og jeg var på Katrinelund for at købe garn til en vest i ret og vrang, og der faldt jeg igen for et af Lenes egne designs, nemlig en sommerbluse i vendestrik med lidt hulmønster i Merci og 11 forskellige farver! Den er utroligt sød og kan også bruges over en T-shirt.
Lene erkender, at hun også selv er blevet ret vild med vendestrik-teknikken!
Vi har haft velkomment besøg fra Brøndby i weekenden, yngstesønnen og svigerdatteren. “Cæzar” deres dejlige rottweiler var i pleje i den hundepension, som vi også bruger, ikke så langt herfra, for det er for voldsomt med de 2 hunde sammen en hel weekend – de vil jo lege, og de er store og stærke, så de kan vælte huset!
Men Cæzar blev hentet, så de kunne lege lidt sammen, inden de kørte hjem igen. Det foregik udendørs i sneen, og det er tydeligt, at Whisky ikke længere er “den voksne” i forhold til den yngre hund. Cæzar finder sig ikke i at blive hundset med, selv om Whisky hidser sig op og jagter ham. Heldigvis er ingen af dem det mindste aggresive, og havde de været sammen lidt længere, var de nok faldet til ro.
De er så dejlige begge 2!
Egentlig havde jeg lovet at strikke et fleece-halstørklæde til min svigerdatters mor. Men jeg synes, det er sjovere, hvis hun selv strkker det – og det tror hendes mor garanteret ikke, at hun kan!
Men det er så supersjovt og meget hurtigt at strikke af dette bløde garn, at det er der hurtigt gået sport i.
8 masker på pinde nr 7, og nu er hun allerede på det 3. nøgle efter et par timer!
Vi har sammen været på besøg hos Lene-P på Katrinelund, hvor hun har købt garn til en vest i ret og vrang i blå farver, lammeuld og alpacca, som jeg vil strikke for hende.
Jeg er næsten færdig med et eksperiment, nemlig en vest i vendestrik i børnestørrelse.
Det har Lene ikke lavet opskrift på, for man er nødt til at bryde garnet i hvert farveforløb for at få hele forløbet med på de færre masker og færre rækker. Og det er svært at sætte ind i en opskrift.
Men det ser ud til at eksperimentet lykkes! Jeg håber, at det bliver en str. 8-10 år.