Svigerdatteren og jeg var på Katrinelund for at købe garn til en vest i ret og vrang, og der faldt jeg igen for et af Lenes egne designs, nemlig en sommerbluse i vendestrik med lidt hulmønster i Merci og 11 forskellige farver! Den er utroligt sød og kan også bruges over en T-shirt.
Lene erkender, at hun også selv er blevet ret vild med vendestrik-teknikken!
Vi har haft velkomment besøg fra Brøndby i weekenden, yngstesønnen og svigerdatteren. “Cæzar” deres dejlige rottweiler var i pleje i den hundepension, som vi også bruger, ikke så langt herfra, for det er for voldsomt med de 2 hunde sammen en hel weekend – de vil jo lege, og de er store og stærke, så de kan vælte huset!
Men Cæzar blev hentet, så de kunne lege lidt sammen, inden de kørte hjem igen. Det foregik udendørs i sneen, og det er tydeligt, at Whisky ikke længere er “den voksne” i forhold til den yngre hund. Cæzar finder sig ikke i at blive hundset med, selv om Whisky hidser sig op og jagter ham. Heldigvis er ingen af dem det mindste aggresive, og havde de været sammen lidt længere, var de nok faldet til ro.
De er så dejlige begge 2!
Egentlig havde jeg lovet at strikke et fleece-halstørklæde til min svigerdatters mor. Men jeg synes, det er sjovere, hvis hun selv strkker det – og det tror hendes mor garanteret ikke, at hun kan!
Men det er så supersjovt og meget hurtigt at strikke af dette bløde garn, at det er der hurtigt gået sport i.
8 masker på pinde nr 7, og nu er hun allerede på det 3. nøgle efter et par timer!
Vi har sammen været på besøg hos Lene-P på Katrinelund, hvor hun har købt garn til en vest i ret og vrang i blå farver, lammeuld og alpacca, som jeg vil strikke for hende.
Jeg er næsten færdig med et eksperiment, nemlig en vest i vendestrik i børnestørrelse.
Det har Lene ikke lavet opskrift på, for man er nødt til at bryde garnet i hvert farveforløb for at få hele forløbet med på de færre masker og færre rækker. Og det er svært at sætte ind i en opskrift.
Men det ser ud til at eksperimentet lykkes! Jeg håber, at det bliver en str. 8-10 år.
Nu er blokkene til “det hemmelige tæppe” syet, og jeg har lagt dem op 1. gang. Så skal der flyttes rundt, indtil jeg er tilfreds og syr dem sammen.
Det bliver festligt til en lille dreng med alle de dyr.
Men det får lige lov at hvile sig lidt, for nu får vi gæster, der ikke kommer så tit, helt fra Brøndby kommer min webmaster, yngstesønnen og svigerdatteren. Søren skal have en tiltrængt ny computer, som sønnen har indkøbt og gjort klar, så den skal installeres, men vi skal også hygge os!
Endelig har jeg fået gang i den nye symaskine, efter at jeg blev færdig med det håndsyede med alle sekskanterne.
I fredags syede jeg Ditzy Donuts i Vitus Bering Quilterne, og der var én, der spurgte, om jeg ville lave et “hemmeligt tæppe” for hende til hendes barnebarn, for det kneb hende med tiden.
Så allerede lørdag kom hun med en hel kasse med alle sine stoffer med dyr – så kunne jeg bruge det, som jeg ville!
Det er jo en herlig opgave, så da nu børnebørnene er rejst, har jeg kastet mig ud i at udvælge, skære og sy – på den nye symaskine, som jeg med det samme er blevet dus med.
Det går bare derudaf!
Sådan nogle store nine-patch-blokke er herlige at sy sammen, og stofferne er sjove og søde. Det sværeste var næsten at vælge, men jeg tror, det bliver godt.
Fra Bente B. har jeg købt dette helt vidunderlige, superbløde, håndspundne garn. 415 gram 100% merino, løbelængde 325/100 gr. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, men jeg har et par projekter, der SKAL være færdige først. Jeg vil strkke en dejlig sweater med snoninger til seje Frederik. Og han har godkendt det og synes også, at det er meget lækkert. Jeg har nogle opskrifter, jeg vil kombinere, så jeg selv designer en flot trøje. Det har jeg gjort før, for flere år siden i voksen str.
Det bliver en sej omgang at få det vundet op, jeg har nemlig hverken krydsnøgleapparat eller garnholder! Men jeg kan måske få en til at holde?!
LEGO-projekterne blev færdige i går aftes. Begge drengene er utroligt dygtige til at bygge med LEGO. Vi har set det med den store mange gange, men jeg skal love for, at den lille også er fingerfærdig, forstår tegningerne og kan selv! Så i morges, endnu i nattøjet, blev der leget med de færdige maskiner. De havde jo købt noget, der passede sammen – meget smart.
Senere på formiddagen tog Morfar en af kasserne med modeltog frem for at vise Ebbe det. Han er nok den største tog-entusiast i familien, og den mest mekanikinteresserede, men han har aldrig set Morfars tog, som ligger pakket ned. Nu har vi snakket med hans Mor og Far om, at hvis de kunne finde et permanent sted til en stor plade eller bord, så kunne han måske starte med at bygge en bane. Det har vi aldrig selv haft. Da vores drenge fik lov at lege med det, var det på gulvet, og det dur ikke, støv og nuller ødelægger vognene.
Og nu er ferien her så slut. I morgen skal Ebbe ud og køre med rigtigt tog sammen med sin Mor, så faderen har hentet dem. Det har været nogle dejlige dage!
Og nu hviler Morfar sig, og her sidder jeg så med en sørgende og dødtræt hund ved mine fødder! Han er altid helt ulykkelig, når de rejser hjem. Så nu sover han hele aftenen, og så må vi jo være lidt ekstra gode ved ham!
Drengene og jeg har været på Industrimuseet i Horsens i dag, hvor der i vinterferien er arrangeret skattejagt med GPS !
Den lille er helt tosset med al mekanik, så det var stort at se alle de gamle, store maskiner, knallertudstillingen,
– og at snakke via parabolantenne med storebror i den anden ende af hallen
Med GPS var de på skattejagt rundt i terrænet, hvor de kunne hjælpe hinanden –
Den lille kunne finde vej med GPS’en, den store kunnne skrive løsningen på opgaverne
Men det sjoveste var vist den gamle telefoncentral
Den virker!
Der blev også tid til en tur i butikker, og udsigten til en afsluttende tur i en legetøjsbutik kunne godt få 2 livlige drenge til at opføre sig rigtig stille og pænt, men Mormor klarede sine indkøb! Så nu bliver der bygget med LEGO ved spisebordet. For de havde jo tjent penge ved havearbejde, og de skulle bruges!
Det er ikke svært at have feriebørn i den alder, når man har et par computere! Det største problem er at sætte begrænsninger! – nå men det er jo kun et par dage, så vi er ikke så strikse, som forældrene kunne ønske.
-og de bliver passet godt på!
Der bliver nu også både gået ture og leget udendørs. Hunden er lykkelig, når drengene går ud og kaster med en pind til ham.
Og det er slet ikke til at stå for, når den “bette” Ebbe lige kommer susende, efter at han er kravlet i seng: “Jeg skal lige give Whisky et godnatknus”, og så finder ham ude på hans faste yndlings-afslapningsplads i gangen!
Godnat Ebbe!
