Jeg tror på, at dette bliver smukt til den taske, jeg syr som fødselsdagsgave.
Det er hør med små broderier rammet ind af forskellige batikker i mørke farver. Jeg elsker de flotte aftegninger i batik.
Det blir smukt
5
Man kan blive så vred!
Jeg skal lige have luft! Vi har en god veninde på 73 år, som lige er kommet hjem fra sygehuset, hvor hun blev opereret for tarmslyng. Det er en alvorlig sag.
Hun bor alene, fik frygteligt ondt en nat, ringede til vagtlægen, som spurgte, om hun kunne tage nogle Panodil eller om hun kunne køre til sygehuset (45 km)! Så skulle hun ringe igen, når hun havde taget sin temperatur, og da var det heldigvis en anden, som sendte en læge ud til hende, og så blev hun indlagt.
Der lå hun så i 3 dage med stærke smerter, før de fik tid til at operere (det er rigtigt, de sagde, de ikke havde tid), så blev hun opereret kl 23.00 på 3. dagen.
De ville gerne have udskrevet hende noget tidligere, hvis hun ikke havde gjort vrøvl, men det blev til 16 dage på sygehuset, så blev hun sendt hjem, hvor hun nu ligger alene, med kvalme, så hun skal tvinge sig til at spise lidt, rystende når hun forsøger at stå op og gå lidt rundt, som hun godt ved, hun skal.
Hun har voksne børn, og de ser også til hende, den ene kommer hver dag, men de har jo deres arbejde og familie at passe. Men heldigvis tog datteren affære og ringede til sin mors læge, så endelig i går efter 4 dage hjemme, fik hun hjælp. Lægen kom selv, gav medicin, og lovede at få en visitator ud, så måske kan hun nu få hjælp af hjemmeplejen.
Desværre bor jeg ikke i nærheden, men jeg var klar til at ringe til hendes kommune, hvis lægen ikke havde gjort det. Hvis det ikke er bedre, bliver hun indlagt igen, har han lovet. Selv om hun er en stærk person, der selv passede sin kræftsyge mand hjemme i flere år, kan man jo godt selv få brug for hjælp i sådan en situation. Og jeg fatter ikke, hvorfor sygehuset ikke kontakter relevante myndigheder, egen læge, hjemmesygeplejen osv, jeg ved da, at der er socialrådgivere på sygehusene?
Leg med stof
Jeg kan få meget tid til at gå med at “lege med stof”. Altså forud for at jeg går i gang med at skære og sy det, jeg nu har tænkt mig at lave.
Jeg kan faktisk gå i en hel dag – eller flere – og kigge på forskellige stoffer og sammensætninger af stoffer. Før jeg så bestemmer mig. Og så KAN jeg godt komme i tanker om at lave det om!
“Hvad skal vi give i gave?” spurgte Søren i anledning af en 60 års fødselsdag, vi skal til hos Inger. “Har du tænkt på noget?”
Det havde jeg faktisk ikke rigtigt, for det har været usikkert, om han er rask nok. Men det er han heldigvis.
Så jeg bestemte mig for at sy en taske til hende, en sød og praktisk taske, samme model, som jeg selv har flere af, og som jeg har syet som gave til andre.
Og så kommer “legen”! Hvilke stoffer skal jeg nu bruge?
Er det ikke sjovt, som de påvirker hinanden? Det er svært – men jeg har bestemt mig!
Vi gamle
Vi gamle forstår at hygge os! Et par dage i godt selskab i skønne omgivelser, god mad og vin og en masse snak om “gammelt og nyt”, det bliver man i godt humør af.
Og heldigvis har Søren det så godt lige i øjeblikket, at han kunne nyde dagene i Blåvand sammen med de 2 kusiner, han har kendt hele sit liv, og som jeg heldigvis også falder godt i hak med.
Fætter - kusiner
Fredag aften hygge i sommerhus
Vi har det jo godt
Det er et utroligt dejligt sted, de 2 kusiner har, og vi nyder hvert år at besøge dem. Det er afslappet, og hvis vejret er til det, går vi nogle lange ture i Egekrattet eller ved stranden. Vi kan også godt tage en shoppetur til Henne, hvor Vævestuen har noget rigtig lækkert tøj – også til “voksne” damer! Også i år, hvor de 2 havde ærinde der, og så fik jeg købt et dejligt sæt, kort trøje og t-shirt.
Han føler sig næsten hjemme
Og Whisky er så glad for at komme med og føler sig tydeligt velkommen, så når vi kører om hjørnet, hyler han af glæde! Han kan gå frit omkring og elsker at ligge i lyngen på naturgrunden.
Og så er det dejligt, at vi bare behøver at lægge hans tæppe der, hvor han skal sove, så føler han sig hjemme!
Søren
Og det gør Søren også! Han havde fundet en meget spændende bog “Den glemte konge”, af den norske forfatter Lars Roar Langslet, om Frederik Christian, der først blev konge i Norge og senere i Danmark som Kong Christían den 8. Den er så interessant, at han havde svært ved at slippe den!
Jeg har sat mit eget private fingeraftryk på huset i form af et par vægtæpper, som ser rigtig godt ud i den hyggelige stue, hvor kusinerne bor det meste af sommerhalvåret.
Det er virkelig et dejligt sted. Og der kommer masser af fugle og sågar rådyr, som kommer helt tæt på. Et ungdyr kommer helt hen og kigger ind ad vinduerne!
Vest på
Sikke da en dejlig morgen! Solen skinner og luften er frisk. Og for første gang, siden Søren blev syg i juni, skal vi på et par dages ferie. Han har det bedre og har lyst til at komme hjemmefra. Og det passer fint med, at vi er inviteret i sommerhus ved Vesterhavet, nærmere bestemt Blåvand.
“Kusinerne” – Sørens 2 jævnaldrende kusiner – bor det meste af sommeren i et skønt stråtags-træhus i et dejligt naturområde. Vi har flere gange været der netop på denne årstid, og det nyder vi meget. Vi har det sjovt sammen, og de er også glade for Whisky (hunden altså, men også gerne en lille én om aftenen!). Og vi kan gå nogle pragtfulde ture i området, i skov og på strand.
Og så kender vi hinanden så godt, at jeg godt kan have mit sytøj med. Jeg kan sy, når de ryger! Jeg har jo travlt med brudekjole-sengetæppet, og jeg har gjort en stak blokke klar, så jeg kan sy nogle derude. Der er forresten ved at gå historie i det. For brudekjolen og skjorterne alene rækker ikke til ydersiderne af blokkene i japansk foldeteknik. Så der bliver suppleret med gamle hovedpudebetræk med broderet monogram, dynebetræk fra gemmerne, dvs stammende fra nulevende og længst afdøde familiemedlemmer, et par fine lommetørklæder, en hvid serviet med navn osv. Det er helt sjovt.
Så vi ser frem til et hyggelige dage!
I bakkelandet
Næsten hver formiddag, når “Whisky” og jeg går en god lang tur ned forbi Ring Sø, tænker jeg på, at jeg skulle have husket fotoapparatet. For der er så smukt. Og i dag, hvor vejret var rigtig dejligt, huskede jeg det. Så her er Ring Sø, som ligger i udkanten af Brædstrup i Bakkelandet, som vi siger.
Nu er der hyben at plukke.
Svaner og køer på græs
Min følgesvend
Og min opmærksomme følgesvend følger med i det hele, både kondiløbere, som han gerne vil lege med – de er ikke så begejstrede – dagplejebørnene på tur, som er begejstrede for ham – og omvendt, katte, som han gerne vil jagte! og søen, som han elsker at svømme i.
Uden ham ville jeg måske ikke komme ud at gå, så sad jeg nok og syede eller strikkede. Så selv om det måske var voveligt i vores alder at begynde forfra med en 8 ugers hvalp for 4 år siden, og selv om han ikke har været nem at opdrage (han har en stærk vilje og psyke), så var det godt, vi gjorde det.
Det er derfor!
Det er sådan et syn, der giver det hele værd! Børnene på Fjordmark vælter sig i smukke tæpper – er det ikke skønt!
Prøv bare at se: hele gulvet i hallen dækket med 34 sengetæpper. Og nu skal de så finde deres plads på værelserne, det er ikke noget nemt puslespil, for både tæpper og senge har forskellige størrelser, og tæpperne skal klæde hinanden, men det skal de nok finde ud af, det er vi trygge ved. “En god mavefornemmelse” – det er det vi har nu.
Afleveret!
Fjordmark i Kollund
Dette var dagen ! Dagen, hvor vi kørte til Kollund i det skønneste vejr og afleverede 34 – fireogtredive smukke, flotte sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark. Nogle lokale givere var med foruden vores lille styregruppe, og vi fik en dejlig rundvisning og hørte om hjemmets historie, om børnene og om vedligeholdelsen og den nødvendige renovering, hvor værelserne har fået nye senge og skabe og lyse farver på vægge og lofter, så sengetæpperne vil give farverne.
De har glædet sig SÅ meget til de fine tæpper.
Sådan ser det ud, når man vælter 34 store tæpper ud på gulv og møbler i en stue, hvor personalet kom ind og beundrede.
Og Christa fra Kruså var med for at aflevere sit tæppe!
Og så fik vi kaffe med sønderjysk brødtort’
Brødtort
I morgen bliver tæpperne sorteret efter størrelser og farver, så de klæder hinanden, når de lægges ind på værelserne, hvor børnene bor 2, 3 eller 4 på hvert værelse. Såvel sengene som tæpperne har forskellige størrelser.
Vi er blevet lovet billeder, så vi kan se dem i brug.
Og så venter vi med aflevering af resten af tæpperne, som skal til Hobro, de er ikke alle færdige endnu. (Og vi fik forresten endnu 1 i går! så nu er det ialt 67!)
På Stoffer i Malmø
42 forventningsfulde quiltere fra Vitus Bering Quilterne i Horsens på stoffer i Malmø!
Ud på Øresundsbroen
Den årlige udflugt i bus, denne gang over 4 flotte broer: Vejlefjord, Lillebælt, Storebælt og endelig – for manges vedkommende for første gang – Øresund. Kedeligt vejr, gråt og køligt kl. 7.00 ved start, men opklarende, så turen over Øresund var meget smuk, og resten af dagen lunt og dejligt vejr.
Øresund lørdag morgen
Quiltameva i Malmø
Chaufføren fandt usvigeligt sikkert frem til Quiltameva Färg og Form, som lå i et ikke spændende industrikvarter – men sikke en butik! Hold da op! Der var meget at kigge på – utroligt flotte stoffer, mange fine mønstre og modeller, fristende.
Et helt afsnit med Jennye Beyer stoffer.
Jenny Beyer stoffer
Hvad kan vi ikke undvære?
Flotte eksempler på, hvad man kan lave på fremtidige kurser
Eneste kritiske punkt: sød og hjælpsom betjening, men for få til at ekspedere og kun 1 kasse, så køen var lang! De er nok ikke vant til sådan en købelysten flok danskere!
Derefter superlækker frokost i en lille café – men ikke tid til det planlagte besøg i “Slotträdgarten” (det var det med køen!) udstillingshave.
Men så kom overraskelsen (selv for planlæggerne!), nemlig besøget i Galleriet – ImageRing.
Bussen holdt foran et lille galleri, hvordan skulle vi kunne være derinde alle 42?
Vi vidste, at der var fernisering på Solveig Refslunds tekstilbilleder, og at der var en lille butik også.
Men det viste sig, at der var en stor kælder med masser af stoffer og meget andet i tilgift. Så begejstringen var stor.
Vi blev budt hjerteligt velkomne med lækkerier, og så var det bare om at nyde både Solveig Refslunds billeder og alle de smukke stoffer.
Men man kan også godt blive træt midt i alle herlighederne!
Det var en skøn dag. I bussen gik alle de indkøbte bøger på omgang og blev grundigt studeret, og forbavsende hurtigt var vi hjemme i Horsens igen kl. 20.30.
Tak for turen til bestyrelsen og chaufføren, som undskyldte “saunaen” i bagenden af bussen, hvor ventilationen ikke virkede! Vi overlevede og havde en dejlig tur.
I skole i gamle dage
Jeg fik i går et brev – et rigtigt brev med posten – fra Christina mit barnebarn på 7 år, som lige er startet i 2. klasse i skolen. Jeg ved godt, at Christina er dygtig og kvik, men jeg er alligevel meget imponeret, prøv at se:
Jeg ringede i første omgang og takkede for brevet, og så blev jeg imponeret igen! For Christina var alene hjemme, og det ku’ hun sagtens, for hun havde fået lov at låne storebrors computer! Og så læste hun sin sidste stil op for mig i telefonen, emnet var “Hvordan ser du dig selv i 9. klasse?”, og jeg skal love for, at den var både fantasifuld og detaljeret – og lang! Jamen altså – det er da imponerende!
Selvfølgelig vil jeg gerne fortælle, om dengang i gamle dage (Christinas ord i tlf.), hvor jeg gik i skole. Så jeg fandt lige mit temmelig omfangsrige fotoalbum frem, jeg havde en onkel, der var pressefotograf, så der er mange og gode billeder.
Jeg skulle være startet i skole i 1945, hvor jeg var 6 år gammel, men det blev udsat 1 år, fordi mine forældre byggede nyt hus i et villakvarter i Odense, og derfor var det mest praktisk, at jeg startede efter flytningen i stedet for i en skole inde i centrum, hvor vi boede i en lejlighed under besættelsen.
Desværre var “min” skole, Hunderupskolen, inddraget til at huse flygtninge, så de første 2 år gik jeg på Munkebjergskolen, der lå lidt længere væk og var meget større. Og så gik vi om eftermiddagen, hvor skolens egne elever havde fri!
Men klassen var den, der hørte til på Hunderupskolen, her er vi, vi var vist 30 i klassen, men min sidekammerat fra 1. dag mangler på dette billede. Min hukommelse er desværre ikke så god, så jeg kan kun huske nogle af navnene, men jeg kan kende dem allesammen og huske dem og hvordan de var. Jeg sidder i 1. række nr. 2 fra venstre med stor sløjfe i håret! Vi fulgtes ad i 5 år, så blev vi delt og skiftede til andre skoler.
Året efter begyndte min ældste søster også i skole, og dette billede var på forsiden af Fyens Stiftstidende, hvor onklen var fotograf, men teksten:
Tvillingers første skoledag!
Nej, hvor var jeg sur! Jeg vidste godt, at vi blev taget for tvillinger, for hun var hurtigt lige så høj som jeg og blev endnu højere. Og vi var næsten altid ens klædt. Men man kunne da se at skoletasken var brugt i 1 år!
2. eller 3. klasse
Jeg er ikke helt sikker på, om dette er fra 2. eller 3. klasse, men det er nok 3., og vi er flyttet ind på vores “rigtige” skole, og har fået en ny, ung lærer.
Så nu vil jeg skrive en lille historie med billeder fra dengang, så Christina kan få den med hjem, når hun kommer i morgen.