Bidt af hvidt

Jo, jo, det går fint med mit “projekt brudekjole-quilt”. Jeg havde lige et par afstikkere i sidste uge, hvor jeg syede nogle gaver.

Men nu går det løs igen med masser af hvidt! Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at sy et tæppe helt i hvidt, men jeg er da blevet bidt af det. Nu hjælper det også på det, at jeg får forskellige bidrag fra nogle familiemedlemmer og selv graver gamle ting frem. Brudekjole, skjorter mm rækker ikke til et dobbelt sengetæppe, og så er det sjovt at kunne sætte noget ind fra arvesager. 

 

Brudekjolens blonder er foreløbig overside på de fleste blokke, bagsiderne er underkjolen, konfirmationskjolen og skjorter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Men nu indsniger der sig også stykker af pudevår med fine gamle broderede monogrammer mm.

 

Eller en lille mellemlægsserviet med orkis-kant og smukt broderi fra en forlængst afdød tante! Så det er faktisk ret sjovt!

Dejligt projekt

Der er ingen, der kan være i tvivl om, at jeg brænder for “Projekt Puttetæpper”, som syr søde, sjove, kønne, bløde, lækre tæpper til børn, der trænger til omsorg, kærlighed, vejledning, opmærksomhed.

Det er dejligt projekt, som nu har eksisteret i over 11 år og stadig får flere deltagere og syr flere tæpper. Som et helt specielt éngangsforetagende havde en lang række af “tæppetanterne” og andre i år lovet at sy 30 sengetæpper, som er noget større, til julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, som normalt ikke modtager puttetæpper. Det er blevet til 67 sengetæpper, hvoraf de 34 blev afleveret for nyligt.

Jeg er ikke i tvivl om, at “tæppetanterne” ligesom jeg selv har stor glæde af at sy tæpperne! Dels ved vi, at vi glæder et barn med tæppet, dels (og det er ikke det mindst vigtige!) får vi afløb for vores trang til at sy patchwork! Vi kan ikke afsætte alt det, vi gerne vil sy, sælge det er svært, og en realistisk pris for arbejdet er umulig at få i DK. Familie og venner er (vist nok) glade for det, vi giver dem, men vi kan sy meget mere!

Og så er projektet efterhånden blevet så kendt, at vi også får en masse goodwill fra andre quiltere, butikker og andre. Vi oplever at få poser eller sågar sække med stof forærende, rest-ruller fra butikker, tilbud om gratis professionel quiltning fra quiltebutikker osv.

Her er et godt eksempel. Fra Lone, quilter i Horsens, fik jeg en stor sæk rigtig dejlige stoffer, nogle af dem flere meter, og dem hjalp Bente mig med at sortere op i farver, hvoraf hun selv valgte nogle grupper, der matchede. Dette sjove tæppe har hun syet af nogle af dem.

 

Puttetæppe

 

Jeg er sikker på, at det vil vække glæde hos det barn, der får tæppet på Kildemose, den dag han/hun rejser hjem efter 10 ugers ophold

Eller dette, som er 1 af flere, som Lene syr af flotte modeskjorter, som vi fik en hel sæk af! Vil en dreng ikke synes, det er super!

 

 

.

Fantastiske billeder

Takstilkunstner Alice Frost
Tekstilkunstner Alice Frost

 

Alice Frost, som er formand i Vitus Bering Quilterne i Horsens havde lovet til syaftenen i går at fortælle om sine tekstilbilleder, hvordan hun kom i gang, og hvad det har betydet for hende.

Det var en en meget spændende, rørende og inspirerende fortælling, hvor Alice meget åbent fortalte om, hvordan hun i årevis eksperimenterede med disse billeder af stof og tråd, men kun til skabet! Indtil hun blev “sparket” godt og grundigt i gang, ikke mindst af Ragnhild fra Den Lille Lade, hvor hun holdt sin første udstilling.

Derfra er det gået slag i slag, så Alice nu både udstiller flere steder, sælger sine billeder og underviser.

Det er fantastiske billeder, Alice laver! Hun bruger mange forskellige materialer, først og fremmest bomuldsstof og tråd i kilometervis, men også forsvindingsplast, små bitte sten osv.

 

 Billederne bygges op fra baggrunden og maskinsys, håndbroderes osv, indtil Alice er tilfreds!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det må være fantastisk at kunne, jeg tror mange af os ville ønske, at vi kunne, men det kan jo godt være, man bare skal tro på, at man kan, som Alice har erfaret!

 

 

 

 

 

 

 Der er faktisk mulighed for at komme på kursus med Alice som underviser, hos HANNE’S, men pladserne ryger som varmt brød!

 

Sol og varme

Vi havde et lille afskedsbesøg i dag, da Jan med familie kom til frokost. Det var hans svigermors afskedsvisit efter 3 måneder i Danmark.

Romana, som bor på Filippinerne og aldrig før har ejet et pas, har oplevet en helt anden verden, mere anderledes end de fleste kan forestille sig. Jeg kan godt, for jeg har besøgt hende for 5 år siden og forstår, hvorfor hun slet ikke kan fatte vores forhold. Alene husenes størrelse, al den plads, vi har omkring os: “Hvorfor bor der ikke nogen der, hvor I har græsplæne?”
Men hun synes også, at her er koldt, og nu længes hun så meget hjem, at hun ikke kan sove om natten!

Det er helt klart, at det har været en kæmpemæssig oplevelse for hende at være med i familiens liv og se, hvordan hendes børnebørn lever, og heldigvis har de fint fundet ud af at kommunikere på engelsk.

Solvarme til fjernvarme

Solvarme til fjernvarme

 I dag besøgte vi Brædstrup Fjernvarmes solvarmeanlæg, verdens 3. største og det største i kombination med et kraftvarmeanlæg!
Nu er det jo ikke varme, de har brug for på Filippinerne! Jeg ved af egen erfaring, at det naturligt lunkne vand, der er i hanerne, har den helt rigtige temperatur til et brusebad. Men de kunne bruge sådan et anlæg til strømforsyning med al det solskin, de har! Det kan man godt spekulere lidt over.

Vi ønsker Romana en god rejse hjem, hun glæder sig enormt til at se familien derhjemme igen og bo i sit eget hus!

Hvor heldig har man lov til at være?

Ja, hvor heldig – eller sød hele året – har Inger været, når hun kunne holde fødselsdag 20. september i strålende solskin og lunt vejr i telt i haven.

Inger med 60 lys i kagen

Inger med 60 lys i kagen

 

En herlig fest holdt hun i et stort, lyst telt i den flotte have, der står så fint med masser af blomster. Det var så lunt, at alle gik ud i haven og “slog mave” indimellem al den gode mad fra “Landsbykøkkenet i Ulstrup”. Det var virkelig dejlig mad, lækre fiskeretter, supermørt kød og pragtfulde salater. UHM!!

Og selvfølgelig blev hun glad for den taske, jeg har syet til hende!

 

 

 

Inger med tasken på gavebordet

Inger med tasken på gavebordet

 .

Malthe

Malthe

Og lille Malthe på 3½ måned fik sit puttetæppe med dyreunger
Storebror Oliver

Storebror Oliver

Storebror Oliver på 2½ var ikke spor misundelig, men bare glad og fuld af krudt!
Det var en skøn dag, og Søren havde det godt og var glad for, at vi var med, og at svimmelheden i morges forsvandt.

Hurtigt arbejde!

Dyreunge tæppe

Dyreunge tæppe

 

Engang imellem kan jeg rubbe fingrene (eller maskinen) og sy sådan et lille tæppe på én dag!

Det gjorde jeg i går. Jeg faldt i Malmø for 14 dage siden for de skønne dyreunger i en størrelse firkanter, som jeg ikke har set her: 16 x 16 cm + bredt mellemrum. HANNE’s havde lige det gyldne og træ-brune i torsdags, og resten er fra lager.

Så store lapper af hensyn til dyre-firkanterne, farverne også valgt, så de indrammer billederne, og så derudad på maskine. Det er ikke de farver, jeg plejer at vælge til børn, men jeg ville gerne have dyrene i fokus.
Færdig størrelse: 118 x 118 cm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Camouflage-fleece på bagsiden vil han sikkert synes om, når han bliver lidt større. Og så er det så blødt og lækkert.

Det er til Ingers og Svend Georgs andet barnebarn, og når vi nu skal til fødselsdag hos Inger, så ku’ jeg liiige nå at få det med! Den nyfødte skal jo nok præsenteres. Jeg tror også at storebror Oliver vil synes, det er et sjovt tæppe.

Det var godt nok midnat, før jeg var helt færdig (jeg mangler at studse for tråde!), men jeg skulle jo også holde en pause og se “Vild med dans”.

Færdig: stor skuldertaske i batik og hør

Sådan kom den til at se ud, indkøbstasken, som jeg blev færdig med i går aftes. 

Taske i hør og batik

Taske i hør og batik

Batikstoffets smukke farver og hør med broderier passer godt sammen. Jeg er temmelig vild med Batik!

De første tasker, jeg lavede i denne model, var bare åbne tasker – indkøbstasker, som har stropper, der er lange nok til at bære over skulderen, men for at den kunne lukkes lidt mere til, satte jeg en lille ekstra strop med magnetlås på.

Nu er der jo desværre mange tasketyve, og vi har været temmelig plaget af sådanne her i byen, så derfor syr jeg pose med lynlås, som jeg syr indeni som lomme. Så er det ikke SÅ  nemt at liste pungen op af tasken. 

Indvendig lomme med lynlås

Indvendig lomme med lynlås

Lommepose

Lommepose

Jeg håber, at Inger bliver glad for den!

Stof indkøb

Det blev selvfølgelig en dejlig tur til HANNE’s, og alle fik købt stort og småt. Mon ikke HANNE havde en god dag på sin fridag?

Vi 10 fra Brædstrup fik i hvert fald en hel del med hjem! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og jeg fik min “nye” symaskine med hjem, som jeg har købt af Marianne, og som Hanne har haft med til mig fra Viborg. Jeg glæder mig enormt til at prøve den og se, om den nu også kan mere og bedre end den gamle. Der fulgte quiltebord med, så jeg håber, at jeg kommer i gang med at maskinquilte.

 

Og på falderebet havde Hanne et godt tilbud til Projekt Puttetæpper i form af 16 meter nydeligt bagsidestof i neutrale farver til absolut favørpris! Projektet har fået penge fra Tuborgfondet, så vi er på udkig efter gode tilbud, så vi kan få mest muligt ud af dem. Det er dejligt med en god sponsor!

HANNE – here we come!

I morgen invaderer vi Vejerslev – 10 patchwork-kvinder fra Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup fylder 2 biler og kører på formiddagsvisit hos HANNE’s Patchworkbutik. “Tag nu ikke den store pung med” advarer en husbond, (klog af skade?), men det finder hun nok selv ud af!

 

Vi håber, at HANNE ikke har udsolgt af dette stof med påtrykte nisser, som Bente har syet de søde brikker af. De kan bruges som mellemlægsservietter, som underlag for et krus eller som grydelapper. Bente har selv lavet sekskant-mønsteret, som er 17 cm i diameter.
Dem er vi vilde med!

Grå toppe, inspiration, kaffe og snak

Der skal meget til, før jeg svigter min onsdag eftermiddag, hvor jeg syr patchwork på Aktivitetscenteret Søndergården i Brædstrup.

Det svinger, hvor mange vi er, lige i øjeblikket, hvor sommerens sysler ikke tager vores tid, er vi igen mange. Vi kan virkelig give hinanden inspiration, og Karen er rigtig god til at finde nye modeller til os.  

 

 

 

 

 

 

Men vi kan også selv komme med nyt.
Bente havde denne med i dag – hvad i alverden er det for en underlig hat? Som nålepude er den vel rigelig stor?

 

 

 

 

 

 

Vupti ! vend kanten rundt og se, hvad der gemmer sig der?

Det er en hollandsk model, og sjov det er den da.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaffe og snak, det må ikke mangle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De grå toppe!