I morgen er de væk – bladene på den canadiske løn hos naboen – er vi bange for! Bare lidt blæst vil feje dem af træerne og give arbejde til de 2 hold naboer med at fjerne dem fra fortovet.
Men flotte, det er de!
Vores Hosta har lagt sig ned og er gule og bløde, et helt tydeligt tegn på efterårsforfaldet, men heldigvis vil de være store, grønne og spændstige næste år igen.
Og i morgen kommer 2 af børnebørnene på efterårsferie!
Vi glæder os!
Mon ikke alle har deres morgeritualer? Når jeg har fået kaffemaskinen sat i gang og te-vand sat over, er det første den lille “morgentissetur” med Whisky. Lægge avisen fra i går i naboens postkasse, turen gennem “skoven” = læhegnet mod landevejen, hvor han går uden snor og rigtig kan snuse og gøre, hvad han skal, og så hente den friske avis i vores egen postkasse.
Whiskys morgenmad
Så står Whisky pænt på bagtrappen og venter, til jeg kommer med hans morgenmad, som er en rå grisehale! Den renser tænder og gnaskes med stor fornøjelse.
Hvor er her stille og tomt
I dag som hver morgen i denne uge slår det mig: hvor er her tomt!
For fugleburet, hvor der plejer at være kvidren og larm, så snart vi viser os, det er helt stille – det er godt nok mærkeligt! I morgen bliver det brudt ned og fjernet, det er meget godt.
Så kan jeg nyde min egen morgenmad og nogle krus te i selskab med avisen, og kald mig bare skør, men jeg skal altså lige strikke lidt, mens jeg læser! Jeg elsker den stund, det tager, og i øjeblikket, hvor jeg syr så meget, er det dejligt at røre pindene til en strømpe, det skal der ikke kigges ret meget på.
Morgenavisen og pindene
Jeg kan som regel nå det, inden Søren får øjne!
God morgen!
Se lige HANNE’s blog i dag, der fik jeg lige en overraskelse! Det var planlagt, at jeg skulle undervise i at sy et tæppe af Fat Quarters hos HANNE i eftermiddags, men der var ikke tilmeldte nok, så det blev aflyst. Og så syntes HANNE åbenbart, at den pose stof, hun havde lovet at give mig fra Ann, skulle jeg overraskes med på en anden måde!
En stor pose stof fra Ann
Hvor er det dejligt, at nogen tænker på Projekt Puttetæpper, når de rydder op i deres stof, eller når de bare synes, de kan undvære nogle af deres rester eller fejlkøb.
På Dansk Patchwork Forenings Træf 2008 prøvede vi noget nyt, idet vi havde lavet små poser med stof, som fulgte med det mønster til årets puttetæppeblok, som vi solgte (så længe vi havde lager). Det var netop foræringsstoffer i forskellige størrelser, som vi havde skåret ud. Ligeledes havde vi større stykker med, som “tæppetanterne” (dem, der syr hele tæpper selv) kunne få med hjem. Der går jo meget til, og nogle syr mange puttetæpper, så det er virkelig dejligt at kunne give dem noget gratis.
Det er sikkert også derfor, at vi allerede nu får mange syede blokke tilbage, de små stofstykker har givet lyst til at gå hjem og sy nogle blokke straks, selv om de f’ørst skal være afleveret inden udgangen af januar.
Færdige puttetæppeblokke 2008
Stakken an blokke til “brudekjole sengetæppet” vokser støt og er tæt på nok, til at jeg kan begynde sammensyning.
Kusine Gurli, som har bidraget med gamle broderier og mellemværk, var på besøg og skulle nærstudere de forskellige blokke.
Der er et stort forarbejde ved japansk foldeteknik: klippe, rynke, presse og folde, inden quiltningen af den enkelte blok, men så er det ren hygge-quiltning af blokkene.
Og så kommer udvælgelsen og opsætningen, iden jeg begynder at sy sammen. Det regner jeg med i løbet af et par dage.
Gurli syntes, der var sjovt at gense de gamle broderier og kniplinger, som hendes Mor har lavet, og det er en af de ting, jeg synes et mest fascinerende ved dette arbejde.
Der er også nogle små overraskelser gemt til sølvbrudeparret!
Det er ikke så sjovt at se det sort på hvidt, selv om det formentlig ikke er nyt. Søren blev scannet i sidste uge, og i går fik vi resultatet bogstaveligt sort på hvidt, idet vi så scanningsbillederne, som viser, hvor udbredt metastaserne er i bækken, ryg og skuldre samt i halsregionen. Vi tror stadigvæk på, at behandlingen har stoppet udbredelsen, men når man ikke har set det før, kan det godt virke lidt skræmmende.
Omvendt synes vi jo, at det er fint med den åbenhed, der er omkring det, og synes, at han får en rigtig god og omhyggelig behandling. Han får en meget hyggelig snak med den svenske overlæge – også om andet end sygdom, f.eks. bærplukning i Sverige, som vi har prøvet mange gange under ferier i Värmland og Dalarna. Det er dejligt, at det kan være så afslappet, når det jo faktisk er en alvorlig sygdom.
Og det næste er så en røntgenundersøgelse af halsregionen, det er et følsomt område, der skal holdes øje med.
Det vigtigste for os er stadigvæk, at Søren ikke har smerter, heller ikke nu, hvor han er gået meget ned i doseringen af smertestillende medicin.
Flyttelæs
Jeg ved, at jeg vil savne dem! Men beslutningen blev taget i foråret (før Søren blev syg), det skulle være sidste sæson med undulaterne, som jeg har haft i over 30 år! Og iøvrigt også nogle år som helt ung, hos mine forældre. Jeg har altid gået meget op i at passe dem, kendte de enkelte individer, passede redekasserne og forlængede ynglesæsonen med kunstigt lys, sørgede for at beholde de farver, der var spændende og havde efterhånden en flot bestand. Men der er meget arbejde ved dem, og hvis jeg skulle have fortsat, skulle buret have været repareret inden vinteren.
Og nu fandt vi så en rigtig god ny bolig til dem, idet et af plejehjemmene her i byen har en stor voliere, hvor der har været fugle, men nu kun er nogle få høns. Plejehjemspersonalet vil gerne give beboerne noget livligt at se på, og nogle kan også have glæde af at deltage i pasningen. Beboerne har stemt om og vedtaget idéen, så i dag var dagen, hvor alle 30 undulater samt den lille dværgvagtel blev indfanget her til morgen og kørt op til plejehjemmet.
Buret gøres klar
Søren hjalp med at sætte grene og pinde op (drlv om det var lige ved at være for meget for ham), samt de gynger, han selv har lavet og medbragt, så de har noget, de kender og er glade for. Og de første beboere kom hurtigt til i det dejlige vejr for at se til og kommentere.
Og så flyttede jeg dem ind under stor opmærksomhed! De får rigtig god plads, meget mere end hós os, og så har vi endda kun taget ½ voliere i brug, mens hønsene går i den anden del. Senere kan de få lov at flyve i det hele.
Jeg håber at alle parter får glæde af hinanden og vil nyde at besøge dem!
Et godt samarbejde er ikke at foragte, når havens frugter skal udnyttes og bearbejdes!
Vi har mange bærbuske og har høstet rigeligt, både sammen og med hjælp af familien.
Nu blev der syltet for anden gang i år, brombær, store blåbær og hindbær, der var lagt i fryseren lidt ad gangen.
4,7 kg brombær, samt 5,5 kg blåbær og hindbær, halvt af hver blev til 11 glas brombærsyltetøj og 11 glas “Drottningsylt”, en svensk opskrift, som vi elsker.
Stort glas brombærsyltetøj
Jeg bruger altid samme opskrift til syltetøj, nemlig den, der står på posen til Gul Melatin, som er det eneste geléringsmiddel, jeg bryder mig om. Det giver flot klar konsistens og udseende, og det slår aldrig fejl.
Søren og jeg hjalp hinanden, vejede op, rørte i gryden på skift, gjorde glas klar og hældte op. Det var ikke meningen, at jeg ville sylte mere en én slags, men det gik så godt, at vi tog en portion mere! Jeg lavede etiketter, og han satte dem på og satte glassene i skabet.
“Drottningsylt”, som vi kender fra Sverige, hvor vi før har plukket mange skov-blåbær og skovhindbær, smager fantastisk, ½ af hver slags bær. Og med de store amerikanske blåbær, vi har på buske i haven, sammen med hindbærrene, som vi også har mange af, bliver der meget ud af det.
22 glas færdig til brug
Så nu er der syltetøj til børn og venner! Og der er stadig hindbær i fryseren til mere syltetøj eller saft, og blåbær til tærter eller muffins.
Vi bliver lovet efterårsstorm, men endnu er det rigtig skønt og klart efterårsvejr. Jeg elsker, når farverne skifter til glødende gyldne, brune og røde efterårsfarver. Den første frost mangler endnu, før det skifter for alvor, men i haven, hvor nogle træer og buske er af fremmed æt, er det slået igennem.
Vi er så heldige at bo op mod et grønt område, der danner flot baggrund for de smukke buske, så der bliver dybde i den flotte have, som Søren har arbejdet med i mange år.
Også byplanlæggerne var forudseende for 30 år siden, da dette kvarter blev bygget, så vi har flotte træer og obligatoriske bøgehække i udstykningen.
Whisky havde en heldig dag i dag, da vi på vores formiddagstur mødte en af de hunde, som ikke er bange for hans størrelse, selv om den kun er ca 1/3 af Whiskys størrelse. Bajads er en livlig lille “Mini-collie” (det hedder racen ikke, men det ligner!) knap så gammel som Whisky, men kæk og frisk, og de mødes jævnligt på lufteture og accepterer hinanden.
De kan f.eks. godt enes om at lede efter godbidder side om side!
Nye tæer i et par ellers ikke slidte hjemmestrikkede sokker kunne jeg lige nå at strikke til en film, jeg havde optaget fra i forgårs. Det var en vidunderlig film, den svenske “Som i himlen”, der blev sendt på DR2 onsdag. Jeg var glad for at jeg havde gemt den, der var nogle utroligt gode skuespillerpræstationer, skøn musik og en masse at tænke over!
Hvordan kan det være, at Whisky i den grad forstår at bringe sig i fokus, når jeg skal fotografere et eller andet, som jeg lægger foran vinduet?
Nå, men det kunne jo godt være, jeg skulle have nogle nye sokker, så jeg har været på lageret og finde nogle smukke farver Kaffe Fassett garn, inspireret af en mail i dag, der fortæller om en udsendelse lørdag den 11. på DK4 om Kaffe Fassett. Den må jeg se, han er ikke kedelig!
Farverne lover godt.
Jeg har været på sygebesøg i dag hos min veninde, som nu er rekonvalecent hos sin datter efter igen at have været indlagt, fordi hun ikke kunne klare sig selv efter operation og for hurtig hjemsendelse.
Hun er i bedring nu, men meget træt og slap. Jeg læste i forgårs i Jyllands-Posten, at nogle kommuner forsømmer at tilbyde ældre patienter relevant genoptræning efter indlæggelser el.a. længere sengeleje, som meget hurtigt medfører kraftesløse muskler. Det har hun heller aldirg hørt noget om, at hun kunne få! Hun har nu fået løfte om hjemmehjælp, når hun kommer hjem igen, men der gik flere dage, hvor hun lå hjælpeløs, inden hun blev indlagt på sygehuset igen.
Nu bor hun så hos sin datters familie, hvor hun kan hygge sig med den dejlige norske skovkat “Ronja”, mens de er væk om dagen.
Det er utroligt beroligende at nusse sådan en kælen, langhåret kat, der åbenlyst nyder, at der er nogen, der gider!
Jeg havde medbragt lidt terapi i stedet for en blomst, nemlig nogle nøgler strømpegran, pinde og opskrift, så Mormor kan strikke strømper til børnene. Det ved jeg nemlig, at hun har gjort før. Og selv om hun i første omgang ikke mente, at hun havde kræfter til det, så slog jeg op til et par spiralstrømper til lillepigen, og de første 10 cm var strikket, før jeg tog hjem.
Det var helt tydeligt, at det var dejligt at kunne lave lidt håndarbejde! Og der var heldigvis glæde og glimt i øjnene, så det skal nok gå fremad nu.
Og forresten blev jeg glad for at gense tæppet over benene, det er uundværligt og medbragt på rekreation!
