Vest på

Sikke da en dejlig morgen! Solen skinner og luften er frisk. Og for første gang, siden Søren blev syg i juni, skal vi på et par dages ferie. Han har det bedre og har lyst til at komme hjemmefra. Og det passer fint med, at vi er inviteret i sommerhus ved Vesterhavet, nærmere bestemt Blåvand.

“Kusinerne” – Sørens 2 jævnaldrende kusiner – bor det meste af sommeren i et skønt stråtags-træhus i et dejligt naturområde. Vi har flere gange været der netop på denne årstid, og det nyder vi meget. Vi har det sjovt sammen, og de er også glade for Whisky (hunden altså, men også gerne en lille én om aftenen!). Og vi kan gå nogle pragtfulde ture i området, i skov og på strand.

Og så kender vi hinanden så godt, at jeg godt kan have mit sytøj med. Jeg kan sy, når de ryger! Jeg har jo travlt med brudekjole-sengetæppet, og jeg har gjort en stak blokke klar, så jeg kan sy nogle derude. Der er forresten ved at gå historie i det. For brudekjolen og skjorterne alene rækker ikke til ydersiderne af blokkene i japansk foldeteknik. Så der bliver suppleret med gamle hovedpudebetræk med broderet monogram, dynebetræk fra gemmerne, dvs stammende fra nulevende og længst afdøde familiemedlemmer, et par fine lommetørklæder, en hvid serviet med navn osv. Det er helt sjovt.

Så vi ser frem til et hyggelige dage!

I bakkelandet

Ring Sø
Ring Sø

 

Næsten hver formiddag, når “Whisky” og jeg går en god lang tur ned forbi Ring Sø, tænker jeg på, at jeg skulle have husket fotoapparatet. For der er så smukt. Og i dag, hvor vejret var rigtig dejligt, huskede jeg det. Så her er Ring Sø, som ligger i udkanten af Brædstrup i Bakkelandet, som vi siger.

Modne hyben

Nu er der hyben at plukke.

Svaner og køer på græs

Svaner og køer på græs

Min følgesvend

Min følgesvend

Og min opmærksomme følgesvend følger med i  det hele, både kondiløbere, som han gerne vil lege med – de er ikke så begejstrede – dagplejebørnene på tur, som er begejstrede for ham – og omvendt, katte, som han gerne vil jagte! og søen, som han elsker at svømme i.
Uden ham ville jeg måske ikke komme ud at gå, så sad jeg nok og syede eller strikkede. Så selv om det måske var voveligt i vores alder at begynde forfra med en 8 ugers hvalp for 4 år siden, og selv om han ikke har været nem at opdrage (han har en stærk vilje og psyke), så var det godt, vi gjorde det.

Det er derfor!

Børnene tager tæpperne til sig
Børnene tager tæpperne til sig

 

Det er sådan et syn, der giver det hele værd! Børnene på Fjordmark vælter sig i smukke tæpper – er det ikke skønt!

 

et halgulv dækket med tæpper

 

 Prøv bare at se: hele gulvet i hallen dækket med 34 sengetæpper. Og nu skal de så finde deres plads på værelserne, det er ikke noget nemt puslespil, for både tæpper og senge har forskellige størrelser, og tæpperne skal klæde hinanden, men det skal de nok finde ud af, det er vi trygge ved. “En god mavefornemmelse” – det er det vi har nu.

Afleveret!

Fjordmark i Kollund

Fjordmark i Kollund

Dette var dagen ! Dagen, hvor vi kørte til Kollund i det skønneste vejr og afleverede 34 – fireogtredive smukke, flotte sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark. Nogle lokale givere var med foruden vores lille styregruppe, og vi fik en dejlig rundvisning og hørte om hjemmets historie, om børnene og om vedligeholdelsen og den nødvendige renovering, hvor værelserne har fået nye senge og skabe og lyse farver på vægge og lofter, så sengetæpperne vil give farverne.
De har glædet sig SÅ meget til de fine tæpper.

Sådan ser det ud, når man vælter 34 store tæpper ud på gulv og møbler i en stue, hvor personalet kom ind og beundrede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og Christa fra Kruså var med for at aflevere sit tæppe!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så fik vi kaffe med sønderjysk brødtort’

Brødtort'

Brødtort

I morgen bliver tæpperne sorteret efter størrelser og farver, så de klæder hinanden, når de lægges ind på værelserne, hvor børnene bor 2, 3 eller 4 på hvert værelse. Såvel sengene som tæpperne har forskellige størrelser.

Vi er blevet lovet billeder, så vi kan se dem i brug.

Og så venter vi med aflevering af resten af tæpperne, som skal til Hobro, de er ikke alle færdige endnu. (Og vi fik forresten endnu 1 i går! så nu er det ialt 67!)

På Stoffer i Malmø

42 forventningsfulde quiltere fra Vitus Bering Quilterne i Horsens på stoffer i Malmø!

Ud på Øresundsbroen

Ud på Øresundsbroen

 

Den årlige udflugt i bus, denne gang over 4 flotte broer: Vejlefjord, Lillebælt, Storebælt og endelig – for manges vedkommende for første gang – Øresund. Kedeligt vejr, gråt og køligt kl. 7.00 ved start, men opklarende, så turen over Øresund var meget smuk, og resten af dagen lunt og dejligt vejr.

 

Øresund lørdag morgen

Øresund lørdag morgen

 

Quiltameva i Malmø

Quiltameva i Malmø

Chaufføren fandt usvigeligt sikkert frem til Quiltameva Färg og Form, som lå i et ikke spændende industrikvarter – men sikke en butik! Hold da op! Der var meget at kigge på – utroligt flotte stoffer, mange fine mønstre og modeller, fristende.
Et helt afsnit med Jennye Beyer stoffer.
Jenny Beyer stoffer

Jenny Beyer stoffer

Hvad kan vi ikke undvære?

Hvad kan vi ikke undvære?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flotte eksempler på, hvad man kan lave på fremtidige kurser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eneste kritiske punkt: sød og hjælpsom betjening, men for få til at ekspedere og kun 1 kasse, så køen var lang! De er nok ikke vant til sådan en købelysten flok danskere!

Derefter superlækker frokost i en lille café – men ikke tid til det planlagte besøg i “Slotträdgarten” (det var det med køen!) udstillingshave.

Men så kom overraskelsen (selv for planlæggerne!), nemlig besøget i Galleriet – ImageRing.
Bussen holdt foran et lille galleri, hvordan skulle vi kunne være derinde alle 42?
Vi vidste, at der var fernisering på Solveig Refslunds tekstilbilleder, og at der var en lille butik også.
Men det viste sig, at der var en stor kælder med masser af stoffer og meget andet i tilgift. Så begejstringen var stor.

 Vi blev budt hjerteligt velkomne med lækkerier, og så var det bare om at nyde både Solveig Refslunds billeder og alle de smukke stoffer.

 

 

 

 

 

 

 Solveig Refslund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men man kan også godt blive træt midt i alle herlighederne!

Det var en skøn dag. I bussen gik alle de indkøbte bøger på omgang og blev grundigt studeret, og forbavsende hurtigt var vi hjemme i Horsens igen kl. 20.30.

Tak for turen til bestyrelsen og chaufføren, som undskyldte “saunaen” i bagenden af bussen, hvor ventilationen ikke virkede! Vi overlevede og havde en dejlig tur.

I skole i gamle dage

Jeg fik i går et brev – et rigtigt brev med posten – fra Christina mit barnebarn på 7 år, som lige er startet i 2. klasse i skolen. Jeg ved godt, at Christina er dygtig og kvik, men jeg er alligevel meget imponeret, prøv at se:

 

Jeg ringede i første omgang og takkede for brevet, og så blev jeg imponeret igen! For Christina var alene hjemme, og det ku’ hun sagtens, for hun havde fået lov at låne storebrors computer! Og så læste hun sin sidste stil op for mig i telefonen, emnet var “Hvordan ser du dig selv i 9. klasse?”, og jeg skal love for, at den var både fantasifuld og detaljeret – og lang! Jamen altså – det er da imponerende!

Selvfølgelig vil jeg gerne fortælle, om dengang i gamle dage (Christinas ord i tlf.), hvor jeg gik i skole. Så jeg fandt lige mit temmelig omfangsrige fotoalbum frem, jeg havde en onkel, der var pressefotograf, så der er mange og gode billeder.

 Jeg skulle være startet i skole i 1945, hvor jeg var 6 år gammel, men det blev udsat 1 år, fordi mine forældre byggede nyt hus i et villakvarter i Odense, og derfor var det mest praktisk, at jeg startede efter flytningen i stedet for i en skole inde i centrum, hvor vi boede i en lejlighed under besættelsen.

Desværre var “min” skole, Hunderupskolen, inddraget til at huse flygtninge, så de første 2 år gik jeg på Munkebjergskolen, der lå lidt længere væk og var meget større. Og så gik vi om eftermiddagen, hvor skolens egne elever havde fri!

 

 Men klassen var den, der hørte til på Hunderupskolen, her er vi, vi var vist 30 i klassen, men min sidekammerat fra 1. dag mangler på dette billede. Min hukommelse er desværre ikke så god, så jeg kan kun huske nogle af navnene, men jeg kan kende dem allesammen og huske dem og hvordan de var. Jeg sidder i 1. række nr. 2 fra venstre med stor sløjfe i håret! Vi fulgtes ad i 5 år, så blev vi delt og skiftede til andre skoler. 

 

 

Året efter begyndte min ældste søster også i skole, og dette billede var på forsiden af Fyens Stiftstidende, hvor onklen var fotograf, men teksten:

Tvillingers første skoledag!

Nej, hvor var jeg sur! Jeg vidste godt, at vi blev taget for tvillinger, for hun var hurtigt lige så høj som jeg og blev endnu højere. Og vi var næsten altid ens klædt. Men man kunne da se at skoletasken var brugt i 1 år!

 

 

 

 

 

2. eller 3. klasse

 

Jeg er ikke helt sikker på, om dette er fra 2. eller 3. klasse, men det er nok 3., og vi er flyttet ind på vores “rigtige” skole, og har fået en ny, ung lærer.

Så nu vil jeg skrive en lille historie med billeder fra dengang, så Christina kan få den med hjem, når hun kommer i morgen.

Brudekjole-quilt

 

Jeg har aldrig før syet hvidt/hvidt, men det er der jo også en udfordring i. Japansk foldeteknik havde jeg besluttet på forhånd. Egentlig var tanken, at det skulle være lysegrå hør under gamle mellemlægservietter og blonder. Men den vordende søvbrud havde jo et stort ønske om, at hendes brudekjole skulle bruges, og det skulle være helt hvidt. Så det bliver det, og jeg bruger så yderkjolen, som er blondestof, samt flæserne og et fint blondekantet lommetørklæde som overside i blokkene. Der ligger fin hvid lærred under, og til bagside/buer er brugt underkjolen. Senere vil brudgommens og sønnens skjorter og datterens konfirmationskjole blive brugt som supplement. Den hvide t-shirt, tilhørende yngstesønnen ved jeg ikke endnu, hvor den skal indgå.

Sjov opgave! Jeg quilter med råhvid silke, det giver et smukt skær. Og jeg har også overvejet at bruge silke som supplement, hvis der ikke er stof nok i de nævnte beklædningsgenstande!

Ae-tæppe

 

 TV2Fyn besøgte Patchwork træffet i Odense i weekenden, og den “top”, jeg havde lånt ud til Danewood quilterammers butik, kom i forgrunden på deres klip. Det kan jeg sådan set godt forstå, for det er dejligt farvestrålende og iøjnefaldende.
Jeg har syet denne blok flere gange, f.eks. som fødselsdagsgave til Christina her
Denne, som ikke er quiltet endnu, er syet af blokke, jeg har “swappet” / byttet på en svensk hjemmeside, hvor jeg modtog 16 blokke og havde syet dobbelt selv, så der blev nok til et tæppe.
Hvis man skal dømme efter den behandling, quilten får på tv-klippet, og den opmærksomhed, den iøvrigt fik af forbipasserende, kunne der være grundlag for et nyt kursus i at sy denne blok – det er nemlig smaddersjovt! Så det gør “vi” nok, HANNE’s og jeg i nærmeste fremtid. Hold øje med hendes hjemmeside.

Endelig pink

Der er kommet flest drenge i familie- og vennekreds de sidste par år. Ja, i én gren af familien er der faktisk kommet små 8 drenge og ikke en eneste pige!

Men nu kan jeg da endelig tænke lidt i pink, for Johan har fået en lillesøster Ida. Og Jette, som er Farmor til Johan og Ida, og vores veninde gennem 44 år, har selv syet et flot patchworktæppe til Ida, så jeg skal ikke sy patchwork, men kan jo hækle et barnevognstæppe i pink og lilla. Et hæklekit fra Markno. Et dejligt lille hækletøj i søde farver. Design Bettina Koefoed.

 

Jette kom i gang med sit patchworktæppe til Ida, hvor jeg skulle hjælpe hende lidt, under nogle dages ophold her i juni, tilfældigvis lige i dage, hvor Sørens sygdom blev konstateret, og hun var til stor hjælp med sin sygeplejerskebaggrund!

Mere..

Ja, nu skal det selvfølgelig ikke bare handle om puttetæpper og julemærkehjem, men der går nok lige et par dage, før trætheden i benene forsvinder! Og heldigvis ogsa et par dage, før euforien over den gode oplevelse damper af!

Så når Bjarne sender dejlige billeder, der både viser trioen bag projektet, da vi var klar til at tage imod, og travlheden senere, så vil jeg gerne vise dem!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi havde som noget nyt i år lavet poser med små stykker stof, der passede til det nye mønster, som vi lod følge med, og der var rift om dem, så vi regner da med, at det stof bliver brugt til mange blokke, som vi så får tilbage til sammensyning til tæpper! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange patchworkere tænker venligt på os med stof, når de rydder op, vi har også fået 3500 firkanter, riet om pap, sirligt ordnet og klar til brug, fra et dødsbo. Og butikker er gavmilde med større stykker til bagsider på tæpperne, så det blev delt ud til tæppetanterne. Det er skønt at være “julemand”!