Det sker ikke for mig – eller gør det?

Telefonen ringer – jeg har mad i munden (oven i købet rødkålssalat, der knaser !), og personen i den anden ende snakker så hurtigt, at jeg straks hører, det er én, der har et “godt tilbud!”

Men heldigvis lytter jeg (måske fordi jeg har noget i munden) i stedet for at feje “sælgeren” af, som jeg plejer.

“Du har medvirket i en konkurrence – og du har vundet!”

Det er kun fordi, det er en lokal forretning, og fordi jeg godt kan huske, at 2 søde unge damer passede mig op i Brugsen og spurgte mig om nogle ting, at jeg tror på det.

Men nu skal jeg lige se i morgen, hvad det helt nøjagtigt er, jeg har vundet, før jeg fortæller det 😉 Skeptisk? Ja, altid. Det er hverken 1 million eller noget andet voldsomt, men godt og brugbart, hvis det svarer til det, der blev fortalt.

Hjælpen er nær!

Det er dejligt, at Christian er så flink til at hjælpe mig med praktiske opgaver, jeg ikke selv kan klare.

Han er jo kun hjemme i weekenderne, mens han er under uddannelse i Viborg, men i dag kom han og hentede mine kasser med julepynt ned fra toploftet og satte ledning op udendørs til min julebelysning.

Så får vi også en lille snak, og jeg hører lidt om hans søgning efter praktikplads. Jeg håber, han snart finder noget, han er så dygtig og pligtopfyldende, at han vil være en gevinst for en arbejdsplads!

1. julegave købt: Ingen Dikkedarer til Christina

Christina synes vældig godt om “Ingen Dikkedarer”-trøjen, og det synes jeg ville være en dejlig julegave-idé, for hun har ellers nærmest gået i sort i flere år!

Hun skal selvfølgelig selv godkende idéen og selv bestemme farven, så vi drog til Middelfart i formiddags og besøgte “Garniture”, som er en lækker garnbutik, hvor der var flere garnmærker og -farver at vælge imellem.

Det blev en skøn rød – ikke postkasserød eller mørkerød, men rød med et varmt lidt orange/pink skær. Anina uld og Tilia silk mohair. Den vil blive meget flot til mit mørkhårede knap 17-årige barnebarn.

Og jeg er lykkelig for, at jeg må strikke den til hende! Jeg har ikke lovet den færdig til jul, men jeg kan jo forsøge.

Der kom lige en idé flyvende i dag!

Helle, som jeg syr patchwork sammen med på Depotgården, er snart færdig med at sy sit første puttetæppe! Og så er hun begyndt at tænke på, hvad hun skal sy derefter. Hun har fået et ønske fra sin datter, som er spændende, og det “vendte” vi lige i dag…

…og så kom der ved fælles inspiration en idé, som jeg må have afprøvet. Noget med en kombination af Kaffe Fassett stoffer og det sjove mønster Ditzy Dopnuts (som jeg vist aldrig bliver færdig med).

Hmm! Jeg kan ikke lade være, selv om jeg er godt i gang med flere andre projekter!

Tænke samtidig med, at man syr?

Jeg plejer at lægge blokkene op, så de er lige til at sy, som de ligger.

Men nu har jeg syet “Hidden Nine-patch”-mønsteret så tit, at jeg tænkte, jeg bare kunne tage firkanterne efterhånden.

Det ku’ jeg også – men jeg skulle da tænke mig om hele tiden. Jeg måtte kun pille op én gang, hvor jeg havde brugt en forkert firkant.

Og så havde jeg skåret 4 firkanter for lidt af de blomstrede.

Nu skal der presses og skæres på tværs og på langs. Det er gode farver!

Black Friday

Jeg orkede ikke at gå i byen efter…hvad? Selv om jeg måske kunne finde noget, jeg ikke vidste, jeg manglede – eller købe julegaver, men jeg har ikke familiens ønsker endnu.

Så jeg har kun benyttet mig af nogle gode tilbud på nogle websites, som jeg kender i forvejen.

Den ene pakke hentede jeg i GLS-shoppen allerede i dag, nemlig 10 x 100 gram kvalitets strømpegarn fra MARKNO-GO-GREEN, Købt for 300 kr (fratrukket et gavekort)! Det er da til at føle på.

De 2 andre tilbud kommer i næste uge, så får både Diki og jeg en julekalender, vi bliver glade for 😉 !

Lukkekanter igen!

2 meget flotte puttetæpper har jeg gjort færdige med lukkekanter de sidste 2 dage.

Begge syet med den sjove og anderledes blok Ditzy Donuts, som jeg har arrangeret “SWAP” på en patchworkgruppe på Facebook for et par år siden.

SWAP = bytte – og det foregik sådan, at deltagerne blev enige om størrelse og farver på blokkene, som laves parvis. De blev sendt 1 gang om måneden med max 5 sæt sammen med en svarkuvert, og jeg blandede så sættene og sendte tilbage til deltagerne med samme antal blokke, som de havde sendt. På den måde blev ingen snydt!

Ligesom jeg selv, syede Inga dobbelt sæt hver gang, så hun havde ekstra til at sy puttetæpper af! Hun har nu syet 2 dejlige puttetæpper og har sat kønne af et changerende gule firkanter imellem – dels er det smukt – dels bliv

 

Besøg i Kolding

I går aftes besøgte jeg den meget store og meget flittige gruppe “Kolding Tæppetanter”, der i fællesskab syr mange flotte puttetæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark.

De har fået dejlige lokaler hos KUC, hvor de syr hveranden mandag, og de hygger sig samtidig!

De har fået 2 store skabe til stof, vat og alt muligt andet, og symaskinerne er til fri rådighed, når de er der.

Der er også mulighed for at lime stofferne før quiltning.

Og alle hjælper hinanden med tæpperne

Gruppens “nestor”, Yrsa har svært ved at kommunikere pga høretab, men hun nyder at være med og er god til at fortælle, hvordan det skal være!

Gruppens aller nyeste tæppetante,. Ellen, som aldrig før har syet patchwork, var blevet færdig med sit første puttetæppe!

Det er virkelig flot – det kan hun godt være stolt af!

– også bagsiden!

Det var en dejlig aften! Tak fordi jeg måtte komme på besøg!