Ferien sidder stadig i mig!

Jeg kan ikke komme i omdrejninger – alt foregår i slow motion, føler jeg i hvert fald, jeg er træt, og jeg får kun lavet lidt! Men i dag fik jeg da strøget mit nyvaskede ferietøj – hvornår får jeg mon brug for det igen?

Jeg fik ikke syet ret meget på ferien – og kun om aftenen sent. Men jeg fik strikket ærmerne til min nyeste sommerbluse, Bolette fra Karen Noe.

Den har jeg haft som sommerferie strikketøj én gang før, i 2012 på Madeira, og den blev så lækker, men desværre har jeg nok vasket den for varmt, for den er filtet en lille smule og er blevet lidt for kort.

Nu prøver jeg så igen i en mørk rosa farve og et andet garn, Karen Noes Rustic nature, silke og bomuld. Det passer lige til at slappe af med!

Kreativ hukommelse?

Kan man kalde det kreativ hukommelse, når det er billeder, der ligger inde i baghovedet?

Som f.eks. når jeg ser sådan et dejligt billede af 8 børn, der i forbindelse med afslutningsfesten efter 10 ugers ophold får deres puttetæppe – det har nu fundet sted på netop dette julemærkehjem Kildemose i Ølsted i 20 år!

Så kigger jeg sommetider på billedet og prøver at huske, om jeg har set tæpperne, eller billeder af tæpperne før, og hvem, der har syet dem.

Det er så også i den forbindelse, jeg husker mig selv på, at nogle af de flittige tæppetanter afleverer tæpperne uden at vi ser et billede. Det er helt OK, det er bare sjovt, når vi kan vise alle tæpperne på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside og galleri.

Men jeg synes, det er spændende at finde ud af. Vi syr nu ca. 1000 tæpper om året, så øvelsen er omfattende! Af og til er det selvfølgelig tæpper, som hjemmet har modtaget for nylig, og det gælder f.eks. det blå tæppe foroven, som er så karakteristisk, at det hurtigt springer i øjnene i et indlæg med tæpper fra Virginia Raynolds Laursen.

(Rul ned i de indlæg, jeg linker til.)

Tæppet til højre i bagerste række fandt jeg også, det er syet af Annalise Berthelsen

Men jeg skulle grave i hukommelsen noget længere tilbage, før jeg fandt nr 2 fra højre i bagerste række – jeg vidste, at jeg kendte det tæppe, for jeg har haft det liggende som en for smal UFO – og så faldt 10-øren, for mange af de UFO’er, jeg modtager, som der skal gøres noget ved, før de kan quiltes, henter Kirsten Larsen – og der var den! Jeg skulle godt nok et helt år tilbage, men det skyldes, at man på Kildemose udvælger blandt tæpperne netop det helt rigtige tæppe, der passer til det enkelte barn! Derfor vil de også gerne have et lille “lager” af tæpper hele tiden.

Det samme gjorde sig gældende med det store tæppe, nr 2 fra venstre i første række, som Esther Olesen har syet af årsblokke fra 2014, som mange forskellige har syet og sendt til os.

De andre hjem har andre måder at give tæpperne på, men på Kildemose har man gjort sådan i alle 20 år, og børnene får en lille historie sammen med tæppet om, hvorfor tæppet helt unikt er udvalgt til netop hende/ham! De ved det godt hele tiden, og de har jo set alle de andre flotte tæpper, så de er altid meget spændte på, hvilket tæppe, de får! Det kommer på den måde til at få en helt særligt betydning for dem og bliver en del af et dejligt minde!

De andre tæpper har jeg ikke fundet endnu, men jeg ved, at tæppetanterne også glæder sig, når de genkender deres tæppe sammen med modtageren!

 

 

Endelig helt udpakket

Det tog lige lidt mere tid, end man skulle tro at få pakket ud. Jo, vasketøjet kom hurtigt fra hånden, der mangler kun lidt, der skal stryges. Og gaverne blev hurtigt afleveret.

Men alle småtingene: souvenirs, køleskabsmagneter, mandler, lidt bijouteri og den slag er først kommet på plads nu.

Til gengæld fik jeg ryddet op ude, slået græsplæne, og næsten fyldt den grønne spand med haveaffald, som bliver afhentet i morgen. Samt flyttet lidt om på nogle krukker, så nogle fine Hortensia, som er sprunget ud, mens jeg var væk, er flyttet om i forhaven.

Diki er ikke mange ½ meter fra mig, uanset, hvad jeg laver! Det er fint nok.

En god dato

Hørte lige i radioen, hvor de har fulgt en fødende kvinde i godt et døgn, og hun nu fortalte om fødslen af hendes 3. barn, der fandt sted kl 12 minutter over 12 i nat = kl 00.12 den 27.07.17 – en god dato, som hun sagde!

Sjovt nok oplevede jeg det samme for 46 år siden, da jeg fødte min yngste søn (også 3. barn) 27.07.71 ! Den dato kunne jeg også godt lide! Og til lykke med den og med fødselsdagen, søn!

Jeg havde faktisk først termin 14 dage senere (03.08. = min Mors fødselsdag!) – men læge og jordemor mente, at han var ved at blive for stor til “lille mig” på 50 kg! Så han blev sat i gang den 26.07., da vores barnepige var ankommet fra DK.

Der skete bare ikke ret meget i de 8 timer, jeg lå med drop, så de stoppede til min store utilfredshed, fordi de mente, det var for hårdt. Og så fik jeg drop igen næste morgen, hvor der kun gik nogle timer, før det tog fat. Og allerede ved 12-tiden arriverede den flotteste, smukkeste lille søn (dengang kendte vi jo ikke kønnet på forhånd), efter lidt dramatik, fordi man først var bange for, at navlestrengen var på gale veje, og derefter at jeg var ved at gå i krampe! Men alt gik godt!

Og da jeg altid har haft en svaghed for tal og kombinationer af tal, var jeg fint tilfreds, for 27.07.71 var meget bedre end 26.07.71 – Ikk’ ?

Hjemme igen

Dejlige Diki havde ikke lyst til at blive fotograferet, så det blev lidt sløret i farten!

Så er vi hjemme igen, Diki og jeg – og sikke en velkomst jeg fik! Han var slet ikke til at styre, og jeg fik kys og kram i massevis – så dejligt!

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han har haft det fint, og naboen, som har passet ham næsten alle 15 dage, fortæller glad om både søde og dejlige ting, samt f.eks., at han hopper op midt i sengen på maven af hende midt om natten! Det gør han ikke herhjemme! Til gengæld har hun lært ham ikke at rende nogen steder, når hun sidder ude i forhaven. Det er gået så fint, og jeg tror, at hun også har nydt det!

Og hun blev glad for den sorte taske med skulderrem, jeg havde købt til hende.

Vaskemaskinen kører nu med første hold tøj, det meste er pakket ud, men jeg mangler at hente det, der var pakket i fælles kufferterne.

Vi var oppe kl. 02.30 i Casa Cantares, børnebørnene havde slet ikke sovet, de lå på sofaerne i stuen, efter at deres værelser var rømmet. Jeg tog et bad og gik i seng kl 22, og det lykkedes også at sove lidt. Alt var pakket og klar til at sætte ud i bilen, og kl 03 kørte vi derfra. Det var godt at være i god tid, for der var åbenbart mange tidlige afgange fra Malaga, så der var lang kø for at få en kop te – lidt brød havde vi selv med. Sønnen skulle jo liftes op i flyveren i kørestolen, så vi blev “prioriteret” uden om hele køen i gaten – det var der nogen, der luftede deres utilfredshed med! Men det var jo en booking for lang tid siden, der tillod det, og hjælpsomheden i begge lufthavne og flyet var stor! Det er jo også nemmere for flypersonalet at få ham på plads og kørestolen ned igen, så den kommer sidst ind og først ud af bagagerummet.

Den sidste varme fik jeg i lufthavnen, der var godt nok varmt så tidligt på morgenen, og jeg havde 1 håndkuffert og en taske at slæbe på, så jeg var helt gennemblødt. Varme kommer aldrig til at passe til min natur – det er ærgerligt, også for min familie, som har været søde til at tage hensyn, men sådan er det!

Det har været en fantastisk ferie, og vi har set og oplevet meget, som jeg ellers aldrig ville have kommet til, det er jeg meget taknemmelig over!

Og nu ligger Diki, som han plejer, lige ved siden af mig i sin kurv og snuer – han følger mig overalt og holder øje med mig! Vi skal ikke fra hinanden lige foreløbig!

Sidste indlæg fra Casa Cantares

Stadig i drønende varme og med en vis vemod er vi nu næsten færdige med at pakke. Sønnen er fantastisk til at pakke, ethvert hulrum bliver fyldt ud med lidt tøj, én kuffert rummer alle flasker og tuber med vædsker og cremer, pakket i hver sin plastikpose og lagt mellem æsker med spil, (nye) indpakkede håndtasker, sko mm. Vi har hver sin lille kabinekuffert, som ikke må rumme vædsker + en skuldertaske med en bog, pc, håndarbejde (uden saks) el.a., som skal kunne lægges op på båndet til scanning.

Alle kufferter bliver vejet, ting flyttes fra én kuffert til en anden, så ingen af dem vejer for meget. Toiletsager vejes med, så de kan lægges i i morgen meget tidligt (kl 4), hvor vi kører til lufthavn og biludlejning.

Den allersidste udflugt til et marked, hvor vi ikke kunne finde P-plads sidste mandag, kørte vi i formiddags – hvor der blev handlet et par gaver – gæt hvad? (en taske og et par bukser).

Hjemkørsel ad en bagvej med en utroligt flot udsigt over bjerge og dale, men skumplende, så det føltes som om noget ville ryste løs!

Det er ellers en god bil, der har tjent os godt, der er god plads, også til kørestolen, som de 2 store “børn” slæber ud og ind af bilen for deres far.

Den sidste svømmetur er desværre overstået, den kunne jeg ellers godt bruge en mere af, men badetøjet er pakket ned, og jeg tror børnebørnene ville blive noget forlegne, hvis jeg svømmede uden 😉 !

Tak for ferien til familien, det har været et skønt sted at være her ude mellem bjergene med langt til alting! Og jeg har (næsten) vænnet mig til varmen!

Nu glæder jeg mig til at se Diki og høre, hvordan, han har haft det!

Jeg er sort…

..siger Christina!

Vi joker og gør nar af tendensen med anti-racisme i DK, hvor man ikke må siger “negerbolle” – vi køber “Negro”-chokolader osv. Og nu er Christina stolt over dagens “arbejde” med at blive så solbrændt som muligt. Flot resultat!

 

 

Aahhh!

Det er ubeskriveligt varmt, stille luft lige nu, brandvarmt lige i solen (hvilket jeg ikke tåler), men også varmt i skyggen.

Vi har ren afslapning i dag, har planlagt at spise sent ude på yndlingsrestauranten i aften og laver “ingenting” hele dagen.

Det er SÅ skønt, at vi har poolen, så når man næsten ikke kan klare varmen, er der ikke mange skridt derhen og ned! Og vi har den helt for os selv, med den smukke udsigt hele vejen rundt!

Det er en virkelig dejlig pool, med trappetrin ned i den ene ende og skrånende ned i den anden, så man godt kan svømme. Sønnen kan ikke komme ned ad trappetrinnene, men han hopper i på hovedet fra den lave ende, idet han smider krykkerne! Jeg kravler forsigtigt ned ad trappetrinnene, det sidste er dybt, så jeg kommer hurtigt ned under vandet, der forunderligt nok føles næsten iskoldt! Gyset er skønt!

Og i virkeligheden er vandet i dag 25 gr., så det varer ikke længe, før det føles lækkert lunkent!

Når jeg så beholder badedragten på, forlænger jeg afkølingen og søger i skygge igen!

Børnebørnene har en konkurrence kørende om, hvem der kan blive mest brun! Lidt unfair, da Christian naturligt bliver meget hurtigt mørk, men Christina er ihærdig og ligger ½ time – så ned i poolen – og så ½ time igen. At hun kan!

I morgen er pakkedag. Og tirsdag kommer jeg hjem til Diki! Jeg savner ham, og jeg er spændt på hans reaktion, når jeg kommer hjem. Han har ikke prøvet at blive passet så længe før, så måske tror han, jeg er væk? Men jeg er helt sikker på, at han har haft det godt.

Og flere tasker !!!

Det stoppede alligevel ikke ved de dyre tasker i går!

Vi var på marked i Malaga for at købe mandler mm til at tage med hjem, og så skulle vi selvfølgelig lige drysse lidt rundt og snuse i butikkerne.

Der var en butik med tasker i overflod, som de ville vise mig – fra Christinas jagt på taske – den lykkedes det med lidt besvær at finde igen i en af de mindre gader – og ja, den var da virkelig imponerende!

Og så endte det med, at Christina og jeg faldt for samme model, men hver sin farve, i lille (ikke ret dyr) sommertaske!

Og gæt nu lige, hvis der er hvis? (Svar til slut i dette indlæg)

Jeg fik en særlig oplevelse, mens jeg ventede på, at de kiggede i skobutikker. For midt på gaden stod den samme sangerinde, som vi forleden så og hørte ved Malaga Cathedral, en gade sangerinde – men du godeste en stemme! Hun sang opera med en skøn klar sopran, med en getthoblaster som akkompagnement, og man kunne lægge penge på bordet ved siden af hende, men Christina var vågen og så, at hun også solgte CD’er! Sådan én måtte jeg eje!

Svar på taskerne: Den smukke brune er teenageren Christinas – og den råhvide er den gamle Farmors!