Endnu en meget varm dag – og en stor oplevelse, da vi besøgte et af de mest besøgte og populære turistmål i Europa:
Mezquita-Cathedral of Córdoba.
Katedralen er helt utrolig smuk med utalligt smukt inventar og hellige genstande. Men det mest spændende er historien bag, idet den oprindeligt var en muslimsk moské, som tog ca. 100 år at bygge. Derfra stammer de 800 søjler og buerne i loftet.
Inden moskeen var færdigbygget blev muslimerne forvist fra Spanien i 1200-tallet, og den blev bygget om, idet der i midten blev bygget en katolsk katedral, og katolske relikvier rykkede ind overalt.
Broen, som vi gik over, er endu ældre og romersk, Torre de La Calahorra.
Helheden er overvældende, og der valfartes fra hele verden dertil, det var meget tydeligt, at de besøgende kom langsvejs fra. Der var bl.a. mange kinesere og japanere.
Det var ikke den store fornøjelse at stille op til fotografering i de 35 gr., vi kunne “nøjes” med i dag:
Her i Spanien føler sønnen sig “diskrimeret”. for i lighed med børn og studerende kommer han gratis ind eller til ½ pris i kørestol!
I går tog jeg en hviledag herhjemme, i dag var det Christina, der var træt og lidt småsløj, så vi var kun 4, men jeg er glad for, at jeg fik den oplevelse! Og igen var det en smuk køretur gennem bjergene på god motorvej.












































































