Sengetæppe-projektet afsluttet til tiden!

Vi er så rævestolte i Projekt Puttetæpper! For det, vi sagde ja til den 23. juni, har vi nu næsten afsluttet inden Nytår!

Vi lovede at sy 24 sengetæpper til de nye boxmadrasser på Julemærkehjemmet Kildemose, og det er blevet til 38 sengetæpper! Så er der nogle at skifte med, for det er nødvendigt, når børn flytter ind og ud efter 10 uger, så skal tæpperne vaskes, hvilket man ikke behøver i et privat hjem. Der mangler nogle ganske få i at blive helt færdige, så nu har vi lavet et album på vores galleri på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside, hvor billeder af puttetæpperne også er vist tilbage til 2010.

Se HER med alle oplysninger om, hvem der har syet dem samt sponsorer.

Men jeg vil da også gerne vise tæpperne her – de er værd at vise frem!

sengetaeppe-1-birte-bendixen-og-quiltefant sengetaeppe-2-hanne-hector-schroeder sengetaeppe-3-lene-christensen sengetaeppe-4-lene-christensen sengetaeppe-7-pernille-riess-robertson sengetaeppe-8-bente-thomsen-solbjerg-og-pernille-riess-thomsen sengetaeppe-9-mona-noerhave sengetaeppe-10-anne-marie-mortensen sengetaeppe-11-lone-olsen sengetaeppe-12-hanni-bjerre-christensen sengetaeppe-13-esther-olesen sengetaeppe-14-julia-bridgewater sengetaeppe-15-bettina-mellvang-og-bodil-petersen sengetaeppe-16-bettina-mellvang-og-bodil-petersen sengetaeppe-17-hanne-murmann sengetaeppe-18tull-meldgaard sengetaeppe-19-hanne-hansen-og-laila-broegger sengetaeppe-20-laila-broegger sengetaeppe-21-anna-povlsen-1 sengetaeppe-22-viborg-patchwork sengetaeppe-24-gerda-svensson sengetaeppe-25-grethe-soerensen-og-kirsten-larsen sengetaeppe-26-grete-soerensen-og-kirsten-larsen sengetaeppe-27-linda-jensen sengetaeppe-28-inga-sort-kruse sengetaeppe-29-inge-jul-pedersen-og-rita-sicko sengetaeppe-30-ingrid-smed sengetaeppe-31-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broegger sengetaeppe-32-linda-jensen sengetaeppe-33-lisa-pedersen sengetaeppe-35-hw-kleine-og-laila-broegger-til-fjordmark sengetaeppe-36-bente-thomsen-solbjerg-og-rita-sicko sengetaeppe-37-anna-povlsen-2 sengetaeppe-38-hanni-bjerre-christensen sengetaeppe-39-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broegger

Diki fryser!

Diki blev klippet i går, og der går altid en dag eller 2, før han har vænnet sig til, at der mangler noget pels.

291216-diki-nyklippet

Så han fryser – eller tror han gør! Og som sædvanligt er han lidt “flov”. Så han farer hen til sin sækkepude, når vi har været ude, og putter sig. I går aftes var det hans seng, han rullede sig sammen i, så jeg tog ham op i sengen, hvor han lagde sig godt til rette på dynen med mine ben som “kurv” 😉

Det går over! Og jeg roser ham hele tiden og fortæller ham, hvor fin han er!

Hold da op – så mange og forskellige – og så utroligt smukke !

Jeg har lige taget en rundtur på Projekt Puttetæppers galleri, fordi jeg skulle forsøge at finde et bestemt billede af et tæppe.

Og så bliver jeg fuldstændig opslugt og fyldt med beundring over de utroligt mange smukke tæpper, der er syet med ét eneste formål: at glæde et barn på et julemærkehjem med en helt unik gave!

Det er da fantastisk! Jeg bliver aldrig træt af at beundre de dejlige tæpper!

Hvis du vil se dem, klikker du på linket, så er du inde på galleriet, hvor billederne ligger kvartalsvis tilbage til 2010. Klik på det enkelte album og derefter på det første lille billede, så får du billederne i fuld størrelse og kan se dem enkeltvis eller som dias show.

God fornøjelse!

Ih hvor jeg dovner!

Jeg må have trængt til at lave ingenting efter travlheden op til Jul! For jeg laver ingenting – ikke engang blogger (næsten)!

Jo, jeg strikker, og jeg leger med min nye boks til TV’et. Den gamle fjernbetjening havde længe været i stykker, og endelig fik jeg mig taget sammen til at spørge efter en ny i YouSee-butikken, hvor de spurgte, om jeg så ikke ville have en ny boks, der ovenikøbet er billigere pr måned end den gamle.

Den ny boks giver mange flere muligheder for at se gamle udsendelser og film, og den er nemmere at betjene, f.eks. til optagelser af programmer. Den kan også optage 5 programmer samtidig! Så det prøver jeg af i disse dage, hvor der er en masse at vælge imellem.

Og det strikker jeg sokker til!

Bagsiden er, at jeg ikke rejser mig så tit, som jeg gjorde, da jeg ikke havde en fjernbetjening!

Kreative hjerter og kurve

Det er helt klart, at min niece også har arvet kreative gener! Vi ved jo godt, hvor nogle af de gener kommer fra – men hendes Far bidrager også, og det er ham, der har lært hende at flette denne søde julepynt:

ditte-13 ditte-12 ditte-9 ditte-8 ditte-7 ditte-6 ditte-5 ditte-4 ditte-1

Hov! Der er brug for flere…

…hjemmestrikkede sokker, fandt jeg ud af, da ældste barnebarn Frederik fik dem, han havde ønsket sig i julegave!

sokker

Så jeg har fundet mere lækkert strømpegarn frem, for både Far’en og begge store sønner (20 og 15 år) mangler påtrængende. De elsker hjemmestrikkede sokker om vinteren, og de har simpelthen slidt dem op – eller er vokset fra dem – også dem, de arvede efter Morfar.

Strømpestrikketøj er godt til en film eller avislæsning!

Gem

Den dejligste juleaften

Det var en dejlig juleaften med dejlig familie, skøn mad og masser af gaver!

Svigerdatteren skulle arbejde indtil kl. 15 i hjemmeplejen, så jeg startede anden op i ovnen, Christian hentede de 2 ældre kusiner, og så hyggede vi med kaffe, slik og småkager, indtil maden var klar. Værtinden havde dækket bord og gjort alt klar, før hun tog på arbejde!

juelaften-diki

Christina havde pyntet juletræet, hvor de har el-lyskæde på, men mine Georg Jensen-stager med levende lys juleaften. Diki opførte sig eksemplarisk og hyggede sig hele aftenen. og lod sig kæle for på skift. Han var nyvasket og blød og duftede dejligt!

julemiddag julemiddag-2

And og flæskesteg var perfekt, og ris a la manden meget lækker.

juleaften-risalamande

Og hvem fik mandelen? og holdt den skjult så længe, at vi mistænkte en fejl!

juleaften-risalamande-2juleaften-risalamande-3juletraejuletrae-2

 

Glædelig Jul!

231216-diki

Rigtig glædelig jul ønskes alle: familie, venner, læsere her på bloggen, strikkere, patchworkere!

Gaverne er pakket ind, rødkålen er klar, Diki er vasket og børstet og dufter dejligt!

Jeg glæder mig til Juleaften i familiens skød!

Jeg nåede det – og så må noget andet vente.

Jeg nåede den sidste julegave!

frederiks-sokkerEt stort ønske opfyldt: sokker i str. 45!

Og så gør det ikke så meget, at min Citi cardigan (mystery) ikke er nået så langt:

231216-citi-cardiFarverne er blevet bedre denne gang. Nu vil jeg glæde mig til at strikke på den i juledagene.

Og så vil jeg gå ud til den rødkål, jeg har lovet at medbringe til julemiddagen i morgen.

Jeg forstår det ikke???

Jeg syntes, jeg var i SÅ GOD TID med julen i år – og så stresser jeg alligevel de sidste dage!

Det gider jeg jo ikke, og så meget er der jo heller ikke, jeg skal nu!

Når jeg tænker på “i gamle dage”, da jeg havde en familie, en stor flok spejdere og et arbejde, der skulle passes, og alt det, jeg ville og også nåede (selv det somme tider var i sidste øjeblik)!

Der blev bagt småkager, lavet leverpostej, svensk juleskinke og alt mulig anden mad. Der blev også lavet fin konfekt, dog mindes mine børn, at det ofte blev om natten før den 24. !!

Og der var en masse arrangementer med spejderne, julemarked, som jeg selv lavede en del præmier eller købeting til, der var også juletur.

Og så havde vi altid enten Mormor og Morfar eller Farmor til at holde jul sammen med os.

Der skulle også både laves og købes julegaver, og der skulle pyntes og skrives julebreve. Der var ikke ret meget af alt det, Søren havde del i, men han forventede jo, at det blev lavet (det gjorde jeg også selv).

Hvordan i alverden nåede jeg alt det? Og nu bliver jeg træt, når jeg bare pynter lidt her i mit lille hus, skriver julebreve og laver enkelte julegaver selv, resten køber jeg, og jeg er i rimelig god tid med det.

Nu vil jeg bare nyde de sidste 2 dage, pakke de sidste gaver ind, og vaske Diki i morgen!

Juleaften er vi inviteret hos ældstesønnen, det glæder jeg mig meget til, og jeg har lovet at komme tidligt og sætte stegen i ovnen, for værtinden er på arbejde til kl 15! Christian henter “kusinerne” i Vejle og kører dem hjem igen, de vil helst hjem til egne senge. Men jeg er sikker på, at de ligesom jeg er meget glade for at vi skal holde jul sammen med sønnefamilien!