Christina har lavet et perlebillede af Farfar og hende selv som fødselsdagsgave til mig.

19.000 perler lagt i mønster på firkanter á 29 x 29 perler, hver firkant tage 1 time at lave! Fotografiet er fra 2002.

Victor og hans Far afløste mig til at hejse flag i Byhaven i dag, sammen med formanden, som vi gør, når nogen har fødselsdag.

Dejligt at have dem hjemme og spise hyggelig morgenmad sammen. Resten af familien kommer senere, så det skal nok blive en dejlig dag, selv om det smådrypper.

Min søster er for længst kommet godt hjem til Laos og har sendt mig billeder, så jeg kan se, hvor flot hendes fødselsdagsgave (for 1 år siden) tager sig ud blandt de tunge, mørke møbler af massivt lokalt træ i det lejede hus, hvor hun bor sammen med 2 andre. I Laos kan udlændinge ikke købe hus.

I Laos er man ikke sparsomme med at bruge ”hardwood”, og noget er det er helt massivt træ, f.eks. bord og taburetter. De er hver især så tunge, at én person ikke kan løfte dem alene. Træet ligner mahogni, men er en anden ædel træsort, der på Laotisk hedder Mai Dou.

Hun har valgt at lægge tæppet på en seng, der står i det rum, hun sammen med kolleger bruger som kontor, i stedet for i soveværelset, hvor hun kun ville se det morgen og sen aften!

Det lyser op mellem de mørke møbler, og det bliver beundret og kommenteret af andre. Spændende at se!

Jeg fik lige et overraskelsesbesøg – af ældstesønnen og Christian. Christian var med som chaperone, for sønnen ville lige afprøve, hvordan det er at være blevet selvkørende!

Han har fået sat strøm på kørestolen, vel at mærke et opladeligt mobilt batteri af slagsen, som bare kan løftes af, så stolen ikke er for tung eller uhåndterlig, når den skal foldes sammen for at kunne sættes ned i bagagerummet på deres lille bil.

Det blev indviet med en køretur på besøg hos hans Mor! Pludselig var stolen hurtig og nem at køre i, men der skal lidt øvelse til, og måske et par handsker.

Det var smart!