Jeg har altid været utroligt fascineret af Kaffe Fassett’s stoffer, og sådan et tæppe, som jeg lige har lagt billede af ind på min hjemmeside i dag, kan få det til at krible i fingrene!
Farverne er skønne, mønsteret ligeså, og når man så skærer det ud og syr kalejdoskopiske sekskanter – så blir det ikke bedre! Det er et stort arbejde, når man skal ramme samme sted på stoffet 6 gange, og der går meget stof til, men sikke et resultat – her i nærbillede
Jeg har modtaget en “UFO” (UFuldendt Projekt), bestående af en masse søde “Hexagon Flowers” / Bedstemor sekskant blomster.
De er sendt af søsteren til en patchworker, der desværre er blevet dement og ikke kan sy tæppe færdigt. Men det kan en af vore “tæppetanter” helt sikkert! Så det skal nok blive til et fint tæppe – eller 2 måske?
Smart måde at sy “blomsterne” på – så de er lige til at flette imellem hinanden, når de skal sys sammen.
Dejligt, når nogen tænker på os, når et halvfærdigt projekt strander.
Jeg mangler ikke UFO’er – og det er dejligt med et håndsynings projekt, som ikke haster, men f.eks. kan tages med ud på terrassen!
Min “Hexagon Quilt” har foreløbig taget et par år, men det gør ikke spor. Nu har jeg syet 7 rækker sammen, og ganske som forventet vil jeg have 2 rækker mere. Jeg har “Hexagon Flowers” nok, de fleste har jeg byttet mig til i 2 forskellige SWAPs for nogle år siden og siden syet på de sorte foldede sekskanter.
Nu er jeg i gang med de sidste blokke. Dejligt at sidde i haven, og Diki plejer at ligge på stolen ved siden af min!
Så er det hverdag igen efter fødselsdagsfejring! Og symaskinen er i gang igen.
Her nåede jeg til, før der skulle ryddes op til fødselsdag. Det er det første sengetæppe til Kildemose fra min hånd, syet af stoffer, som jeg altid har vidst skulle bruges i dette mønster, men oprindeligt tænkt som et puttetæppe. Der er stof nok, så nu bliver det sengetæppe på en ny boxmadras på julemærkehjemmet.
Der er skåret til kanter, så dem går jeg i gang med at sy på i dag.
Det var simpelthen sådan en dejlig fødselsdag i går, hvor alle mine børn, svigerbørn og børnebørn var hjemme til ischokolade (en familietradition) og kringle:
Om aftenen havde jeg inviteret dem ind og spise wienerschnitzel på Postgården, den fås ikke bedre!
Og sikke da nogle gaver, jeg fik! Også overraskelser – jeg elsker kreativitet, også i forhold til gaver.
Den største overraskelse var det flotte perle-billede, som Christina havde lavet til mig af 19.000 små plastikperler – det har jeg aldrig set før i så stor udgave, lavet efter et fotografi af hende selv og Farfar i 2002, da hun var 1 år gammel:
Victor og Diki hjalp med at pakke det ud!
Jeg fik også en ønsket, indrammet udgave af familie gruppe billedet fra Kerteminde i juni..
..og et af Christian som student…
..samt et nyt billeder af Victor, som han selv havde adresseret (4 år):
Og en ny “Velkommen sten”, den er bare så flot med “patchwork motiv”.
Og flotte blomster til haven. Sikke en dejlig dag!
Christina har lavet et perlebillede af Farfar og hende selv som fødselsdagsgave til mig.
19.000 perler lagt i mønster på firkanter á 29 x 29 perler, hver firkant tage 1 time at lave! Fotografiet er fra 2002.
Victor og hans Far afløste mig til at hejse flag i Byhaven i dag, sammen med formanden, som vi gør, når nogen har fødselsdag.
Dejligt at have dem hjemme og spise hyggelig morgenmad sammen. Resten af familien kommer senere, så det skal nok blive en dejlig dag, selv om det smådrypper.
Færdig med HANNEs sommer DHU 4. del.
Kan man begynde at gætte på, hvad det skal blive til?
Julemærkehjemmene har fået deres egne Facebook sider, og de er flinke til at vise billeder. I dag har Kildemose vist en hel serie af billeder fra 7 børns afslutning efter 10 ugers ophold. De kan nu også ses på Projekt Puttetæppers Facebook side.
Og der kunne jeg med stor glæde gense et tæppe, som jeg selv har syet blandt de 7 tæpper, som børnene fik. Det er hyggeligt at se det med ejermanden!
Min søster er for længst kommet godt hjem til Laos og har sendt mig billeder, så jeg kan se, hvor flot hendes fødselsdagsgave (for 1 år siden) tager sig ud blandt de tunge, mørke møbler af massivt lokalt træ i det lejede hus, hvor hun bor sammen med 2 andre. I Laos kan udlændinge ikke købe hus.
I Laos er man ikke sparsomme med at bruge ”hardwood”, og noget er det er helt massivt træ, f.eks. bord og taburetter. De er hver især så tunge, at én person ikke kan løfte dem alene. Træet ligner mahogni, men er en anden ædel træsort, der på Laotisk hedder Mai Dou.
Hun har valgt at lægge tæppet på en seng, der står i det rum, hun sammen med kolleger bruger som kontor, i stedet for i soveværelset, hvor hun kun ville se det morgen og sen aften!
Det lyser op mellem de mørke møbler, og det bliver beundret og kommenteret af andre. Spændende at se!