..på ældstesønnens fødselsdagsgæster, drypper det på familien!
Forstået sådan, at sønnen holdt stor herrefrokost på sin fødselsdag i går, og så blev jeg inviteret til rester i dag! Ikke dårligt!
Der var både sild, laks, ål og rejer, roastbeef, hjemmelavet leverpostej mm.
Han stod selv for det, for konen var på arbejde! Men børnene var flinke håndlangere, og det havde vist været en gevaldig fest! Dejligt, at han kan klare det trods den manglende førlighed.
Engelsk orange marmelade
2 grapefrugter
4 appelsiner
2 citroner
2 limefrugter
– vaskes grundigt og skæres på tværs i tynde skiver (evt. halve) incl. skaller.
På grapefrugten fjernes kerner og de hvide ribber.
Frugten lægges i en krukke eller en gryde og dækkes med vand, ca 2 gange så meget, som frugten fylder.
Står tildækket natten over.
Koges 10 minutter næste dag og står igen tildækket til tredie dag, hvor det koges 2 timer.
Derefter tilføjes samme mængde sukker som den kogte frugt (måles).
Kog med sukker indtil det begynder at stivne – op til 2-3 timer. Hæld en teskefuld op på en kold tallerken og se, om det bliver geléagtigt. Så er det færdigt.
Hældes på glas, der er skyllet let med Atamon.
Har en dejlig karamelagtig smag af orangefrugter + lidt bittert fra skallerne.
2 timers kogetid med vand og 3 timer med sukker har det kogt, før det var geleret, stille og roligt og uden låg. Måske kommer jeg for meget vand ved fra starten, det må jeg prøve næste gang.
Men nu er det i hvert fald lækkert tykt og gyldent – og det smager som det skal: sødt af oranger og sukker og en lille smule bittert af skallerne.
Det tager tid – faktisk 3 dage – at lave denne engelske orange marmelade. Det meste af tiden passer det sig selv, så der er ikke det store arbejde i det.
Første dag skærer man alle grape-, appelsin-, citron- og limefrugterne i tynde skiver og lægger dem i blød i vand.
Anden dag koger man det hele op i 10 minutter, lægger låg på og lader dem igen passe sig selv.
Tredje dag (i dag) koger det i 2 timer, hvorefter der tilsættes sukker, og så koger det videre, indtil det tykner = bliver til gelé, når man hælder en lille smule ud på en kold tallerken.
Så er det færdigt. Og jeg siger bare: det er den bedste engelske orange marmelade, jeg har smagt.
Opskriften, som ikke indeholder præcise mængder i vægt, men skønsmæssige mængder i mål, er en lille mørk fotokopi af et avisudklip fra en artikel – mindst 40 år gammelt tror jeg, og jeg har aldrig fået det skrevet rent. Det kunne være, jeg skulle gøre det?
Jeg laver altid en stor portion, for det er en god gave at komme med, sådan et glas gylden, duftende, marmelade med en anelse bitter smag i det søde orange.
Der kan sagtens gå et par timer endnu, før det er tykt nok.
Men jeg glæder mig!
Det var en overraskelse at vågne til: solen var ved at stå op, himlen var helt klar, og alting var hvidt af rim!
Nu har vi været ved bageren efter rundstykker, som jeg sommetider henter om søndagen, og det er glat derude! Så pas på! Men en flot morgen er det.
…at komme hjem til en glad lille hund – altid glad – altid stormende velkomst – aldrig en bebrejdelse, når han har været alene hjemme!
Og så vidste han ikke engang, at jeg havde en “doggy-bag” med hjem til ham denne gang. Endda så stor, at jeg har delt den i flere.
Jeg har nemlig været fint ude at spise, inviteret af en god gammel veninde, der bliver 80 år i dag. Så vi var 6 gamle selskabspapegøjer med stokke og kørestol – et muntert sluttet selskab på Postgården, hvor vi fik en god gammeldags middag med løgsuppe, wienerschnitzler og kaffe med en kæmpestor, lækker lagkage. Gode vine og munter, hjælpsom betjening, hvad kan man forlange mere? Det var meget hyggeligt.
Og schnitzlerne var ikke bare varme og møre med veltilberedt tilbehør – de var også så store, at de 4 kvindelige deltagere ikke kunne spise op. Og da ingen af de andre har hund, fik jeg resterne pakket ind og med hjem til Diki, som nu har spist den første portion.
Indtil fejlen vedr. nyhedsbreve på Kludekoner.dk er fundet og rettet, bliver der ikke sendt nyhedsbrev ud.
Men nu begynder jeg at sætte billeder ind igen – efter en uge uden nye billeder – og så må man selv gå ind og se efter nyheder.
Det første billede er et af de smukke puttetæpper, som Birgith og hendes veninde Aase på 90 år har syet ved et formidabelt samarbejde: Aase syr blokkene efter årsmønsteret (her 2014-mønsteret Syskrin), og Birgith skærer til, quilter med Fix & færdig og monterer.
Det er utroligt smukt, og det er Aase selv, der vælger farver blandt sine egne stoffer!
Her er bagsiden, hvor man kan se, hvordan blokkene er føjet sammen efter quiltningen.
Selv om jeg er glad for min blog og heldigvis hele tiden har kunnet skrive her, så er det dejligt igen at kunne vise billeder på hjemmesiden, som mange hundreder besøger. Nu må vi se, om de også finder den uden nyhedsbrevet.
Jeg havde et stævnemøde i dag i Patchworkkælderen i Kolding, hvor jeg mødtes med Birgith og Bodil. Birgith har syet det smukke tæppe, som er solgt til fordel for Julemærkefonden. Det skal jeg sende til Julemærkefonden, som afregner med kunden.
Og Birgith havde også 2 færdige puttetæpper med til mig (som ikke er fotograferet endnu), ligesom hun havde nye tæpper med til Bodil fra BeoBeo, som quilter for hende.
Bodil har quiltet nogle meget flotte tæpper for Kirsten og Ilse, som de skal bruge til udstilling i Kunstgården i Skovby v/Bogense 21. marts – 17. maj – den skal jeg nok komme tilbage til, for det bliver – igen – en fantastisk udstilling.
Jeg fik lov at tage nogle “smug-kig” på et af tæpperne, der har den mest eventyrlige quiltning!
Ilse har syet med Kirstens stoffer i friske farver, og Bodil har quiltet….
..de smukkeste mønstre – se godt efter, og se de fine, lige linier i det røde stof, og “bladene” i de grønne og lyse.
Her – på bagsiden – kan man rigtig se det.
Det er alt sammen quiltet på en long-arm-quiltemaskine. Bodil er virkelig en mester!
Hvem roder mest? Diki med sine bamser og tyggeben – eller mig, når jeg piller masser af pap ud af en arvet, gammel UFO. Det bare drysser ud, efterhånden som jeg får ritrådene fjernet!
Diki fatter ikke, hvad det skal gøre godt for! Men det hverken lugter eller smager af noget.
Det skal nok blive flot, når jeg får det gjort færdigt.
I går quiltede Laila ikke bare et mere – nej 2 tæpper mere på long-arm-maskinen på Depotgården! Hold da op!
Laila har selv syet det meget flotte stjernetæppe som “stamps” / paper-piecing
Det er så flot – nu mangler bare lukkekanten, som Laila syr på derhjemme. Det er foret med turkis fleece – uhm lækkert!
Efter frokostpausen gik Laila i gang igen – denne gang med en top, syet af Gerda i Nr. Snede.
Det syr jeg lukkekant på – det er sådan et fint samarbejde, vi har. I dette tilfælde er det Gerda, der har syet toppen, hun syr mange fine toppe, bl.a. af stoffer, hun har fået med hjem fra vores “Tæppetante-træf” i Hejnsvig i 2014. Laila quilter på maskinen, og jeg syr lukkekant på.