System i “sandwich”

lime

Det gik jo nemt med de 4 første blokke, så nu er jeg ved at gøre de 26 resterende blokke klar:

Bagsidestof er skåret til og strøget, vat er skåret, og nu limer jeg alle 26 blokke med spraylim og “sandwicher” dem.

Jeg har lagt plastic under, for selv om jeg kun limer ganske lidt, kan det godt komme lidt udenfor, og det er træls at få på underlaget. Bagsidestoffet med vrangen op, vat lægges på og sprayes først på den ene side, vendes og sprayes på den anden side, blokken lægges på og glattes og trykkes godt, så det hele hænger sammen.

Og så stakkes de, så de alle kan blive quiltet på én gang.

Derefter kommer det spændende med at sy de samlende strimler på og imellem blokkene på for- og bagside samtidig! Det er jeg ikke kommet til endnu.

Første forsøg med “Fix & færdig”

“Fix & færdig” (dansk udgave af “Quilt-as-you-go”) er en utroligt smart måde at montere og quilte et patchworktæppe! Jeg har studeret det længe og haft meget stor lyst til at prøve, men man skal både være motiveret og have tid og ro til at sætte sig ordentligt ind i en ny metode.

fix og færdig

Nu skal det være! Blokkene sys helt som vanligt i det mønster, man har valgt. Derefter skæres 1 stk. bagsidestof og 1 stk mellemfoer, begge en lille smule større end blokken. Alle 3 dele sandwiches (lægges sammen) med en lille smule spraylim (det bruger jeg, men det kan undværes – HUSK kun at spraye på vattet på begge sider, ikke på stoffet!), og så quilter man den blok.

fix og færdig 2

Jeg er lidt forsigtig, nu hvor det er første gang, så jeg quilter bare diagonalt fra hjørne til hjørne. Så er den blok færdig!

fix og færdig 3

Her er mine 4 første blokke – quiltet på ca 5 minutter! De 2 af dem set fra bagsiden, der godt kan bestå af forskellige stykker stof (så får man også brugt rester til det!)

Næste trin bliver at sy blokkene sammen med strimler imellem. Det kommer jeg tilbage til – nu skal jeg lige quilte de sidste 26 blokke! Men det går foreløbig som en leg!

Puttetæppemønsteret “Smykkeskrin”

Det nye mønster, “Smykkeskrin” til puttetæpper i 2014, har Projekt Puttetæppers “Moder” Birgit Glüsing brugt i mange tæpper i årenes løb, både puttetæpper og private tæpper til forskelligt formål. Det er sjovt at se, hvor mange måder, man kan sætte blokkene op på – der er mange muligheder:

Lenes sengetæppe Lenes sengetæppe detail Emmas sengetæppe a Anne Mettes babytæppe 002

Og her har Susse syet efter samme mønster, alt i blåt:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og Rita er ved at eksperimentere med samme mønster i en blok, hvor stofferne gennemgående er de samme:

rita eksperiment syskrin

Der er godt nok mange muligheder!

Det kan jeg godt blive bidt af!

2014-blokke

En stak rester skåret i firkanter og trekanter, limet på pap, det er bare hyggeligt at sidde med om aftenen. Det er det nye puttetæppemønster, jeg er ved at sy. Jeg syr i hånden blokke til et tæppe, og det er så sjovt med en hel masse forskellige lapper, som sættes sammen, som jeg nu synes, det ser pænt ud – alle forskellige, og det bliver blokkene så også, selv om nogle stoffer går igen, og andre kun er med én gang.

Er det ikke herligt? Det passer godt med navnet “Smykkeskrin” (Jewel box). Jeg tror, det mønster vil falde i smag rundt omkring – jeg er i hvert fald selv ret bidt af det!

kaffe bali pusle

Jeg har også fået skåret og byttet rundt på blokkene i mit “Kaffe & Bali” tæppe, så nu ligger det klar til at sy på maskinen.

Hver ting til sin tid! Dejligt at arbejde på flere fronter, og lysten til at sy er i den grad tilbage!

Endnu et “sug”

Det er rart, vi har nogle ørelæger her i min nye by Fredericia, hvor man kan få tid samme dag, som man ringer – det fik jeg i mandags og igen i dag.

Trykket og “vattet” i det højre øre forsvandt ikke efter den meget grundige behandling med sug og rensning i mandags, tværtimod har det generet mig temmelig meget både dag og nat, og det har også væsket lidt, hvilket jeg havde fået besked om at holde øje med, fordi jeg så måske skulle have antibiotika. Så jeg ringede igen i morges, for ikke at få det endnu værre i weekenden, og fik igen en hurtig tid.

Han er virkelig grundig, ørelægen, og han sugede igen inde i mit kringlede øre (det siger han, det er). Denne gang tog han også en pode-prøve, som skal vise, om det er en form for “ben-edder” – ja, det lyder uhyggeligt, men faktisk kender jeg godt til det. For det blev en af mine søstre opereret for, da hun var 13 år, efter at have haft øreproblemer siden hun var 1½ år, med gentagne mellemørebetændelser og polypper i øret. Hun blev døv på det øre, men alternativet var ret uhyggeligt, som jeg husker det. Og hun har senere fået høreapparat på det øre, et helt mirakel iflg. hendes selv!

Nu skal man jo ikke male Fanden på væggen, og det gør jeg heller ikke! Jeg synes tværtimod, at det er fint, at det bliver undersøgt. Jeg har i årevis været plaget af propper i ørerne og ørevoks, og min angst for skylning af øret hos de praktiserende læger er voldsom og har måske udskudt, at jeg gik til læge. I dag fik jeg at vide meget kontant, at skylning af et øre med hul i trommehinden, som jeg har haft i omkring 35 år, er FORBUDT !

Selv den grundige sugning med fine, tynde instrumenter gjorde mig lidt svimmel (og tro mig: jeg er sej!), men det forstod ørelægen godt og lod mig lige sidde lidt og sunde mig.

Så nu skal det vise sig, hvad resultat podeprøven giver, og så skal jeg som planlagt høreprøves. Derefter skal jeg gå til kontrol hos ørelægen hvert ½ år for at få ørerne renset på den humane måde, som jeg sagtens kan holde til!

Træt af svindelnumre

Øj, hvor er jeg træt at de mennesker, der prøver på at svindle sig adgang til min PC, min bankkonto eller hvad ved jeg?

Med denne afsender:

Information <SecureCod@mastercard.dk>

og denne tekst:

I overensstemmelse med artikel 201/02/2014, for den Europæiske Union, fra 14/02/2014 til fortsat at bruge dit kreditkort online, er du kræves for at fuldføre godkender vedlagte formular.

samt en vedhæftet fil, som jeg selvfølgelig ikke har åbnet, prøver “nogen” at få adgang til noget, de ikke har ret til at svindle sig til.

Jeg kan godt læse dansk og se fejlene i mailen, og jeg har iøvrigti ikke noget Mastercard – men der kunne jo godt være dem, der var nysgerrige, eller bare autoritetstro?

ØV!

Øgenavne

Nu er der kommet flere reaktioner på mit billede i “Kerteminde billeder” på Facebook, og der er heldigvis nogen, der husker bedre end jeg gør! Så der er kommet navn på de fleste af pigerne i min gamle patrulje. Jeg kunne selv kun huske 2, men nu dukker de op!

Det er så sjovt med både disse navne og alle mulige andre navne, der kommer i forbindelse med andres billeder: I Kerteminde havde bogstaveligt talt alle et “øgenavn” – ikke noget ondskabsfuldt eller krænkende, men det kunne være afledt af faderens beskæftigelse, jeg hed f.eks. Hanne Sko’mar (mine forældre havde en skobutik), en af pigerne på billedet hed “Gudde slagter”, andre “Annelise Stenhugger” og “Hanne sandgraver” !

Men så er der på andre billeder en, der hedder “Stebit” (aner ikke hvorfor), der er “Halle” (Harald), “Thorvald ellevefinger”, “Mogens Asta” (hans kone hed Asta), betjenten blev kaldt “arme og ben”, Kent skrædder, Svend sveske, Tommy vædder osv. Og alle de navne kan folk huske masser af år bagud! Sjovt! Jeg kender ikke andre steder, hvor øgenavne er så udbredt.

Jeg er da lige ved at glemme “Kaptajn Bralder” – min svoger!

Kerteminde

Der er kommet en gruppe på Facebook, hvor man kan sætte billeder ind fra “gamle dage” i Kerteminde – ja eller nye 🙂

Det er sjovt at se masser af meget gamle billeder af både byen, havnen, husene – og masser af personer, hvoraf jeg kun kender nogle få. Men bl.a. har jeg fået kontakt med en gammel skolekammerat, der er rigtig kerteminder, altså ud af en familie med mange forgreninger i byen gennem mange år. Jeg boede der ikke så mange år, men mine forældre havde skobutik der fra 1953 og boede der resten af deres liv, og jeg har en søster, der stadig bor der.

Så er det, man kigger i de gamle albums, om man selv har nogle gamle billeder.

spejderpatruljen troldungerne

Og jow, det har jeg da! Her er min pigespejderpatrulje “Troldungerne” – 10 piger! Det var faktisk for mange til en patrulje, men da de ville dele os i forbindelse med en nytårsparade, græd vi som piskede! Ikke efter aftale, men det virkede! Vi fik lov at blive sammen, måske fordi jeg var en ret “voksen” patruljeleder med mange år på bagen, og patruljeassistenten også var erfaren spejder. Vi havde et fint samarbejde og kunne også selvstændigt tage på pinsetur i telt – ikke så langt væk, men det behøvede det jo heller ikke at være. Ak – de minder!

Uundværlige redskaber

skæreplade

2 af mine allerbedste redskaber er min roterende skæreplade og den kvadratiske 31½ cm lineal med mål ned til 0,25 cm og diverse vinkler.

Når jeg skærer blokke til og deler dem på den ene eller anden måde, behøver jeg ikke at flytte på stoffet, men drejer skærepladen og skærer – både, når jeg skærer den til og når den skal deles på en eller anden måde. Her en blok på 27½ x 27½ cm, der først er skåret nøjagtigt til og derefter deles i 4 akkurat lige store dele = hver 13,75 x 13,75 cm.

Jeg tror snart, jeg har slidt den lineal op! Skærepladen derimod er godt brugt, men materialet er af den slags, der lukker sig omkring hvert snit, så den fejler ikke noget!