Fingrene!

Mine fingre ville ikke holde rigtigt på nålen i går, da jeg efter flere måneders pause, pga flytning og alt hvad dermed fulgte, endelig genoptog min store hobby! Manglende træning!

Det varede heldigvis ikke så længe, før jeg fik taget igen, og nu fik jeg også den første pakke i HANNEs månedstæppe 2014 – blå/grønne stjerner …

månedstæppe

..så er der nok at tage fat på. Jeg tror, at juleophænget, som jeg aldrig fik startet på, må vente til efteråret. Jeg har alle skabelonerne klar, men det er ikke jule-patchwork, der lokker lige nu.

Facebook gruppen Ditzy Donuts SWAP er ved at slutte af nu. Her er en af de sidste pakker, der skal swappes 15. januar (incl. godbidder til Diki og mig! Tak Bente)

ditzy donuts

Vi er ved at starte en ny gruppe op med samme indhold: SWAP med blokke, syet i mønsteret Ditzy Donuts. Der var nogle, som måtte afvises, fordi gruppen blev for stor, og der er kommet nye til, som gerne vil lære at sy den sjove og flotte blok. Det ser ud til, at der allerede efter få dage er tilslutning nok til, at det bliver en realitet. Det er så sjovt, både at sy mønsteret og at bytte med andre 1 gang om måneden, så man får blokke, syet efter samme mønster, men i andre stoffer end dem, man selv har. Og den måde, vi bytter på, sikrer at man altid får samme antal blokke retur, som man selv har afleveret.

Jeg mangler ikke opgaver! Der er et babytæppe med ugler, syet på maskine, i gang, og nu månedstæppet, som jeg syr i hånden. Og så er der det Hexagon-tæppe, som jeg har været i gang med i længere tid, og som var det, jeg tog med på Depotgården i går.

Jeg regner med at sy eller strikke på Depotgården 2 gange om ugen. Jeg ved fra før flytningen, at 2 gange om ugen passer fint for mig. Jeg vil meget gerne både sy og strikke herhjemme. Og nu er mine forhold væsentligt bedre, end de var i Brædstrup, hvor jeg trods masser af plads aldrig fik indrettet et arbejdsværelse med det optimale arbejdsbord, plads til stof og garn og redskaber, men kun havde et lille kontor, hvor der ikke var plads til symaskinen. Så jeg slæbte symaskinen ind i køkken-alrummet, hvor spisebordet ikke havde den rigtige højde, og hvor jeg hele tiden ryddede op. Her kan jeg lukke døren!.

Men jeg havde det sådan, at arbejdsværelset skulle være i orden, før jeg genoptog syningen, og nu står det helt klar.

arbejdsbord

Der er også mange projekter i forbindelse med Projekt Puttetæpper – UFO’er både af mine egne og andres.

I går aftes kom jeg hjem med et flot puttetæppe, som Laila har syet og quiltet meget elegant på Depotgårdens long-arm-quiltemaskine:

rundsav

Det skal nu sendes til et af julemærkehjemmene sammen med en stak andre tæpper, når vi mødes i Projekt Puttetæppers styregruppe i næste uge.

Det er fint, at jeg kan have forskellige ting på arbejdsbordet samtidig!

Og Diki har sin sækkepude under arbejdsbordet, så han er med, når jeg sidder her, det nyder vi begge 2. Jeg har også en DAB-transistorradio herinde, så jeg kan følge lidt med og føle mig uforpligtende underholdt

Mit nye aktivitets sted

Efter måneder uden at sy så meget som et sting! begyndte jeg i dag på Depotgården i Fredericia.

Det er et skønt sted med masser af aktiviteter – ikke kun for pensionister – og opbygget på en helt anden måde end Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup, hvor jeg har syet og strikket i næsten 15 år.

På Depotgården er det ikke opdelt i hold i et vist antal timer, men i tekstilværksted, keramikværksted, glasværksted osv 4 dage og aftner om ugen. Som medlem kommer man bare og deltager der, hvor man har lyst, og f.eks. i dag var der strik og patchwork blandet i tekstilværkstedet, hvor jeg vil få min gang.

Der er ALT, hvad man har brug for, alle slags redskaber, adskillige symaskiner og overlockere til fri afbenyttelse, skære redskaber, en Accuquilt Go!skæremaskine, quilterammer og meget mere. Man kan også købe stof, vat mm for billige penge.

Og man kan låne denne fantastiske long-arm-quiltemaskine!

long arm

Laila har quiltet dette og flere andre puttetæpper til børn på julemærkehjem på denne maskine, og hun er rigtig dygtig til det. Jeg glæder mig til at prøve, om jeg også kan!

Der er også café, hvor man får kaffe og te og kan købe smørebrød og salat. For det er lige fra kl 9 – 21, man kan være der og deltage i aktiviteter.

Det er et stort, tidligere militært hus, og alt er med frivillige ledere!

Så er der ikke mere “jule-halløj” her..

..alt er ryddet væk, pakket sammen og sat på loftet. Jeg plejer ellers at være slem til at samle det sammen og så vente med at pakke det væk – i det store hus kunne jeg bare sætte det ind i et værelse! – men ikke her!

Min private husalf har hjulpet og gjort grundigt rent – dejligt! Så nu har jeg fundet nye små duge frem til bordene, andre ikke-julede lysestager hygger, og så er der flyttet lidt rundt på nogle ting. Jeg skal jo lige finde ud af, hvordan det skal være. Det store hvalroskranium er også hentet ned fra loftet (hold da op, det var tungt!) og har fået en god plads, som ikke lige var der, hvor jeg først havde tænkt mig. Man skal sommetider se det, før man ved, om det er sådan det skal være.

Så det er dejligt og hyggeligt, selv om jeg vil savne julebelysningen i haven de næste dage.

Den ene af Dikis kurve er flyttet ind i arbejdsværelset – det var han ikke sen til at opdage! Så nu ligger han der og putter sig efter vores eftermiddagstur – men når jeg flytter mig ind i stuen, følger han efter! Så har han den anden kurv derinde. Han er en lille forkælet hygge-hund 🙂

Nu skal jeg nyde en kop te eller 3 og slappe af med strikketøjet. Dvs jeg skal først “strikke baglæns” på den sorte trøje, det skal helst være i dagslys.

Nyt “automat-strikketøj”

vendestrik

Jeg skal helst have et strikketøj, der bare kører i hænderne, når jeg læser, ser TV eller snakker!

Jeg er ved at strikke en sort February Lady Sweater i et flamé-agtigt garn, men jeg laver fejl, når jeg strikke i elektrisk lys. Så nu, hvor ponchoen er færdig, er jeg startet på en ny vendestrik-cardigan i rød og pink, som jeg havde købt garn til hos Katrinelund. Den er da til at se! Og så dog: for i effektgarnet med farveforløb er der nogle meter, der ligger meget tæt op ad det ensfarvede, så da skal jeg lige holde godt øje med, hvilken pind, jeg er ved. Så går det. Begge garner er Kauni.

3 drenge i hønsestrik

hønsestrik jeppes drenge

De 3 friske drenge / brødre i hønsestrik-veste er sønner af én af mine gamle spejdere. Sjovt, når man kan følge dem på Facebook nu, hvor han har fået familie.

Det er Farmor’en, der har strikket vestene til dem, iflg. hende selv inspireret af mine hønsestriktæpper her på bloggen, hvor hun har “stjålet” nogle af mønstrene (hun kunne bare have spurgt!) – vi har kendt hinanden i mange år.

Den yngste af drengene, Julius, er døbt i sin fine vest, og datoen er strikket ind på ryggen. Sikke en sød idé!

Jow – hun blev glad!

030114 leonors poncho

Heldigvis blev svigerdatteren meget glad for ponchoen, som passer hende perfekt!

Og se så lige, hvem der sneg sig med på billedet!

030114 leonors poncho 2

Jeg har selvfølgelig selv prøvet den, og den er så lækker, at jeg godt kunne finde på at strikke en lignende til mig selv, hvis Bente Borgstrøm vil spinde garnet?

Så er det, man trækker vejret dybt…

…og holder det!..

poncho

…før man putter den af håndspundet merino nystrikkede poncho i vaskemaskinen!

Og jo – den maskine, jeg købte med huset her, har et lige så godt uldprogram, som den jeg havde før.

Vasket skånsomt ved uldprogram og 30 grader, centrifugeret, men ikke tumblet, selv om tumbleren har en funktion, hvor den kun tørrer uden at køre rundt. Jeg vil hellere lade det lufttørre, bredt ud på et par håndklæder.

Og nu er det tørt og SUPER LÆKKERT!!! Det er en gave til min hjælpsomme svigerdatter, der brugte en hel uges ferie på at pakke ud her hos mig + alt muligt anden hjælp. Hun har ønsket sig det, så jeg håber, at det lever op til forventningerne.

poncho detail

Jeg har ikke noget mønster. Jeg slog op lidt på slump idet jeg skævede efter en anden opskrift, strikkede med 4 udtagninger på hver anden pind, indtil der var skuldre, derefter kun for og bag. Strikkede en vrangrille med mellemrum for at give det karakter og sluttede med ret-riller, til jeg syntes, det gav en pæn kant.

Forbrug: 319 gram håndspundet merino i sort og grå, selvmønstrende.

Jeg kunne måske finde på at spørge Bente Borgstrøm, Hillerød, som har spundet garnet, om at lave noget lignende til mig selv, for den er en drøm at have på! Bente har desværre ingen hjemmeside i øjeblikket, så jeg kan ikke henvise til hende, men man kan finde hende via Facebook.

Jeg tror, jeg skal gå en tur i eftermiddag for at aflevere den og tage billede med indhold!

Så går det løs..

..ved den nye arbejdsplads.

arb plads

Man kan blive helt “høj” af at køre bordet op og ned, rulle det på plads og låse det!

ugler

Men først skulle jeg igennem flere kasser med stof, før jeg fandt det, jeg ville bruge. De unge mennesker, som har fået lille Maja for 3 dage siden, har ønsket sig et tæppe med ugler – den store dille! De er da også søde! Og jeg har også bestemt mønsteret: “Hidden Nine-patch”.

Hvordan kan det nu være, at selv om jeg synes, jeg har sat (lidt) system i kassernes indhold og kan se nogenlunde, hvad der er i dem – så skal jeg alligevel lede efter det, jeg ved, jeg har!

Der er nok for meget!

Grand-grand – tante?

311213 maja

Der er vist ikke noget, der hedder “Grand-grandtante”, men det er det nærmeste, jeg kan komme til, hvordan familiens nyeste medlem og jeg er i familie. Lille Maja kom til verden i forgårs aftes, den 30. december, hvor min nevø og hans hustru blev Farfar og Farmor!

010114 christian og maja 2

Lidt kongelig må man vel have lov at være – og jeg havde strikket det populære “kongelige prinsesjal” til hende på forhånd, så hendes Far kunne bære hende hjem i det.

010114 christian og maja

Allerede aftenen efter – nytårsaften – kom de hjem til familien. Jeg synes, det er tidligt, når det er en førstegangsfødende! Jeg var i hvert fald glad for, at man fik nogle dage på sygehuset, da jeg fik mine børn – ja også, da mine børnebørn blev født. Men det gør man ikke mere. Så er det godt, de har en god familie at støtte sig til.

311213 christina og maja

Heriblandt den stolte og glade nybagte Faster!

010114 babytrøje anne-metteFarmoren har strikket en hel masse (iflg. sin søn gik hun amok med strikkepindene!) til sit første barnebarn, bl.a. denne utroligt smukke trøje!

Velkommen til verden lille Maja!

Dejlig rolig nytårsaften

I Brædstrup har jeg i mange år, både sammen med Søren og senere alene – holdt nytårsaften sammen med naboerne, hvor nogen af os spiste sammen, andre kom til natmaden på skift hos hinanden. Det var altid hyggeligt.

Jeg havde ikke planlagt noget her, det ville slet ikke genere mig at være alene nytårsaften, men jeg fik 2 invitationer og sagde ja til at spise hos én af mine nye naboer sammen med en anden og senere besøge en 4. – så det var næsten det samme – og meget hyggeligt.

Det er jo en senior andelsboligforening, man skal være 50 år for at kunne købe hus her, og vi er alle ældre, nogle mere end andre! Der hvor vi fik champagne og hilste det nye år velkommen, er værtinden mere end 20 år ældre end mig! Men der er også nogle, der er yngre.

Det er meget tydeligt, at man kommer hinanden ved, og f.eks. skal ingen sidde alene nytårsaften (det kender jeg så godt fra Grønland!). Man følger med i, hvordan andre har det, men uden at overrende hinanden.

Vi 3, der spiste hamburgerryg og grønlangkål sammen, hyggede os vældig og fik en god snak. Det viste sig endda, at jeg kender den enes datter og svigersøn via spejderarbejde i Juelsminde – ja, verden er lille!

Diki var med lidt af aftenen, men han bryder sig ikke så meget om at besøge et nyt hjem, så bliver han urolig, når der er gået lidt tid, så jeg fulgte ham hjem igen. Han er fuldstændig ligeglad med fyrværkeriet, men glad for at få en fyldt klov at gnave på, så han hyggede sig herhjemme.

Da jeg gik hjem til ham kort efter nytår, ville han gerne ud i haven, men jeg gav ham snor på, for på det tidspunkt buldrede og bragede det af fyrværkeri rundt om os, så jeg ikke selv havde det så godt med det. Det havde han så heller ikke! Han stoppede op lige uden for terrassedøren og snusede den krudtfyldte luft – og så vendte han om! Ikke panikslagen, stille og roligt – der ville han ikke ud, så det ventede vi lidt med, til det blev mere ro.

Det er sjovt med de 18 huse her i bebyggelsen, for der er ikke 2, der er helt ens, selv om de er bygget over samme model. Man føler sig hjemme, når man kommer ind i ét af dem, men der er forskelle, både i kvadratmeter og antal værelser, mens stue og badeværelse er næsten ens. Dog er der i de fleste af dem åbent eller delvis åbent køkken, nogle af dem med halv mur, mens kun få har et køkken som mit med kun én bred åbning til stuen. Det passer mig fortrinligt, at der er vægge, det giver både plads til skabe på stuesiden og et skab mere i køkkenet. Det er åbenbart min forgænger, der ville have det sådan. Hun købte huset mens det var under opførelse, så hun selv havde indflydelse, og det passede bedre med hendes møbler, at der var en væg mere. Det gør det også for mig!

Det var dejligt i morges, at jeg ikke havde haft gæster, der var ingen oprydning, så vi har hygget os, Diki og jeg. Jeg har hørt Nytårskoncert fra Wien i TV, det gør jeg hvert eneste år, og nyder det!