Børn og puttetæpper

Det var en dejlig, men hård dag i går, jeg var helt færdig i går aftes! Så først i dag har jeg fået alle billeder lavet.

Pædagogerne bad børnene sætte sig på det tæppe, som de synes allerbedst om – det var ikke nemt at vælge! De kender tæpperne som sengetæpper fra deres værelser, men ved ikke, at man kan få et personligt tæppe.

Der var mange spørgsmål og udtrykte ønsker, og vi måtte jo svare, at det er meget dyrt, hvis man skal købe sådan et tæppe!

Nogle af dem var slet ikke i tvivl, hvilket tæppe, de bedst kunne lide.

Drengen her glædede da mit gamle hjerte ved at sætte sig – og blive siddende – på et tæppe, som jeg har syet!

Og måske er der også nogle af jer, der kan genkende et tæppe, som I har syet?

Pædagogerne tog billeder, så kender de ønskerne, når der skal pakkes julegaver! Smart, Ikke?

I kan se mange flere billeder HER

 

Strik hyggesokker igen

Jeg havde 48 par hjemmestrikkede sokker med til Fjordmark, og dermed er “Projekt Hyggesokker” i gang igen. Det er et dejligt projekt, hvor mange har deltaget i at strikke sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark.

Så hvis du godt kan lide at strikke sokker og gerne vil glæde nogle børn, der har brug for lidt ekstra omsorg, så gå ind på bloggen og læs, hvad det drejer sig om, og send mig en mail.

Du bestemmer selv, hvor mange par, du strikker – og hvornår.

Glad – glad – glad!

Ja, jeg er glad! Hvordan kan man være andet efter sådan en dejlig oplevelse, som vi har haft i Projekt Puttetæpper i dag.

Sådan ser det ud, når 30 børn pakker 66 puttetæpper ud og lægger dem ud på gulvet i deres fine idrætshal –

ja, det vil sige, man kan faktisk ikke engang se alle tæpperne på ét billede.

Men det kunne forstander Vibeke og Bente fra balkonen – sikke et syn!

Der blev spurgt og forklaret, både børn og pædagoger var vildt benovede! Det er da også fantastisk!

Der kommer flere billeder, men lige nu skal jeg snakke lidt med Whisky, som har været en god hund alene hjemme h e l e  dagen, lige fra kl 7 til kl 17! Det er også en lang tur at køre, så jeg kan nok ikke benægte at jeg er træt nu.

Men jeg havde også 48 par sokker med derned! Det er allerede rygtedes, at der kommer gang i Projekt Hyggesokker til børn på Fjordmark igen, så jeg har allerede modtaget 15 par i dag i Middelfart på vej derned, foruden de 29 + 4, jeg fik i går. Så alle 30 børn kan få et par hver allerede nu! Det er jeg glad for.

Bilen er pakket..

..med ca halvdelen af de 66 skønne puttetæpper, som bliver afleveret på Fjordmark i dag – de øvrige samles op undervejs.

Dertil kommer 38 par hyggesokker!

Jamen er det ikke fantastisk! Og vi troede, der først blev tæpper nok til julegaver til næste år…

 

 Nøj, hvor jeg glæder mig!

Jeg bliver rørt..

..når jeg i dag helt uventet modtager en stor kuvert med 4 par dejlige sokker:

..fra Jytte, som har læst her, at jeg tager hyggesokker med til Fjordmark i morgen!

De skal jo gerne bruges, i stedet for – som Jytte skriver – at de blot ligger og fylder i hendes skab!

Det er en skam, at Projekt Hyggesokker er gået i stå, og jeg er ved at undersøge, om vi kan få det i gang igen, til glæde for børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark. Skriv til mig, hvis du også har strikket nogle sokker, du gerne vil glæde børnene med. Du kan skrive på hanne @ kludekoner.dk (fjern mellemrum) eller lægge en kommentar her på bloggen. Så kontakter jeg dig.

November Bedstemors blomster

Da Lene, som swapper “Bedstemors blomster”, var her i går, havde hun som aftalt mine 10 Bedstemors blomster for november med (så sparer jeg portoen denne gang).

De er rigtig fine, og med henblik på, at jeg har besluttet mig for at montere dem efter mønsteret med foldeteknik, er jeg glad for, at de er i lyse farver. Jeg må snart se at komme i gang! En af fordelene ved mønsteret er jo også, at jeg kan vente med at arrangere dem, indtil de 6-kantede, foldede blokke med blomsterne applikeret på, er syet. Jeg vil jo fortsat modtage flere blomster / hexagon flowers både fra denne hjemlige swap og den internationale.

Sokker – sokker – sokker

Da jeg kom hjem i går ventede der hele 6 tykke kuverter med hjemmestrikkede sokker!

De 2 kuverter indeholdt tilsammen 6½ par strømper, strikket af kusine Pia til svigersønnen og hans 2 sønner – de elsker hjemmestrikkede sokker, og jeg har meget lækkert strømpegarn, som Pia gerne vil strikke af. Hun strikkede sidste år 16 par til dem, og disse er strikket af resterne! Det er da flot. Det ½ par = 1 sok i den mindste str. til Ebbe har hun brugt til at måle efter, der var ikke garn nok til 2! Men jeg er så heldig, at jeg har fundet et nøgle af det samme garn på “lageret”, så der kan blive en makker.

Jeg er meget sikker på, at familien bliver meget glad for de fine sokker – dejligt, at du vil, Pia!

De 4 øvrige kuverter rummede…

…ialt 29 par store, lækre sokker fra “Projekt Hyggesokker”, som jeg skal have med til Fjordmark på torsdag. De er strikket af forskellige strikkere rundt i DK, som gerne vil hygge om børnene på julemærkehjemmet Fjordmark.

De skal nok vække glæde!

Fødselsdag med grimasser og grineflip

Så dejlige var gårdsdagens 15-års fødselar Frederik og hans fætter Christian + gode veninde Malle…

..da vi fejrede hans 15 års fødselsdag – som samtidig var forældrenes kobberbryllup (men det fejrede de ikke – det var Frederiks dag), med en dejlig middag med lammgryde med kikærter efter Frederiks ønske.

Men så gik der pludselig grin og grimasser i det!

Og de skulle bare overgå hinanden..

..den ene mere skeløjet end den anden..

Og så blev det ikke bedre af, at familiefaderen ved desserten, da han ville fortælle dem, hvad valgmuligheder, der var, kom til at bytte om på de 2 stavelser i “Is-pind“,
som lå i fryseren!

 

 

 

Han havde en god dag…

…og det havde mor’en også (gad vide, hvad Whisky tænkte?)