Wellness-aften

Det er i aften, jeg får gæster til “Wellness-aften” med Aloe Verae produkter – et gavekort, jeg har vundet, og hvor jeg må invitere 5 personer til forkælelse!

Det bliver spændende! Mine 3 nabokoner + 2 voksne nabodøtre blev de heldige, jeg inviterede, og så kommer Anne-Lis med alt, hvad der skal bruges.

En kop kaffe/the og en rå æblekage vil være mit bidrag. Jeg glæder mig!

Puslespillet – det sjove!

Jeg har syet blokkene færdige til min demonstrationsmodel af “Kinesiske Møller”, som jeg brugte i tirsdags hos Vejle Quilterne. Og nu kommer det sjove: at flytte rundt på blokkene, indtil jeg får det resultat, der med disse farver bliver det bedste. Det er nemlig meget forskelligt i forhold til, hvilke farver og stoffer, man bruger til den enkelte quilt. Se f.eks. dette eller dette.
Der kommer en smal kant og en blomstret kant om til sidst + quiltning med små perler el. lign.

Jeg har har lavet 9 modeller (som ikke er syet sammen), og så er det tilladt at give sin mening til kende! Hvilken synes DU er bedst? Jeg har givet dem numre, og du kan skrive et nummer, og – hvis du har lyst – en kommentar under “kommentarer”.

test1

Test nr 1

test2

 

Test nr 2

test3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 3

test4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 4

 

test5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 5

 

test6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 6

test7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 7

 

 

 

 

 test8

 

Test nr 8

test9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 9

10.000 små firkanter!

På besøg hos Vejle Quilterne fik jeg lov at tage nogle billeder af forskellige ting, både færdige og nuværende sytøjer. De laver mange fine ting, og de er så flittige, at de syr hver mandag og hveranden torsdag…

VQ

.. i et dejligt lyst håndarbejdslokale på Hældagerskolen.

hexagon

Hexagoner i fine batikstoffer..

vest i broderi

En patchwork-syet vest af gamle korsstingsbroderier, købt på genbrug..

vest i broderi bag

Eller dette …

10000 firkanter

…sengetæppe, hvor sidste sammensyning skete den aften. Der sidder pap i de små firkanter stadigvæk, men man kan godt se, hvor flot, det bliver. Det består at 10.000 firkanter á 2 x 2 cm!

hanne og firkanter

Jeg kan godt forstå, at Hanne tager sig til hovedet! Nu skal hun til at pille papperne ud – men hun glæder sig! Det er hendes eget mønster, og hun har masser af stumper med fra syveninderne.

Vejle Quilterne syede Kineserier

Det var en fin aften hos Vejle Quilterne i går. Det er en meget aktiv gruppe, hvor der sker mange forskellige ting, kan jeg forstå. Og nu var det så min tur til at vise “Kinesiske Møller”, som jeg har kaldt det trin-for-trin-mønster, som jeg lavede for 3 år siden. Mønsteret er ikke mit som sådan, det er brugt flere steder, men denne udgave har jeg lavet.

kit

Til støtte for mønsteret havde jeg medbragt dette “kit”, hvor jeg viser, hvordan man går frem – begyndende i øverste venstre hjørne med at pusle rækkefølgen af stofferne, derefter fremgangsmåden, når man syr trekanterne på én efter én, mens man presser hver enkelt efterhånden.

stryge

Nederst til venstre 4 færdige blokke lagt på én måde, men dem skal man vente med, til alle 16 blokke er færdige, så kan man arrangere dem på mange måder, før man finder den “rigtige”!

Man kan godt nå at sy 4 blokke på en syaften, så har man teknikken og kan fortsætte.

 

 

 

 

Her er nogle fine resultater, som blev syet i går aftes.

roser

.. med roser, som ikke skulle være dominerende, derfor den røde yderst

sommerfugl

..med sommerfugle (hun havde syet nogle af dem før på en workshop, jeg holdt hos HANNE’s, så nu blir det måske færdigt?!)

figner

.. med figner og flot matchende ensfarvede eller næsten ensfarvede stoffer

batik

.. med fine batikstoffer!

Der er så mange muligheder – ingen facitliste – bare en sjov leg! Og det rigtig sjove kommer, når man skal til at flytte rundt på blokkene!

løber

Der var en, der har syet blokken før og har lavet en juleløber med 12 blokke – en rigtig sød idé. Der er quiltet med 2 små guldperler for at holde den sidste trekant på plads. Sådan en løber tror jeg, at jeg skal sy!

Kinesiske Møller

Jeg har arbejdet meget koncentreret det meste af dagen med at forberede mig til at møde Vejle Quilterne i aften. Jeg er blevet bedt om at lave en workshop med “Kinesiske Møller”, et mønster, jeg har lavet ud fra en undervisning, jeg fik i Vancouver for 3 år siden.

Jeg synes selv, det er et rigtig sjovt mønster, der kan bruges til vægtæppe, tasker, puder el.a. Jeg har lavet et nyt kit til demonstration, nu må vi se, hvad de synes om det.

Sikke en weekend

hus

Nu skal man jo ikke ligefrem invitere uønskede gæster, når man agter sig væk, derfor først efter hjemkomsten: sikke en weekend i dejligt selskab og et dejligt sted! Bedre kunne vi ikke markere, at Søren har det bedre. Det er ét år siden, at han har været så langt væk hjemmefra, og det er måneder siden, at han har overnattet i en anden seng end plejesengen.

terrasse

Og vores værtinder – Sørens kusiner – var meget glade for, at vi endelig kunne tage køreturen til Blåvand og holde weekend sammen med dem i deres skønne sommerhus, hvor vi plejer at komme et par gange om året. Og så med det vejr! Vi drak kaffe på terrassen og sad ude i solen hele eftermiddagen-

whisky

Whisky er så glad for at komme derud, at han hylede bag i bilen, da vi drejede om hjørnet, han vidste, hvor vi var! Og han kan gå frit omkring på naturgrunden, han gør lidt ad de biler, der kører forbi, men han løber ingen steder, det er dejligt.

 

ho kro

Vi får altid dejlig mad i det hus, men denne gang havde de en overraskelse til os: Vi blev inviteret ud at spise på Ho Kro, som ligger få kilometer fra Blåvand.

Det var en oplevelse! Vi kom oven i købet næsten til bryllup, idet der blev fejret bryllup i festlokalerne.

Vi fik en udsøgt menu med tilhørende vine og en meget tiltalende betjening af det unge værtspar.

middag

Til hovedret fik vi lam, opdrættet i omegnen, tilberedt på 2 forskellige måder og med dejligt tilbehør af svamperagout, mirabellekompot og tomatsky.

lam

middag2

Fruen havde været på shoppetur i Blåvand og købt ny bluse (der passer til den nye vest) – vi var jo ikke forberedt på at skulle ud at spise! Men der ligger en dejlig butik, hvor jeg flere gange har købt nyt.

brød

 

Til forret fik vi Terrine Foie Gras med æble og blå birkes-kiks, og til begge retter var der de skønneste hjemmebagte mini-brød.

 

 

 

 

dessert

 

Og selv om vi var mere end mætte, lod vi os overtale til en lækker desserttallerken med chokoladekage, passionsfrugtcoulis, blommetrifli med krokant og appelsinis!

Vi kunne ikke rokke med ørerne!

Men hvor var det en dejlig middag, og som vi nød det!

 Og Søren sov godt – kusinerne var ovenikøbet rykket ud af deres eget soveværelse for at vi skulle have de bedste senge!

Det var en skøn weekend, lige hvad vi trængte til!

Det skal fejres!

Besøget på Horsens sygehus i dag bekræftede de gode resultater, vi havde hørt lidt om. “Tallene” fra blodprøverne er rigtige, de er meget fine, og det er, som jeg havde gættet, de “nye” piller, som Søren har fået siden juni, der virker efter hensigten – stadig i kombination med den behandling, han har fået nu i et år. Så humøret er højt, og det vil blive fejret i weekenden!

Samtidig kunne vi aflevere en del af de hjælpemidler, Søren fik med hjem efter hofteoperationen, og kørestolen bliver hentet på mandag af den kommunale hjælpemiddelcentral – den har han aldrig været så glad for, men den var jo nyttig lige efter operationen, hvor der ingen kræfter var i benene efter det lange sygeleje. Vi går ikke drastisk til værks, klodserne til at hæve sofaen med, badebænken og plejesengen beholder vi!

Og nu er helvedesilden også gået i dvale igen, så det hjælper altsammen. Der er da noget at fejre – og vi kender nogen, der glæder sig til hjælpe os med det!

Færdig og vasket

Nu er den færdig og vasket, så kan den tørre i nat – så nu mangler der kun knapper, og dem tror jeg, at jeg har fundet i knapæsken!

Jeg synes, det blev pænt med effektgarnet til kant i halsen. Jeg ville gerne undgå at købe et helt nøgle mere, bare for den smule. Faktisk måtte jeg ud og købe et nøgle mere af effektgarnet, da jeg var ca. halvvejs, fordi der var brud på tråden, så der manglede en hel farve i farveforløbet! Og for at det så ikke skulle være løgn, viste det nye nøgle sig at være vundet op omvendt! Det var der selvfølgelig råd for, det var bare at strikke indefra nøglet i stedet for udefra – men det er da lidt mærkeligt. Jeg har hørt lignende om Kauni før. Det er lidt synd for forhandleren, hun kan jo ikke gøre for det.

Lige ved og næsten..

vest

Det er lige det rette tidspunkt at blive færdig med denne vest i vendestrik, nu hvor det bliver køligere. Så jeg har strikket meget flittigt de sidste aftner! Og SÅ: der mangler lige ganske få meter af bundfarven til at strikke den yderste halskant. Det er nok fordi, jeg har strikket den lidt længere end mønsteret.

Men så kom jeg i tanker om, at Inger, som er mor til Lene, der har lavet opskriften, har strikket den i lyse sommerfarver, hvor hun sluttede af med en kant i kontrastfarven i halsen. Så det prøver jeg også lige, så må vi se, om det dur. Den ser ellers ud til at passe fint, og den er bare så dejlig at have på.