Jeg citerer vores læge fra Det palliative team: det er hårdt arbejde at være syg – og pårørende! Ja, men nu er vi vel hjemme igen. Der kom selvfølgelig én ambulance, den kom fint til tiden, men vi var skam klar, som vi havde fået besked på, fra kl. 6.30 = 2 timer før, at blodprøverne skal være taget på laboratoriet på vores lille sygehus, hvorfra de bliver sendt til relevante større sygehuse. Men selv den lille køretur, som blev kørt i meget hensynsfuldt tempo, syntes Søren var lang, og han blev køresyg! Så bare tanken om, at han evt. skulle køres til Randers Sygehus, som det er på tale, den er helt uoverskuelig!

Der var lidt panik i går aftes pga hans meget for høje blodsukker, men jeg skal love for, at der bliver taget hånd om problemerne. Hjemmesygeplejersken ringede flere gange og konfererede indimellem med vagtlægen, så Søren fik supplerende, hurtigtvirkende insulin, så da jeg som aftalt tog prøve igen kl 02.00, var den endelig gået ned.

Så måske skal jeg have en middagssøvn i dag – helt udenfor mine sædvanlige vaner, for blodsukkerkontrol kl 23, kl 02 og så op og klar (vaskes og luftet hund) til kl 6.30, det kan godt mærkes nu. Men jeg havde den tilfredsstillelse, at jeg faktisk vågnede før vækkeuret, de gange, jeg skulle op. Så det indbyggede vækkeur, jeg altid har haft, virker endnu.

Det er godt, jeg har rengøringshjælp i dag.

Det er spændende, hvor mange ambulancer, der holder her udenfor i morgen for at hente Søren til blodprøvetagning! Det var umuligt for mig at komme igennem til en eller anden instans, hvor jeg kunne bestille liggende transport, og jeg blev bare sendt videre og videre. Til sidst sendte jeg et nødråb til vores egen læge på hans E-konsultation og samtidig ringede de fra det palliative team, hvis vinger vi er under nu. Og nu er der i hvert fald bestilt transport, måske er der bestilt 2? For lægen har også bestilt, skrev han senere.

Vi skal holde os klar 2 timer før, dvs fra kl 6.30!!! for at blive kørt ca 1 kilometer op til laboratoriet på vores lille Brædstrup sygehus, hvor der skal tages nogle blodprøver inden kl. 8.30, som ikke kan tages herhjemme. Men vi er selvfølgelig glade for, at det kan lade sig gøre, og at det ikke behøver at være i Randers, som det var varslet – den sag er vist ikke afgjort endnu.

Vi er også meget taknemmelige for, at det palliative team i den grad følger op på Sørens behandling, at de sætter lynhurtigt ind, når hans blodsukker nu er i ubalance (alt for højt) og bestiller hurtigtvirkende insulin og vil ringe i aften helt udenfor alle arbejdstider! Vi føler, at Søren er i trygge hænder!

Christian klarede Lillebælt halvmarathon i fin stil, tid 2 timer 24 min. 9 sek. Det er vist flot af en 12 årig debutant!

Desværre har vi ikke billeder af ham ude på ruten – det var svært at se ham mellem 10.000! Men her er han før start med lillesøster Christina foran de motor-cykler og scootere, som hans far og andre førstehjælpere kørte rundt på for at hjælpe de mange , der havde problemer.

Og her er han i startområdet. Han ringede til mig, ligeså snart han var hjemme og fortalte, at det gik fint. Han havde løbet i sit eget tempo og havde ikke på noget tidspunkt haft problemer. Selvfølgelig var benene trætte de sidste 5 km, men hans far havde set ryggen af ham på Lillebæltsbroen på den sidste del af ruten, og da løb han fint.

Sejt!

Endelig tog jeg de sidste quiltesting på de søde bamser, som bliver dåbsgave til lille Moa i Kil, Sverige, fra hendes Farmor, som har danske aner og hører til vore venner.

Det er sjældent, at jeg bruger så lang tid på at sy et babytæppe, men først havde jeg problemer med bamserne, som det endte med, at Bente hjalp mig med, og det er ikke blevet til så meget syning, mens Søren har været syg.

Der skulle have været en anden kant udenom, men den kunne jeg ikke forlige mig med, så jeg fik frie hænder og valgte dette søde stof med lam, køer og haner

Og bamserne er jo dejlige hver især, ikke mindst nu, hvor de er quiltet.

Så nu vil jeg sende det il Sverige, jeg håber, de bliver tilfredse med det.