I løbet af få dage har Søren fået svært ved at bevæge sig uden stærke smerter. Det sidder i alle hans knogler, mest i ryggen. De søde hjemmesygeplersker og jeg blev enige om, at tiden var kommet til at foreslå en plejeseng, og Søren var meget enig. Det ville være uendeligt meget nemmere for ham og også for os, der hjælper ham. Vores seng er alt for lav, og der er heller ikke meget plads ved siden af den. Vi kunne også sagtens blive enige om, at den stod bedst i stuen ovenpå, hvor han har mest ro. Så den blev bestilt i går, men af uransagelige årsager kunne den kun blive kørt ud til os i går eftermiddags lige som jeg stod på vej ud af døren, og ellers ikke før på mandag. Sengen og andre hjælpemidler står i et depot på et plejehjem her i byen, men det er folk fra Horsens kommune, der skal transportere dem! – altså køre fra Horsens til Brædstrup for at køre den 500 meter hjem til os!

Jeg kunne ikke bære at se hans pinsler, så jeg spurgte, om vi selv kunne hente sengen? Jo, det kunne vi sådan set godt, men den er jo tung og besværlig. Så er det jo godt, vi har en praktisk søn, som har transporteret mange forskellige ting, også indenfor en anden kommunes område. Samt hjælpsomme naboer, som gerne vil hjælpe, bare vi ber om det, men ikke vil trænge sig på – en vigtig ingrediens i et godt naboskab!

Så sønnen og naboen hentede grejet ved hjælp af naboens store trailer, sønnen vidste hvordan sengen kunne skilles ad for at kunne komme op ad trappen, og nabokonerne, svigerdatter og børnebørn hjalp til med at bære. Hjemmeplejens aftenvagt kom ilende og hjalp med at samle alle delene, sætte madrassen til “hævning” og demonstrere de forskellige tekniske funktioner.

Og Sørens lettelse ved at komme op i den højere seng med en bøjle/galge at trække sig op i, et hovedgærde, der kan hjælpe ham op eller ned, et behageligt leje, sengebord og luft omkring sig, var det hele værd!

Vi har et par hårde dage lige nu, Søren har haft det dårligt, og vi har haft flere vagtlæge- og hjemmesygeplejerskebesøg. Nu har han fået noget andet medicin, og det går en lille smule bedre. Det er utroligt positivt med den hjælp, han får, og mere bliver tilbudt.

Men jeg render meget, så der er ikke så meget overskud!

Scanningen i går var der ingen ben i så vidt jeg forstod på mand og søn. Den varede 45 minutter, og nu kan der gå op til 2 uger, før vi får besked om – ja om hvad? behandling med stråler går jeg ud fra, jeg håber, der ikke er for lang ventetid.

Vores læge har ordineret supplerende morfinplaster, og det hjælper på smerterne, men gør Søren mere træt.

Og dyrlægen ringede i dag om de resultater, han har fået af Whiskys blodprøver. Der er ikke noget i vejen med bugspytkirtlen, men hans tyndtarm optager B-bitamin og folin for dårligt, så han skal have indsprøjtninger og fortsat diæt. Det får jeg mere at vide om i løbet af nogle dage.

Men jeg fik en spændende invitation i dag, idet jeg blev spurgt, om jeg ville komme ud på en efterskole, hvor de har patchwork som tema i en emneuge, hvor jeg skal vise nogle forskellige ting og fortælle om patchwork. Det passer jo perfekt med, at jeg har en masse puttetæpper klar til udstilling fra på søndag, så jeg kan læsse bilen og vise dem en hel masse meget forskellige tæpper, fortælle dem historien om Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem, f.eks. hvordan patchworkere rundt omkring i landet syr blokke efter samme mønster og sender ind, så andre laver søde, sjove, flotte tæpper, som børnene får til evigt eje! Det ku’ måske endda være, der var nogle, der ville være med til at sy en blok og dermed være med i fremstilling af et tæppe?

Jeg vil selvfølgelig også tage andre ting med og vise dem, hvad det hele kan blive til af tæpper, tasker, dækkeservietter, babytæpper, kurve osv osv.

Det besøg glæder jeg mig til!

Var der en mening med at de bremser lige svigtede i dag? I hvert fald er jeg kisteglad for at jeg ikke kom til Blåvand, for Søren har haft det så skidt i dag, at jeg ville have været ked af ikke at være her, selv om jeg ikke kan gøre ret meget for ham. Han har ondt i hele kroppen, har det skidt med maven og jeg kan kun lokke lidt yogurt i ham. Men havde han været alene, så havde han ikke engang spist det.

Whisky har også haft vrøvl med maven nu snart i 1 måned, og dyrlægen har taget blodprøver for at fastslå årsagen. Men da jeg fik sommerens første øl i solen sammen med nogle af vore gode naboer i eftermiddags, sagde en af dem, at det sagtens kunne være Sørens sygdom, der påvirker hunden? Vi snakkede om det, Søren og jeg, og selv om han ikke tror, at det er det, der skyld i dens sygdom, så er han ikke i tvivl om, at Whisky er meget påvirket af at Søren er syg, for han opfører sig direkte hensynsfuldt overfor ham, går meget pænt og stille, når de går en lille tur, gør ikke, som han plejer uden grund (joh, når han ligger i stuen med mig om aftenen!). Ja, dyr er jo følsomme, og der er ingen tvivl om, at Whisky er klog, han forstår utroligt mange ting.

Men Søren får mig altså ikke til at forlade ham med overnatning en anden gang, uden at der er andre til at hjælpe ham.