Jeg tog mig selv i at nynne, mens jeg lavede lidt aftensmad – før håndboldkampen! Jeg nynner faktisk ofte, når jeg er mig selv, alt mulig forskelligt – og når det var noget særligt, var det tegn på, at jeg har det bedre!

Det tror jeg på! Jeg hoster heller ikke så meget her til aften, og det er hosten, der gør mig træt.

I morges meget tidligt vågnede jeg ellers ved en pibelyd og troede, at det var Diki! – det var det ikke, det var mig! – når jeg åndede ud, så jeg går ud fra, at det var bronkierne. Jeg satser på, at den lyd ikke kommer igen.

I min stadigvæk små-sløje forkølelses tilstand kniber det med at lade være med at lave noget, selv om jeg er meget mat!

Så jeg syede lige en lille slipsetaske mere, af et smukt, diskret silkeslips – den er da nærmest blevet elegant, synes jeg!

…fik ældstesønnen hånden på eget rat igen! Så lang tid har det taget, siden han ansøgte om en handikap bil!

Det er længe at være afhængig af, at andre skal transportere én – ikke mindst når man selv har været transportør af mennesker og gods det meste af sit voksen-liv!

Til gengæld er han så i mellemtiden blevet i stand til at bestemme – og betale sin del af – hvilken bil, det skulle være.

De 2 trofaste venner var med i Herning for at hente den – det ville de ikke gå glip af!

Og nu er den på plads i den carport, der er bygget i ventetiden! Og der er plads og lift til Ginny’en.

Hold da op, hvor jeg glæder mig til at få en tur i den!!!

..siger lægen, som jeg fik en samme-dags-tid hos her til morgen.

Ingen lungebetændelse, og slimen, der er så svær at få op, er klar. Så det er bare at se tiden an og tage det med ro. Rart nok at vide. Så jeg “summer” lidt herhjemme.

Jeg troede, det gik bedre, men blev ved med at hoste, og jeg har svært ved at hoste op og kan mærke, jeg har svært ved at trækkevejret helt igennem!

Og nu har jeg også lidt feber, så jeg kommer nok til at prøve i morgen, om jeg kan få en akuttid hos lægen. Det er heldigvis stadigvæk her i Erritsø – men fra 1. marts skal vi have ny læge, og det bliver i en helt ny konsultation inde i Sundhedshuset. Den tid – den sorg! Eller glæde – det kan være, det bliver en læge, jeg bliver mere glad for?

…jeg hoster! Sådan går det næsten altid, når jeg bliver forkølet, denne gang gik der bare et par dage, uden at det brød rigtig igennem, det var bare snot!! (slemt nok).

Men nu er hosten kommet til, og det trætter! Så mon ikke jeg skal tage det helt med ro og måske sy en lille slipsetaske?

I går spillede vi BANKO i fælleshuset, hvor vi spiller om pakker, vi selv har med, samt en flaske vin til sidst. Det er meget hyggeligt, og opfindsomheden er stor mht pakkernes indhold. Det er ofte chokolade eller ost+kiks, men det kan også være en blomst, frugt, lys+servietter…

Af og til laver jeg selv et eller andet, og i går var det en lille slipsetaske, som jeg havde puttet lidt godter i.

Det var min nabo på knap 90 år, som vandt den, og det var bare så morsomt! Hun er dygtig til håndarbejde – men sådan én havde hun da aldrig set før! Jeg viste hende, hvordan man lyner den helt op og fortalte hende, at det skulle hun prøve at få sin mand til! Han bliver simpelthen så overrasket, når han pludselig står med et slips i hånden! Det var sjovt!

Sikke en dejlig dag at have fødselsdag på – til lykke Jens!

Vi har en dejlig skik med at hejse flag, når nogen har fødselsdag her i Byhaven, og i dag var det nemt, selv om det er frostvejr.

Der var mange slips at vælge imellem, da der blev syet slipsetasker på Depotgårdens tekstilværksted i dag. Det var både donationer og ægtefællers slips! Og iveren efter at lære at lave de søde små tasker var stor!

Der var et par stykker, som kom så langt, at de bare skal sømme færdig derhjemme, jeg håber, vi får dem at se en dag. En enkelt fik lynlåsen nålet på, så tasken først blev for flad – ommer! – så var den igen forkert – ommer! Og hun var så stædig og vedholdende, at hun fik den rigtig fin i 4. omgang! Det var flot ! Jeg tror, der bliver nogle rigtig søde tasker ud af det.

Det var en lang dag – helt til kl. 17! Og der blev også lavet andet end slipsetasker:

Det er dejligt, at Tekstilværkstedet er udvidet med flere store lokaler med hæve/sænkeborde, så der kan foregå flere aktiviteter på én gang – og nu er det snart fyraften:

Jeg havde egentlig strikket den varme hue til ældstesønnen, som skulle bruge den, når han kører i al slags vejr på sin “Genny”. Men han bryder sig ikke om strikkede huer!

Så er det jo godt, at Christina gerne ville overtage og er glad for den, hun cykler til/fra gymnasiet hver dag.

Og den passer jo fint til det “Prinsessen-på-ærten”-tørklæde, som jeg havde strikket til hende i julegave. Hun fortæller, at kammeraterne er vilde med den lille grønne “ært”, der er strikket ind! Hun synes heldigvis, at det er så dejligt blødt og varmt!

I morgen eftermiddag har vi en temadag på Depotgårdens Tekstilværksted, hvor man kan prøve at sy små tasker af slips!

Det er en del år siden, at der var én, der fandt på denne finurlige taske, og jeg har i tidens løb demonstreret den flere gange.

Jeg har en hel masse slips, som jeg er blevet foræret, og vi har også fået en stor pose fuld på Tekstilværkstedet, så vi har nok at arbejde med. Vi har også indkøbt metervis af lynlåse – der skal bruges 2 meter til 1 slips = 1 slipsetaske – så det er bare at gå i gang.

Spændende, hvor mange, der har lyst til at være med.

Jeg er blevet forkølet og var bange for, hvor slemt, det skulle blive, men det ser ud til, at det allerede er aftagende (3xbank under bordet). Jeg skal jo ikke smitte nogen. Der er faktisk flere, der fornylig har haft meget grimme udgaver af forkølelse, og der er næsten ingenting, jeg hader så meget som en slem forkølelse. I går holdt jeg mig hjemme og drak spandevis af grøn te, pakkede mig godt ind i en tyk trøje, hjemmestrikkede uldne sokker og silketørklæde om halsen – jeg tror, det har hjulpet.