De gule ærter blev spist med stor fornøjelse og mange rosende ord!

Og der blev rester, som de 2, der stod for alt det praktiske, og jeg mødes og deler i morgen. Så kan jeg invitere min veninde på gule ærter i morgen, vi har mange gode minder om samme gode spise i selskab med vore mænd. Gule ærter er rigtig selskabs-hyggemad!

Det meste dagen i går (lige afbrudt af en fødselsdagsvisit) gik med forberedelser af de gule ærter, jeg vil servere som “kogekone” for beboerne i Fælleshuset i aften.

Indkøb – hvor meget til 15 personer? – og så i gang med at koge flæsk, svinekam og et par store ben. Skrælle en masse grøntsager – jeg elsker mange grøntsager i gule ærter: gulerødder, persillerod, pastinak, selleri, porretoppe og frisk timian. Senere følger flere.

Jeg havde lånt et par store gryder foruden den 9 liters, jeg selv har, og der blev brug for dem. Det største problem var egentlig, da jeg kom til at kød og grøntsager var kogt, og suppen skulle sies og gryderne vaskes af, inden jeg blandede de tørre flækærter, som jeg havde kogt for sig, med suppen. For hvor skulle jeg gøre af indholdet, mens hver gryde blev rengjort? En ekstra gryde + en skål løste det.

Så suppen blev fordelt i de 2 af gryderne, og så blendede jeg de møre ærter sammen med lidt suppe og hældte dem sammen med suppen, så de kunne småkoge til en enhed.

Jeg manglede mit kolde udhus, som jeg havde i Brædstrup, til at sætte gryderne ud i for natten, jeg turde ikke sætte dem ud på terrassen, for vi havde jo rotter sidste vinter! Så de blev stående på komfuret..

..og nu koger de videre med flere ærter, for jeg synes ikke, det var tykt nok – det er en stor portion, så det er svært at bedømme.

Imens skolder jeg en masse skalotteløg, som skal koges i lidt af suppen og tilsættes til sidst ligesom 6 store porrer, skåret i tynde skiver, der kun skal koges ganske lidt. Det har jeg lært af John Price (brødrenes far) for mange år siden, hvor han skrev madopskrfter i et ugeblad.

Medisterpølsen, som jeg havde bestilt i Brugsen, er hentet og klar til at koges lige før, vi skal spise.

Så nu mangler jeg kun at skære de kogte grøntsager i stykker og blande det hele, når suppen har jævnet sig med de sidst tilsatte ærter.

Uhm! Jeg glæder mig, og det tror jeg også, mine naboer gør!

Det er ikke noget, jeg har gået og drømt om – at være kogekone – men nu har jeg tilbudt at vikariere for vores faste kogekone, som én gang hver måned laver dejlig gammeldags mad til os i beboerforeningen i Fælleshuset. Hun er nemlig faldet og har brækket armen – vi hvad skulle vi så gøre? Vi vil nødig undvære den hyggelige fælles spisning.

Det var på tale at bestille et “Stjerneskud” fra Brugsen – men det er jo ikke det samme som et hyggeligt måltid med 2 retter mad en hyggelig aften, hvor flere af os godt kan blive siddende og snakke over resten af den medbragte vin.

Et par stykker af os havde snakket om, at det ellers er sæson for suppe eller gule ærter, og da jeg gik tur med Diki forleden, slog den tanke ned i mig, at jeg da kunne tilbyde at lave gule ærter til os.

Jeg har altid elsket at lave gule ærter, som er en af mine egne livretter – det dufter så dejligt i huset, mens man laver dem, og det er allerbedst, hvis det er til gæster. Så det tilbød jeg, og sådan bliver det.

Der er hver gang, vi har fællesspisning, 2 af os, på skift, der sørger for de praktiske ting som borddækning, afrydning osv, og de 2, som stod for tur denne gang, vil stadig sørge for alt det, den ene af dem vil også lave en dessert, og de vil også hjælpe med at øse op. Jeg skal udelukkende lave de gule ærter og servere dem.

Det glæder jeg mig til! Jeg laver dem selvfølgelig dagen i forvejen, og jeg fandt ud af, at der står en dejlig, næsten ny 12 liters  gryde i Fælleshuset, så sammen med min egen 9 liters gryde er det fint.

Jeg ved også, at mine naboer glæder sig til at få gule ærter i stedet for stjerneskud! Vi bliver 15, så det skal nok blive hyggeligt.