Æbledag

Jeg havde sådan håbet, at det ville blive rigtig godt vejr i dag – og det er det sandelig – så jeg vil tage på æble-pluk-selv! Og der er nogen, der har lovet at hjælpe mig.

Hundesvømning

Diki og jeg gik som sædvanligt tur til Ring Sø, og i dag havde jeg husket at tage kameraet med.

 Han kommer længere og længere ud, når jeg kaster pinde til ham, og han elsker det.

 Det gjorde han også, da han fik selskab af en stor, flot 1 år gammel Samojede/Retriever-blanding, der var syg med at bade. Og han er jo overhovedet ikke bange, selv om han var ved at blive rendt over ende et par gange.

 “Det er min pind, altså!”

 “Har vi det ikke dejligt?”

 

Oh what a beautiful morning!

Hvis den smukke solnedgang varslede en flot klar morgen i dag, var varslet rigtigt.

Allerede kl 7.30, da Whisky og jeg gik morgentur, var det så klart, at vi kunne se til at gå i “skoven”/læbæltet over mod landevejen. Og et kig ud over den østlige del af byen fra min altan, var smukt.

½ time senere så det sådan ud..

og nu 1½ time efter er solen helt oppe bag kirketårnet.

Det har være -3 grader i nat, og der er rim på græsset, men heldigvis har det været tørt de sidste dage, så det er ikke glat.

Så til lykke til Dronning Margrethe, som får en flot dag til at fejre sit jubilæum i dag.

Og en lille hilsen til de vordende forældre, som tilbringer dagene skiftevis på Hvidovre Hospital og derhjemme, idet svigerdatteren nu er indlagt med “orlov” til at tage hjem indimellem, til stor glæde for dem selv og deres dejlige hund, som blir overlykkelig, når “mor” kommer hjem.

 

God smuk morgen!

Sikke en smuk morgen! Allerede kl 7, da vi gik morgentur og det stadig var helt mørkt, var himlen klar og lys, så vi kunne gå i “skoven”. Da tænkte jeg på, at det blev en af de morgener, som burde foreviges – og da så HANNE har så travlt med at pakke ordrer, at hun ikke kan få tid til sin morgentur – eller til at give alle os smægtende del 8 i Jule-DHD’en, så måtte jeg hellere…

Jeg kan ikke li’, det er glat

Nu starter det igen: frygten for at falde, fordi det er isglat. Og jeg ved godt, at jeg spænder, og at det ikke gør det bedre. Men det er glat derude, og jeg er altså nervøs, når jeg går med Whisky – især den tidlige morgentur, hvor jeg ikke rigtig kan se, hvor jeg skal gå udenom, og hvor der bare er vådt.

Nå vi kom helskindede hjem! Og han fik lige gøet lidt af “Fanta”, som også var ude at gå morgentur – de kender ellers fint hinanden, men i mørke??

Vores daglige tur

Den varme jakke er fundet frem og pulsvarmerne også. Men så var det også rigtig dejligt at gå vores daglige formiddagstur til søen

Der er så smukt ved Ring Sø..

..og Whisky nyder at få lov at snuse omkring..

..og er også tit ude i søen.

Men jeg skal helst smide en pind i, som han kan springe ud efter, og det synes jeg er for koldt nu. 

Ponton-broen er ikke taget ind endnu. Der kan bades – både hunde og mennesker – fra den, men fiskeri er ikke tilladt.

Jeg er faktisk engang faldet i ude fra enden af broen, da Whisky var helt ung, og jeg ville lokke ham til at springe i. Så gik jeg baglæns – og pludselig forsvandt boen under mine fødder! Det var en besynderlig fornemmelse! Og hunden stod bare der og gloede på mig. Hvad er det første, man tænker? “Var der nogen, der så det?”

Der er dybt, så jeg kunne ikke bunde, men heldigvis svømme ind. Og så gik jeg dryppende og svuppende hjem!

Hertil får han lov at gå selv, og det ved han godt, så han kommer pænt hen og får snoren på, inden vi går op i byen. 

 

 

Bærtid

Mine stadig lidt “sølle” hindbærbuske, hvoraf mange blev vandet ihjel sidste år, bærer fine hindbær nu. Desværre var der nogle, der døde helt, og nogle er mærkeligt små i forhold til, hvad de plejer, men de bærer mange bær. Og så er der da heldigvis også nogle “normale”, som står lidt væk fra den andre. I hvert fald er der mange bær lige nu, og jeg plukkede et par spandfulde i går aftes, som nu er frosset ned for at vente på at blåbærrene bliver modne. De skal jo syltes sammen til “Drottningsylt”, som er yndlingssyltetøjet her i familien! Og der kommer mange blåbær, hvis jeg kan ha’ dem i fred for solsortene, som spiste de fleste sidste år, hvilket de aldrig har gjort før. Så jeg holder skarpt øje med, om de starter på det cirkus igen, for så må jeg se, om jeg kan få net over dem i tide i år.

Og solbærbuskene bugner simpelthen! Jeg kan slet ikke bruge dem alle, så yngstesønnen og svigerdatteren plukkede af dem + ribs og kogte saft: ren “Ribena”! I formiddags havde jeg inviteret Bente til at komme og plukke en spandfuld også, så hun har til den formiddags-smoothy, som hun laver hver dag med masser af forskellige bær. Jeg hjalp hende, mens vi fik en hyggelig snak – med lidt besvær, for jeg har stadig propper i ørerne og hører rigtig dårligt! Jeg bliver nok nødt til at tage til ørelæge, for jeg tør ikke få dem skyllet hos egen læge, det bliver jeg så dårlig af, at jeg er ved at besvime.

Da jeg gik tur med Whisky, så jeg, at de vilde kirsebær langs stien også er ved at være modne, de smager bare så godt, små, helt sorte og søde! Mine fingre var mørkerøde, men de smager fantastisk.

Massemord på sekunder

En af mine naboer havde fortalt mig, at jeg har et hvepsebo oppe på skorstenen! – men det skete der jo ikke så meget ved, og jeg skal jo i hvert ikke op og kravle på stige og tag.

Og jeg mærkede ikke noget til dem så højt oppe, skorstenen er lukket for flere år siden, da vi solgte brændeovnen.

Men i går, da jeg hængte vasketøj op på altanen, hørte jeg en hidsig summen og så, at der var kommet ét til inde i træværket under taget.

Det var jeg ikke så vild med, så ved hjælp af yngstesønnen fandt jeg frem til et firma, der fjerne skadedyr: Chrisal Skadedyrsservice og sendte dem en mail. De reklamerer med hurtig service, og det skal jeg lige love for: jeg fik omgående svar, og i morges ringede han og aftalte tid til ved mioddagstid i dag.

Han sprøjtede først på altanen, hvorfra vi fjernede os hurtigt! Og derefter op på skorstenen, som fik et par gange.

Det ser meget effektivt ud, så det regner jeg med, at det er. Og det siges, at de ikke kommer igen 2 år i træk, så det håber jeg.

Vi har haft et hvepsebo på altanen før, for ca. 10 år siden. Det sprøjtede Søren selv med hjælp fra naboen og hans unge søn en aften, det gik fint. Bagefter gav Søren en lille én i form af en whisky eller 2. Og næste dag mente den unge nabosøn nok, at det var en stærk gift, Søren havde brugt at sprøjte med – for han havde det ikke så godt i hovedet!!