LEGO HOUSE – stor oplevelse

Udflugt til LEGO HOUSE i Billund – en overraskende flot oplevelse for store og små!

Victor, hans Mor og Far, fætter Christian og den gamle Farmor var på udflugt!

Og det var en typisk familiesammensætning – der var babyer i barnevogn og gamle med rollator og så derimellem! Og så millioner af legoklodser i alle afskygninger og størrelse!

Fra første øjeblik blev der bygget. Og i et afvekslende “landskab” af små og store LEGO-figurer, trapper (og elevatorer), og zoner opdelt efter emner kunne man afprøve sine færdigheder helt frit med klodser i store kummer. De 2 fætre Christian og Victor havde en rigtig god dag!

Alle deres modeller kunne scannes i foto-standere, som aktiveres med det armbånd, man får på ved indgangen, så kan man se billeder af det hele på nettet, når man kommer hjem, med navn på, ved hjælp af sin kode!

Det kunne bygges Påskekyllinger af alle slags, og overalt var der søde unge mennesker, der legede med og hjalp.

Alle påskekyllingerne kunne udstilles…

..eller andre modeller vises frem!

Man kunne også lave sin egen lille animerede film!

Og man kunne “sprænge is” og komme nødstedte skibe og indefrosne dyr til hjælp..

..ved hjælpe af ild-kastende bulldozere!

Selvfølgelig var der modeller af alle mulige lego-byer/dyr osv, og der var et særdeles udførligt museum i kælderen med hele LEGO’s historie fra træ-legetøj til avanceret moderne elektronik.

Kæmpemæssige dinosaurer, bygget i 3 typer LEGO-klodser

Bemærk LEGO-teknik klodserne i denne!

Selv om jeg tog mange billeder, fik jeg slet ikke det hele med. Men jeg kan varmt anbefale at besøge dette relativt nye oplevelses-hus, som ejes af LEGO og huses i et meget smukt byggeri midt i Billund – altså ikke Legoland!

Der er aktiv underholdning for alle! Og i alle aldre! Selv babyer, der ikke kunne gå, kunne gøre noget med legoklodser. Og masser af bedsteforældre og forældre var glade og aktive i gang med at bygge.

Jeg har aldrig bygget med LEGO, men jeg kan godt kigge! og glædes! Og der var masser at kigge på. F.eks. et “akvarium”, som jeg ikke har billeder af, men hvor man byggede en “fisk”, som blev scannet og et øjeblik efter “svømmede” rundt inde i akvariet mellem sære planter og dyr, også nogle skræmmende store måger, som fik alle fiskene til at stå og dirre af skræk i vandet – eller en giftiggrønt “søpindsvin”, der spyede grøn galde ud!

Og så var der da også glimrende muligheder for at putte noget (også noget sundt!) i skrutten!

Det var en dejlig dag!

 

 

Sikke en tur i søndags

Det var lige ved, at jeg havde aflyst, da jeg så, hvor tåget det var søndag morgen, og jeg skulle ud at køre en lang tur!

Men det gik meget godt. Jeg var i Viborg til “Patchwork-for-alle”-sy-sammen, som jeg er hvert ½ år. Det er meget hyggeligt og sjovt, og dejligt, at der er nogen, der vil arrangere det.

I år var det særlige for Karin og mig, at vi viste og solgte puttetæppemønsteret. Og helt usædvanligt havde andre deltagere medbragt 13 puttetæpper og 2 sengetæpper til Projekt Puttetæpper!

På vej hjemad var jeg en tur omkring Kjellerup, hvor jeg besøgte gravstedet. Jeg kommer der ikke så tit mere, efter at jeg er flyttet her til, der er for langt! Men det bliver passet pænt.

Jeg kom til at se, at det netop er 30 år siden, min Svigermor døde, og hun overlevede sin mand med 30 år!

Nu er det allerede 9 år siden til November, at vi sagde farvel til Søren.

Desværre var det flotte træ væk, som var så karakteristisk – en japansk løn, som Søren plantede for sin Mor. Jeg skal have spurgt graveren, hvad der er sket: om den er gået ud eller hvad?

Endelig besøgte jeg en tæppetante i Silkeborg, som havde en hel del stof til projektet, og det var fine sager! Men jeg kunne desværre ikke have det hele, der var nogle ruller, som var for tunge for mig, så det vil en anden hente.

Det var en lang, men dejlig dag.

Se billeder fra dagen og af tæpperne:

  PPå vej

Hedensted Quilters…

…besøgte jeg i går, det meste af dagen! Dejlig udstilling, de hold i anledniung af deres 15 års jubilæum.

Jeg havde fået lov at komme med puttetæppe mønster 2018, salg og demonstration. Det har jeg gjort før til deres tidligere jubilæer. Det er en dejlig, lille forening, og de syr simpelthen så flotte ting.

Der var både store og små tæpper, tasker, løbere, æsker og mange forskellige småting. Det hele flot arrangeret i et centralt rum på Stjernevejsskolen.

Der var stillet et bord og en symaskine op til mig, så jeg kunne vise, hvordan man syr dette mønster meget nemt på symaskine, og det var der stor interessse for.

Jeg modtog også 3 tæpper fra en tæppetante, som jeg havde aftalt at mødes med (jeg kan ikke fotografere dem i den tåge, vi har i dag!)

Og jeg solgte uventet mange mønstre: 30 stk., det var dejligt!

Her er kig fra udstillingen:

Flere overraskelser! – Jeg elsker det!

Ældstesønnen ville i hvert fald ikke fejre sin fødselsdag! Han situation er sådan (og har været det i flere år), at han ikke har lyst til fest.

Men hans kone og jeg var ikke enige med ham! Vi kunne da godt give ham nogle overraskelser!

Så mens han var til bassintræning hos fysioterapeut i formiddags, blev der dækket bord, og hans gode ven hentede det luksus smørebrød, som var min fødselsdagsgave til ham – det elsker han!

Der var kun min bil udenfor, da han blev sat af taxaen, og det var nok ikke uventet, at jeg kom på hans fødselsdag. Men at der gemte sig et helt lille selskab med flag og fødselsdagssang, det kom bag på ham, så vi var ikke helt sikker på, hvordan han tog det?

Der var også kommet flotte gaver fra venner og hans søskende, og han tøede hurtigt op.

Han blev heldigvis glad for det flotte smørebrød – han er svær at finde på noget til, men en god frokost, næsten som i “gamle dage”, det kan han li’ !

– og det kan vi andre også! Det var simpelthen så hyggeligt!

Der var flere overraskelser! Hans kone havde med kort varsel fået bageren til at lave en lækker Othello lagkage!

Og til min store overraskelse (det havde vi ikke aftalt), havde hun købt ind til en af hans livretter. Så da vi havde “slået mave” og drukket kaffe, spurgte hun, om vi ville blive til aftensmad, for hun ville gerne have svigermor til at hjælpe hende med at lave “Forloren hare” ? Og det kunne vi ikke sige nej til!

Vennerne havde medbragt deres 4 mdr. gamle Labradoodle hvalp Mickey, som Jan elsker at have besøg af – og den elsker også ham 😉 Diki har mødt den lille frækkert en enkelt gang, men i dag fik de lov at lege og tumle sig i haven, til det værste krudt var dampet af. Det var rigtig sjovt at se dem sammen, for selv om de er næsten lige store, så er den lille godt klar over, at der er en forskel på knap 6 år. Og Diki behøver bare lige at knurre eller bjæffe lidt (hvad han ellers aldrig gør), så er han sat på plads! De legede bare rigtig godt, og Christina gik også en dejlig tur med dem, da hun kom hjem fra gymnasiet:

Jeg er ret sikker på, at fødselaren var godt tilfreds med, at hans familie og Mor ikke respekterede, at han ikke ville fejres!

Han havde en god dag – og det havde vi også!

Kobberbryllup med overraskelses morgen

Der er nogen, der har klaget over, at der er gået 5 dage uden opdateringer her! Det beklager jeg – og det er ikke fordi, jeg er syg!

Næh, jeg har haft travlt, dels med at starte Webstrikkernes Festival 2018 op på Facebook og begynde at tage imod tilmeldinger! – dels fordi jeg har været med til at forberede og udføre et overraskelses-kobberbryllup i Brøndby.

Det er yngstesønnen og min ene svigerdatter, der har Kobberbryllup i dag – TIL LYKKE ! – men de har forlængst annonceret, at det først skal fejres til sommer.

Der var dog nogle familiemedlemmer i København, der spurgte, om nogle af os fra Jylland ville være med til morgenvækning med æresport og morgensang?

Det blev til, at den anden svigerdatter og jeg tog toget derover i går aftes og overnattede hos min niece, Victors elskede “Gud” (fra dengang han ikke kunne sige Gudmor). Det var i sig selv lidt spændende, for hun er i kraft af sit job involveret i de igangværende overenskomstforhandlinger og var blevet varslet, at hun kunne blive indkaldt aften eller nat i går, så måske blev vi “alene hjemme”. Det skete heldigvis ikke, så kl 6 i morges kørte vi til Brøndby og mødtes, mens det så småt gryede, med kobberbrudens familie, der fik hængt ½ æresport op i tagrenden og sat en masse flag.

Ingen vågnede, og først da vi satte i med at synge “I østen stiger solen op” neden for soveværelsesvinduet og Victors vindue så højt, vi kunne, blev der liv og persiennerne blev trukket lidt op! Victor hørte slet ingenting og var meget søvndrukken, da hans Far fik ham løftet op, så han kunne nyde forestillingen! Det var sjovt!

Men de var ikke længe om at trække i noget tøj, og ved fælles hjælp blev der stillet bord og stole op til alle 14! Kaffen og te-vand blev sat over, rundstykker og alt tilbehør havde familien sørget for, så inden længe var alle bænket og havde en hyggelig morgenstund!

Der var også medbragt en helt særlig sten, som søster/svigerinde har malet til lejligheden, et dejligt minde!

 

Og kl 11 var vi med toget mod Jylland igen!

Ih hvor dejligt: Christina strikker igen!

Har haft hyggeligt besøg i aften! Christina ringede og spurgte, om jeg var hjemme, for hun ville gerne i gang med at strikke igen!

Da hun var 6 år, lærte jeg hende at strikke, og hun var meget ivrig og blev også meget dygtig!

Sådan fandt jeg hende om morgenen, når jeg stod op ! I fuld gang med det spændende strikketøj = en vest til hende selv! Hun strikkede den i en efterårsferie, da hun var 7 år!

Jeg har selv strikket den !

Se bare, hvor flot den blev!

Desværre mistede hun interessen, måske fordi jeg var for langt væk på det tidspunkt, og måske fordi hendes mor ikke strikker 😉

Men nu har hun lyst igen, og da hun har et par veninder, der strikker, har hun prøvet, om hun kunne huske det, og det lå straks i hænderne!

Og jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hende! Så vi har fundet ud af, hvad hun gerne vil strikke = et stort halstørklæde, der skal være rødt! Så vi gennemgik lige hylderne med Farmors garn og fandt noget rigtig lækkert håndfarvet merino og en god rundpind, ikke noget med gamle grå jumberpinde her! Det skal jo være i orden!

Og det gik over al forventning! Jeg regnede ud, hvor mange masker, der skulle til, og slog op for hende, og så var hun i gang:

Jeg spåede, da hun var 7 år, at hun ville blive strikker! Det står jeg ved, og hun har det i generne! Min Mor var en dygtig strikker, både jeg og min datter strikker meget, og nu næste generation, hvor er det dejligt. Vi er enige om, at det hygger vi os med! – Sammen!

 

 

 

En helt utrolig donation..

..fra Bøgelund Patchwork! Jeg hentede den i går efter at Bente havde skrevet til mig. Efter at hun har haft udsalg (jeg har også være der, både på egene og Projekt Puttetæppers vegne), har hun taget nogle stoffer fra, som vi kan bruge til puttetæpper.

Men at det var så meget – det havde jeg ikke drømt om! Jeg har målt det op, og der er 85½ meter! Og nogle af dem er endda brede stoffer, dvs, at de måler 140 – 260 cm i bredden, hvor patchworkstoffer normalt måler 110 cm. Men de brede er gode til bagsider på tæpperne, så er vi fri for at sy noget sammen.

Gode patchworkstoffer koste som regel 148 kr pr meter, og selv om jeg godt ved, at det ikke er det, butikkerne har givet for dem, så er det alligevel en meget stor donation for os!

Der er nogle patchworkbutikker, der er meget gavmilde overfor os, og det er vi meget taknemmelige for!

WAUWW – hvor er de unge mennesker dygtige!

Lige hjemkommet efter at have overværet premieren på Fredericia Gymnasiums musical “Love at First Site”, må jeg indrømme, at de er dygtige, de unge mennesker, amatører som de jo er.

Skuespillere/sangere, dansere, orkester, kor, lys og lyd, kostymer, sminkører – allesammen er gymnasieelever fra de 3 klassetrin, og alle har knoklet i måneder og har fået et fantastisk resultat!

Indrømmet: emnet er jo ikke lige for min alder! Men jeg kan sagtens følge med i det flygtige liv på de sociale medier, hvor alt er kunstigt, og det bare gælder om at gøre sig gældende online! Men det var så flot illustreret, at man ikke kunne undgå at leve med i stykket og rollerne, som blev spillet imponerende godt!

Gymnasiet spiller musical hvert 3. år, så har alle elever chancen for at deltage på et af de år, de er på skolen. Sidste gang, for 3 år siden, var Christian med, han var på lys/lyd  og video effekter og gjorde det godt.

Denne gang var Christina, som nu går i 2. g. med i koret, og hun har haft en herlig tid med prøver.

Jeg kan godt forstå, at Rektor sluttede af med taksigelser til alle, også personalet, som har måtte leve med i alle forberedelserne. God fornøjelse til dem, der skal se forestillingen de næste 2 dage!

Nye naboer

Det var rigtig hyggeligt, at mine nye naboer inviterede mig ind sammen med min genbo for at se, hvordan, de har indrettet sig.

Naboerne er 88 og knap 95 år og er kommet i orden på rekordtid ved hjælp af deres børn og svigersøn – som selv er pensionister!

Jeg syntes, der gik meget lang tid, før der var pakket ud og stillet på plads, dengang, jeg flyttede her til, og jeg tror, nogle af kasserne havde stået endnu, hvis min svigerdatter ikke havde taget en uges ferie for at hjælpe med de sidste (mange) kasser!

Desværre er det vores mindste hus, de har haft mulighed for at købe, dvs at de mangler det lille ekstra værelse, som vi andre har. Men alligevel er der både hyggeligt med billeder på væggene og nips på hylderne, blomster i vinduerne og en hyggelig atmosfære.

Konen har måtte nogle dage på sygehuset midt i det hele, men er hjemme igen, og de klarer sig rimeligt godt, selv om bentøjet ikke er i top. Som de selv sagde, så er det godt at vide, at hvis/når én af dem falder bort, kan den anden blive her. Det kunne ikke have ladet sig gøre i det hus, de nu har solgt.

De har fået opvaskemaskine for første gang i deres liv, og det er da en omvæltning ikke at skulle vaske op men vente, til der enten ikke er mere rent i skabene eller maskinen er fuld!

Derimod er det nærmest en katastrofe, at YOUSEE ikke kan få deres TV-signaler sat til før end den 30. januar, 3 uger efter indflytning! Katastrofe især fordi både radio, TV og konens alarm kører igennem samme telefon! Det kan jeg altså ikke forstå!

Vi fik en kop kaffe og en småkage og fik en god snak! Så nu kender vi hinanden, det er rart for alle parter.

Den store udstilling

Når vi afleverer puttetæpper på julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, bliver tæpperne såvidt muligt pakket ud af nogle børn og lagt ud på gulvet i Multihallen – hvis hallen ikke er optaget af andre ting. Så kan man fotografere fra afsatsen ovenover, hvor der står motionsredskaber. Det er er lidt svært at få alle tæpperne med på billedet, når der er så mange som i går – 38 tæpper.

Børnene synes, det er rigtig sjovt og er meget interesserede!

Pædagogerne siger, de skal prøve at sætte sig på det tæppe, de synes bedst om!

Og det sker selvfølgelig, at der er flere, der har samme tæppe som favorit!

Forstander Vibeke er måske den allermest interesserede, hun studerer hvert eneste tæppe, og i går ville hun også være med til at vise hvilket, hun syntes bedst om – det lille orange tæppe til venstre bag i salen (det er også én af mine favoritter!).

Det er altid en oplevelse at aflevere sådan en portion tæpper, og Birgith, som var med mig, og jeg hygger sig meget sammen med Vibeke!

Der kommer flere billeder senere.