Birgit sendte mig billede af dette utroligt yndige restetæppe, som i al sin enkelthed er meget sødt. Birgit syr næsten altid i hånden og quilter også i hånden, og hun (som er Projekt Puttetæppers “moder”) syr mange søde puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Dette tæppe, som kun er 104 x 124 cm, er lige i underkanten i str. til et puttetæppe til et barn på julemærkehjem, men Birgit syr også af og til til andre formål. Der var simpelthen ikke mere af den skriggrønne, som er brugt til kant, end der er her, det kom til at bestemme størrelsen.

Helle ville gerne swappe (bytte) stof, så hun kunne få nogle flere lyse stoffer med roser. Det kan jeg godt hjælpe hende med, så jeg fik noget fundet frem fra “lageret”.

Her er lidt forskelligt, som jeg håber, hun bliver glad for.

Det forreste og største stykke havde jeg egentlig næsten glemt, men det er vældig sødt stof med en sjov historie. Det er så fint, at man ikke forstår, det er ca 50 år gammelt! Det stammer fra et sæt meget lange gardiner, der hang på en trappeopgang i et hus, hvor der var guldsmedeforretning i stuen og lejlighed på 1.sal, hvor ejeren og hans kone boede i 40 år.

Da de flyttede i et mere praktisk rækkehus, fik fruen mig til at sy et sengetæppe i lyse farver – hendes store drøm efter de mange år i den lidt mørke lejlighed.

Jeg var så fræk at spørge, hvad der skulle ske med de lange gardiner, der overhovedet hverken var falmede eller møre, fordi trappevinduet vendte mod nord. Ja, de skulle bare smides væk! Så dem måtte jeg gerne tage. Og da jeg havde vasket og strøget de mange meter, var de bare så fine som ny – nå ja måske en lille smule matte, men det har de nok været fra starten. Det er virkelig et yndigt gammeldags stof.

Jeg syede et slumretæppe, som blev udloddet på en Seniorfestival. Men jeg tror da, at jeg skal sy mindst ét tæppe mere af det meget romatiske stof. Nu kan Helle i hvertfald få et stykke af det.

Ja, det kan man også: swappe stof.

På Facebook “Patchworkgruppen på 24.dk” efterlyste Helle lyse stoffer med roser, og det kan jeg godt hjælpe hende med, så vi aftalte at bytte, hvor jeg valgte at swappe med disse stoffer med orange tulipaner, som jeg fik i går.

Nu skal jeg så finde tilsvarende mængde rosenstoffer til Helle. Det er da meget sjovt, at kunne hjælpe hinanden på denne måde. Det er ikke lige stof, jeg mangler, men en fornyelse kan der altid blive plads til.

Patchworkholdet på Søndergården mødtes igen i dag efter sommerferien, det er altid hyggeligt, og så skal vi se, hvad de andre har syet i sommerferien eller er i gang med.

Bente havde 2 færdige puttetæpper med + 1, der skulle sandwiches, og jeg havde 2 med, som skulle samles, det er nemmere at bruge 2 borde derude, end mit spisebord herhjemme. Bente kravler som sædvanligt rundt på gulvet, men det er jeg for usmidig til.

Grethe har syet det blå..

..og Bente har selv syet dette med en masse firkanter, som hun skærer løbende af rester – Bente har altid æsker med firkanter i forskellige str., og så en skønne dag syr hun et puttetæppe af dem, som her.

Begge tæpper er meget enkle, men hvor er de søde. Det behøver ikke altid at være svært, det enkle i farver, der passer godt sammen, er som regel det sødeste.

Jeg har sat mig for at sy et tæppe – på maskine vel at mærke – med “HANNE’s sommer DHU” som blok og syede den første blok

Det var ikke vellykket!

Men før den bliver pillet op, har jeg prøvet med en ny blok, og den blev lidt bedre.

Jeg skal være mere nøjagtig og sy med lidt smallere sømrum i trekant-blokkene – men jeg kan vel lære det?