Hun har ikke sin lige

Som ventet blev det en fantastisk oplevelse i dag, hvor jeg i det skønneste forårsvejr besøgte Birgith for at hente “en stak” puttetæpper!

Det er helt utroligt, hvad hun får ud af en masse større og mindre stykker stof.

Jeg kom hjem med 20 tæpper, heraf nogle få syet af andre, som har afleveret til Birgith, eller nogle UFO’er, som hun har lavet færdige.

Jeg er ikke færdig med redigeringen af billederne, men her et flot eksempel.

Vi er så heldige, at vi får en hel del stof fra patchworkbutikker, og i dette tilfælde har vi modtaget noget lidt kraftigt stof i stærke farver, som Birgith skønnede ville egne sig godt til sengetæpper på julemærkehjemmet Fjordmark og derfor har syet flere ekstra store tæpper af.

090314 sengetæppe til fjordmark 1

Birgith har monteret blokkene med ensfarvede stærkt grønne imellem, alle med metoden “Fix & færdig” – og her er bagsiden:

090314 sengetæppe til fjordmark 1 bag

For at det  nu ikke skal være løgn, har hun syet et magen til men med lilla imellem:

090314 sengetæppe til fjordmark 2

Faktisk har hun syet flere af samme slags og har endnu flere på vej!

Det er sengetæpper, der bliver liggende på sengene, ikke gaver til børnene, og de skal vaskes hver gang, der kommer nye børn, så derfor er de både større (over 2 meter lange) og syuet af kraftigere stof.

Ny start

 

start

Så er der linet op til en ny omgang “Fix & færdig”, denne gang med puttetæppemønster 2014 “Smykkeskrin”.

Jeg har syet 30 blokke, som skal skæres til og monteres og quiltes blok for blok. I baggrunden til venstre ligger 2 ruller stof, som jeg regner med at bruge af til bagsider på blokkene, skiftevis, og med smalle strimler imellem for og bag.

Jeg vil tage det med til “eksperten” og lade hende bedømme, om mit valg er OK?

Jeg er vild med det mønster! Sikke en masse rester, jeg har fået brugt.

Det er lige vejr til en dejlig tur..

..ud for at besøge en af mine absolutte favoritter udi patchwork!

Hun bor på landet i de skønneste omgivelser – hun har et stort lager af færdige puttetæpper, som jeg skal videreformidle – hun er et hyggeligt og gæstfrit menneske – det er længe siden, jeg har været der, bl.a. pga sygdom hos os begge.

Så det glæder jeg mig helt vildt til!

Jeg skal se og fotografere en hel masse dejlige tæpper! Bare vent!

Jeg blir så glad..

..når jeg ser sådan et tæppe!

1403 gerda og laila

Det er både smukt, der er brugt rester, som er passet flot sammen, og det er resultat af samarbejde!

Gerda har syet toppen med puttetæppemønsteret for 2013, og Gerda er virkelig god til at sætte farver sammen! Det fornægter sig ikke, at hun er kunstmaler!

Laila har monteret toppen og quiltet på “Longarm-maskine” på Depotgården, og jeg har syet lukkekanten på. Vi var så heldige, at der i mellem de ruller stof, vi købte på butiks-ophørsudsalg hos BeoBeo var nogle dejlige lyseblå stoffer, der passede perfekt til bagside, kant og lukkekant.

1403 gerda og laila detail

Det fryder mig virkelig! Behøver jeg at sige, at det er en gave til et barn på julemærkehjem? Dejligt.

Flot patchworkudstilling på Nørrevang i Horsens

Igen i år har patchworkgruppen, som syr på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, arrangeret en meget flot udstilling af patchworktæpper.

Udstillingen kan ses i både marts og april, og det er gratis at komme ind.

De store, hvide vægge og de lyse rum er perfekte til udstilling af flotte quilts, og i år er det 3 meget dygtige quiltere, der udstiller.

Linnea Hassing Nielsen, Horsens, der er internationalt kendt gennem mange år, Kirsten Hjorth, Haldrup og endelig Inge Mikkelsen, som desværre afgik ved døden i 2013, men som deltager med 7 tæpper, som hendes familie venligst har udlånt.

Her er nogle få billeder:

linnea+Kirsten+Inge 006

linnea+Kirsten+Inge 004 linnea+Kirsten+Inge 003 linnea+Kirsten+Inge 001

 

Hygge og uhygge

030314 5 sæt til swap

Nu har jeg “swappet” Ditzy Donuts blokke for første gang i den nye gruppe på Facebook. Det er lidt anderledes i denne gruppe: dels kan vi selv bestemme, om vi vil sy blokkene i PANG-farver + sort (som på mit billede) eller PANG + PANG farver. Det er mest populært med det sorte!

Der var ikke så mange i gruppen denne gang, og heller ikke så mange blokke, men det er nok, fordi det er første gang, og de er usikre på mønsteret.

Til gengæld kommer der nu lige pludselig mange nye, der gerne vil være med, og det kan de også godt nå, inden 1. april.

Det var det hyggelige!

Det “uhyggelige” er, at vi har set en meget stor rotte i baghaven i dag. Det var svigerdatteren, der fik øje på den, men jeg skal love for, at Diki også så den og skældte ud! Jeg tør dog ikke lade ham jagte den. Men nu har jeg anmeldt det til kommunen og fået bekræftet, at der kommer en i løbet af 2-3 dage og gør – hvad? Det ved jeg så ikke.

Men man bliver på hjemmesiden advaret imod at fodre fugle, og det er da også under fuglefoderbrættet, at den havde travlt med at samle op. Den var fuldstændig ugenert! PUH ha!

Hvem vil gerne se min nye jakke?

260214 ny jakke

Der var nogen, der gerne ville se min nye jakke – her er den! Jeg er rigtig glad for den, let og forårs-frisk! Jeg sjanghajede lige en syveninde til at tage billede, da jeg besøgte hende i dag i Åle, efter mit besøg på Søndergården i Brædstrup – hun havde inviteret på aftensmad på min vej hjem.

Hvor var det dejligt at se Søndergården og alle de mangeårige syveninder der! Samt HANNE og Hannes mor, der åbnede butik for en dag med masser af dejlige tilbud! Jeg håber og tror, at Hanne havde en god dag med masser af handel – vi er alle sammen glade for, at hun vil komme!

Det var en dejlig dag – og jeg fik vist syet 2-3 sting! Der var alt for meget at kigge på, alt for mange at snakke med – Uhh, det var dejligt!

Og så kom jeg både af med en masse UFO’er, bagsidestof og vat, som 2 dejlige tæppetanter tog med hjem til videre forarbejdning til puttetæpper! Og jeg modtog 9 (ni) skønne tæpper, som Inger har syet af UFO’er, hun har fået fra mig i efteråret samt årsblokke.

Jeg skal lige redigere billederne, så skal jeg nok vise dem – jeg er vildt imponeret!

Og så glemte jeg ellers at tage billeder af al aktiviteten! Men det var hyggeligt!

HANNE’S og Hanne til Søndergården i Brædstrup onsdag 26. februar

Ja, det er jo nyt for mig at annoncere på denne måde, for hidtil har jeg været på Søndergården som bruger, når HANNE’s Patchworkbutik kommer på besøg ca. hvert ½ år.

Men nu har jeg ikke været på Søndergården siden sidst i oktober 2013 – og i det hele taget ikke i Brædstrup siden 2. november!

Men i morgen:
(annonce:)

HANNE’S kommer med butik til:

Søndergården i Brædstrup onsdag den 26 feb. 2014 fra kl 13 til kl 15.

Så inviter hele dit  sy hold eller tag din bedst sy veninde med og lad os få nogle hyggelige timer sammen. Mangler du noget specielt så send en mail om det du ønsker, så pakker jeg det gerne og tager det med – se www.hanneshjemmeside.dk

Normalt pakker jeg en masse forskellige fat quarter på 50 x 55 cm, modeller og mønstre og lidt sytilbehør.

Ses vi ?? Kærlig hilsen fra HANNE’s Patchworkbutik i Vejerslev.

Ja, det gør vi, for jeg har fået flere venlige opfordringer fra Brædstrup-syveninder til at komme, det er da også på tide!

Tur på stranden og volden

Jeg tog Diki med i bilen, da jeg skulle en hurtig tur ind til Depotgården – ikke for at sy, det kniber med tiden i disse dage – men for at aflevere 3 fine toppe til puttetæpper, som nogen har doneret + vat og bagsidestof til alle 3. Så vil Laila quilte dem alle 3 på long-arm-maskinen, som brugere på Depotgården kan låne. Det er Laila god til!

Og så gik Diki og jeg hans første tur på Frederica Vold og stranden – det ku’ han li’ !

Han havde faktisk slet ikke tid til at tisse, for han havde SÅ travlt med at “læse aviser” = snuse her og der og alle vegne! Der luftes mange hunde på Volden!

Det var en frisk tur med sol og vind – dejligt.