En gang om ugen sorterer jeg Sørens piller op i sorteringsæsker, så han får præcis, hvad han skal have. Jeg har måtte anskaffe nogle større æsker, for pillerne kunne efterhånden ikke være i de andre – som så iøvrigt stadig er i brug, fordi der er en pille, der skal gives på et særligt tidspunkt!

Det er godt, at hjemmesygeplejersken fører medicinlisten a jour for mig, hver gang, der sker ændringer, for jeg er nødt til at gå slavisk efter den, når jeg tæller op. Og så skal jeg holde øje med, hvornår der skal bestilles nye af en slags. Heldigvis kan jeg gøre det over lægens hjemmeside, så er jeg fri for at “hænge” i telefonen.

Jeg spekulerer somme tider på, om Sørens indre er en hel kemikaliefabrik! I øjeblikket får han 35 tabletter om dagen + plaster hver 3. dag.

Ja, det er for meget – på flere måder. Flere ting ramler oveni hinanden for mig: Træf, udflugt med Ældresagens besøgsvenner, patchwork-eftermiddag på Søndergården og syaften i Kludekonerne. Så jeg måtte undskylde overfor min svigerdatter, at jeg havde glemt hendes fødselsdag! Det er jeg ked af, men jeg nåede da at ringe. Til lykke, Ulla!

Men det er altså også for meget, at Søren nu skulle have endnu en plage oveni alt det andet. Han har fået “helvedesild”. Heldigvis bliver “ilden” dæmpet af det nervemedicin, han får, men det tager ikke det hele. Formentlig var det det, der var ved at bryde ud med smerter i brystet, som først blev taget for evt. lungebetændelse. Men hans hjemmehjælper opdagede et stort udslæt på ryggen, som lægen bekræftede som “helvedesild”. Han sagde dog, at der ikke kunne gives noget for det, og så er man jo autoritetstro! Heldigvis var der fagpersoner, der hviskede mig i øret, at det er noget sludder, for der findes medicin, der kan hjælpe, men som skal gives meget hurtigt, og det bekræftede den vagtlæge, jeg ringede op og forklarede situationen. Så vi fik det på apoteket inden lukketid. Jeg må indrømme, at respekten og tilliden til den praktiserende læge ligger på et meget lille sted – eller er måske snarere ikke-eksisterende! Der har været for mange svigt nu, først og fremmest manglende undersøgelse i de 17 dage, hvor Søren lå med et lårbensbrud!

Det ER blevet bedre, og det ser pænt ud, men han har ondt i det. Jeg er blevet forklaret, at det er en skoldkoppevirus, der ligger og lurer på nervespidserne, og så kan den bryde ud, f.eks. hvis man har et lavt immunforsvar, som Søren selvfølgelig har nu. Hvor er det synd for ham.