Kategoriarkiv: Familien
Sol og vand – levende fisk og oddere
En levende fisk i hånden!
– til dem her – odderne i AQUA
Leg med vand
– og en masse andre børn, som samarbejder om vandløbet i sluserne. Det er lidt sjovt at studere dem, for der er altid 1 el. 2, der overtager styringen og organiserer – også i den alder!
– gynger blir man aldrig for stor til
– og dog: når broen gynger under én, er det rart at ha’ en storebror som back up!
– men at røre en fisk i vandet var alligevel det blødeste!!!
Vi havde en rigtig god dag i AQUA
Det dejligste vejr – vi fik ligefrem røde kinder, og oplevede en masse.
For gammel?
Jeg er altså blevet for gammel til at kravle rundt på gulvet for at arrangeret de færdige blokke! Men nu blev det gjort – og jeg var lige så jeg dryppede af sved!
Det er godt, man ikke kan se alle de søde detaljer, (hvis nu modtagerne kigger med!), men nu fandt jeg den rigtige sammensætning, så de er blandet med det forskellige “indhold”, der er i blokkene. Det bliver sjovt at gå på opdagelse, som en anden “Spy-quilt”, når det bliver færdigt. Og sammensyningen går som en leg, nu hvor hver bane ligger i en stak med et nummer på den øverste.
Men der skal også være tid til noget andet, når jeg har feriebørn, så i går bagte vi kardemommeboller efter Liselottes gode opskrift, som kan hentes her.
De smagte godt – især dem, man selv havde formet!
Og i det flotte vejr, vi har i dag, tror jeg, at vi skal lave en udflugt, f.eks. til AQUA, der har Christina aldrig været, og Christian kan godt huske, at det var sjovt, da han var der i en anden efterårsferie sammen med fætter Frederik.
Født strikker
God morgen!
Kl. 07.30 blev jeg mødt af dette skønne syn i stuen! Christian og Christina må gerne tænde for TV og se børnefjernsyn, hvis jeg ikke er i tøjet endnu. Og de er meget stille, så det er ikke altid, jeg hører, om de er oppe.
Og i dag var ikke bare TV tændt, men Christina var også på plads i sofaen og i fuld gang med strikketøjet iført nattøj og morgenhår!
Det er det jeg siger: hun blir en passioneret strikker, hun kan slet ikke lade være.
Og så fik jeg en overraskelse mere, da jeg lukkede op for nettet og morgensurfede, for her var igen en overraskelse. Jeg tror, HANNE i Vejerslev synes, det er sjovt at overbringe mig den slags nyheder. Og jeg tager hjertens gerne imod!
Hjælpen er nær
Nu er det de sidste 10 blokke, der skal sys til “brudekjoletæppet”.
Og Christian tæller efter, om der er de 146, som jeg mener. Han mener 145, men en eftertælling giver mig ret.
Imens hjælper Christina mig med knappenålene til de sidste 10 blokke.
Hun holder en lille pause i sit eget strikketøj.
7 år, og hun strikker både hurtigt og fermt (og kig så igen bag hendes stol!)
Hun bliver god til at strikke, det er jeg ikke i tvivl om, men foreløbig kun, når hun er sammen med mig!
Vi skal hygge os
Nu er Far og Mor kørt efter en lang dag med hjælp til forskellige praktiske ting, og efter indtagelse af rigtig hjemmelavet oksekødssuppe, som svigerdatteren ikke har prøvet at lave, men hun elsker suppe, og nu kan hun lave det selv.
“Vi ses om en uge!” sagde Christian veltilfreds ved afskeden. Vi har allerede været på biblioteket og lånt 2 bøger om origami, som han er interesseret i, og han er i fuld gang. Christina går i 2. klasse og er god til at læse, så hun er gået ombord i en af mine “børnebørns-bøger”.
Og hvem passer godt på dem?
Og her er han foreviget som origami-udgave!
Morgenritualer
Mon ikke alle har deres morgeritualer? Når jeg har fået kaffemaskinen sat i gang og te-vand sat over, er det første den lille “morgentissetur” med Whisky. Lægge avisen fra i går i naboens postkasse, turen gennem “skoven” = læhegnet mod landevejen, hvor han går uden snor og rigtig kan snuse og gøre, hvad han skal, og så hente den friske avis i vores egen postkasse.
Så står Whisky pænt på bagtrappen og venter, til jeg kommer med hans morgenmad, som er en rå grisehale! Den renser tænder og gnaskes med stor fornøjelse.
I dag som hver morgen i denne uge slår det mig: hvor er her tomt!
For fugleburet, hvor der plejer at være kvidren og larm, så snart vi viser os, det er helt stille – det er godt nok mærkeligt! I morgen bliver det brudt ned og fjernet, det er meget godt.
Så kan jeg nyde min egen morgenmad og nogle krus te i selskab med avisen, og kald mig bare skør, men jeg skal altså lige strikke lidt, mens jeg læser! Jeg elsker den stund, det tager, og i øjeblikket, hvor jeg syr så meget, er det dejligt at røre pindene til en strømpe, det skal der ikke kigges ret meget på.
Jeg kan som regel nå det, inden Søren får øjne!
God morgen!
Stakken vokser
Stakken an blokke til “brudekjole sengetæppet” vokser støt og er tæt på nok, til at jeg kan begynde sammensyning.
Kusine Gurli, som har bidraget med gamle broderier og mellemværk, var på besøg og skulle nærstudere de forskellige blokke.
Der er et stort forarbejde ved japansk foldeteknik: klippe, rynke, presse og folde, inden quiltningen af den enkelte blok, men så er det ren hygge-quiltning af blokkene.
Og så kommer udvælgelsen og opsætningen, iden jeg begynder at sy sammen. Det regner jeg med i løbet af et par dage.
Gurli syntes, der var sjovt at gense de gamle broderier og kniplinger, som hendes Mor har lavet, og det er en af de ting, jeg synes et mest fascinerende ved dette arbejde.
Der er også nogle små overraskelser gemt til sølvbrudeparret!
Pine Cone Scarf
Nu blev Sørens Pine Cone Scarf færdigt og indviet – som meningen var: på en luftetur med “Whisky”.
Det strikkes fra midten og ud til først den ene side og så den anden.
Fakta:
Opskrift: http://shop.interweave.com/Pine-Cone-Scarf-P470C41.aspx
Strikket i Dream in Color Classy Worsted, som Marianne har rabat på lige nu: http://www.marknodesign.dk/group.asp?group=2507 farve 370 Cloud Jungle
Forbrug 187 gram
Pinde 8 mm
Hund: Whisky, 4½ år gammel schæfer han
Hvordan gik Vild med dans?
Som gammel turneringsdanser (det er længe siden) SKAL jeg se Vild med dans – jeg synes det er et rigtig godt og underholdende show. Søren gider ikke, det er i orden med mig.
Men da vi sidst på aftenen mødtes foran hver sin computer, forhørte han sig, hvordan det var gået (han er da høflig!), og så var han ved at trille ned af stolen af grin, da jeg måtte indrømme, at det vidste jeg ikke, for jeg faldt i søvn!!! Jo, jeg så konkurrencen, og jeg vågnede til den sidste omdans, så jeg vidste godt, hvem der ikke fortsatte, men hvordan de endelige points fordelte sig – det ved jeg ikke! Nå, mine favoritter fortsatte!
Det må have været for megen sindsbevægelse og den gode rødvin!