Tournedos og rødvin

Tournedos bearnaise og rødvin skal vi ha’ i aften! For beskeden hos den svenske overlæge var positiv! Behandlingen virker! Så min optimisme var ikke forkert.

Vi ved godt, at der ikke er helbredelse i sigte, men det er i hvert fald en god besked at få.
Så Søren fik en ny behandling i dag, og det skal fortsætte hver 3. måned.

Så på vejen hjem købte han ind – brød til eftermiddagskaffen og tournedos’er – for han ville ikke have frikadeller i dag!

Forresten forstod han ikke svenskeren for godt, for han var skåning, og det er värmlandsk, vi er fortrolige med, men “hans sekretær” forstod godt nok og kunne oversætte.

Optimisme

Det er en spændende dag i dag. Søren skal til kontrol på Horsens sygehus i eftermiddag og ny behandling. Det er spændende, om det er, som vi tror og håber, at der er bedring.

Han har det i hvert fald meget bedre end for 3 måneder siden, så vi er optimistiske! Det skal vi være.

Jeg bestemte for 3 måneder siden, at jeg ville være så optimistisk, at jeg ville tro på, at han kunne komme ud og gå tur med hunden igen, så jeg ville strikke et rigtig lækkert halstørklæde til ham.

http://shop.interweave.com/Pine-Cone-Scarf-P470C41.aspx

Jeg har strikket ca ½-delen, selv om opskriften er på engelsk og jeg havde lidt svært ved nogle af forkortelserne. Derfor fik jeg startet lidt forkert, men det skal nok blive rigtigt. Iøvrigt strikker jeg det lidt bredere end opskriften.

 

Pine Cone Scarf startet

Pine Cone Scarf startet

 

Garnet er meget lækkert: Dream in Color Classy Worsted, som Marianne har rabat på lige nu: http://www.marknodesign.dk/group.asp?group=2507

Og Søren, som ikke ved noget om, at der er en speciel mening med mit strikketøj, har allerede i nogle uger gået en tur med “Whisky” hver dag!

Bidt af hvidt

Jo, jo, det går fint med mit “projekt brudekjole-quilt”. Jeg havde lige et par afstikkere i sidste uge, hvor jeg syede nogle gaver.

Men nu går det løs igen med masser af hvidt! Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at sy et tæppe helt i hvidt, men jeg er da blevet bidt af det. Nu hjælper det også på det, at jeg får forskellige bidrag fra nogle familiemedlemmer og selv graver gamle ting frem. Brudekjole, skjorter mm rækker ikke til et dobbelt sengetæppe, og så er det sjovt at kunne sætte noget ind fra arvesager. 

 

Brudekjolens blonder er foreløbig overside på de fleste blokke, bagsiderne er underkjolen, konfirmationskjolen og skjorter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Men nu indsniger der sig også stykker af pudevår med fine gamle broderede monogrammer mm.

 

Eller en lille mellemlægsserviet med orkis-kant og smukt broderi fra en forlængst afdød tante! Så det er faktisk ret sjovt!

Sol og varme

Vi havde et lille afskedsbesøg i dag, da Jan med familie kom til frokost. Det var hans svigermors afskedsvisit efter 3 måneder i Danmark.

Romana, som bor på Filippinerne og aldrig før har ejet et pas, har oplevet en helt anden verden, mere anderledes end de fleste kan forestille sig. Jeg kan godt, for jeg har besøgt hende for 5 år siden og forstår, hvorfor hun slet ikke kan fatte vores forhold. Alene husenes størrelse, al den plads, vi har omkring os: “Hvorfor bor der ikke nogen der, hvor I har græsplæne?”
Men hun synes også, at her er koldt, og nu længes hun så meget hjem, at hun ikke kan sove om natten!

Det er helt klart, at det har været en kæmpemæssig oplevelse for hende at være med i familiens liv og se, hvordan hendes børnebørn lever, og heldigvis har de fint fundet ud af at kommunikere på engelsk.

Solvarme til fjernvarme

Solvarme til fjernvarme

 I dag besøgte vi Brædstrup Fjernvarmes solvarmeanlæg, verdens 3. største og det største i kombination med et kraftvarmeanlæg!
Nu er det jo ikke varme, de har brug for på Filippinerne! Jeg ved af egen erfaring, at det naturligt lunkne vand, der er i hanerne, har den helt rigtige temperatur til et brusebad. Men de kunne bruge sådan et anlæg til strømforsyning med al det solskin, de har! Det kan man godt spekulere lidt over.

Vi ønsker Romana en god rejse hjem, hun glæder sig enormt til at se familien derhjemme igen og bo i sit eget hus!

Hvor heldig har man lov til at være?

Ja, hvor heldig – eller sød hele året – har Inger været, når hun kunne holde fødselsdag 20. september i strålende solskin og lunt vejr i telt i haven.

Inger med 60 lys i kagen

Inger med 60 lys i kagen

 

En herlig fest holdt hun i et stort, lyst telt i den flotte have, der står så fint med masser af blomster. Det var så lunt, at alle gik ud i haven og “slog mave” indimellem al den gode mad fra “Landsbykøkkenet i Ulstrup”. Det var virkelig dejlig mad, lækre fiskeretter, supermørt kød og pragtfulde salater. UHM!!

Og selvfølgelig blev hun glad for den taske, jeg har syet til hende!

 

 

 

Inger med tasken på gavebordet

Inger med tasken på gavebordet

 .

Malthe

Malthe

Og lille Malthe på 3½ måned fik sit puttetæppe med dyreunger
Storebror Oliver

Storebror Oliver

Storebror Oliver på 2½ var ikke spor misundelig, men bare glad og fuld af krudt!
Det var en skøn dag, og Søren havde det godt og var glad for, at vi var med, og at svimmelheden i morges forsvandt.

Hurtigt arbejde!

Dyreunge tæppe

Dyreunge tæppe

 

Engang imellem kan jeg rubbe fingrene (eller maskinen) og sy sådan et lille tæppe på én dag!

Det gjorde jeg i går. Jeg faldt i Malmø for 14 dage siden for de skønne dyreunger i en størrelse firkanter, som jeg ikke har set her: 16 x 16 cm + bredt mellemrum. HANNE’s havde lige det gyldne og træ-brune i torsdags, og resten er fra lager.

Så store lapper af hensyn til dyre-firkanterne, farverne også valgt, så de indrammer billederne, og så derudad på maskine. Det er ikke de farver, jeg plejer at vælge til børn, men jeg ville gerne have dyrene i fokus.
Færdig størrelse: 118 x 118 cm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Camouflage-fleece på bagsiden vil han sikkert synes om, når han bliver lidt større. Og så er det så blødt og lækkert.

Det er til Ingers og Svend Georgs andet barnebarn, og når vi nu skal til fødselsdag hos Inger, så ku’ jeg liiige nå at få det med! Den nyfødte skal jo nok præsenteres. Jeg tror også at storebror Oliver vil synes, det er et sjovt tæppe.

Det var godt nok midnat, før jeg var helt færdig (jeg mangler at studse for tråde!), men jeg skulle jo også holde en pause og se “Vild med dans”.

Vi gamle

Vi gamle forstår at hygge os! Et par dage i godt selskab i skønne omgivelser, god mad og vin og en masse snak om “gammelt og nyt”, det bliver man i godt humør af.

Og heldigvis har Søren det så godt lige i øjeblikket, at han kunne nyde dagene i Blåvand sammen med de 2 kusiner, han har kendt hele sit liv, og som jeg heldigvis også falder godt i hak med.

 

Fætter - kusiner

Fætter - kusiner

Fredag aften hygge i sommerhus

Vi har det jo godt

Vi har det jo godt

 

Det er et utroligt dejligt sted, de 2 kusiner har, og vi nyder hvert år at besøge dem. Det er afslappet, og hvis vejret er til det, går vi nogle lange ture i Egekrattet eller ved stranden. Vi kan også godt tage en shoppetur til Henne, hvor Vævestuen har noget rigtig lækkert tøj – også til “voksne” damer! Også i år, hvor de 2 havde ærinde der, og så fik jeg købt et dejligt sæt, kort trøje og t-shirt.

Han føler sig næsten hjemme

Han føler sig næsten hjemme

Og Whisky er så glad for at komme med og føler sig tydeligt velkommen, så når vi kører om hjørnet, hyler han af glæde! Han kan gå frit omkring og elsker at ligge i lyngen på naturgrunden. 

Og så er det dejligt, at vi bare behøver at lægge hans tæppe der, hvor han skal sove, så føler han sig hjemme!

Søren

Søren

Og det gør Søren også! Han havde fundet en meget spændende bog “Den glemte konge”, af den norske forfatter Lars Roar Langslet, om Frederik Christian, der først blev konge i Norge og senere i Danmark som Kong Christían den 8. Den er så interessant, at han havde svært ved at slippe den!
Jeg har sat mit eget private fingeraftryk på huset i form af et par vægtæpper, som ser rigtig godt ud i den hyggelige stue, hvor kusinerne bor det meste af sommerhalvåret.
Det er virkelig et dejligt sted. Og der kommer masser af fugle og sågar rådyr, som kommer helt tæt på. Et ungdyr kommer helt hen og kigger ind ad vinduerne!
"Urfuglen" i Blåvand

Vest på

Sikke da en dejlig morgen! Solen skinner og luften er frisk. Og for første gang, siden Søren blev syg i juni, skal vi på et par dages ferie. Han har det bedre og har lyst til at komme hjemmefra. Og det passer fint med, at vi er inviteret i sommerhus ved Vesterhavet, nærmere bestemt Blåvand.

“Kusinerne” – Sørens 2 jævnaldrende kusiner – bor det meste af sommeren i et skønt stråtags-træhus i et dejligt naturområde. Vi har flere gange været der netop på denne årstid, og det nyder vi meget. Vi har det sjovt sammen, og de er også glade for Whisky (hunden altså, men også gerne en lille én om aftenen!). Og vi kan gå nogle pragtfulde ture i området, i skov og på strand.

Og så kender vi hinanden så godt, at jeg godt kan have mit sytøj med. Jeg kan sy, når de ryger! Jeg har jo travlt med brudekjole-sengetæppet, og jeg har gjort en stak blokke klar, så jeg kan sy nogle derude. Der er forresten ved at gå historie i det. For brudekjolen og skjorterne alene rækker ikke til ydersiderne af blokkene i japansk foldeteknik. Så der bliver suppleret med gamle hovedpudebetræk med broderet monogram, dynebetræk fra gemmerne, dvs stammende fra nulevende og længst afdøde familiemedlemmer, et par fine lommetørklæder, en hvid serviet med navn osv. Det er helt sjovt.

Så vi ser frem til et hyggelige dage!

I skole i gamle dage

Jeg fik i går et brev – et rigtigt brev med posten – fra Christina mit barnebarn på 7 år, som lige er startet i 2. klasse i skolen. Jeg ved godt, at Christina er dygtig og kvik, men jeg er alligevel meget imponeret, prøv at se:

 

Jeg ringede i første omgang og takkede for brevet, og så blev jeg imponeret igen! For Christina var alene hjemme, og det ku’ hun sagtens, for hun havde fået lov at låne storebrors computer! Og så læste hun sin sidste stil op for mig i telefonen, emnet var “Hvordan ser du dig selv i 9. klasse?”, og jeg skal love for, at den var både fantasifuld og detaljeret – og lang! Jamen altså – det er da imponerende!

Selvfølgelig vil jeg gerne fortælle, om dengang i gamle dage (Christinas ord i tlf.), hvor jeg gik i skole. Så jeg fandt lige mit temmelig omfangsrige fotoalbum frem, jeg havde en onkel, der var pressefotograf, så der er mange og gode billeder.

 Jeg skulle være startet i skole i 1945, hvor jeg var 6 år gammel, men det blev udsat 1 år, fordi mine forældre byggede nyt hus i et villakvarter i Odense, og derfor var det mest praktisk, at jeg startede efter flytningen i stedet for i en skole inde i centrum, hvor vi boede i en lejlighed under besættelsen.

Desværre var “min” skole, Hunderupskolen, inddraget til at huse flygtninge, så de første 2 år gik jeg på Munkebjergskolen, der lå lidt længere væk og var meget større. Og så gik vi om eftermiddagen, hvor skolens egne elever havde fri!

 

 Men klassen var den, der hørte til på Hunderupskolen, her er vi, vi var vist 30 i klassen, men min sidekammerat fra 1. dag mangler på dette billede. Min hukommelse er desværre ikke så god, så jeg kan kun huske nogle af navnene, men jeg kan kende dem allesammen og huske dem og hvordan de var. Jeg sidder i 1. række nr. 2 fra venstre med stor sløjfe i håret! Vi fulgtes ad i 5 år, så blev vi delt og skiftede til andre skoler. 

 

 

Året efter begyndte min ældste søster også i skole, og dette billede var på forsiden af Fyens Stiftstidende, hvor onklen var fotograf, men teksten:

Tvillingers første skoledag!

Nej, hvor var jeg sur! Jeg vidste godt, at vi blev taget for tvillinger, for hun var hurtigt lige så høj som jeg og blev endnu højere. Og vi var næsten altid ens klædt. Men man kunne da se at skoletasken var brugt i 1 år!

 

 

 

 

 

2. eller 3. klasse

 

Jeg er ikke helt sikker på, om dette er fra 2. eller 3. klasse, men det er nok 3., og vi er flyttet ind på vores “rigtige” skole, og har fået en ny, ung lærer.

Så nu vil jeg skrive en lille historie med billeder fra dengang, så Christina kan få den med hjem, når hun kommer i morgen.

Brudekjole-quilt

 

Jeg har aldrig før syet hvidt/hvidt, men det er der jo også en udfordring i. Japansk foldeteknik havde jeg besluttet på forhånd. Egentlig var tanken, at det skulle være lysegrå hør under gamle mellemlægservietter og blonder. Men den vordende søvbrud havde jo et stort ønske om, at hendes brudekjole skulle bruges, og det skulle være helt hvidt. Så det bliver det, og jeg bruger så yderkjolen, som er blondestof, samt flæserne og et fint blondekantet lommetørklæde som overside i blokkene. Der ligger fin hvid lærred under, og til bagside/buer er brugt underkjolen. Senere vil brudgommens og sønnens skjorter og datterens konfirmationskjole blive brugt som supplement. Den hvide t-shirt, tilhørende yngstesønnen ved jeg ikke endnu, hvor den skal indgå.

Sjov opgave! Jeg quilter med råhvid silke, det giver et smukt skær. Og jeg har også overvejet at bruge silke som supplement, hvis der ikke er stof nok i de nævnte beklædningsgenstande!