Yngstesønnen har lige sendt en lille besked fra Rigshospitalet, hvor han er blevet indlagt nu i aften. Han skriver selv, at det ikke er så alvorligt, men det er en byld el.lign., og det kan jo i hvert fald være alvorligt, så jeg er glad for, at han er blevet indlagt!

Vi har en svaghed i familien med ører og hals, mandler, dræn i ørerne, men det plejer at være betydeligt tidligere i livet og ikke som 45-årig!

Det er godt, han er i trygge hænder, hvor de kan handle hurtigt, hvis det bliver kritisk.

Jeg havde som barn og ung utallige halsbetændelser, og mandlerne hævede ustandseligt, men det var blevet “moderne” ikke at fjerne mandlerne. Som 19-årig, efter at være flyttet hjemmefra og kommet i lære i en bank, fik jeg en meget voldsom halsbetændelse – igen. Det var så voldsomt, at jeg flyttede hjem til mor og far og blev passet der, og fik antibiotika af deres læge. Men bedst som det så ud til at bedres, kom der en byld oveni den ene mandel, og det gjorde AVS! Den skulle skæres, hvis der ikke gik hul til næste dag – det var jeg meget bange for. Men da jeg vågnede efter et blund, havde jeg den mest forfærdelige smag i munden: der var gået hul! Puh ha!

Jeg var væk fra arbejde i 14 dage, og da jeg kom tilbage, stirrede de på mig: “Hvor syg har du været” – jeg havde tabt mig synligt, for jeg fik jo kun flydende kost i de 14 dage.

Derefter fik jeg endelig mandlerne fjernet, det hjalp!

God bedring søn! Jeg håber på godt nyt i morgen!

…så er det – igen – i dag den 4. oktober, min Fars fødselsdag, som jeg mindedes på denne plads for 4 år siden, da det var 100 år siden, han blev født. Det fandt jeg lige frem og læste igen, jeg er ret nostalgisk, så det tåler en gentagelse.

Tillad mig at lufte min moder-stolthed, nu hvor der er lykkedes min søn at ændre de næsten vedtagne spareplaner i Trekantområdets beredskabskommision = 6 kommuners beredskab.

Som den eneste stod han op imod alle andre i de 6 kommuners beredskabskommision og sagde “NEJ!”. Med det resultat, at der blev skabt røre om spareplanerne, som derefter andre også kunne se var uforsvarlige, og som nu er droppet.

Og nu er de 6 kommuner blevet enige om at arbejde med en ny plan, og foreløbig betale, hvad det koster at bevare status quo.

Det er flot, at han – i sin egen vanskelige situation som handicappet uden nødvendig støtte, hvor han personligt “slås mod vindmøller”, har overskud og mod til at træde op solo til gavn for os allesammen!

Det er temmelig sikkert andre, der tager æren! Men hvis man har fulgt forløbet, ved man godt, hvordan det hænger sammen.

Til lykke!

Tibetanerklubben, som både min datter og jeg er medlemmer af, holder i øjeblikket nogle fotokonkurrencer på Facebook – én hver måned – med tema.

I september har temaet været “Venskab”.
Her er vinderbilledet – et dejligt billede af min datter med morgenhår sammen med sine 2 Tibetanske Terriere. Hun skriver selv historien bag billedet:

“En sommermorgen forrige sommer, sad jeg med en kop kaffe på trappen ved syvtiden mens jeg nød den fine sprøde morgenluft og kiggede ud i haven. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at mine to dejlige bedstevenner var listet ud og sad lige bag mig på trinnet ovenover. Men det havde min mand, der på samme vis listede ud og tog et billede af os tre… Listige venner er gode at have i ryggen.”