Smarte børneværelser

Som omtalt før, har de 2 børnebørn fået nye møbler til deres værelser, og nu er de færdigmøbleret.

Det er praktisk med en far og mor, der har hænderne skruet rigtigt på og kan gøre det selv. Undervejs har jeg fået billeder af møblerne med og uden indhold:

– som da Christina indviede sin nye sovesofa sammen med sit Hannah Montana-sengetøj.

Nu er de færdige, stort set ens med nye skriveborde til computerne, hylder og..

..nye fladskærms-TV med indbygget DVD hængt op på væggen, for at der kan være plads til at lave lektier på skrivebordet! De har selv valgt: Christian et sort TV og Christina et hvidt.

Christina har hurtigt sat sit personlige præg på sit værelse!

Og Faderen har allerede fået solgt køjesengene på QXL.dk og fået en god pris! (Han ligner sin far!)

Man er nødt til at dele med nogen.

Ja, mægleren var nærmest ikke ude af døren, før jeg ringede og spurgte naboen, om hun ikke lige kom over og fik en kop kaffe. Hun har heldigvis fridag i dag. Så kunne vi lige snakke om det, der jo unægtelig er en stor beslutning.

Mægleren havde en fin opstilling med alt hvad dertil hører i et flot hæfte, hvor der også var de billeder, han tog i forgårs, hvor jeg ikke var forberedt på, at der skulle fotograferes, så jeg havde ryddet op i dag, så han kunne tage nogle nye uden mit rod i alrummet og soveværelset, hvor jeg normalt har nogle kasser med stof og garn. Så nu har jeg da også fået ryddet op, og det skal jeg så holde vedlige, så evt. købere ikke går baglæns!

Men han er nu meget flink, mægleren, han ringer altid i forvejen, om det kan passe, og jeg skal ikke være her ved rundvisninger. Hvis jeg er bortsrejst, har han fået nøgle, men vil alligevel ikke gå ind, uden at jeg ved det.

Han kommer også og tager nye billeder, når sneen er væk og igen senere, når der kommer blomster i haven, hvis det ikke er solgt. Der kommer annonce på nettet i morgen og i aviserne i næste uge.

I mellemtiden kan jeg more mig med at surfe på boligsiden.dk og kigge på små villaer el. rækkehuse i Fredericia i den prisklasse, jeg forestiller mig at have råd til. Det er meget sjovt, og sommetider har jeg en af mine børn i den anden ende af røret, samtidig med at vi begge kigger på de samme huse og diskuterer mulighederne! Jeg er jo nødt til at have et hus, hvor der er plads til mine hobbies, en have til Whisky osv, uden at det skal være stort. Så det bliver spændende.

Det kildrer!

Ærligt talt: Det kilder lidt i maven! Om et par timer har jeg det endelige møde med ejendomsmægleren, som vil forsøge at sælge mit hus!

“Mit hus”! Ja, det er det jo. Og beslutningen er taget, og så er jeg sådan, at jeg ikke behøver lang tid til at kredse om tanken. Nej lade det blive! Jeg syntes, det var en stor beslutning, da jeg skiftede bilen ud – og nu huset!!!

Heldigvis støtter mine børn mig, men det er da med vemod, det vil jeg godt indrømme.

Nu må vi se, hvordan det går.

Gaver i utide

Det behøver jo ikke altid at være til jul og fødselsdag, man får gaver, og nu var jeg kommet i tanker om at give børnene et beløb, de selv kunne disponere over.

Der er lagt planer om et nyt medlem af familien – et firbenet – i den ene familie. Det foregår med meget nøje planlægning, besøg hos mulige leverandører, og stor forventning! Forhåbentlig vil begivenheden indtræffe før sommerferien, de glæder sig helt vildt allesammen!

I den anden familie har de valgt at forny møblementet på børneværelserne, der ikke er så store, så der har hidtil været køjesenge. Nu har de fået de nye sovesofaer, som børnene selv har valgt. Det var jo spændende, og der var egentlig 6-8 ugers leveringstid, men de har fået dem allerede efter 4 uger. De ser godt ud, giver mere lys og passer lige ind..

..og der er plads til en gæst – her er det moderen, der får lov at prøve Christians nye sofa/seng.

Mon ikke jeg får lov at prøve Christinas næste gang, jeg kommer på besøg?

Den 3. familie fik deres gave af Søren, og der er blevet bygget om.

Ny emhætte giver overvejelser.

Ja, det blev til en ny emhætte – den gamle var stået af i vandskaden sidste weekend. Så jeg har lavet mad i nærmest mørke i denne uge!

Puh ha, jeg synes godt nok, det er regning på regning lige i øjeblikket. Det er ikke det alene, men det er da medvirkende til nogle spekulationer, som ikke er af helt ny dato, men som nok er blevet mere nærværende:

Hvor længe bliver jeg boende i det her store hus? Det er jo for stort til én person, haven er uoverkommelig for mig at passe, og der vil jo blive andet i huset hen ad vejen, som kan blive for dyrt med kun én indkomst. Vi havde overvejet, om vi skulle have noget mindre, men vi brugte hele huset, selv om vi kun var 2, og Søren gjorde meget i haven – så længe han kunne. Da han blev syg, snakkede vi ikke om at flytte, dvs han forsøgte at få mig til at blive skrevet op i en andelsboligforening, men det ville jeg ikke.

Nej, vi snakkede faktisk om for nogle år siden, at hvis vi alligevel ville have et mindre hus på et tidspunkt, så kunne vi finde på at flytte tættere på de 2 af vore børn, der med familier bor i Fredericia. Og den tanke er ikke fjern nu, hvor jeg er alene, og det ville være rart at være nærmere børn og børnebørn – uden at vi skal “sidde lårene af hinanden”, som min Mor sagde. Jeg kan godt huske, at hun ikke ville flytte i noget mindre og frem for alt mere praktisk, end den gamle upraktiske forretningsejendom, hun boede i. Sådan har jeg det ikke, selv om jeg er klar over, at en flytning er både en omvæltning og frygtelig besværlig. Måske netop derfor skal jeg måske gøre det, mens jeg kan!

Hvor længe er det siden?

Jeg har snakket med forsikringsselskabet i dag med henblik på evt. erstatning af emhætte, elektriker i weekenden osv, og så kommer spørgsmålet: hvor gammel er emhætten? Der er grader for erstatning i forhold til, hvor gammel den er. Og det der med at der løber vand ind, det dækkes ikke. Hvorimod el-skader gør.

Og så måtte jeg jo til at tænke mig om. Ja, jeg har selvfølgelig bilag i Sørens mapper, men jeg tænker i første omgang i billeder!

Jeg kan jo godt huske, hvordan vi fik mulighed for at købe lige det HTH-køkken, vi gerne ville have, i forbindelse med nogle obligationer, der blev udtrukket, men hvornår? Jeg gik på jagt i billedarkivet, for..

…jeg havde på nethinden et billede af denne lille trold, der sidder mellem alle de ting, der er taget ud af skabene, før hendes forældre hjalp Søren med at bryde det gamle køkken ned.

Sønnen genbrugte nemlig skabene til at sætte op i udhuset, så Søren fik skabe til sit værktøj og ALT MULIG ANDET!

Og det viste sig, at jeg skulle helt tilbage til marts 2003, før jeg fandt de billeder. Tænk engang, at det er så længe siden!

Den lille hundedomptør

Ebbe er en sand hundedomptør! Ikke så snart er morgenmaden sat til livs, før træningen starter (iført nattøj!)

Det er en TYSKER!, siger Ebbe med mørk stemme. Whisky rører ikke godbidden.

Det er en SVENSKER! siger Ebbe, og Whisky ligger bare helt stille.

Det er en DANSKER, siger Ebbe med lys stemme – og tålmodige Whisky tager forsigtigt godbidden – forsigtigt, fordi han oplever, at Ebbe fortryder, hvis Whisky tager fejl, og Ebbe derfor flytter den i sidste øjeblik. Han gør ham aldrig noget, og de kan lege den leg om og om igen!

Det “svære” hundepuslespil er alt for let for Whisky, han er helt med på, hvilke bægre, der skal flyttes eller væltes for at få fat i godbidderne, og drengene er ved at omkomme af grin! Men vi kan jo gemme legetøjet til den hvalp, som familien plalægger at anskaffe sig i løbet af sommeren.

Det er ikke altid så let at være sådan en stor hund, der ikke helt ved, hvad drengene forventer, og desværre fik han fat i Frederiks arm, så det gjorde ondt, da de legede uden i sneen senere. Det må han selvfølgelig ikke, men det er et problem, når hunden bliver usikker på hvad den fægtende arm betyder. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, men legen stoppede jo!

Nu er her stille igen, drengene og deres mor er hentet af faderen, der har haft travlt derhjemme med nogle omflytninger af møbler. Han gav mig lige et lynkursus i betjening af Sørens avancerede DVD-optager/afspiller, som jeg ikke kunne finde ud af at bruge, så må vi se, om jeg kan huske det! Og datteren lånte lige remedier og ovn og bagte boller til sine elever i skolen i morgen, og lod også nogle ligge, da de drog af igen.

Whisky er træt nu og ked af, at de er rejst, så vi tager lige en slapper!

Sne og vand og liv og glade dage – og en bortkommen rødbedekage

Det blev ikke helt den afslappede lørdag, vi havde planlagt. Smeltende sne satte sine spor: der løb vand ind et eller andet sted under taget, så det dryppede ned omkring emhætten og i loftet. En tømrer konstaterede heldigvis, at der ikke lå sne på loftet, men han mente, at smeltevand løb ind ved udluftningskanalen til emhætten, fordi det ikke kunne komme væk pga is, og han fik også skrabet en hel del sne ned fra taget. Og jeg havde sat fade og lagt håndklæder under de steder, hvor det dryppede mere eller mindre.

Men vi fik en forskrækkelse, da der pludselig kom et par høje knald inde fra emhætten, selv om den ikke var tændt! Puh ha! Og det gentog sig med korte og lange mellemrum – ovenikøbet kom der et lille blåt glimt den ene gang, og da datteren og jeg forsøgte at tænde den, virkede den ikke.

Utrygheden fik os til at ringe efter en elektriker, som skilte det hele ad og konstaterede, at der stod vand inde i emhætten, og at det hele var meget fugtigt. Så nu er både isoleringen og emhætten sat til tørre, og der er slukket for den – og vi ånder lettet op, vi var noget nervøse og ville ikke have sovet godt i nat, hvis der ikke var gjort noget.

Men inden var datteren med drenge og hund på handel i lille Brædstrups butikker og gjorde nogle gode indkøb i udsalgets slutspurt. Begge drenge fik rigtig dejligt overtøj og gode støvler/sko:

I mellemtiden havde jeg bagt rødebede/chokoladekage efter denne opskrift. Det lød jo spændende, og den var også rigtig god, kunne vi konstatere til eftermiddagskaffen, meget lækker!

Det syntes Whisky åbenbart også, for da naboen kom for at se på den “knaldende” emhætte, så Whisky sit snit til ubemærket at tømme ikke bare vores tallerkener, men også hele kagefadet OG datterens nikotintyggegummi!!!

Det har han altså ikke gjort siden han var ca ½ år gammel, hvor han spiste en halv lagkage, mens jeg fulgte min gæst ud!

Hm! – det virkede, da der var gået par timer: så skulle han meget presserende ud, og Ebbe beskrev med en meget morsom pantomime, hvordan han kom af med rødbedekagen i en vis fart!

Men vi kan da sove roligt i nat.

Jeg tænkte det nok – de er der!

Ja – de er der! Vintergækkerne!! Lige så snart sneen smelter, så er de indenunder! Jeg tænkte det nok, og ganske rigtigt – hvad så vi i morges ude på terrassen, hvor der har ligget et tykt lag sne nu i over 2 måneder?

Hvis ikke det er forårstegn, så ved jeg ikke, hvad det er! Hvor dejligt! Jeg elsker de små bebudere!

Der er ellers i aftes og i nat rutsjet kæmpestore bunker af sne ned fra det store skrå tag, jeg har, det er lige noget, der passer Ebbe og Whisky at lege i det.

Og i haven ligger sneen stadig tykt, jeg ved ikke, hvem af dem, der morer sig mest!

Datteren og hendes 2 dejlige drenge er på weekendbesøg, og der bliver leget og strikket!

Men der bliver også tørret vand op, for det drypper ned omkring emhætten i køkken/alrummet, så jeg har haft en tømrer på besøg i dag for at se, hvor galt det står til? Det ser ud til, at det er noget af den smeltende sne, der trænger ind, fordi det ikke kan komme væk, så nu har han skrabet noget mere ned fra taget. Det vigtigste var dog, at han kunne undersøge, om der lå sne oppe på toploftet, men det gør der heldigvis ikke. Det var altid Sørens mareridt, når vi fik sne, og det kunne fyge ind gennem udluftingskanalerne. Jeg kan ikke selv komme derop, men nu kan jeg da slappe af hvad det angår.

Og nyde min weekendgæster!

42 år

42 år var det siden i går, at ældstesønnen blev født i Angmagssalik, Østgrønland (Tassilak i dag), i 30 graders kulde og med sådan en fart på, at faderen ikke nåede at komme med! Han var nemlig ved at bade den 2 år ældre storesøster i badekarret og var nødt til at skaffe barnepige, før han kunne haste hjemmefra! Så han måtte nøjes med at formane portøren, der kørte sygehusets landrover, om at “køre forsigtig!” (Han rystede på hovedet!). Hverken han eller fødselshjælperen, der tog imod mig, troede på, at det var op over, men der gik kun 3 kvarter, så var den 4200 gram store dreng leveret.

Og nu er han så selv far til 2 dejlige unger, og vi fejrede ham med stor brunch med pølser, bacon, røræg, laks, fødselarens hjemmelavede leverpostej, ost og gaver.

På grund af vinterferie var det kun en del af familien, der kunne være med..

..men om eftermiddagen var der stort kakao- , kaffe- og kagebord. Sønnen laver selv flotte lagkager, så vi var stopmætte! Og det er så dejligt, at Whisky må komme med på besøg der, han opfører sig pænt, og de 2 store fætre går gerne tur med ham.