Øj, jeg er træt, og det er Diki også, for der sker jo meget mere end herhjemme, når han bliver passet, og de børn, han elsker, går tur med ham. Det nye er, at han nu ikke hyler om natten mere! Altså når han ikke sover hjemme hos “Mor”.

Jeg fik jo ikke sovet så meget i nat, så jeg kan godt mærke, at øjenlågene er tunge! Men jeg er meget glad for at vide, at alle de store sten er væk. Der har været en konstant uro i kroppen, fordi jeg ved, at de store sten kan give voldsomme anfald (jeg har jo prøvet det 2 gange), som ikke er ufarlige. Nu er forberedelserne på sygehuset foretaget mht fjernelsen af galdeblæren – jeg ved ikke hvornår – og det skal bare overståes – ambulant! Altså jeg skal hjem samme dag, det har jeg lidt svært ved at forstå, når jeg nu bliver så skidt af narkosen, men de beholder mig, hvis jeg ikke kan være alene. Nu må vi se, hvornår det bliver.

Hold da op, hvor har de travlt på P4 Horsens sygehus. Men trods al tummel, pladsmangel og dårlige patienter, ambulante patienter, patienter, der vandrer rundt med poser på stativer – væskedrop, ernæringsdrop, katetere – slanger i næsen eller et eller andet sted under tøjet! – ja, så er personalet utroligt søde og tålmodige, lige fra kantine-pigerne, der serverer små kvarte pænt pyntede stykker smørrebrød, lune retter, supper og andre lækkerier til patienter med kun lidt appetit, til sygeplejersker, laboranter og venlige læger.

For at det ikke skal være løgn, lever de i byggerod, fordi afdelingen er under renovation og har været det i al den tid, jeg nu er kommet der, dvs fra august 2013. Der bores, det støver, og håndværkere bevæger sig rundt imellem hvidklædte patienter og personale!

Men nu har vi fred og ro, Diki og jeg, og vi skal nok tidligt i seng i aften!

Stuegang: “Du må komme hjem i dag”

Skal lige have lavet anæstesiskema med henblik på det næste: en ambulant fjernelse af galdeblæren. Det vidste jeg jo godt ville komme.

Så nu pakker jeg sammen, har ellers siddet hyggeligt med en god bog og strikketøjet – der har været så stille på stuen i formiddag.

Der har lige været stuegang – heldigvis er meldingen fra Aarhus KH, at de har færdigbehandlet mig = alle sten er væk fra galdegangene i leveren. Det har så også taget 8 måneder! Han skønnede, at der har været 30 sten, store og små.

Jeg ved godt, at der er sten i galdeblæren også, og den skal fjernes senere. Men det er de store sten, som har voldt problemer.

Jeg har kvalme, kan ikke spise ret meget, og jeg har fået drop med væske sat op – ligesom de andre gange. Og så skal jeg – igen – holde regnskab med hvor meget  væske, der går ind og ud! Men det er til at finde ud af. Jeg får også hele tiden taget blodprøver, men det OK, jeg er ikke pivet!

Er det ikke dejligt?!

Hyggeligt at kunne tilbyde en af mine mangeårige strikke- og syveninder fra Brædstrup husly, når hun er inviteret til fest i Erritsø. Så blev der lidt snak over en kop te, inden Diki og jeg fulgte hende på vej.

Og nu er sovesofaen redt op og hun har fået nøgle med!

Der bliver nok mulighed for lidt mere snak over morgenmaden i morgen.

..har vi fået til aften til den månedlige fællesspisning i Fælleshuset i andelsboligforeningen – uhmm – skønt, når det er en dygtig kogekone, der laver det til os! Islagkage til dessert, kaffe og småkager. Jeg var den ene ½ af “værterne” denne gang, så jeg var med til at bestemme menu og til at dække bord og rydde op. Det blev til et rigtig forårsbord med mini-potte-påskeliljer og aurikler, som jeg “lånte ud” og bagefter planter i min have, hvor det kniber lidt med forårsblomster. Og jeg bød også på en snaps til brunkålen. Vi har ellers selv drikkevarer med, men de øvrige kendte ikke menuen, og så syntes jeg, det var en god lejlighed til at bruge lidt af de halve flasker snaps, der er tilbage af Sørens samling (det er svundet i dem i forvejen), bl.a. en halv Linieakvavit, der har rejst til og fra Australien 27.02.1973 og 05.06.1973 – lidt pudsigt, at vi lige fik øje på datoen bagpå etiketten, som er i dag for 41 år siden!

Det var en hyggelig aften, hvor vi også sang flere forårssange fra Højskolesangbogen. Nogle går forholdsvis tidligt hjem til sig selv, andre bliver siddende og snakker et par timer – det er helt frit.