På besøg

Jeg har været på besøg hos Linnea i Horsens, i hendes nye lejlighed på 6. sal med udsigt fra 3 terrasser: over havnen og ind over byen – fantastisk!

Der er også blevet nyt syværelse til hende (med udsigt), dog ikke så stort, som det hun havde i kælderen før.

Det var spændende at se den flotte lejlighed, som er meget personligt indrettet efter hendes valg, og selvfølgelig var nogle af hendes fineste quilts hængt op på væggene, Jeg kendte de fleste, men der var også et par nye.

Det lille vægtæppe er ikke nyt, men jeg har ikke set det før.

Dette tæppe er derimod nyt, og det er hendes mand så glad for, at det er kommet op på væggen.

Og så havde hun syet 4 flotte puttetæpper til børn på julemærkehjem, som jeg fik med hjem – meget forskellige, og smukke hver for sig.

Det er altid utroligt hyggeligt at besøge Linnea, og efterhånden er vi kommet til at kende hinanden godt og snkker rigtig godt sammen.

Lukkekant – igen-igen!

I går quiltede Laila dette puttetæppe – et meget yndigt tæppe, syet af mange fine rester.

Og heldigt nok har jeg lige en formiddag fri, før jeg skal i byen. Så jeg prøvede forskellige stoffer af med henblik på lukkekanten – min sædvanlige “leg”!

Og se nu bare et sødt stof, doneret af Edith, som passer perfekt!

Nu er det på plads, så kan jeg sidde på terrassen og sømme det på bagsiden senere.

Nu skal jeg nemlig af sted på et besøg, jeg glæder mig meget til!

Udskiftning

Min næsten 20 år gamle opstammede, røde rose, som i alle årene har stået i en meget stor, blå krukke, først på terrassen i Brædstrup, nu ved indgangspartiet ved mit tille hus, havde ikke meget liv efterhånden!

Jeg havde købt 2 nye, mindre roser, meget dejligt duftende, hos Jens i Sommerblomster.dk, og han havde fortalt mig, at jeg godt kunne plante dem i samme krukke (hvor der havde været en rose før), bare jeg skiftede al jorden ud!

Det kunne jeg nok bare ikke selv, men altid hjælpsomme Christian mente godt, at han kunne!

Så efter en tur til Davidsen efter 2 x 50 l plantejord og et par kraftige havehandsker til Christian, gik vi i gang.

Jeg forberedte Christian på, at det nok ikke var så nemt at få den gamle rose op af krukken, og jeg havde fundet grensaksen frem og var klar med en spade, fordi Jens havde forklaret, at man kunne skære jorden i stykker for at få den op.

Men Christian tog lige fat i rosen og trak den op af jorden! Der var godt nok ikke meget rod ved, den har simpelthen været ved at dø af ælde! Så den blev lige klippet i 2 stykker og smidt i den grønne spand!

Og så gik vi i gang med at skovle jorden op af krukken. Den var helt forbavsende porøs og lækker, med legasten imellem. Den var fyldt med myrer, det var der ingen af os, der var vilde med. Men jeg sprøjtede dem med insektmiddel, og så blev jorden lagt i 2 plastikposer, som blev snøret til med myrer og larver og det hele, så kan den blive spredt ud i baghaven senere, der er jorden nemlig stiv og meget lidt næringsrig!

Nu er krukken fyldt med 100 liter plantejord! Og de 2 roser er plantet. De er meget kønne – orangerøde, der bliver til lyserøde, og så dufter de helt fantastisk. Det er da dejligt lige ved entrédøren!

Godt arbejde!

Havemand og vandgang

Jeg har haft havemand i dag – det var tiltrængt, for jeg kan ikke selv holde det, som jeg gerne vil have det. Og det er ikke en mønsterhave, men der var for meget ukrudt, og jeg får ondt i ryggen, når jeg selv prøver at holde det nede.

Der var også et par af de store krukker, der skulle flyttes – jeg har selv plantet til og plantet om.

Og der var et par ting, der skulle plantes fra krukker og ud i haven. Det klarede han flot!

Så nu ser det hele meget bedre ud!

Og så var Diki og jeg på besøg på Erritsø Butikstorvs Pinsemarked, hvor der er alverdens boder med pølser, øl, legetøj og gode tilbud af forskellig slags! Et af tilbudene er hvert år en gratis vask hos dyrlægerne. Det har vi ikke prøvet før, men det gik sørme fint! Diki stod på en overdækket pallestak, jeg fik plastikforklæde på, og sygeplejersken vaskede ham med varmt vand og sæbe, meget grundigt. Han opførte sig helt eksemplarisk, og han blev så lækker! Man skulle bare selv have håndklæde med, og det havde jeg. Og så var det jo dejligt vejr. De havde 4 vaskeplatforme i gang, i forskellige højde, og det var både små og store hunde, der fik en omgang.
Og så fik de også lige hilst på hinanden, det er Diki også god til!

Han blev også mærket igennem af en hundemassør, som mener, at han spænder lidt i ryggen og skuldrene, så måske skal vi benytte os af dagens tilbud og bestille tid til en gang massage! Hun spurgte, om han trækker – det gør han bestemt ikke, jeg har sjældent oplevet en hund, der går så pænt og afslappet, men derfor kan han vel godt have nogle spændinger.

Nå ja, så fik vi også en pose smagsprøver på hundefoder med hjem, dem kan vi bruge som godbidder!

17. maj 2008

I dag, for 10 år siden, den 17. maj 2008 startede Søren og jeg en vidunderlig rejse, som han havde givet mig i julegave – en rejse, vi havde snakket om mange gange, men som jeg ikke troede, at vi nogensinde ville opleve!

Vi fløj fra Kastrup til Stavanger, hvor der ventede en dobbeltdækker bus, som kørte os til Bergen, fordi der var strejke i Bergen lufthavn!

Det var 17. maj, Norges nationaldag, og alle vegne så vi nordmænd, familier med børn, i norske nationaldragter. Og der vajede norske flag overalt på vores tur gennem mange tunneller og smukke landskaber.

I Bergen gik vi ombord i “Polarlys”, der lå og ventede på os (rejseselskabet fra Norsk Rejsebureau). Vi fik en lille udvendig kahyt og pakkede ud, her skulle vi bo de næste 12 dage – eller rettere sove de næste 12 nætter, for vi opholdt os oppe på et af dækkene alle dagtimer.

Alle måltider spiste vi i spisesalonen, det var buffet til morgen og frokost og 3 retter til aften.

Især Panoramasalonen på 7. dæk var vi begejstrede for, der havde vi den allerbedste udsigt, mens vi sejlede ud og ind af de smukke norske fjorde:

…og lagde til i alle byer, større som mindre. Nogle gange bare 1 kvarter, andre gange flere timer. Vi sejlede helt op til Kirkenes, vendte og sejlede samme tur tilbage. Indimellem var der udflugter, vi kunne deltage i, men vi kunne også gå i land og selv spadsere rundt.

Vi havde valgt tidspunktet efter, at der var Midnatssol på turen – det kendte vi fra Nordgrønland, og det var utroligt smukt også her i Norge.

 

Det var en meget vellykket tur, og vi nød det meget! Vi lærte også hyggelige mennesker at kende, og jeg havde selvfølgelig håndarbejde med, både strikketøj og patchwork. Og så oplevede jeg, som både før og siden, at det giver nysgerrige kontakter!

Jeg syede meget af 40-års-fødselsdagsgaven til svigerdatteren på den tur! Nu blir hun snart 50!

Vi var meget heldige med udflugten til Nordkap, hvor det næsten altid regner, men det var flot solskin med sne! Og Søren var i sin elskede sweater fra sine helt unge dage!

En anden meget interessant udflugt gik til Kirkenes, hvor vi fik den frygtelige historie om de stakkels mennesker, der gemte sig i minegangene, da tyskerne brændte deres by af. Søren var hele sit liv meget historie interesseret og læste meget, også om 2. verdenskrig.

Søren havde som altid gode bøger med, men var også glad for de bekendtskaber, vi gjorde.

Jeg tænkte ikke meget over, at han hvilede sig en del gange om dagen – han havde faktisk været ret træt hele foråret, efter en influenza.

Men da vi kom hjem, gik han til lægen, fordi han havde haft lidt ondt over lænden i nogle dage.

Det var godt, vi fik den dejlige oplevelse, som turen var! For det viste sig, at han var syg – uhelbredeligt syg! Og derfra startede det 1½ år lange forløb, som fra starten var dømt håbløst.

Men 17. maj var starten på en fælles, stor oplevelse, og jeg er meget glad for, at vi fik den. Nu er det 10 år siden, turen startede, og heldigvis vidste vi ikke, at han var syg, før efter, vi kom hjem.

Hvor heldig kan man være!

Jeg har vundet ugens blomster præmie hos Sommerblomster.dk som holder til i Fredericia i et par måneder.

Hver uge udskriver de en konkurrence på Facebook, og i går aftes fik jeg en mail, at jeg var udtrukket som ugens vinder!

Faktisk havde jeg planlagt at skulle derud i dag, fordi jeg gerne ville have nyt til min “altankasse” på udhusvæggen, og ville kigge efter nogle bestemte planter til krukker, som jeg havde købt samme sted sidste år: Dipladenia, som bliver så flotte.

Så nu var der en ekstra “gulerod” til at besøge butikken.

En rose, en krukke til rosen, jord til rosen, en ampel med blomster (jeg valgte selv Petunia), og 6 krydderurter!

Tusind tak! Jeg fik også suppleret med de blomster, jeg havde planlagt at købe, så nu skal der arbejdes i eftermiddag – heldigvis har skulderen det nogenlunde godt igen.

Av – av min arm!

Jeg fik den mest ondskabfulde “tennis-skulder” i går, noget jeg har prøvet flere gange gennem årene, det gør afsindigt ondt!

Jeg kunne ikke rigtig lave noget, uden at det gjorde ondt, faktisk gjorde det ondt helt ud i fingerspidserne konstant, og helt galt var det, når jeg ville række ud efter et eller andet – eller (viste det sig) hvis jeg ville strikke!

Det går over af sig selv de fleste gange, og måske har det hjulpet, at Laila healede min skulder i går? I hvert fald er det ikke så slemt nu.

Men jeg kan jo ikke sidde foran TV uden noget i hænderne, så det blev til, at jeg pillede pap ud af en ualmindelig smuk top (oversiden af et patchworktæppe), som vi modtog i Aulby. Den – og en ligeså fin fra samme patchworker i Vejle – glæder jeg mig meget til at gøre færdig!

Jeg skal nok være lidt forsigtig de næste dage.

Mange flotte tæpper

Jeg har været lidt “stille” efter at jeg var på Quiltefestival i Aulby Kr. Himmelfartsdag og fredag. Det skyldes træthed!

Det var en dejlig oplevelse, og det er så dejligt at snakke med en masse søde mennesker – men jeg var “færdig” bagefter!

Der var faktisk sød quilter, som jeg har kendt i mange år, og som er meget yngre end mig, der pludselig stod foran mig og sagde: “Og du er her stadig!” Ja, hvad skulle jeg ellers? “Jamen kan du blive ved med at holde til det? – og du ser lige frisk ud!”

Tak, det var da en dejlig besked! Men jeg vil jo nødigt undvære det.

Mine fødder har det ikke ret godt efter flere dage, hvor jeg går og især står mere end sædvanligt, men så må jeg jo hvile mig, når jeg kommer hjem. Og denne gang var det ikke mig, der havde store stabler af tæpper med hjem! Vi prøver at skifte imellem, hvor de tæpper, som vi i styregruppen modtager, kommer hen, og jeg har jo lige været i Sdr. Jylland med et stort læs, så denne gang kom de fleste med til Hobro.

Til gengæld har jeg alle billederne “med hjem” – så mens jeg hviler fusserne, kan jeg jo lave billeder = redigere dem, og lægge dem på vores hjemmeside og Facebook.

Og jeg vil også gerne vise dem for jer, der følger med her. Det glæder mig altid helt utroligt meget med alle de smukke, unikke tæpper. Selv om der er nogle af dem, der ligner hinanden, så er der ikke 2 ens! Her er der f.eks. 3, der ligner hinanden meget, men det er fordi de stammer fra samme store dobbelte sengetæppe, som vi har modtaget, og som Lisbeth har splittet op og samlet og quiltet til 3 puttetæpper:

Og her kommer alle de andre, alle modtaget på Quiltefestivalen i Aulby, hvor vi hvert år har en stand.

Det allersidste tæppe har en god historie, for det er blevet indleveret i en Røde Kors butik, der har givet det til Egense Husflid forening, der har vasket det, hvorefter Kirsten har monteret det med mellemfor og quiltet det – det er så flot nu! Og det får et barn nu glæde af i mange år!

 

Mors Dag

Efter travlhed med udstilling og træthed bagefter er det dejligt at blive forkælet af sine børn på Mors dag!

En smuk buket og lidt sødt fra yngstesønnen.

Et MOM-vedhæng til læderarmbåndet med charms fra ældstesønnen.

Og en flot stor Passiflora til terrassen fra datteren – den har masser af skud og knopper, så jeg vil give den en lidt større potte, så vil den sikkert pynte dejligt med blomster sommeren over.

Tak til min “unger” !

Dejligt tøsetæppe = meget gammel UFO!

For 7 (syv!) år siden syede jeg kravletæpper til et par tvillingepiger, inspireret af et tæppe, jeg havde set. Men det første, jeg syede, blev alt for stort, så det blev lagt væk, men jeg syede 2 efter samme idé! Det “store” tæppe blev næsten glemt! Jeg tænkte, at det jo altid kunne blive et puttetæppe til et barn på julemærkehjem – bare uden den “baby-bamse” på midten.

Det er sket nu, og jeg synes stadig, at idéen i et tæppe, syet på den måde med lange strimler, er god. Laila har quiltet det på long-arm-maskine, og jeg fandt heldigvis et stykke stof, der matchede fantastisk som lukkekant.

Så jeg håber, at der er en pige, der bliver glad for det.