Jeg tror ikke, min Kamelia har været smukkere!
De sidste 2 dage har jeg vovet at sætte den længere ud på terrassen, og i dag har den fået sol. Jeg kan ikke tælle blomsterne!
Kan en Kamelia blive smukkere?
2
Så bliver man glad!
Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde har sendt et dejligt billede af de 12 børn, der startede deres ophold i søndags, hvor de til stor begejstring modtog deres helt personlige puttetæppe!
Dejligt at se tæpperne med deres nye ejere!
Der er strikketøj – og der er strikketøj!
Færdig med min “Ingen Dikkedarer” nr. 4. Opskrift fra Petite Knit.
Strikket med egne variationer – nemlig med retstrikkede kanter og raglan udtagninger med “slå-om”. Ærmerne er kortere, og garnet er Rowans softyak dk, en meget, meget lækker blanding af bomuld og yak-uld, kun 1 tråd, da den er kraftigere end de tynde uldgarner. Super dejlig at bære!
Og så var jeg startet på en anden sommer cardigan, fra Geilsk, riller i tynd uld, og den skal også nok blive dejlig – men så blev jeg distraheret! Af en cardigan, jeg så på Facebook, som jeg selv havde på to-do-listen, med smalle striber, fra bogen “Mange Masker”. Den er strikket i glatstrikning med striber, og jeg havde købt noget alternativt garn Silkwool i pastelfarver. Men den, der distraherede mig, er strikket i retstrikning! Det kunne jeg ikke stå for, så det måtte prøves – og HU HEJ hvor det går:
Kødben – dejligt!..
..det må graves ned!
Diki har hygget sig med et stort kødben i dag – han kan ikke spise det hele, så det bliver gravet ned – gravet op igen – gravet ned…!
Og sådan ser han ud, når han er ved at grave det ned for 3. gang! Han bruger nemlig snuden til at dække det til med!
Ikke til at stå for!
Jeg blev lige inviteret på flæskesteg i går aftes sammen med Diki, for ældstesønnen var “hundesitter” for vennens ½ år gamle Labradoodle Mickey, og han syntes, de skulle have lov at lege. De har mødt hinanden før, og det går fint, for Mickey er godt klar over, at Diki er den ældste, og det respekterer han.
De er ikke til at stå for, bløde og lækre pelshunde, og de gør, hvad de kan for at indsmigre sig:
Det var sus i flaget i dag!
Der skulle holdes godt fast i flagsnoren i dag – både da vi hejste flag for hele 2 fødselsdage her i Byhaven i morges – og da flaget blev taget ned til aften. Min flaghejsningsmakker og jeg snakkede faktisk om, hvor længe vi kunne blive ved at have kræfter til det? Man kan roligt sige, at vi er et par ældre damer 😉 , men vi synes, det er hyggeligt, og vi kan ikke udpege, hvem der skulle afløse os? De, der kan, er stadig på arbejdsmarkedet og kan ikke stille op kl. 8!
Men vi kan og vil gerne, og nu er det 3 år siden, jeg trådte til som “vikar”, da hendes mand blev syg. Og vi klarede også i dag at trække godt i flagsnoren og fange flaget ind – det var ikke helt nemt!
Trods den tilbagevendte kølige luft, klarer min Kamelia sig fortsat fint! Jeg trækker den ind under udhænget om aftenen og ud i solen om formiddagen, i håb om, at de mange knopper folder sig helt ud! – se bare:
Hvor kommer drømme fra?
Jeg drømmer tit, og det er ikke altid, jeg husker drømmene, men der er også nogle drømme, som jeg kender igen, når de kommer – mærkeligt!
En drøm, jeg har det skidt med, men som kommer af og til, går ud på, at jeg kører en meget stor bil, hvor jeg ikke rigtig kan nå pedalerne, så jeg må strække mig efter dem – og så kan jeg intet se! Så jeg kører i blinde, og altid i mørke. Hold da op, hvor er det ubehageligt. Den har jeg haft flere gange i variationer, og den er så virkelig for mig, at jeg sommetider må huske efter, om jeg nogensinde har oplevet noget i den retning? Det har jeg gudskelov ikke! Og det er ca. 20 år siden, jeg har været på arbejde!
En anden drøm, som også kommer igen i variationer, kom tidligt i morges:
Jeg skal nå noget – jeg skal skynde mig, og der kommer alt muligt i vejen – de mærkeligste forhindringer og ting jeg skal sørge for først, så jeg f.eks. må erkende, at jeg skulle have været der og ikke når frem til tiden, og hvordan skal det så gå? F.eks. at komme på arbejde!
Ret ofte, som f.eks. denne gang, er Søren med i drømmen, fuldstændig livagtigt, selv om det er over 8 år siden, han forlod mig. Men det altid meget virkeligt, og jeg er frygtelig frustreret, når jeg vågner, og det sidder i mig længe – ja faktisk hele dagen!
Gad vide, hvad en drømmetyder ville få ud af sådanne drømme, som nærmer sig mareridt?
Hård dag for Diki!
Det har været hårdt for Diki i dag – og for mig!
Hans frisør har barselorlov (lidt endnu), og jeg kan slet ikke holde hans pels, som er lang og filter. Jeg tager den i etaper, ellers er det alt for hårdt, og vi havde 3. etape af 4 i dag.
Heldigvis kan jeg have ham på havebordet, og det var jo dejligt vejr. Han er ikke pæn lige nu! Pelsen er tyndet ud, det er den nemmeste måde at få filterne ud og komme i bund, og det er selvfølgelig også rart, at den tykke pels ikke er så voldsom mere. Jeg skal have klippet omkring poterne i morgen, og så skal han vaskes.
Om 1 uge skal han klippes rigtigt af den professionelle frisør, det glæder jeg mig til!
Vegetarmiddag
Jeg har haft et par meget velkomne gæster til vegetarmiddag i aften – det har jeg ikke prøvet før!
Christian og Christina er “alene hjemme”, mens forældrene er i Malaga på ferie sammen med venner. Det kan de sagtens klare, men det er opgså dejligt at komme på besøg hos Farmor!
Christina er vegetar, men jeg kom i tanker om en ret, som jeg vældig godt selv kan lide, som er med ris, rejer, asparges og karry, bagt i ovnen med et låg af æg, mayonaise, æggehvider og lidt mel. Og med en god salat til.
Det kunne de unge mennesker rigtig godt lide!
Ah forår!
3 meget travle dage med puttetæpper, så i dag er ren afslapning – og så i det vejr!
De korte bukser kom brug, ingen strømper. Hortensia, roser og buske er beskåret i formiddag, så min grønne spand er fyldt op til i morgen, hvor det grønne affald bliver hentet.Vasketøjet blafrer på tørresnoren, og jeg har spist frokost ved havebordet – der er dog lige lidt for køligt endnu, hvor solen ikke er nået derom.
Men se nu her: Min højt elskede, store Kamelia!
Jeg har været så nervøs for, at den sene frost ville fryse knopperne, der har stået klar og i dvale siden efteråret. Det er nu 5. vinter, den står på min terrasse, trukket tæt ind i et hjørne og kun beskyttet af udhænget på huset. Som nogle måske kan huske, fordi jeg har beskrevet det de andre år, flyttede den med mig fra Brædstrup i efteråret 2013, og da var den allerede en del år gammel, men blev opbevaret frostfrit hos en af Sørens bekendte om vinteren. Den kom “hjem” om foråret, når knopperne var store og klar til at springe ud – men der kunne komme en nat med frost, og så smed den alle blomster og knopper.
Her er der ingen beskyttelse, og måske er det derfor, den har vænnet sig til kulden om vinteren og tåler, at det kan fryse, bare den står inde i det overdækkede hjørne.
Og igen har den klaret sig! Jeg troede ikke helt på det denne gang, men for nogle dage siden kunne jeg se, at knopperne voksede, og nu går det stærkt, det er næsten time for time i dag, at knopperne vokser og begynder at åbne sig.
Jeg har vandet de sidste 14 dage, lidt til at begynde med, og nu dagligt. Og så trækker jeg potten ud i solen hver dag og tilbage hver aften!
Jeg er så glad for, at den har klaret sig, den er så smuk, når den blomstrer!
Og i aften skal jeg have gæster! 2 meget kære gæster, som skal have vegetarisk middag!