Hvor kommer drømme fra?

Jeg drømmer tit, og det er ikke altid, jeg husker drømmene, men der er også nogle drømme, som jeg kender igen, når de kommer – mærkeligt!

En drøm, jeg har det skidt med, men som kommer af og til, går ud på, at jeg kører en meget stor bil, hvor jeg ikke rigtig kan nå pedalerne, så jeg må strække mig efter dem – og så kan jeg intet se! Så jeg kører i blinde, og altid i mørke. Hold da op, hvor er det ubehageligt. Den har jeg haft flere gange i variationer, og den er så virkelig for mig, at jeg sommetider må huske efter, om jeg nogensinde har oplevet noget i den retning? Det har jeg gudskelov ikke! Og det er ca. 20 år siden, jeg har været på arbejde!

En anden drøm, som også kommer igen i variationer, kom tidligt i morges:

Jeg skal nå noget – jeg skal skynde mig, og der kommer alt muligt i vejen – de mærkeligste forhindringer og ting jeg skal sørge for først, så jeg f.eks. må erkende, at jeg skulle have været der og ikke når frem til tiden, og hvordan skal det så gå? F.eks. at komme på arbejde!

Ret ofte, som f.eks. denne gang, er Søren med i drømmen, fuldstændig livagtigt, selv om det er over 8 år siden, han forlod mig. Men det altid meget virkeligt, og jeg er frygtelig frustreret, når jeg vågner, og det sidder i mig længe – ja faktisk hele dagen!

Gad vide, hvad en drømmetyder ville få ud af sådanne drømme, som nærmer sig mareridt?

Hård dag for Diki!

Det har været hårdt for Diki i dag – og for mig!

Hans frisør har barselorlov (lidt endnu), og jeg kan slet ikke holde hans pels, som er lang og filter. Jeg tager den i etaper, ellers er det alt for hårdt, og vi havde 3. etape af 4 i dag.

Heldigvis kan jeg have ham på havebordet, og det var jo dejligt vejr. Han er ikke pæn lige nu! Pelsen er tyndet ud, det er den nemmeste måde at få filterne ud og komme i bund, og det er selvfølgelig også rart, at den tykke pels ikke er så voldsom mere. Jeg skal have klippet omkring poterne i morgen, og så skal han vaskes.

Om 1 uge skal han klippes rigtigt af den professionelle frisør, det glæder jeg mig til!

Vegetarmiddag

Jeg har haft et par meget velkomne gæster til vegetarmiddag i aften – det har jeg ikke prøvet før!

 

Christian og Christina er “alene hjemme”, mens forældrene er i Malaga på ferie sammen med venner. Det kan de sagtens klare, men det er opgså dejligt at komme på besøg hos Farmor!

Christina er vegetar, men jeg kom i tanker om en ret, som jeg vældig godt selv kan lide, som er med ris, rejer, asparges og karry, bagt i ovnen med et låg af æg, mayonaise, æggehvider og lidt mel. Og med en god salat til.

Det kunne de unge mennesker rigtig godt lide!

Ah forår!

3 meget travle dage med puttetæpper, så i dag er ren afslapning – og så i det vejr!

De korte bukser kom brug, ingen strømper. Hortensia, roser og buske er beskåret i formiddag, så min grønne spand er fyldt op til i morgen, hvor det grønne affald bliver hentet.Vasketøjet blafrer på tørresnoren, og jeg har spist frokost ved havebordet – der er dog lige lidt for køligt endnu, hvor solen ikke er nået derom.

Men se nu her: Min højt elskede, store Kamelia!

Jeg har været så nervøs for, at den sene frost ville fryse knopperne, der har stået klar og i dvale siden efteråret. Det er nu 5. vinter, den står på min terrasse, trukket tæt ind i et hjørne og kun beskyttet af udhænget på huset. Som nogle måske kan huske, fordi jeg har beskrevet det de andre år, flyttede den med mig fra Brædstrup i efteråret 2013, og da var den allerede en del år gammel, men blev opbevaret frostfrit hos en af Sørens bekendte om vinteren. Den kom “hjem” om foråret, når knopperne var store og klar til at springe ud – men der kunne komme en nat med frost, og så smed den alle blomster og knopper.

Her er der ingen beskyttelse, og måske er det derfor, den har vænnet sig til kulden om vinteren og tåler, at det kan fryse, bare den står inde i det overdækkede hjørne.

Og igen har den klaret sig! Jeg troede ikke helt på det denne gang, men for nogle dage siden kunne jeg se, at knopperne voksede, og nu går det stærkt, det er næsten time for time i dag, at knopperne vokser og begynder at åbne sig.

Jeg har vandet de sidste 14 dage, lidt til at begynde med, og nu dagligt. Og så trækker jeg potten ud i solen hver dag og tilbage hver aften!

Jeg er så glad for, at den har klaret sig, den er så smuk, når den blomstrer!

Og i aften skal jeg have gæster! 2 meget kære gæster, som skal have vegetarisk middag!

 

Køretur med formål

Sammen med 2 puttetæppe-tanter var jeg i Kollund i dag med 68 tæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark. Det er altid en kæmpestor fornøjelse at aflevere tæpperne og se børnenes interesse.

De hjalp med at brede tæpperne ud på gulvet i hallen – hele gulvet var dækket! Og en gruppe fik lov at gå på opdagelse og vælge, hvilket tæppe, de allerbedst kunne lide. Der blev skiftet nogle gange, før de var helt sikre og satte sig på det tæppe, de havde valgt. Så bliver tæppet pakket i en pose med navn på.

De 62 af tæpperne bliver givet til børn som gave, som de får med hjem. De 6 af tæpperne er sengetæpper, der ligger på værelserne og bliver der.

Det er hele arbejdet værd! Men jeg er træt nu: det er et stort arbejde at pakke tæpperne i bilen, hvor der også skulle være plads til de 2 “tanter”, køreturen og besøget med rundvisning kan godt mærkes!

God fysik?

Der høre god fysik til at samle og udlevere puttetæpper og sengetæpper til julemærkehjemmene – gad vide, hvor længe jeg klarer det?

I aften har jeg pakket 58 puttetæpper og 5 sengetæpper, som jeg sammen med 2 tæppetanter kører til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund med.

Gad vide, om vi kan være i bilen? Det fylder i hvert betragteligt!

Jeg kan ikke selv bære dem ud i bilen, men de er pakket i sække, og så må de 2 (yngre!) tæppetanter hjælpe med at bære dem ud.

Samtidig (fordi det er det nemmeste) har jeg skrevet adresselister til julemærkehjemmet, som gerne vil sende hilsner til dem, der har syet tæpperne. Det er også lidt af et puslespil, fordi der er flere om nogle af tæpperne, og adskillige har syet mere end 1 tæppe.

Men det bliver dejligt at aflevere dem og fotografere dem i hallen dernede, hvor nogle børn hjælper med at brede dem ud og samtidig lufter deres meninger om tæpperne!

Og nu er min sovesofa i arbejdsværelset TOM! (Så længe det varer). Der var godt nok læs på!

Færdigt puttetæppe

Jeg fik et puttetæppe færdigt i går, et samarbejds-tæppe!

Aja har lavet blokkene og quiltet dem enkeltvis, og så har jeg føjet dem sammen med strimler for og bag, “Quilt-as-you-go” kaldes teknikken. Det er sjovt, men man skal være meget præcis!

Men jeg bliver mere og mere bidt af at sy på maskine, og den årsblok, som vi har valgt i Projekt Puttetæpper i år, er så god til maskinsyning, så jeg har næsten til et helt tæppe nu. De første blokke syede jeg i hånden, da mønsteret var nyt, meeen det går for langsomt – så nu går det deruda’ på maskine.

Ældstesønnen, svigerdatteren og deres venner er rejst til Malaga i dag og sender skønne billeder hjem! Det var der, jeg var med for knap 2 år siden, samme hus langt ude på landet nord for Malaga by – så flot beliggenhed og et skønt hus. Og så er det godt vejr, men knap så varmt som dengang, og det ville jo passe mig godt!

Han fejrer sin 50 års fødselsdag på den måde, og det har han set frem til meget længe! Det er venner, der har været utroligt trofaste og støttende igennem de svære  år, så det er rigtig fint, at han kan være sammen med dem og få en god oplevelse nu!

Alt i orden igen.

Jeg har vand igen, og alt er i orden efter jeg har haft VVS-besøg i formiddags. Han kom faktisk ret hurtigt, efter at jeg havde ringet. Jeg havde “lånt” en stor flaske vand af naboen, så jeg kunne få morgenmad, og jeg var ikke færdig med det, før VVS’eren var her. Der var ganske rigtigt sprunget et rør, og da han skiftede det, sprang det endnu et sted! Så han sagde, vi skulle være forberedt på, at det ville ske i alle 18 huse i nær fremtid, de er jo lige gamle.

Heldigvis hører det til den slags “ulykker”, som Andelsboligforeningen betaler, så bortset fra, at jeg måske får en større regning for vandforbrug, får det ingen betydning.

De naboer, jeg har været sammen med i eftermiddag i Fælleshuset (alle kvinder), vidste heller ikke, hvad de skulle have stillet op, så de skulle lige vide, hvor de haner var!

Sikke en forskrækkelse

På vej i seng – på badeværelset – hvad er det for en mærkelig lyd? Det lyder som noget vand, der risler! Jeg kan ikke se noget, det kommer ikke fra toilettet, men jeg prøver at lukke “teknikskabet” op, hvor varmtvandsbeholder og alle rør sidder – og der er er det! Vandet risler ned langs nogle rør.

Den slags er slet ikke noget, jeg er vant til at håndtere, men der må vel være en hovedhane, jeg kan lukke for indtil i morgen? Der er 2 blå håndtag, og jeg forsøger at lukke for det, der sidder nærmest det rislende vand – men det skulle jeg ikke have gjort! Jeg kan næsten ikke rykke det, men pludselig tager vandet fart og styrter ned på gulvet inde i skabet!

Hvad gør jeg? Jeg ringer til ældstesønnen, som heldigvis ikke var gået i seng, og det var Christian heller ikke, så han kan køre sin Far herover – der gik ikke mange minutter! I mellemtiden samlede jeg vand op i 2 små skåle – gulvspanden kunne ikke komme derind, så jeg tømte de 2 skåle over i spanden så hurtigt, jeg kunne. Der blev 3 hele spande fulde, før de nåede frem, udover det, der løb på gulvet. Men heldigvis er der afløb til vaskemaskinen lige ved siden af, så det forsvandt (det var jeg slet ikke sikker på).

Sønnen fandt hurtigt de 2 håndtag og fik dem lukket, så der er lukket helt af for vandet nu. Han mente, at det var en rørforbindelse, der var flækket.

Så nu må jeg klare mig med den spand vand, jeg ikke har smidt ud, til toilettet, og det vand, der er i el-kedlen til at børste tænder i! Og så få fat i en VVS’er i morgen tidlig!

Det er dejligt, jeg har hjælp tæt på, for alle naboerne sover jo! Puh – ha! Jeg skal lige sunde mig, jeg fik helt hjertebanken, og sveden sprang på panden.

Strømper strikke på rundpind!

Det var rigtig sjovt at lære fra sig på en temadag på Depotgården i dag:

Både medlemmer og dagsgæster mødte op i eftermiddag for at lære at strikke strømper på en lang rundpind efter metoden “Magic loop”.

Enkelte havde aldrig prøvet at strikke en strømpe før, men ville meget gerne lære det – bare ikke på strømpepinde. Så de var rigtig spændte på, hvad det gik ud på.

Indrømmet – der blev fumlet meget i starten, men alle fattede det og kom godt i gang!

Så langt kom de 3 af dem, som strikkede med ens garn, men ikke samme strikkefasthed eller hurtighed!

Nu er det så spændende, om de kan huske det, når de kommer hjem, og om strømperne bliver færdige!

Det var meget hyggeligt!