En god dag på Quiltefestivalen i Aulby

Godt træt efter en travl dag på Quiltefestivalen.

Masser af gæster og megen snak, der er virkelig mange, der spørger til puttetæpperne – “får børnene lov at beholde tæpperne?” – hold da op, det er flot med så mange tæpper! – bliver tæpperne værdsat? osv, og det er hyggeligt hver gang at fortælle om Projekt Puttetæppers 20 år og den udvikling, der er sket.

Vi har i dag modtaget 26 puttetæpper, 20 toppe (oversider til tæpper, der bliver gjort færdige af tæppetanter) og en pæn stak færdige blokke, både årsblokke 2017 Musetrappe og Evighedblokke.

Der kommer billeder senere.

Aulby – here we come!

Quiltefestivalen i Aulby i dag og i morgen vil trække mange patchworkere – og sikke et dejligt vejr til at udflugt!

Vi er på plads med Projekt Puttetæppers stand – helt længst inde efter de meget flotte udstillinger.

Ses vi på Quiltefestivalen i dag eller i morgen? (der er bedst plads fredag!

Vi tager gerne imod færdige tæpper, toppe/UFO’er og så sælger vi selvfølgelig Projekt Puttetæppers årsmønster 2017 “Musetrappe”.

Endelig tilfreds!

Det tager mig ofte meget lang tid at prøve af, hvad der passer sammen. Som her, hvor jeg har prøvet flere forskellige stoffer af til tæppet med de prikkede stoffer i stjernerne. Jeg købte faktisk 5 forskellige! Mørke – lyse – prikker? – grøn eller rød smal kant…..

Jeg valgte rigtigt! Dette passer perfekt og har alle farverne fra de prikkede! (I al beskedenhed er jeg tilfreds!)

Nu mangler jeg at “sandwiche” og quilte + lukkekant (den har jeg også en smart en til).

Jeg er så glad for sammensætningen, at jeg kunne finde på at sy et mere, magen til! Ha!

40 puttetæpper!

I Kolding syr en gruppe puttetæpper i fællesskab, de syr mange flotte tæpper og har fået gode lokaler på KUC, hvor de kan sy hveranden uge. Det er meget vel organiseret.

Èn af dem har sammen med sin mand besøgt Julemærkehjemmet Fjordmark i dag med 40 tæpper, som nogle børn hjalp med at bære ind og lægge ud på gulvet i hallen til fotografering. Det er altid et flot syn med de mange tæpper:

Sådan!

Færdig med “puslespillet” – de 24 blokke er håndsyede, færdige og fordelt, så jeg er tilfreds. Nu kan sammensyningen begynde. Jeg syntes, det ku’ være en sjov idé at bruge prikkede stoffer i forskellige farver! Det synes jeg stadig!

Yndlingsblomsterne

Det er så skønt, når Sørens yndlingsblomster springer ud: Rhododendron og Azalea:

Søren havde mange i vores have i Brædstrup, og jeg tog nogle få med hertil, hvor haven er ganske lille. Der var i forvejen nogle gamle Rhododendron, der så lidt slatne ud, f.eks. nr 2 fra venstre, som sjovt nok er nøjagtig magen til den længst til venstre, som er importeret fra Brædstrup for 3½ år siden. Da vi plantede den i november 2013, vidste vi ikke, hvilke farver de gamle havde. De har allesammen fået special gødning, og det har hjulpet. Den flotte gule azalea var en fødselsdagsgave for 3 år siden.

I forhaven står den anden medbragte, som blev flyttet for 2. gang, idet den oprindeligt har stået på Hørup kirkegård (Kjellerup), hvor mine svigerforældre og nu også Søren ligger. Den var blevet for stor til gravstedet, så Søren og ældstesønnen flyttede den året før, han døde – og den overlevede både den og den sidste flytning. Sidste år fik den kun 3-4 blomster, men nu kommer det rigtig mange i år – en helt bedårende farve.

I forhaven står også et par krukker med pink Azalea, de trives åbenbart også godt.

Jeg er jo ikke og bliver aldrig havemand, men noget lykkes alligevel!

Arlette – en historie vi aldrig må glemme

Det går – fortjent – meget hurtigt med dokumentaren / filmen om Arlette Andersens historie, som så mange ønsker at se, at det alene her i Panorama i Fredericia og i Middelfart har været nødvendigt af forlænge visningerne flere gange! Nu er der planlagt 70 forestillinger! Oprindeligt var det 10 forestillinger, så det er godt nok en udvidelse, der siger Spar 2 på mindre end 1 uge!

Som jeg tidligere har skrevet, er det en fantastisk film – ikke en spillefilm med skuespillere – nej det er 92-årige Arlette, Auschwitz-overlever, der selv fortæller sin historie, meget nøgternt og naturligt, dokumenteret med filmklip fra både Paris, hvor hun er født, universitet i Clermont Ferrand, hvor hun blev taget af Gestapo, og fra Auschwitz. Musikken, som er meget stærk og smuk, er komponeret specielt til denne film. En meget stærk oplevelse!

Der er forhandlinger med biografer andre steder i landet, så endnu flere kan se den. Det fortalte filmens ophavsmand, min svigersøn Thomas, mig i går, da jeg var på lykønsknings besøg på hans fødselsdag. Han sagde selv, at det var den ultimativt bedste fødselsdagsgave, han nogensinde havde fået! Til lykke med den flotte film, til hele filmholdet!

Se mere her.

Arbejdsdag i Fælleshuset

Én gang om året har vi ½ dag med fælles arbejde i Fælleshuset, hvor vi fejer spindelvæv ned i kælderen, rydder op i køkkenet, på loftet, og udenom huset – de steder rengøringsselskabet og gartneren ikke skal røre.

Der var et år, hvor der blev ryddet meget ud i nogle garderobeskabe på loftet efter nogle, der ikke bor her mere, et andet år var det kælderen, der blev ryddet, og i år har foreningen købt nyt bestik og nye duge til huset, så skufferne blev tømt, og der blev vasket af, lagt pænt på plads, og de nye duge klippet til, så de passer til bordene.

Jeg vil gerne arbejde uden om huset, og det gjorde jeg også i år sammen med 4 andre med at klippe buske til, feje skidt langs rabatterne, luge et par bede, rense kælderskaterne for blade osv. Det tog ikke lang tid.

Vi er jo mange om det, og så var der kaffe og madder til alle.

Det var så det!

Her er de 12 tæpper, som jeg modtog i går – fantastisk!

Kirsten Larsen, Strib, har syet og monteret ialt 12 flotte puttetæpper, de 11 af dem ud af UFO’er eller toppe, som andre har afleveret. Her er de alle:

1705 kirsten larsen 2Syet af Kirsten Larsen, Strib.

1705 kitte brodal og kirsten larsen 1Syet af Kitte Brodal, Strib, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 ingelise niemann og kirsten larsen 8Syet af Ingelise Niemann, Silkeborg, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 ingelise niemann og kirsten larsen 10Syet af Ingelise Niemann, Silkeborg, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 ingelise niemann og kirsten larsen 7Syet af Ingelise Niemann, Silkeborg, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 birthe ruhe og kirsten larsen 6Syet af Birthe Ruhe, Kolind. Monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af Søsterlogen, Nyborg.

1705 ingelise hansen og kirsten larsen 11Syet af Ingelise Hansen, Høng, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 inge ravn og kirsten larsen 3Syet af Inge Ravn, Roskilde, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 elin jørgensen og kirsten larsen 12Syet af Elin Jørgensen, Erritsø, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

1705 anonym blokke og kirsten larsen 52 tæpper syet af mange små blokke, modtaget anonymt. Syet sammen, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af LB-fonden.

anonym blokke og kirsten larsen 41705 anonym blokke og kirsten larsen 9Blokke modtaget anonymt, syet færdig med kanter, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib.  Mellemfor sponseret af LB-fonden.

Arlette – en historie vi aldrig må glemme!

Jeg er rystet, rørt, dybt berørt over filmen “Arlette, en historie vi aldrig må glemme”, som havde premiere i Panorama i Fredericia i aften.

Jeg tror hele salen var lige så berørt som jeg, og jeg ved, at filmens hovedperson og fortæller, Arlette Andersen, overlevende fra Auschwitz, 92 år gammel og en skrøbelig gammel dame var både meget rørt og glad over at opleve sin historie formidlet så flot og dramatisk. Flotte effekter og en utrolig smuk men også voldsom musik ledsagede hendes egen fortælling, filmet ved et af hendes 426 foredrag igennem 25 år.

Sikke en oplevelse. Jeg kan kun opfordre til at benytte sig af de få dage, den spiller.

Jeg har lige givet mine unge børnebørn billetter, de får ingen bedre chance til at høre om den forfærdelige del af en verdenskrig.