En munter dag på Depotgården gav også flere færdige resultater i produktionen af håndarbejder!
Bodil fik hele 2 bluser færdige:
En model Hanne Falkenberg Pyramide..
..og en sød sommerbluse.
Og Ruth havde syet et flot puttetæppe til Projekt Puttetæpper
Nu skal det være færdig, det søde puttetæppe med hatte og blomster, som Ingelise har syet blokkene til – og håndquiltet – lige til at samle med Quilt-as-you-go.
Det har holdt en lille pause, men jeg synes, det skal med på DPF’s TRÆF i Odense i weekenden, så nu samler jeg rækkerne. De samles med strimler for og bag, ligesom jeg har gjort med blokkene i rækker. Her er 2 af 5 rækker. De 3 rækker er samlet på maskine, som denne bliver, så bliver de sømmet i hånden, og til sidst bliver de 2 + de 3 samlet. Så mangler der kun lukkekant.
Det er noget af det sjove ved Projekt Puttetæpper – at de kan være så forskellige og så fine på hver sin måde.
Jeg blev færdig med at quilte det tæppe, jeg begyndte på i går aftes, efter at håndboldkampen var slut – jeg tror, jeg havde en masse energi, der kunne bruges fornuftigt!
Og i dag på Depotgården har jeg syet lukkekant på. Så nu er det færdigt.
Det er et temmelig typisk puttetæppe, blokkene er syet efter årsmønsteret for 2016 “Georgia” af en begynder, som har sendt os blokkene og en plan over, hvordan hun synes, det skal monteres. Jeg har skåret blokkene til og monteret det som ønsket, quiltet det og syet lukkekant på. Dejligt samarbejde mellem 2, der aldrig har set hinanden – og med et godt resultat!
Mens jeg var på Depotgården, kom Gerda, som er tæppetante, efter aftale og afleverede et meget sjovt og fint tæppe, hun selv har syet fra start til slut – man kan godt se, at Gerda er kunstmaler + patchworker:
Det er sådan et fantasi-tæppe med mange detaljer, som jeg er helt sikker på, at et barn bliver meget glad for.
Gerda afleverede også 2 “toppe” dvs oversider til tæpper, som vil blive gjort færdig af monteringstanter (som mig f.eks.).
På den måde og ved samarbejde på kryds og tværs – også på tværs af DK, får vi frembragt de helt unikke og søde tæpper til en masse børn, som kan glæde sig over dem hele deres liv, idet de forbinder dem med den gode oplevelse, de har haft af et ophold på et julemærkehjem. Det er en dejlig tanke!
…ja, så savner jeg Søren! Han, som ellers ikke var specielt sportsinteresseret, elskede sådan nogle landskampe!
Jeg kan ikke huske året, men da håndbold kvinderne vandt olympisk guld første gang, havde vi tilfældigvis familiebesøg, idet min Mors 2 kusiner, et par ældre damer fra København, der aldrig før havde set en håndboldkamp, var på weekend hos os i Brædstrup. Da de danske piger vandt semifinalen, var Søren ikke i tvivl om, at vi absolut måtte se finalen, selv om den blev spillet på et temmelig sent tidspunkt lørdag aften. Kusinerne syntes vist nok, det var lidt for meget, men vi fik dem til at tage sig en middagslur, så de kunne være med.
Og da den spændende kamp (var der omkamp? nej straffekast?) bar mod dansk sejr, lovede han natmad med øl og snaps!
Det fik vi, og ærligt talt, jeg tror, de syntes, det var meget eksotisk, men festligt!
Da DK blev europamester i fodbold i 1992, var jeg i Skotland med 44 spejdere, så han var alene, og han havde simpelthen ikke nerver til at se slutningen på kampen, men slukkede og gik ud på gaden, hvor der var helt stille – indtil jubelen bragede ud fra alle huse. Han fandt sin dyreste, fineste flaske whisky (i fløjlspose) frem af skabet og gik over til genboen for at fejre det sammen med dem! Og han havde optaget det altsammen, også modtagelsen i København, på video, så jeg også kunne få fornøjelsen!
Jeg har nydt den spændende kamp i aften og jublet højt! Men jeg har nu ikke fået øl og snaps! Diki og jeg har fået en rejemad (han fik 3 rejer), og det er fint nok.
Jeg synes, det er fantastisk flot klaret af de danske “drenge” – TIL LYKKE til dem og os alle sammen!
…på OL-håndbold finalekampen (hvis nogen er i tvivl), fik jeg begyndt på at quilte et puttetæppe.
Det er en begynder (iflg. hende selv), der har syet blokkene, som jeg har monteret, syet kanter på og sandwichet med spraylim, vat og bagside i dag – puh det var varmt! Det er noget rigtig sødt bagsidestof, som Køge Patchwork har doneret, og som passer perfekt til farverne i blokkene.
Jeg var helt svedt, da jeg havde fået det samlet, det er så lummert i dag – eller er jeg ved at blive for gammel til den leg? 😉
Her er 12 små tæpper, som Sussan har doneret til julemærkehjemmene, til udsmykning eller salg på auktion, som de ønsker.
De er så fine allesammen. Den sidste kan bruges som løber.
Ja, Projekt Puttetæpper er en stor og dejlig del af mit liv! Det er både dejligt at sy tæpperne, at modtage dem fra andre, at bringe dem videre, at være i kontakt med mange forskellige mennesker og meget mere.
Men det gør mig også kisteglad, når jeg får sådan et billede af 6 dejlige børn, der efter 10 ugers ophold på et af julemærkehjemmene, Kildemose, i forbindelse med afslutningsfesten modtager hver sit tæppe. De har fået rigtig flotte resultater ud af deres ophold, er tilsammen blevet 60,4 kg lettere, 63,5 cm mindre omkring livet og er vokset 22,3 cm i højden!
De 6 tæpper afleverede jeg selv på Kildemose i mandags, så det er hyggeligt at se! (Men nej, jeg har ikke syet nogle af dem).
Jeg kom MEGET sent (eller tidligt) i seng i nat, for jeg skulle se den semifinale-håndboldkamp – UHA hvor spændende!
Diki kunne da godt nok ikke forstå, at vi ikke skulle i seng, men så tog jeg nattøj og slåbrok på og lod døren stå til soveværelset, så gik han selv i sin seng!
Da jeg gik i senge kl 4,00, hoppede han op i fodenden til mig, det gør han sommetider, men-men-men kl. 4.30 hoppede han ned og lavede sådan en larm, at jeg uden at tænke mig om lukkede ham ud i haven, som han bad om! Og så blev der larm! Jeg var ikke i tvivl om, at det igen var et pindsvin, som han formentlig kan høre grynte, for selv om det var mørkt, stod han et bestemt sted og var meget ophidset. Så mig i bare tæer ud og tage fat i ham og få ham ind, for han vækkede jo alle mine naboer, sådan som han skabte sig! – ja, det håber jeg så ikke, han nåede. Jeg fik kun et glimt af noget rundt, for jeg havde ikke lys, men det har sikkert været den hyggelige fætter, som jeg gerne vil have besøg af, for den siges at spise snegle. Den kan åbenbart komme under det hegn, der holder Diki inde!
Så jeg sov længe! Hele dagen er blevet forrykket. Men nu får jeg da lavet lidt, skiftevis med at jeg har set Viktor Akselsens flotte bronze-kamp – det var sørme flor af den unge mand! Og nu guldkampen, som så ikke var så vigtig for mig 😉 – men så strikker jeg på et tørklæde i vævestrik i batikfarvet garn, der er gået hen og blevet en UFO! – men det må gerne blive længere:
Og indimellem syr jeg på et puttetæppe, som en anden har syet blokkene til, det ser ud til at blive fint:
Jeg har haft travlt hele dagen, og Diki ved godt, hvornår jeg har travlt, og så passer han sig selv.
Men da jeg lige så slutningen af den spændende håndbold semifinale mellem Tyskland og Frankrig i min lænestol, siddende med armen på armlænet og hånden hængende, blev der lige pludselig listet et stk.legetøj ind i min hånd!
Så må der gerne leges! = kastes, hentes, afleveres igen! Nu var jeg afslappet, så kan vi godt lege, “Mor” !
Han er så sød og kærlig, og vi kender hinanden så godt!
Det har været et par ualmindelig dejlige dage hos Merethe Søby i Strib, hvor vi var et lille hold på 4 patchworkere, der gerne ville lære – eller blive bedre til – den teknik, der hedder Paper-piecing, hvor man syr små stykker stof ned på et papirmønster. Det er sindsygt flot, når man kan!
Jeg har prøvet for mig selv nogle gange, men har aldrig været tilfreds! Under Merethes kyndige vejledning har jeg lært, hvordan man gør, og mit første forsøg er rimeligt pænt!
Der blev arbejde meget koncentreret af os alle 4. Vi havde valgt hver sit mønster, alle 3 med skarpe spidser, det er nemlig der, man bedst kan se resultaterne! Her er det Kirsten, der er kommet så langt, at der skal buede kanter på den ovale serviet.
Og her er den første fjerdel af Elses flotte dug.
Min blok har nu 3 dele – jeg er ikke så hurtig og jeg måtte have opsprætteren frem, men ikke så mange gange som i går!
Helle var hurtigst færdig med en hel stjerneblok – den er virkelig flot!
Og jeg blev også helt færdig..
Her er alle 4 resultater, som vi var godt tilfredse med – og vigtigt: Merethe var også glad!
Og så fik jeg lille ny ven, som var lige ved at skabe panik, da vi var ved at pakke sammen og tage hjem – for Luca, 4.mdr. gammel, var væk! Men hun havde heldigvis bare lagt sig til at sove i en rolig krog bag syværelset.
Det er dejligt, at det lykkedes, og selv om jeg mangler meget i være sikker i teknikken (det er sværest med de første 2 lapper), skal jeg simpelthen bare øve mig og sy nogle flere blokke som denne, og derefter nogle andre, så jeg kan se, at jeg godt kan!