Sigrun fra Norge har længe tænkt over, hvorfor børn i DK kommer på julemærkehjem og spørger, om jeg vil skrive et indlæg om det.
Det kunne blive et meget langt indlæg, men jeg skal prøve – det kan ikke undgås, at jeg med mine mange år i Projekt Puttetæpper har sat mig ind i det.
Julemærkehjemmene i DK blev oprindeligt (fra 1903) opført, fordi der var mange børn med bl.a. tuberkulose, eller som var undernærede og havde det dårligt i den tids sociale forhold. Det var postmester Einar Holbøl, der fik idéen til at sælge små julemærker til at sætte på brevene til jul, og det var i mange år financieringen af efterhånden 7 julemærkehjem.
Tiderne – og økonomien – har ændret sig, så der nu kun er 4 julemærkehjem, og der sælges ikke mange julemærker mere, så Julemærkefonden, som driver hjemmene, må finde pengene andre steder. De får så godt som ingen penge fra det offentlige.
Børnene har i dag andre problemer end tuberkulose og underernæring, og den væsentligste årsag til, at de bliver tilbudt et 10 ugers ophold, er i dag overvægt som den synlige årsag. Det kan være gennem skolen, en læge el.a. at det kommer i stand – og der er venteliste!
Overvægten er et symptom! Det kan være mange andre grunde, der viser sig i overvægt: familieproblemer, dårligt selvværd, mobning og desværre også meget alvorlige ting.
Og det er disse ting, de får hjælp til at takle under de 10 uger på hjemmet.
De lærer at spise sundere, at dyrke motion, og de lærer at omgås andre børn og hjælpe hinanden, så de kan klare den mobning, de måske senere bliver udsat for.
Man er også i kontakt med familien, så de kan hjælpe børnene fremover.
Børnene bliver meget gladere under deres ophold, oplever at motion er sjovt og har det godt med de andre børn. De går også i skole nogle timer hver dag, men har mange andre oplevelser.
Jeg – og andre tæppetanter – har oplevet, når jeg har besøgt et af hjemmene, at blive vist rundt af 2 børn, som glade fortæller, hvad de laver og hvor meget de har tabt sig.
Det viser, at de allerede har mere selvtillid, når de selv viser rundt og fortæller,
På ét af hjemmene har de den tradition, at den dag, børnene slutter opholdet, holdes der en lille fest, hvor barnet får en bakke med kolonialvarer, der i vægt svarer til det, som barnet har tabt sig! Derefter får de det “puttetæppe”, som de godt ved, de får (men ikke hvilket) sammen med en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passer til det bestemte barn.
På de andre hjem har de andre måder at give børnene deres tæppe, nogle steder vælger de selv, det er hjemmets pædagoger, der bestemmer det.
Der er slet ingen tvivl om, at mange børn har problemer med sig selv og omverdenen – grundene er mange forskellige. Og nogle historier, som vi hører indimellem, kan man godt knibe en tåre over!
Og derfor er det også en stor glæde, når man kan gøre lidt godt for de børn, som vi gør med tæpperne – og nu har gjort i 19 år! Der er slet ikke nogen tvivl om, at børnene er meget glade for deres tæpper, og at de betyder noget for dem som et godt minde om gode 10 uger!
Da jeg i går udstillede nogle tæpper, som vakte stor opmærksomhed, blev jeg flere gange spurgt om prisen på puttetæpperne. Og jeg fik et forslag, om vi ikke kunne sælge tæpperne og dermed hjælpe til driften? Men det ville være noget helt andet.
For det første er det svært at få en rimelig pris for et patchworktæppe – i hvert fald i DK – for det andet er det jo glæden ved at glæde et barn med en så stor, personlig og usædvanlig gave, der driver lysten til at sy tæpperne (udover lysten til at sy)! Sådan tror jeg, vi alle har det!
Hvis du vil vide mere, kan du gå ind på Julemærkefondens hjemmeside.
