Man har et standpunkt, til man ta’r et nyt!

Ja, det er der andre end Jens Otto Krag, der kan. Jeg kan i hvert fald også.

silker mørk

Selv om jeg var begyndt at sy sammen med den bronzefarvede silke, jeg havde bestemt mig for til firkanterne imellem slipsestykkerne, ..

silker lys

..og ikke den hvide – så havde jeg jo oprindeligt haft mest lyst til at have røde silkefirkanter! Så da jeg syntes, at slipsenes farver “blev slugt” af den bronzefarvede, måtte jeg lige en tur over Lillebælt til Bøgelund Patchwork for at købe noget rød silke!

silkeslips rød

Det var det rigtige! Så jeg pillede op og begyndte forfra – og det har jeg ikke fortrudt!

Modne figner – egen avl

figenbusk

Jeg tog 3 buske med mig, da jeg flyttede fra haven i Brædstrup:  2 rhododendron og figenbusken, som Søren og jeg købte på Bornholm i 2006. Den var flere gange så medtaget efter frostvintre i Brædstrup, at jeg troede den død. Men hver gang kom den igen, idet den skød helt nede fra roden og dermed blev til en busk og ikke et træ!

De første modne frugter høstede jeg i 2009, få måneder før, Søren døde, men han nåede at smage dem.

figner

Der knytter sig specielle følelser til den figenbusk, og derfor er jeg meget glad for, at står godt i et hjørne i forhaven og trives rigtig godt. I år har den 15 figner, der modner gradvis, så jeg spiser 1 eller 2 ad gange, og de smager dejligt.

HANNEs sommer DHU færdig = lille sommerdug

lille sommerdug i haven

Den blev da virkelig meget sød, den lille sommerdug, der er resultatet af en “Mystery”, som Hanne i Vejerslev kalder sin “Sommer DHU 2016”.

Hanne har i flere år lavet en sommerspøg på sin blog i juni/juli, hvor hun én gang om ugen i 6 uger giver os alle, der har lyst til at lege med, dele af et mønster, som vi ikke kender resultatet af! Der er mange, der leger med hvert år.

lille sommerdug

I år blev det til en lille sommerdug. Man kan købe et kit, der indeholder, hvad der bliver brug for, men jeg har megen fornøjelse ud af at finde stoffer i mine egne gemmer. Det betyder så også, at jeg som f.eks. i år godt kunne have tænkt mig lidt mere kontrast mellem stofferne, men det kunne jeg ikke forudse.

lille sommerdug bag

Jeg er godt tilfreds med mit arbejde og synes, dugen ser sød ud. På bagsiden har jeg fuchsia farvet silke, og der kan se, at jeg er sluppet rimeligt godt fra håndquiltningen!

Bunden opgave

Vi har modtaget 30 blokke, syet i Projekt Puttetæppers årsmønster 2016 Georgia, syet i blåt, grønt og hvidt. Det er iflg. afsenderen en begynder, der har syet blokkene, men hun har virkelig gjort sig umage.

montering af georgia

Ikke bare med at sy blokkene i hånden over pap, men hun har også vedlagt en plan og et billede, så man kan se, hvordan det er tanken at sætte det sammen!

Blokkene er i 5 bunker á 6 blokke, de 6 er syet af samme stoffer, de andre 4 x 6 er syet i samme hvide stof, men andre blå eller grønne.

Og det hele er pakket sirligt ind og mærket med tal, der passer til den medfølgende plan.

Det har vi ikke oplevet før – det er rørende! Og nu er jeg i gang med at trimme blokkene, så er jeg “monteringstante” til dette tæppe, og så kan det komme med på Træf i Odense og blive vist frem som årstæppe 2016.

Sommerfuglenes yndling

sommerfuglebusk

Man kan blive helt fascineret af at kigge på sådan en flot sommerfuglebusk og de sommerfugle, der har travlt med at hente deres føde.

sommerfuglebusk 2

Busken er kun 2 år gammel – jeg fik den i fødselsdagsgave for 2 år siden, jeg valgte den selv på planteskolen i Helsinge, men jeg skal love for, at den er vokset godt til, og nu står i fuld pragt!

sommerfuglebusk 3sommerfuglebusk 4

Georginer

georginer

Jeg har ikke selv georginer i min lille have. Men jeg fik en kæmpestor buket i dag af Karin, da vi havde møde i styregruppen i Projekt Puttetæpper. Den er meget flot!

Det er praktisk, når vi holder møde, at det foregår hos mig, for de 2 andre bor i hhv Mørke og Nyborg, og jeg kan bage boller til formiddagskaffen på den tid, de bruger på at køre hertil!

I dag havde vi besøg af Hanne fra HANNE’s Patchwork i Vejerslev, som har solgt os noget lækker bomulds pladevat til de sengetæpper, vi er ved at sy, og for en kop kaffe ville hun gerne køre hertil med det. Det var super hyggeligt.

Og vi fik evalueret og planlagt aktiviteterne i vores spændende projekt, som nu går ind det 20. år – og det skal selvfølgelig fejres på forskellig vis.

Ældstesønnen i medierne

Ældstesønnen, som sidder i byrådet i Fredericia, er kommet i medierne i disse dage, hvor han, som den eneste i beredskabskommisionen for det nye beredskab i 6 kommuner, ikke har ville godkende en spareplan for det samlede beredskab.

Se HER TVSyd’s indslag i går aftes.

Begrænsninger

Når jeg regner på det, så er der ikke nok til de små firkanter i ret mange af de silker, jeg fandt frem i første omgang. Jeg havde ellers næsten bestemt mig!

Men så prøver jeg igen, denne gang med 2 meget forskellige muligheder:

silker lys

  • nemlig  en råhvid brudekjolesilke, som jeg har en del rester af. Og de fleste af stykkerne er der ovenikøbet støttestof bag på, så jeg ikke behøver at stryge vlieseline på!

silker mørk

  • eller den bronzefarvede silke, som er fantastisk flot – men måske for mørk?

Den spændende og svære leg med slips

silker

Det er her, jeg bruger meget tid, før jeg for alvor går i gang med et nyt projekt – denne gang en lille quilt, syet af silke slips.

160202 vægtæppe med silkeslips

Jeg er inspireret af dette, som Birgith har syet, og hun har både lånt mig sine skabeloner (12 x 12 cm) og givet mig en masse silkeslips, som hun havde til overs. Jeg havde også selv en del.

Så nu er jeg  i gang og har foreløbig skåret 8.kanter, strøget helt tynd vliseline bag på og riet nogle på pap. I dette tilfælde et det nødvendigt med stryge-vlieseline og det dur ikke at lime silken på pappet, så er det ikke til at arbejde med de levende silker.

Jeg har mange flere slips, men nu skal jeg først bestemme mig for, hvilken farve, der skal bruges til de små firkanter mellem 8-kanterne. Og så er det jo dejligt at have et godt lager! For nogle år siden syede jeg mange små tasker, hvor jeg bl.a. brugte silke, og jeg købte også nogle lækre, lidt groftvævede stykker på Filippinerne for 13 år siden.

Hvad skal jeg vælge? Alle firkanterne skal være samme stof, ikke sort, men….