25 års jubilæum på julemærkehjem

Forstander Vibeke Sørensen på julemærkehjemmet Fjordmark har 25 års jubilæum på Fjordmark i dag! Det er virkelig stort, og hun er en ildsjæl af de bedre!

Det fremgik også af flere taler ved jubilæumsfesten i dag, hvor jeg var inviteret med. Vi har i snart mange år haft et rigtig godt samarbejde, og det er altid en fornøjelse at komme derned med puttetæpper, ligesom det er en god oplevelse for alle, når hun stiller op til vores tæppetante-træf og fortæller om arbejdet med børnene.

Julemærkefonden og Fjordmark havde arrangeret en flot jubilæumsfest for Vibeke i den store, flotte hal…

vibekes jubilæum 1 vibekes jubilæum 2

..hvor børnene optrådte med nogle fine sange..

vibekes jubilæum 3

..og havde lavet en skøn gave til hende, hvor de alle havde skrevet deres navn på.

vibekes jubilæum 4

Nogle af hendes kolleger lavede en meget morsom sketch om hendes forskellige særkender – og hun stod troligt model og morede sig!

vibekes jubilæum 5

Der var dækket op med lækkerier til alle deltagere..

vibekes jubilæum 6

..også hendes kolleger fra de andre julemærkehjem og Julemærkefondens administration.

vibekes jubilæum 7 Vibeke vibekes jubilæum 9 Vibeke

Og hun blev glad og overrasket over min gave…

vibekes jubilæum 10 Vibeke

..og alle de andre dejlige gaver, hun fik.

 

 

 

Jubilæumsgave

Det flotte tæppe (synes jeg selv), som jeg hart vist lidt af den sidste uges tid, er nu afleveret og kan vises.

vibekes kf tæppe 800

Det er en jubilæumsgave til forstander Vibeke Sørensen på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund – og det er ikke almindeligt, at personalet på julemærkehjemmene eller andre overhovedet, kan få del i puttetæpperne. Det er en ufravigelig regel!

Derfor er dette tæppe heller ikke et puttetæppe, men en personlig gave fra mig, syet af mine egne stoffer.

vibekes kf tæppe 800 liggende

Når man holder meget af et menneske, familie eller en ven, er den bedste gave, jeg kan give dem, er personligt tæppe, syet af mig, med tanke på personen, der skal have det, og som forhåbentligt vil glæde sig over det. Det er min erfaring, at sådan modtages det også.

Derfor har jeg syet dette tæppe med Kaffe Fassett stoffer, som jeg selv elsker, i smukke, smukke farver + balistoffer, der passer så godt til K.F.-stofferne. Og mønsteret, som jeg har købt hos Lene Krogh i Taulov (desværre nu lukket butik), gør sig også rigtig godt til disse stoffer.

vibekes kf tæppe detail 500

Vibeke blev også meget glad for det.! Til lykke med de 25 år! Godt gået!

Tæppetante-træf

I dag er det deadline for tilmelding til årets Tæppetante-træf i Projekt Puttetæpper. Det tegner rigtig godt, og vi bliver mindst lige så mange som sidste år, hvor der var 60 deltagere i Hejnsvig.

Noget af det spændende er, at der er flere nye med, både nogle som er nye i Projektet og nogle, som har været med i rigtig mange år og syet mange, mange puttetæpper, men som ikke har været til Tæppetante-træf før. Det glæder jeg mig meget til.

Det er dejligt at møde alle de entusiastiske patchworkere, og det er spændende, hvad de bringer med sig af puttetæpper!

Vi sørger for ophængning af færdige tæpper på forhånd, så der er noget at lade sig inspirere af, og efterhånden, som deltagerne ankommer med tæpper, har vi hjælpere, der sørger for, at der er navn på, og så bliver tæpperne enten hændgt op (så længe, der er plads) eller lagt på de veteranbiler, der har dagligt opholdssted i hallen – det ser altid meget malerisk og sjovt ud!

I år har vi en særlig attraktion, idet én af de dygtigste og mest maleriske undervisere og foredragsholdere vedr. patchwork gerne vil støtte vores gode projekt og kommer og viser “restetæpper” – som jo netop er en del af vores koncept – og fortæller om dem.

Det har i de 3 foregående år (første gang i 2013) været en dejlig og meget hyggelig oplevelse, så jeg glæder mig meget!

For Søren da! Jeg blev færdig med quiltning.

Knokle – knokle – jeg kan godt lide at se ting færdige! Men jeg havde ikke troet, at jeg kunne nå at quilte hele tæppet i aften! Men maskinen kørte stille og roligt, og jeg lavede ingen fejl 😉 ! Så nu mangler kun lukkekanten, det plejer at være et godt projekt at have med ind på Depotgården, når jeg har syet det på retsiden med maskine. Så folder jeg det på en måde, så det ikke fylder ret meget, og så det bare skal vendes i takt med, at jeg stafferer lukkekanten på bagsiden. Så det gør jeg i morgen!

Hårdt arbejde

Når et tæppe er for stort til at montere det på arbejdsbordet, bruger jeg gulvet. Det er fint, at jeg kan det her, hvor der er trægulv, tidligere havde jeg tæppe på alle gulve – incl. hundehår!

Men det er hårdt at “stå på hovedet” og lægge det sammen med bagsidestof og vat. Jeg lægger bagsidestoffet først og taper det fast til gulvet flere steder med malertape, som er nemt at fjerne igen. Så rusher det ikke, men jeg arbejder.

Først vat og derefter top (overside) bliver limet fast med spraylim, vattet på begge sider (jeg sprayer aldrig på stoffet, kun på vattet), og sidst sættes store sikkerhedsnåle i for en sikkerhed skyld.

limning

Men inden nålene sættes i, skal det hele glattes godt ud og presses sammen, og det gør jeg med en holder til min moppe! Det er effektivt.

klar til quilt

Så nu er jeg klar til at quilte.

Lige før, jeg begyndte at montere, fandt jeg ud af, at den kant, jeg havde syet på som ramme, var for bred!

kant

Nogen gange kan man først se det, når det hele er samlet. Jeg syntes, det var for voldsomt, og tæppet er også blevet lidt for stort. Så jeg tog en rask beslutning og skar 6 cm af hele vejen rundt. Det passer så med, at den strimmel på 6 cm i bredden kan bruges som lukkekant til allersidst, det vil se pænt ud, i stedet for at der skal endnu en kant på – det vil give en god afslutning.

Indianerpige på sidste skoledag

Christina havde sidste skoledag i går i 9. klasse – og så skal de jo klædes ud og lave sjov og ballade!

260516 christina sidste skoledag 9 klasse 2
Christina havde købt et fint indianer kostume, som skulle repareres lidt, før hun skulle bruge det, et par sømme var ikke syet ordentligt, og det var lidt for vid i ærmegabene. Men så er det godt, Christina ved, hvem der kan klare det 😉

260516 christina sidste skoledag 9 klasse 1Indianerrolle klær hende fint! Og nu starter hun i gymnasiet efter sommerferien, som formentlig en af de yngste., men det skal hun nok klare!

 

 

Fællesspisning med ny udsmykning

Sidste spisning i Fælleshuset inden sommerpausen i går passede lige med, at den nye udsmykning blev indviet!

260516 fællesspisning 2

Der var stor glæde over det nye look i spisestuen, og det kunne også konstateres, at akustikken blev forbedret.

260516 fællesspisning 1

Desværre måtte vi tage afsked med vores kogekone og hendes hjælper, som ikke synes, de magter det mere. Det er ellers noget fantastisk dejlig mad, de har lavet til beboerne i mange år. Det bliver svært at finde en afløser, eller muligvis et firma, der vil levere, men vi håber, det lykkes, for det er en dejlig og meget hyggelig tradition, vi har.

Post Danmark – igen, igen!

Der er en venlig sjæl, der har forsøgt at undersøge hos Forbrugerrådet Tænk, om det er lovligt, at Post Danmark ikke vil lade os bruge frimærker som betaling for forsendelse af pakker. Eller at de trækker 20% fra, hvis vi vil købe pakkelabels for frimærker.

Men det er der desværre ikke kommet noget ud af.

Svaret er:

I Danmark er frimærker ikke et betalingsmiddel, og Post Danmark kan som udgangspunkt derfor godt sige, at de ikke vil tage imod betaling i form af frimærker. Hvis de alligevel tager imod frimærker som betaling, skal de tydeligt oplyse om betingelserne herfor. Umiddelbart behøver de oplyse om det andre steder end hos dem selv, så deres kunder kan se disse betingelser. Hvis I ikke mener, de har oplyst korrekt om det, kan I klage til Trafik- og Byggestyrelse, der er klageinstans for Post Danmark. De kan kontaktes på tlf.: 7227 8800.I Danmark er frimærker ikke et betalingsmiddel, og Post Danmark kan som udgangspunkt derfor godt sige, at de ikke vil tage imod betaling i form af frimærker. Hvis de alligevel tager imod frimærker som betaling, skal de tydeligt oplyse om betingelserne herfor. Umiddelbart behøver de oplyse om det andre steder end hos dem selv, så deres kunder kan se disse betingelser. Hvis I ikke mener, de har oplyst korrekt om det, kan I klage til Trafik- og Byggestyrelse, der er klageinstans for Post Danmark. De kan kontaktes på tlf.: 7227 8800.

Havde jeg forventet mig noget? Nej, det havde jeg nok ikke, men jeg synes stadig, det er utrolig dårlig service først og fremmest, men også en besynderlig forretningsmoral.

Samtidig med, at man hører allevegne, at diverse postudbringning er helt uhørt langsom, så kan de åbenbart skalte og valte med borgerne = deres kunder, som de vil.

I Projekt Puttetæpper er vi nu gået over til, at man kan købe vores mønster via Mobilepay eller netbank, så vi skal nok klare os uden at betale 20% af frimærkernes værdi for at kunne sende en pakke ved hjælp af de frimærker, vi har købt hos dem!

De slår sig selv i hjel!

 

Mange “Evighedblokke”

I Projekt Puttetæpper kan man sy tæpper efter hvilket som helst mønster, man ønsker. Men vi har jo hvert år et “årsmønster”, som man kan sy enkelte blokke efter og sende til os, så mange, man vil, og de bliver syet sammen med årsblokke, som andre har syet.

Vi har som alternativ de sidste par år haft et mønster, vi kalder “evighedsblokken”, som er meget enkelt og rigtig fint egnet til at bruge små rester. Og så er det uden deadline, så man kan sende blokkene, når man vil.

Det mønster er der mange, der bruger, og Rita er den flittige tæppetante og styrelsesmedlem, der syr alle evighedsblokkene sammen til tæpper og quilter dem.

Se her 3 tæpper, hun lige har lavet:

1605 rita sicko bloktæppe 4 1605 rita sicko bloktæppe 5 1605 rita sicko bloktæppe 6

 

Mønsteret kan hentes helt gratis på www.puttetaepper.dk

Spændende ny vaskemaskine – og super service!

ny vaskemaskine

Det er virkelig god og meget venlig service hos Skousen i Fredericia! Allerede i dag kom der 2 flinke folk med min nye Blomberg vaskemaskine. De har taget den gamle med sig, gjort rent der, hvor den stod (der kan man jo ikke komme ind selv) og installeret den nye med tørretumbleren ovenpå, som det var med den gamle.

Så nu skal den afprøves! Den har en meget større tromle og låge, og den har mange programmer og muligheder for selv at ændre temperatur, det er jo super, når man, som jeg, gerne vil vaske håndstrikket i maskinen. Der er også fin garanti og forsikring, og i øjeblikket en klækkelig rabat!

De mente, at den gamle maskine er helt fra 1995! Så den har vist udtjent sin vaskepligt!